Secret Santa 2018

Julen står for døren, sådan næsten da, og det gør Secret Santa også. Det går i al sin enkelhed ud på, at man er “Secret Santa” for en anden bogelsker. Man skal købe en (eller flere) bog og sende afsted til en heldig modtager. Der skal kræses om pakken, så der skal sendes mere end bare en bog afsted, og det kunne da være hyggeligt, hvis den var pakket ind. Du kan komme alt muligt i den pakke, du sender afsted, f.eks. bogmærker, chokolade eller øreringen. Du må meget gerne være kreativ!

Det plejer at være rigtig hyggeligt at få en lille julegave fra en anden bogelsker. Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så skal du gøre følgende:

1. Sende en mail til mig på ireneejensen@hotmail.com senest d. 20. november med følgende oplysninger:

  • Navn og adresse samt URL til blog/twitter/goodreads/instagram (gerne alle!)
  • En liste med 10 bøger, som du virkelig har elsket
  • En liste med minimum 10 bøger, som du godt kunne tænke dig at læse (og her er det vigtigt at det ikke kun er nye bøger – variation er vejen frem) – en ønskeliste på Goodreads, Amazon eller Saxo kunne også være et bud
  • En liste over genrer/forfattere/bøger du virkelig ikke kunne tænke dig at læse
  • Desuden må du gerne skrive, hvis du er allergisk overfor noget eller ikke bryder dig om noget, i tilfælde af at din Secret Santa sender slik/chokolade/nødder/andet
  • Andet, du finder vigtigt at fortælle om dig selv (specielle interesser f.eks.)
2. Et par dage herefter vil du så modtage en mail med din Secret Santa samt dennes svar på ovenstående liste. Herefter har du indtil d. 12. december til at finde den perfekte gave og få den sendt af sted.
  • Det er selvfølgelig vigtigt at personen har pakken inden juleaften for ellers går pointen jo lidt af.
  • Vedlæg gerne en lille hilsen så man kan se, hvem man har fået pakke fra.
  • Pakken må max koste 150 kr. PLUS PORTO
    • Det er jo desværre virkelig dyrt at sende pakker i Danmark, men tjek gerne, om det kan blive billigere gennem DBA eller GulogGratis. DAO kunne også være en mulighed.

Hvis der er noget, du er i tvivl om, så skriv endelig. Og ellers så fortæl endelig folk du kender om denne julelege, så vi kan få delt en masse jule- og bogglæde med hinanden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge