Tirsdagste #14

[Indlægger indeholder billede samt omtale af en bog modtaget til anmeldelse]

De sidste par dage herhjemme har været sløve. Jeg har været noget så træt, og det har føltes, som om der har været en forkølelse på vej. Indtil videre har den heldigvis ikke ramt (7-9-13!). Det er også årsagen til, at jeg ikke har fået lavet så meget håndarbejde. Jeg har mest bare set serier og fokuseret på det, uden at have noget i hænderne. Udover at se Good Witch, så har jeg også været igang med at se Six Feet Under sammen med S. Vi er ved femte og sidste sæson, så nu er der ikke meget tilbage. Så må vi se, hvilken serie vi så har lyst til. Vi har snakket lidt om at se Sopranos, fordi ingen af os faktisk har set den, og det er vist sådan en, man bare bør se.

I min kop denne tirsdag er der en af mine nye yndlingsteer. Jeg smagte den første gang for nyligt, og den er virkelig bare himmelsk. Det er en lakrids-chili te fra Fru Rønne. Det er en urtete, som skal brygges på 98 grader varmt vand og trække i 5-7 minutter, men får den mere end det, så går det også. Det er en af de teer, vi altid skal have herhjemme fremover, for den er virkelig, virkelig god. Det eneste er, at man skal passe på, når man dufter til den, for den går direkte i næsen og får en til at nyse…

Jeg er igang med at læse Resten af mig, som er en bog jeg har fået til anmeldelse af Palatium. Den er indtil videre rigtig god, men jeg har hørt, at den slutter ret brutalt, så nu må vi se… Ellers læser jeg også stadig lidt digte og jeg er også igang med Marbles, som er en graphic novel, tror jeg, som jeg så en anbefale på Instagram. Jeg kan desværre ikke huske hvem. Den er rigtig fin og er en biografisk fortælling om en kvinde, der bliver diagnosticeret med bipolar lidelse. Den er skrevet rigtig sjovt, så på den måde er det en opmuntrende fortælling, selvom man måske nok kunne have forventet sig noget andet.

Hvad drikker du for tiden? Og hvilke tv-serier, synes du er “klassikere”?

2 meninger om “Tirsdagste #14

  1. Christina Besvar

    Jeg drikker Green Palace te fra Perchs Tehandel og (gen-)ser Outlander, nu hvor tredje sæson er kommet på dansk Netflix 🙂 Det gør ikke noget, at jeg allerede har set første sæson tre gange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge