Tirsdags-tag #11

Jeg elsker taglege. Både at se, læse og lave dem. Som noget nyt har jeg derfor startet tirsdags-tag. Hver tirsdag vil jeg lave en af alle de mange taglege; det kan være om alt mellem himmel og jord! Jeg vil ikke tagge nogen, men bare udfylde skemaerne for egen fornøjelses skyld.

Ugens tag er det populære Book Cake Tag og stammer oprindeligt herfra.

Mel – En bog, der starter langsomt, men som virkelig bliver god: Ondskaben af Jan Gouillou. Jeg husker den endda, som en rigtig, rigtig, rigtig god bog.
Margarine – En bog, der har et gennemført og godt plot: The Book Thief af Markus Zusak. Jeg ved ikke, om man ligefrem kan tale om plot i denne sammenhæng, men jeg følte virkelig, at tingene var godt skruet sammen og det var så fantastisk en bog, at den simpelthen bør nævnes her.
Æg – En bog, du forventede ville være dårlig, men som faktisk var rigtig god: Bryllupsnatten af Sophie Kinsella. Jeg forventede måske ikke, at den ligefrem var dårlig, nok mere bare ligegyldig. Men den var jo faktisk rigtig, rigtig god! En af de sjoveste bøger jeg nogensinde har læst, tror jeg.
Sukker – En sukkersød bog: Eleanor & Park af Rainbow Rowell. Det er nok hverken første eller sidste gang, den her bog får det mærkat på sig. For den er virkelig sukkersød. Præcis som den første forelskelse er det.

maj14 008
Glasur – En bog, der har alt det, du kan lide ved bøger: Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare her. Jeg har kigget på min hylde over yndlingsbøger, men er egentlig kommet frem til, at hver af de bøger, jeg holder af, også har hver sin grund. Og det er ikke fordi, jeg ikke føler, at de har det hele. “Det hele” afhænger bare af, hvad jeg har lyst til. Tag f.eks. BryllupsnattenDen havde alt det, jeg havde brug for og lyst til, da jeg læste den. Havde jeg læst den en måned før, havde den måske ikke været noget særligt. Jeg tror, det afhænger meget af, hvornår man læser en bog, hvad man synes om den. Og så er der selvfølgelig de bøger, man altid kan læse; Harry Potter, Det gyldne kompas, The Hunger Games osv.
Krymmel – En serie du tager op, når du er lidt trist: Ingen. Jeg læser nok bare den bog, jeg er i gang med. En sjælden gang i mellem sker det dog, at jeg tyr til Det lille hus på prærien af Laura Ingalls Wilder. Det er de bøger, der står stærkest fra min barndom og den dag i dag, synes jeg stadig, det er en rigtig god serie.
Toppen af kransekagen – Den bedste bog i år indtil nu: Jeg har givet 15 bøger fem stjerner i år. Femten!! Det er godt nok en god statistik. En statistik, der samtidig gør det svært at vælge. Mit valg er dog endt på Alkymisten af Paulo Coelho, fordi det er en bog, jeg stadig husker. Så mange guldkorn. Absolut enhver bogelskers drøm. Jeg knuselsker den!

2 thoughts on “Tirsdags-tag #11

  1. Anna Reply

    Uuuh, synes book cake tag-legen er mega hyggelig, især fordi den blander to ting som jeg er helt igennem vild med; bøger og kage <3
    Derudover kan jeg ikke andet end at sidde og nikke ved dit valg af Det Lille Hus-serien, en ren nostalgibombe
    //Anna

    • Irene Post authorReply

      Ja, er den ikke? :) Det er virkelig en serie, der opfordrer til varm kakao og boller – og snevejr ;) Haha

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge