Shopping på recept

Der er dage, hvor man vågner og bare er morgensur. Sådan en dag havde jeg i går. I morgen var det dog anderledes, for jeg havde en rigtig dejlig drøm om, at jeg gik shop amok i en bland selv slik forretning. Kunne man drømme noget bedre? Nej! Alligevel endte jeg med at sidde og blive lidt øv. Sur havde jeg ikke lyst til at blive og jeg gad egentlig bare slet ikke sidde og hænge med hovedet. Derfor besluttede jeg mig for at tage et smut til Vejle og shoppe lidt.

Med hjem fik jeg Stendød (Sookie Stackhouse #5) af Charlaine Harris, Headhunterne af Jo Nesbø, Djævelens lærling (Den store djævlekrig #1) af Kenneth Bøgh Andersen og Shutter Island af Dennis Lemane. Jeg købte mig også en bluse, men billederne yder den slet ikke retfærdighed (godt jeg ikke er modeblogger). Bøgerne har jeg købt i Stereo Studio, synes det er fantastiske priser de holder sig på danske bøger! Kom af med 150 kr. for alle fire ovenstående. Det kan man da ikke rigtig brokke sig over.
Da jeg kom hjem, var det med et smil på læben. Jeg synes ærlig talt lægerne skulle udskrive shopping på recept (inkl. penge naturligvis!), så ville der være langt færre deprimerede mennesker i Danmark.

-Sidder du nu derude og føler dig trådt på, så beklager jeg. Jeg ved godt, man desværre ikke bare kan kurere en rigtig depression med shopping. Det ville da ellers have været skønt 🙂

2 thoughts on “Shopping på recept

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge