Tirsdagste #16

I dag har jeg en meget speciel te at vise frem. Det var en, jeg modtog i min sidste Papergang box, og som jeg har ventet med at smage på indtil, ja, nu. Teen er fra TeaPigs og smagen er chokolade og pebermynte. Jep, den er god nok! Selve teen har også en ret kraftig duft af chokolade og pebermynte, særligt før den bliver brygget. Der skal bruges kogende vand, og den skal trække mindst tre minutter. Smagen er i første omgang meget mild, men så træder mynten igennem og giver den karakter. Chokoladen kan også lige anes. Det er en rigtig lækker te, hvis man er lidt lækkersulten. Jeg kunne i hvert fald sagtens forestille mig at bytte den ud med eftermiddagssnacks, på de dage behovet opstår. Ikke overraskende er det er relativt mørk te at se på, men til gengæld er der ingen bitterhed at spore.

På læsefronten går det simpelthen så langsomt for tiden. Jeg læser nærmest ingenting, men hører dog lidt lydbog af og til. Jeg lytter stadig til Til døden os skiller, men ellers er det flere dage siden, jeg sidst har haft åbnet en bog. I stedet får jeg spillet en masse Sims. Jeg burde nok bare høre lydbog imens, nu jeg lige tænker over det, men sådan er der så meget 🙂 Jeg får også hæklet en masse, og jeg er lige ved at være færdig med denne her græskardug, lige i tide til Halloween. Jeg regner med at gøre den færdig i aften, mens jeg ser lidt serie. Jeg er begyndt at se Somewhere Between sammen med S og min søster, og vi har aftalt kun at se 1-2 afsnit hver gang, så den holder lidt længere. Det er nu også meget hyggeligt.

Hvad bytter du bøgerne ud med, når ikke du læser? 

2 meninger om “Tirsdagste #16

  1. Bookworm's Closet Besvar

    Årh, The Sims! Savner sådan at spille! Jeg stod lidt af da 4eren kom og har ikke rigtig tid til det efter jeg har fået barn … men hvor gad jeg godt at spille! Jeg læste meget imens jeg spillede (når de sov lod jeg være med at skrue op for hastigheden). Det var tider!

    • Irene ForfatterBesvar

      Jeg holdt også pause i en del år, men nu har jeg virkelig lyst igen 😀
      Haha, virkelig? Hvor sjovt. Jeg hørte lydbog førhen, det gik rigtig fint, men nu spiller jeg bare og koncentrerer mig om det… Selvom det nok er lidt skørt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge