Tirsdagste #16

I dag har jeg en meget speciel te at vise frem. Det var en, jeg modtog i min sidste Papergang box, og som jeg har ventet med at smage på indtil, ja, nu. Teen er fra TeaPigs og smagen er chokolade og pebermynte. Jep, den er god nok! Selve teen har også en ret kraftig duft af chokolade og pebermynte, særligt før den bliver brygget. Der skal bruges kogende vand, og den skal trække mindst tre minutter. Smagen er i første omgang meget mild, men så træder mynten igennem og giver den karakter. Chokoladen kan også lige anes. Det er en rigtig lækker te, hvis man er lidt lækkersulten. Jeg kunne i hvert fald sagtens forestille mig at bytte den ud med eftermiddagssnacks, på de dage behovet opstår. Ikke overraskende er det er relativt mørk te at se på, men til gengæld er der ingen bitterhed at spore.

På læsefronten går det simpelthen så langsomt for tiden. Jeg læser nærmest ingenting, men hører dog lidt lydbog af og til. Jeg lytter stadig til Til døden os skiller, men ellers er det flere dage siden, jeg sidst har haft åbnet en bog. I stedet får jeg spillet en masse Sims. Jeg burde nok bare høre lydbog imens, nu jeg lige tænker over det, men sådan er der så meget 🙂 Jeg får også hæklet en masse, og jeg er lige ved at være færdig med denne her græskardug, lige i tide til Halloween. Jeg regner med at gøre den færdig i aften, mens jeg ser lidt serie. Jeg er begyndt at se Somewhere Between sammen med S og min søster, og vi har aftalt kun at se 1-2 afsnit hver gang, så den holder lidt længere. Det er nu også meget hyggeligt.

Hvad bytter du bøgerne ud med, når ikke du læser? 

Bookhaul september 2018

*Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer*

Jeg spurgte jer på Instagram, om der var stemning for en bookhaul, og det blev et ret klart ja. Det er ikke noget, jeg gør ret tit, og det er heller ikke min plan, det skal blive en månedlig ting, men jeg har bare fået så mange fine bøger den sidste måneds tid. De fleste har jeg købt selv, men jeg har også vundet nogle af dem.

Første bog er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic, og det er tredje og sidste bog i serien Everlife. Det er nogle virkelig flotte bøger, og jeg er så glad for, at de har beholdt de originale covers. Jeg er særligt vild med dette sidste bind, Eviglivet.
Næste bog er The Chase af Elle Kennedy. ENDELIG! Det tog halvanden måned fra udgivelsen, til jeg endelig kunne holde mit eksemplar i hånden. Det skyldes, at den er selvudgivet, og derfor var længere om at komme som paperback. Nu er den her og jeg er  begejstret. Den er en spin-off til hendes Off-Campus serie, som jeg jo virkelig elskede.

Bog tre er en signeret bog, jeg har vundet. Playboy af Katy Evans er nummer fem i en serie, som jeg selvfølgelig ikke har læst. Typisk. Nå, men de kan heldigvis læses selvstændigt, så jeg tænker bare, jeg starter her ved sidste bog, selvom det nok er lidt mærkeligt.
Bog fire er endnu et anmeldereksemplar, denne gang fra PalatiumResten af mig er første bog i en duologi, og jeg har allerede både læst og anmeldt bogen. Jeg bliver så glad, hver gang forlagene sender mig dejlige bøger til gennemlæsning. Det er altid en fornøjelse. Jeg kunne godt lide bogen, men den var lige en tand for sød til min smag, hvis jeg skal være lidt kritisk.

Here We Are: Feminism for the Real World købte jeg, fordi jeg så en anden bog på Booksandlalas Instagram. Hun havde modtaget (Don’t) Call Me Crazy, som er en antologi af samme redaktør. Den udkom først her i oktober, men jeg vidste, at jeg bare måtte eje den. Den handler om sårbarhed og psykisk helbred, og indeholder små essays af bl.a. Adam Silvera og Meredith Russo. Nå, men fordi den ikke var kommet endnu, så endte jeg med at bestille den her bog om feminisme i stedet for. Den er virkelig flot, og jeg glæder mig så meget til at bladre mere i den. Af bidragydere kan jeg nævne Kody Kiplinger og Courtney Summers.

The Breakdown købte jeg brugt på den tyske Amazon side. Jeg havde lige fundet A Game For All the Family billigt på Book Depository (under 40 kr., stadig på tilbud, selv tak!) og tænkte, at den var oplagt til readathon her d. 20. oktober. Og så var det jeg kom til at kigge lidt på B.A. Paris’ bøger, fordi jeg var så begejstret for Bag lukkede døre. Således fandt jeg frem til The Breakdown og til prisen synes jeg bestemt, standen er ok. Det er i øvrigt også altid fragten, der er dyrest, når jeg handler brugte bøger gennem Amazon.
Den sidste bog i denne omgang er Folkets skønhed af Merete Pryds Helle. Egentlig ikke en bog, jeg selv regner med at læse, men den stod ovre i vores genbrugsbutik og så så flot ud med sit fine smudsbind. Da jeg åbnede den så jeg, at den også var signeret. Det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg tænker, S kan læse den, og ellers så kommer den nok bare til at stå og samle støv på hylderne de næste mange år 😉

Tirsdagste #15

*Reklame: Indlægget indeholder omtale af Mofibo, som har givet mig gratis abonnement*

Så blev det da efterår, hva’? Vi har været meget tæt på den første nattefrost allerede, forleden havde vi 0,4 grader kl. 7. Brr! Vi er heldigvis ret ens, S og jeg, når det kommer til kulde og varme. Vi har aldrig haft den der diskussion om, hvor varmt der skal være indenfor. I morges var der 18 grader i stuen, og det kunne godt mærkes. Gulvet var virkelig koldt. Det varer nok ikke længe, før vi skal til at have varme på…
Til gengæld så føles det ekstra rart med en kop varm te, når det er koldt omkring en. I dag er det en mint-karamel te, jeg har på kanden. Hvor den er fra, skal jeg ikke kunne sige. Det er en grøn te, der skal brygges på 80 grader og trække i 3-6 minutter. Karamelduften er kraftig, og i blandingen finder man da også små, fine karamelstykker. Det er altså lidt hyggeligt, når man kan se, hvad teen består af, og det ikke bare er kværnet til småstykker det hele, synes jeg. Efter brygning er duften af karamel endnu mere tydelig, og den træder også godt frem i smagen. Mynten er lidt mindre kraftig, men står fint som modstykke til sødmen. Jeg kan godt lide søde teer, især når det er lidt koldt, men jeg er altså også stor fan af myntete, så derfor er jeg også ret begejstret for den her blanding.

Jeg plejer jo at vise, hvad jeg læser i øjeblikket, men jeg er faktisk igang med en hemmelig bog lige nu, som jeg skal bruge til en ny type indlæg. Jeg læser også The Hate U Give, og selvom jeg havde svoret på, at jeg ikke ville bryde mig om bogen, så må jeg altså sige, jeg har ændret mening. Jeg læser den på mobilen gennem Mofibo, så det tager lidt tid, men det er også okay. På billedet har jeg taget tre bøger med, som jeg håber at få læst her i oktober. For mig er oktober uhygge og spænding, og til det formål tror jeg, de udvalgte bøger er perfekte. Jeg købte A Game for All the Family meget billigt og tænkte, at den ville være perfekt til readathonet her senere på måneden (20. oktober). Jeg har en buddy read af Before I Go to Sleep planlagt med en på Goodreads, og det er nok også på tide at få den bog læst, for den har faktisk stået på mine hylder siden 4. januar 2015… Til sidst håber jeg at få læst The Breakdown af B.A. Paris. Hendes første bog, Bag lukkede døre, tog mig med storm og fik fuldt hus af stjerner. Jeg er meget spændt på, om den her kan leve op til mine forventninger.

På nålene har jeg i øjeblikket en lille Halloween ting, som jeg nok skal vise frem, når den er færdig. Jeg overvejede kort, om jeg skulle skynde mig at lave den færdig, inden indlægget her, men så ville det nok blive et sent indlæg 😉 I morgen skal jeg have købt mig noget orange garn, så jeg kan lave en mere. Jeg havde godt nok ikke tænkt, at jeg skulle købe mere garn før til Kreative Dage i Fredericia, men græskar skal altså være orange…

Har du planer om at læse noget spændende i oktober?

Anmeldelse #414: Resten af mig (What’s Left of Me #1)

Resten af mig – Amanda Maxlyn – What’s Left of Me #1 – 344 sider

Anmeldereksemplar fra Palatium.

Råt og ærligt, men lidt for sødt.
Starten på denne bog forvirrede mig. Jeg var ikke med på, at Aundrea stadig var syg. Jeg troede, det var noget, der var sket for fire år siden, og ikke noget, der stadig var aktuelt. Det må stå for egen regning, for det var mig selv, der bare antog det. Det betød bare, at jeg blev noget overrasket i starten, da jeg fandt ud af, hvordan det hele hang sammen.

Jeg kunne godt lide Aundreas omgangskreds, jeg syntes virkelig godt om hendes søster og svoger, som tog sig så fint af hende. Ikke at hun nødvendigvis havde behov for det hele tiden, og så alligevel. Moralsk opbakning og alt det der… Parker var også sød, men jeg var nok knap så forgabt i ham, som jeg havde håbet på at blive. Han var sød og rar, men det føltes også lidt, som om Aundrea idoliserede ham lidt for meget. Som om han ingen fejl og mangler havde. Så er der Aundreas veninde, som hun kan ringe til på alle tider af døgnet, hun var virkelig også sød, og hun gav præcis den støtte, som Aundrea sagde, at hun savnede fra andre. Det var så fint at få den del med.

Romancedelen var lidt for sukkersød til min smag, men når den blev blandet sammen med den kræft, der spiller en stor rolle i bogen, så var det helt okay. Alligevel kunne jeg godt have brugt, at den havde skruet en tand op for gnisten. Jeg manglede de hurtige replikker og noget flirten.

En ting jeg savnede var, at der var flere dyr i historien. Det lyder nok lidt random, men here me out! Aundreas svoger ejer en dyreklinik, og Parker er partner. Kunne det ikke have været lidt hyggeligt, hvis der havde været flere hunde, katte, skildpadder og marsvin? Måske er det lidt fjollet, men jeg mener det faktisk. Hvem kender ikke det med, at når ingen forstår en, så er ens kæledyr der i det mindste for en? Det kunne man godt have lavet noget fint ud af, som også kunne have passet til historien.

Jeg kunne godt lide, hvordan bogen ikke bare behandlede kræft, men også temaer som adoption. Det gjorde den virkelig godt, synes jeg. Bare fordi man ikke er genetisk relateret, betyder det ikke, at man ikke er lige så meget i familie af den grund. Den gjorde det virkelig godt, synes jeg. Kræftbehandlingen var den også meget ærlig omkring. Vi var med Aundrea til hendes behandlinger, hvor hun ikke bare lige kastede op i en time og så festede videre. Nej, det var ærligt her. Hun var syg i mange dage hver gang. Det kunne jeg rigtig godt lide. Den romantiserede det på ingen måde.

Vi er nødt til lige at tale om slutningen, navnlig epilogen. Først, da jeg læste den, var jeg imponeret og klar til at give bogen fire stjerner. Da jeg var færdig med at læse den, dalede min opfattelse af slutningen til en toer. Det er derfor, vi er endt på en treer, altså midt i. Først var det modigt, så blev det irriterende og for klichéfyldt. Det skal dog ikke have lov at ødelægge hele bogen, for den var bestemt sød og en oplevelse værd.

Indtil nu har en kæreste slet, slet ikke været en af mine prioriteter. Men det har bare en enkelt nat med Parker fuldstændig forandret. Han er vedholdende, og han ved, hvad han vil have – mig! Han behandler mig ikke, som om jeg er skrøbelig. Men han ved heller ikke noget. Og jeg er ikke klar til at fortælle ham det.

Nogle gange er livet skørt. For fire år siden blev jeg kendt som hende, der har kræft. Men jeg nægter at sætte mig ned og tude. Jeg nægter at give op. Men hvad nu hvis det alligevel forandrer alt?

Tragedien ramte mig, da jeg var 17 år.
Kærligheden fandt mig, da jeg var 21.
Mit navn er Aundrea McCall, og det her er min rejse.

Anmeldelse #413: Clam Jam

Clam Jam – R.C. Boldt – 300 sider

Sjov romcom som lider under gentagelser
Jeg havde glædet mig længe til den her bog, fordi den lød super sjov. Jeg fik øje på den, før den udkom, så stor var glæden, da jeg endelig satte mig for at læse den.

Den var da også sjov. Sådan virkelig skæg faktisk. I hvert fald i starten… Der varede ikke længe, før vittighederne blev slidte og humoren døde ud. Faktisk var mit største problem med den her bog, at den var for lang.

Jeg elskede, at Ry lod som om, han var en anden. Han fandt altid på en måde at stoppe Maggies dates på. Det var kreativt og sjovt. Han fortsatte med at opføre sig sådan i lang tid, og til sidst blev det altså bare for meget. I første halvdel af historien var det sjovt nok, men så blev det bare irriterende. Og det var jo ikke bare tre-fire fyre, han stoppede fra at date Maggie, nej, det var en 12 stykker, hvis ikke mere. Det er altså bare ikke sådan, man vinder en kvindes hjerte, i hvert fald ikke i min bog. Han skulle have taget sig sammen langt før det, hvis I spørger mig.

Så er der Maggie… Hun var godt nok naiv. Hun har selvfølgelig et cruch på Ry. Jeg forstår bare ikke, hvordan hun kunne undgå at opdage, hvem Ry var og hvorfor han stoppede alle hendes dates. Hendes veninde forsøgte at fortælle hende det, det samme gjorde Rys “fake-boyfriend,” selv Rys venner og familie prøvede at sige det til hende. Hvorfor lyttede hun dog ikke til dem? Eller til ham selv for den sags skyld, til de ting han både sagde og gjorde. Hun kunne jo tydeligvis lide ham, og som mere end bare en ven og roommate. Ugh.

Skrivestilen var sådan set udmærket, men igen, så blev det altså bare for meget af det gode. Der var ikke nok udvikling til, at jeg sådan for alvor kunne sætte pris på historien. Hvis den havde været 100 sider kortere, havde det nok været en anden snak. Desværre var det ikke sådan.

Alt i alt en hurtig og sjov bog, som dog lider under de mange gentagelser. Og så gik jeg nok også til den med lidt for høje forventninger.

Clam Jam
Definition: the female equivalent of a cock block.
Example: You’re chatting with a guy you’re interested in and your friend comes along and lays claim to him. 


Maggie
That’s my life except it’s worse. My friend who keeps jamming me is my gay roommate, and if that isn’t a W.T.F. moment, I’m not sure what is.
Fact: He went home with three yes, three of the guys I had been so sure were into me.
Fact: He’s really pissing me off. I mean, hello? I’m trying to get back in the saddle, but I’ll never manage to get a boyfriend before the age of fifty if he keeps this up.
Fact: Secretly, I wonder what it would be like if he weren’t gay. Why do all the hot, sweet, tender-hearted guys have to be gay?
Fact: My gay-dar needs a serious tune-up. 


Ry
The day I interviewed for the room to rent, everything changed. I knew I had met the girl, except there was one small problem: she didn’t want anything to do with men. I recognized a top-notch force field when I saw one. She’d been burned badly and didn’t want to deal with a heterosexual guy as a roommate. I could’ve turned around and found another place to live, but I wanted to live there with her.
So I had to go undercover.
Fact: I’m in love with my roommate.
Fact: I’m a likely candidate for carpal tunnel surgery since all the action I’ve had for the past year has been my hand.
Fact: She’s going to hate me if I come clean now.
Fact: I’m not giving up. Which means I’ll just have to continue to run defense until I figure out a way to get Maggie to see the real me.
The me that loves her.
The me that would never do her wrong.
Until then, I’ll keep running off every guy who shows any interest.
Until then, I’ll continue to Clam Jam.

Bogtag: NOPE

Det er så længe siden, jeg sidst har lavet et tag på bloggen, så da jeg så dette hos Malene, vidste jeg bare, at det var et, jeg måtte besvare. Det oprindelig tag kan findes her.

1. NOPE slutning: En bog, der fik dig til at NOPE, enten i benægtelse, raseri, eller ganske enkelt fordi slutningen var dårlig.
Det sker ret jævnligt, nok mest i thrillers, hvor der lige er 20 sider for meget. Ellers vil jeg nævne Falling Into Us af Jasinda Wilder, som bare generelt var én stor skuffelse. Det er og to i en serie, hvor den første ellers var ret god, så det var lidt ærgerligt.

2. NOPE hovedperson: En hovedperson du ikke kunne lide og som drev dig til vanvid.
Det må være Cath fra Fangirl. Hun var simpelthen så ynkelig og patetisk. Nej, nej, nej.

3. NOPE serier: En serie der viste sig at være en stor stak NOPE, efter du har investeret så meget tid og energi på den, eller en serie du gav op på, fordi den simpelthen ikke var det værd.
Game of Thrones. Jeg har lært mig selv meget bedre at kende, og må bare erkende, at fire bøger er, hvad det blev til for mig. Men hey! Det er da også ca. 3000 sider, jeg har læst, så det er vel ikke så galt…

4. NOPE populært par: Et “ship” du ikke støtter. 
Det her er taget fra tv-serien, men Damon og Elena fra The Vampire Diaries. Jeg var altid team Stefan, indtil jeg opgav serien inde midt i sæson fem eller seks…

5. NOPE plot twist: Et plot twist du ikke så komme og ikke kunne lide.
Hmm. Jeg er okay med det meste, så længe det bare giver mening. Et af dem, jeg husker bedst, som jeg dog ikke var fan af, var i Full Measures. Ikke fordi, det ikke gav mening, det var bare slet ikke det, jeg havde regnet med, og jeg blev lidt undervældet.

6. NOPE hovedpersons beslutning/handling: En karakters beslutning, der fik dig til at ryste på hovedet.
Todd fra The Knife of Never Letting Go står overfor et valg på et tidspunkt i bogen. Omkring halvvejs, hvis jeg husker rigtigt (det er et par år siden, jeg læste den). Han traf virkelig den gale beslutning, og jeg tilgav ham aldrig rigtigt, og har nægtet at læse videre i serien af den grund.

7. NOPE genre: En genre du aldrig kommer til at læse.
Jeg tror ikke, der som sådan er noget, jeg ikke vil røre ved, men den genre, jeg har det strammest med, er nok såkaldt high fantasy. Det, eller historisk fiktion.

8. NOPE bogformat: Bogformater du hader og undgår at købe, indtil den udkommer i en anden udgave.
Underligt spørgsmål haha. Men mass market paperbacks. Med mindre jeg er i en lufthavn og har glemt alle former for læsemateriale (dvs. inkl. telefon)…

9. NOPE trope: Et trope, der får dig til at nope.
20-årig millionær (der forresten har både firma, dyre biler og et par privatfly) får ny, ung, smuk og naiv sekretær. De indleder et seksuelt forhold og benægter deres følelser indtil side 350, hvor de bliver gift og får et barn. Tak, men nej tak.

10. NOPE anbefaling: En bog der er super hyped og bliver anbefalet i stor stil, som du nægter at læse.
Uh, der er mange. Ikke så meget fordi jeg nægter at læse dem, men fordi de bare ikke virker til at være noget for mig. Mistborn serien, A Court of Thorns and Roses, The Darkest Minds

11. NOPE klicheer/pet peeves: En kliche eller litterær pet peeve, der altid får dig til at rulle med øjnene.
Den der med at hovedpersonen har holdt vejret uden at opdage det… Can we just not?

12. NOPE kærlighedsinteresse: En kærlighedsinteresse, der ikke burde eksistere/en karakter, du ikke synes burde have været en mulig interesse.
Gideon Cross fra Crossfire serien, men især i tredje bog, Entwined with You. Den tog det bare alt, alt, alt for langt! Man går altså ikke rundt og gør den slags ting, bare for at beskytte en, man “elsker”…

13. NOPE bog: En bog der ikke burde eksistere.
Her er jeg nok temmelig meget på tværs, men The Perks of Being a Wallflower var jeg utrolig lidt begejstret for. Den var så kedelig!

14. NOPE skurk: En uhyggelig skurk/modstander du ville hade at støde på og ville få dig til at løbe i den modsatte retning.
Hvem gider dog møde en skurk i det hele taget? 😛 Jeg ville da faktisk ret gerne være fri for at rende ind i Gollum…

15. NOPE dødsfald: En karakters dødsfald, som stadig generer dig.
Kyle Calloway er den første, jeg kommer i tanke om. Kyle er Coltons bror og Nells kæreste i bogen Falling into You. Så døde han. Det er hele præmissen for bogen (som i øvrigt er rigtig god!), men jeg blev ret trist, da jeg læste om det, og så er det da egentlig også noget underligt noget, nu hvor jeg tænker over det, at en kærlighedshistorie skal bygge på et dødsfald.

16. NOPE forfatter: En forfatter, du har haft en dårlig læseoplevelse fra og ikke læser mere af.
J. Daniels. Efter at have læst Where I Belong er jeg sikker på, jeg ikke skal læse flere af hendes bøger.

Tirsdagste #14

[Indlægger indeholder billede samt omtale af en bog modtaget til anmeldelse]

De sidste par dage herhjemme har været sløve. Jeg har været noget så træt, og det har føltes, som om der har været en forkølelse på vej. Indtil videre har den heldigvis ikke ramt (7-9-13!). Det er også årsagen til, at jeg ikke har fået lavet så meget håndarbejde. Jeg har mest bare set serier og fokuseret på det, uden at have noget i hænderne. Udover at se Good Witch, så har jeg også været igang med at se Six Feet Under sammen med S. Vi er ved femte og sidste sæson, så nu er der ikke meget tilbage. Så må vi se, hvilken serie vi så har lyst til. Vi har snakket lidt om at se Sopranos, fordi ingen af os faktisk har set den, og det er vist sådan en, man bare bør se.

I min kop denne tirsdag er der en af mine nye yndlingsteer. Jeg smagte den første gang for nyligt, og den er virkelig bare himmelsk. Det er en lakrids-chili te fra Fru Rønne. Det er en urtete, som skal brygges på 98 grader varmt vand og trække i 5-7 minutter, men får den mere end det, så går det også. Det er en af de teer, vi altid skal have herhjemme fremover, for den er virkelig, virkelig god. Det eneste er, at man skal passe på, når man dufter til den, for den går direkte i næsen og får en til at nyse…

Jeg er igang med at læse Resten af mig, som er en bog jeg har fået til anmeldelse af Palatium. Den er indtil videre rigtig god, men jeg har hørt, at den slutter ret brutalt, så nu må vi se… Ellers læser jeg også stadig lidt digte og jeg er også igang med Marbles, som er en graphic novel, tror jeg, som jeg så en anbefale på Instagram. Jeg kan desværre ikke huske hvem. Den er rigtig fin og er en biografisk fortælling om en kvinde, der bliver diagnosticeret med bipolar lidelse. Den er skrevet rigtig sjovt, så på den måde er det en opmuntrende fortælling, selvom man måske nok kunne have forventet sig noget andet.

Hvad drikker du for tiden? Og hvilke tv-serier, synes du er “klassikere”?

Anmeldelse #412: Os (Ham #2)

Os – Elle Kennedy & Sarina Bowen- Ham #2 – 286 sider

Anmeldereksemplar fra Flamingo.

En vidunderlig toer
Selvom jeg var ret vild med første bog i den her serie, så må jeg sige, at den her var endnu bedre. Ja, næsten perfekt!

Det eneste, jeg havde et problem med, var at der stod noget i stil med “a lot of muscle, like a real man.” Så sidder jeg bare tilbage og tænker hvad? En “rigtig mand” er ikke det samme som en masse muskler. Det har slet ikke noget med det at gøre jo. I det hele taget synes jeg slet ikke, man kan tale om rigtig og forkert i forhold til køn. Det føltes ærlig talt som bodyshaming. Desværre!
Det er også det, der er grunden til, at jeg ikke giver bogen topkarakter. Jeg synes bare det er så vigtigt, og ingen skal have lov at bestemme, hvad der er rigtigt og forkert.

Bogen starter med Jamie og Wes, der er i et forhold med hinanden. Den tager en masse vigtige temaer op som plads (rummelighed) og psykisk velbefindende. Jeg identificerede mig så meget med Wes i den her bog. De tanker han havde, og de ting han gjorde var bare så godt ramt, og kunne snildt være taget ud af mit liv.
Jamie var også skrevet realistisk, og selvom jeg absolut kunne se, hvorfor han handlede som han gjorde, sagde som han sagde, så følte jeg mig bare tættere på Wes.

Jeg har ikke læst noget af Sarina Bowen før, men nu føler jeg næsten, jeg er nødt til det. Jeg kender jo allerede Elle Kennedy og elsker de bøger, jeg har læst af hendes, så jeg er nysgerrig efter at se, hvordan Sarina skriver alene.

Skrivestilen var fantastisk, og jeg elskede, at vi fik begge sider af forholdet at se. Jeg kunne også godt lide deres baggrundshistorier, som vi fik mere at se til i denne bog. Jeg er glad for, at det netop blev de her to personer, der tog mig i hånden og lærte mig m/m romance genren at kende.

I min anmeldelse af sidste bog nævnte jeg, at oversættelsen var dårlig, men jeg synes ikke, det var så slemt i denne bog. Jeg tjekkede endda, om det var den samme, der havde oversat de to bøger, og det var det. Det kan måske undre, men mest af alt er jeg bare glad for, at det var bedre i denne bog.

Hockeyspilleren Ryan Wesley har haft nogle forrygende første fem måneder på isen. Han udlever sin drøm om at spille professionel hockey og komme hjem hver nat til den mand, han elsker – Jamie Canning, der både er hans bedste ven og kæreste. Der er bare et problem: Den allervigtigste person i hans liv bliver han nødt til at holde hemmelig, hvis ikke der skal opstå en mediestorm, der vil overskygge hans succes på isen.

Jamie elsker Wes. Det gør han virkelig. Men det er hårdt hele tiden at skulle skjule deres forhold, og så hjælper det heller ikke, at Wes er så meget væk. Samtidigt er Jamies nye job ikke, som han havde troet, at det ville være. Alligevel ved han, at det nok skal gå det hele, så længe han har Wes. I det mindste er lejlighed 10B deres fristed, hvor de altid kan være sig selv.

Eller kan de? Da Wes’ mest højlydte holdkammerat flytter ind i lejligheden oven over, bliver det sværere og sværere at holde sammen på deres omhyggeligt konstruerede løgn – og på deres forhold. For hvor meget mere skuespil og hvor mange hemmeligheder kan deres kærlighed holde til?

Anmeldelse #411: Ham (Ham #1)

Ham – Elle Kennedy & Sarina Bowen – Ham #1 – 305 sider

Anmeldereksemplar fra Flamingo.

En vidunderlig ishockey m/m romance, der giver blafren i maven
Selvom jeg elsker romance, så har jeg faktisk aldrig læst noget m/m før (m/m betyder to mænd). Jeg har læst masser af YA, der handler om homoseksuelle (og at finde sin seksualitet og identitet i det hele taget), men ikke noget decideret romance. Helt ærligt var jeg lidt nervøs over det, men når der står Elle Kennedy på bogen, så kan det jo ikke gå helt galt.

Jeg er så glad for, jeg læste den her bog. Den var virkelig sød og fin. Tænk sommerfugle i maven-sød. Det var virkelig en dejlig fornemmelse og jeg blev sådan i godt humør af bogen.

Jeg elskede forholdet mellem Jamie og Wes. Jeg tror, Wes bliver min nye book boyfriend. Han er ikke perfekt, slet ikke, men jeg kunne ikke lade være med også at falde for hans fejl. Simpelthen så sød og omsorgsfuld en person.

Bogen handler om to venner, der begynder at få følelser for hinanden. Scenen er ishockey, og er der noget, jeg er glad for, så er det altså ishockey romances. De er så sjove og fine. Der er bare noget over det der med at løbe på skøjter, ikke? Det mindede mig selvfølgelig også om Elle Kennedys Off-Campus serie i miljø og skrivestil, men det er jo ikke en dårlig ting. Overhovedet ikke faktisk.

Jeg regnede ikke med, at bogen ville være så steamy som var tilfældet, men det gjorde mig ikke så meget. Det passede ind. Den seksuelle tiltrækning mellem de to personer var virkelig velskrevet og det var en fornøjelse at læse.

Det, jeg savnede i den her bog, var lidt mere udvikling i midten, som var lidt for langsom til min smag. Udover det, så var det her den perfekte intro til m/m romance.

En sidste ting jeg vil sige er, at oversættelsen desværre slet ikke levede op til mine forventninger. Der stod “mand” og “barn” så utrolig mange steder, hvor det bare ikke passede ind. “Have fun, kid” lyder jo rigtig fint, men når det oversættes “hav det sjovt, barn”, så rynker jeg altså lidt på panden. Sådan er der jo ingen, der taler. Det samme med “Shit, man” som bliver oversat “lort, mand.” Det er måske ikke forkert, men det lyder bare kikset, og jeg synes ikke, det er noget man hører folk rende og sige… De her ting var ret konsekvente i bogen, og da jeg læste den var det som om, jeg oversatte bogen tilbage til engelsk imens. Hvis man har muligheden, vil jeg derfor også anbefale, at man læser den engelske udgave af bogen.

Jamie Canning har aldrig fundet ud af, hvorfor han mistede sin bedste ven for fire år siden. Hans fandenivoldske, flabede roommate droppede ham fra den ene dag til den anden uden en forklaring. Ja okay, tingene udviklede sig lidt mærkeligt mellem dem deres sidste nat på hockey camp – men de havde bare fået alt for meget at drikke og fjollede rundt. Der skete jo ikke rigtig noget.

Ryan Wesleys største fortrydelse er, at han lokkede sin meget heteroseksuelle ven ud i et væddemål, der overtrådte grænserne for deres venskab. Nu, hvor deres hold skal spille imod hinanden i det nationale collegehockeymesterskab, får han endelig en chance for at sige undskyld. Men efter at han har kastet blot et enkelt blik på sit crush, er hans længsel større end nogen sinde.

Jamie har ventet længe på svar, men mødet med Wesley efterlader ham bare med endnu flere spørgsmål. Og da Wesley melder sig til at være træner sammen med Jamie på seks ugers hockeycamp opdager Jamie overraskende ting og sager om sin ven – og en stor ting om sig selv.

Tirsdagste #13

Indlægget indeholder billede og omtale af en bog modtaget som anmeldereksemplar.

I dag sidder jeg og hygger mig med en af teens klassikere, nemlig en earl grey. Det er ikke en te, jeg drikker ret tit, fordi jeg synes den er en af de mere kedelige og flade smage. Denne gang er det dog alligevel en lidt speciel udgave, jeg har valgt. Det er nemlig en te fra The Tea Leaf Co. og varianten hedder Royals & Rogues. Jeg fik den af Sabrina, da jeg havde fødselsdag, som en del af pakken fra fødselsdagsbogklubben.

Selve teen brygges som en klassisk earl grey: Kogende vand, trækketid 2-5 minutter. Selvom det ikke burde betyde så meget, så nævner jeg det lige alligevel: Designet er simpelthen så flot, synes jeg. Det trækker i hvert fald min oplevelse noget op. Teen dufter rigtig meget af bergamot, tror jeg nok det hedder. Skønt er det i hvert fald. Efter brygning er det meste af duften dog væk, desværre. Smagen er klassisk og ikke det helt store, mens eftersmagen er rigtig god og leder tankerne hen på sol og sommer.

Jeg er stadig igang med at lave min poncho, men jeg er nået til anden del nu, så det går fremad. Jeg hækler mest, når jeg ser serier, og det har jeg ikke gjort så meget i den seneste uge. Jeg har hellere villet læse. Jeg har dog fået købt lidt garn. Jeg bor nemlig ikke ret langt fra Mayflowers showroom i Brønderslev, så der var jeg lige et smut inde den anden dag. Det blev til noget alpakauld og noget skønt, skønt mohair/silke garn.

Lige for tiden læser jeg Til døden os skiller af Michelle Richmond, som skulle være en feministisk krimi af en art. Indtil videre siger den mig ikke så meget, men jeg er fan af de korte kapitler. Mon ikke resten nok skal komme snart… Nå ja, så læser jeg også Undying af Michel Faber “on the side.” Det er en digtsamling, han har skrevet efter at have mistet sin kone efter flere år med kræft. Den er virkelig stærk, og den gør mig simpelthen så trist. Det er smukt, men jeg kan ikke læse ret meget ad gangen i den, det er den alt for sørgelig til. Hvis du er nysgerrig på den, så kan den lånes på eReolen Global.
Jeg er også gået i gang med at se Good Witch på Netflix, som er en ret hyggelig serie. Jeg troede, der var meget mere hekseri og fantasy i den, så det har overrasket mig positivt. Apropos hekse, har I så set, at A Discovery of Witches kommer som serie på HBO d. 15. september? Det er jo lige om lidt! Jeg tror, jeg skal kigge lidt med, selvom bogen endnu står ulæst i reolen herhjemme.

Hvad læser du for tiden? Hvilke serier og film har du lige set? Lad os snakke!