Anmeldelse #405: Four Day Fling

For Day Fling – Emma Hart – 297 sider

Anmeldereksemplar fra Social Butterfly PR.

Varm og romatisk sommerbog med humor
Hovedperson har brug for en date til sin søsters bryllup, og hyrer en til at spille kæreste. Så ved vi nok allesammen godt, hvor den her ender henne, ikke? Men uanset, så gjorde det mig ikke så meget, for jeg elskede Emma Harts skrivestil. Hun skriver simpelthen med så meget varme og medfølelse for personerne, at det bare virkelig fik mig til at smile. Jeg har helt klart brug for flere af hendes bøger i mit liv, det er helt sikkert!

I bogen følger vi Poppy og Adam, som har et one night stand. Og hvad er dog mere naturligt end lige at spørge ham, om han vil være hendes date til søsterens bryllup? Ha! Og ikke bare er det et bryllup. Nej, det er et bryllup med forberedelser, som i alt varer fire dage. Selvfølgelig siger Adam ja til at tage med, hvis hun til gengæld går med til at have sex med ham. Det er jo match made in heaven! ;)

Poppy er meget spydig og sarkastisk, men hun er også meget ærlig. Jeg kunne faktisk godt lide hende. Og jeg var også begejstret for Adam. Hendes familie drog mig til gengæld til vanvid, præcis som de gjorde med hende (og Adam), men det var samtidig tydeligt, at det også var det, der var meningen.
Jeg var vild med udviklingen i bogen, og den måde Adam og Poppy var på sammen, var rigtig velskrevet. Det samme var de hede scener. Samtidig var bogen også ret romantisk fra tid til anden, men det er jo også en romantisk komedie, så det er vel forventeligt. Det klædte den rigtig godt.

Der er dog lige én ting: Poppys søster var ikke interesseret i det her kæmpe bryllup, og det var hendes mand heller ikke. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor ingen sagde noget til moren om det? De kunne være stukket af og blevet gift, eller bare have gjort det på den måde, de selv gerne ville. Den mor havde virkelig brug for at blive sat på plads i hvert fald.

Imagine this. You’re ready to leave after a one-night stand, and you’re figuring out how to—shock horror—leave your number and ask him to be your fake boyfriend for your sister’s wedding this weekend. When he wakes up. Well, that happened to me. And over coffee and omelets, I found myself a date. 

Which was how I ended up arriving at the wedding with a guy I knew nothing about. I didn’t know his last name, or how we met, or how long we’d been dating. I didn’t know where he grew up, what he’d majored in in college, or how many siblings he had. I sure as hell didn’t know he was Adam Winters, hotshot hockey player—and not only my father’s favorite player, but my little nephew’s freakin’ idol. Which means I’m in trouble. Big, big trouble. My mother is suspicious, my sister is bridezilla on crack, and my grandpa will tell anyone who’ll listen about his time in Amsterdam’s Red Light District. Four days. I have to keep this up for four days, and then Adam and I can return to our regular lives, where we don’t have sex whenever we’re alone and my family aren’t interrogating him over his intentions with me. 

At least, that’s the plan. And we all know what happens to those.

Anmeldelse #404: Where I Belong (Alabama Summer #1)

Where I Belong – J. Daniels – Alabama Summer #1 – 277 sider

Masser af fordomme og urealistiske forhold
Jeg brød mig meget, meget lidt om den her bog. Jeg kunne ikke lide hovedpersonerne, og jeg fandt bogen fuldstændig urealistisk fra start til slut. Jeg opdatere min læsestatus meget grundtigt, da jeg læste den her bog, så lad mig præsentere den for jer her:

Jeg synes, det giver et meget godt billede af, hvordan jeg havde det med den her bog.

When Mia Corelli returns to Alabama for a summer of fun with her childhood best friend, Tessa, there’s only one thing keeping her on edge. One person that she’d do anything to avoid.
Benjamin Kelly. World’s biggest dickhead.
Mia hates him with a fury and has no desire to ever see him again. When she decides to start her summer off with a bang and finally give away her v-card, she unknowingly hands it over to the one guy that excelled at making her life miserable, learning a valuable lesson in the process.
Always get the name of the guy you’re going home with.
Ben can’t get the girl he spent one night with out of his head. When she leaves him the next morning, he thinks he’ll never see her again. Until he sees her lounging by the pool with his sister.
Mia is determined to hate Ben, even though she can’t forget him.
Ben is determined to prove he’s not the same guy he used to be.
What happens when the one person you wish never existed becomes the one person you can’t imagine being without?

Anmeldelse #403: Being Brooke (Barley Cross #1)

 

Being Brooke – Emma Hart – Barley Cross #1 – 288 sider

Hysterisk sjov bog om kærlighed og venskaber
Jeg valgte den her bog fra min Kindle ved hjælp af lodtrækning. Jeg havde ca. 20 bøger, jeg ville læse, og så trak jeg altså bare lod. Det eneste, jeg på forhånd vidste om bogen var, at det var en friends-to-lovers romance, og at genren var romantisk komedie.

Og jeg skal love for, der var tryk på komedie delen. Jeg grinte allerede i løbet af de første ti sider. Den havde en anderledes skrivestil, som det tog mig noget tid at vænne mig til, men da jeg først kom ind i den, så kunne jeg slet ikke stoppe med at læse igen.

Brooke er en virkelig klodset kvinde, og hun er også lidt bitchy. Og så har hun selvfølgelig et godt øje til sin bedste ven, Cain. Hun er virkelig dramatisk, og egentlig også led, men hun var det heldigvis selv og hun indrømmer det også indtil flere gange i bogen, hvilket gør det noget nemmere at læse om. Hendes venskab med Carly og Cain fik mig til at længes efter venner som dem, specielt Carly. Deres kemi og dynamik var enestående, og virkelig godt skrevet. Selve romancen i bogen er meget langsom, og egentlig heller ikke særlig detaljeret, men jeg kunne godt lide det, og det var en dejlig sommerbog. Der var så meget hjertevarme og humor i den, og jeg blev helt glad af at læse den.

Det bedste var bogen var helt klart humoren. Og ja, det skal nævnes så mange gange, for det var altså en latterlig sjov bog, som næsten fik mig til at græde af grin.

Jeg kan på det varmeste anbefale bogen, hvis du trænger til et godt grin – uanset om det er til romance bøger eller ej.

My name is Brooke Barker…
And I’m a freaking disaster.
No, seriously. I’m a college drop-out working a dead-end job, my best friend Carly’s dog gets more action than I do, and I have more bad dates in my diary than there are movie remakes. 
Not to mention I’m completely and utterly in love with Cain Elliott.
The problem? He’s in a relationship. With a girl who’s so plastic she makes Barbie cry herself to sleep with jealousy. 
The second problem? He’s my best friend.
My shut-up-and-put-on-Harry-Potter, yes-this-is-your-shirt, help-I-have-no-power, crap-I’m-out-of-tampons, kinda best friend. 
And that’s all he can be, right?
Right.

Anmeldelse #402: All Your Perfects

All Your Perfects – Colleen Hoover – 308 sider

Er kærlighed altid nok? Tankevækkende romance
Jeg vil huske den her bog i lang tid fremover. Måske forevigt.

Det her var en tung bog og havde det ikke været for Colleen Hoovers lette skrivestil, så ville jeg have haft brug for flere pauser. Den fik mig virkelig til at tænke. Jeg kunne se mig selv både i Quinn og Graham, og jeg forstod også dem begge langt det meste af tiden. Jeg vil ikke afsløre for meget om, hvad bogen handler om, men den er helt sikkert værd at læse. Jeg kan dog fortælle, at den handler om et ægteskab, hvor der er masser af kærlighed, men også store problemer. Den sætter spørgsmålstegn ved, om det altid er nok bare at elske hinanden. Den fik mig virkelig til at tænke over, hvordan vi går og behandler hinanden, og hvordan vi taler (eller ikke taler!) sammen.

Selvom jeg forstod Quinn, så relaterede jeg mere til Graham. Han var simpelthen så sød. De havde begge to deres fejl, men med Colleen egne ord: “Imperfections define perfection.” Jeg savnede, at Graham tog hul på samtalen, men ellers syntes jeg, hans handlinger var rigtig fine, og de kom helt sikkert et godt sted fra. Alle fortjener en Graham i deres liv.

Jeg sad ikke og græd før til sidst i bogen (den del var hård!), og selv da var det ikke sådan full-on med snot i hele fjæset. Jeg tror faktisk, den gik lidt for tæt på til, at jeg egentlig reagerede på den. Jeg havde behov for at distancere mig. Selvom min reaktion var mindre voldsom, så rørte den mig så absolut alligevel, og jeg tænker tit på Quinn og Graham.

Jeg var meget stor fan a slutningen, som var så realistisk, at det næsten gjorde ondt. Og så kunne jeg rigtig godt lide den cameo, der fandt sted. Så veludført og gennemtænkt. Sammen med Ugly Love og Hopeless ryger denne i min top tre over Colleen Hoovers værker.

Colleen Hoover delivers a tour de force novel about a troubled marriage and the one old forgotten promise that might be able to save it.

Quinn and Graham’s perfect love is threatened by their imperfect marriage. The memories, mistakes, and secrets that they have built up over the years are now tearing them apart. The one thing that could save them might also be the very thing that pushes their marriage beyond the point of repair.

All Your Perfects is a profound novel about a damaged couple whose potential future hinges on promises made in the past. This is a heartbreaking page-turner that asks: Can a resounding love with a perfect beginning survive a lifetime between two imperfect people?

Anmeldelse #401: Hopeless (Hopeless #1)

Hopeless – Colleen Hoover – Hopeless #1 – 408 sider

Rå historie om moralske dilemmaer
Jeg har haft ventet med at læse den her bog i så lang tid, fordi jeg var bange for, at jeg ikke var klar til at læse den. Jeg troede, den ville tage nogen tematikker op, som jeg ikke ville have det godt med at læse om. Sådan var det ikke. Overhovedet. Faktisk endte jeg med at elske den her bog, og når jeg ikke læste i den, så tænkte jeg på den.

Sky og Holder er bogens hovedpersoner, og de er helt vildt skønne. De er bestemt ikke fejlfri, men de ser det bedste i hinanden. De tror på hinanden, bakker hinanden op. Karen, Skys mor, var også virkelig dejlig at læse om, og hun virkede bare som om, hun kunne ville Sky det bedste af det bedste. Skys bedste veninde og nabo, Six, var jeg også rigtig glad for, men jeg fik slet ikke nok af hende. Hun endte faktisk med at være min yndlingsperson i bogen, så meget holdt jeg af at læse om hende. Som I nok kan fornemme, så var jeg ret vild med alle personerne i den her bog, og hvor tit sker det lige? Det var skønt!

Der bliver taget store emner op her, men jeg synes, du selv skal have lov at opdage dem, når du læser bogen. Sådan fungerer Colleen Hoover faktisk bedst. Min empati skiftede meget rundt mellem forskellige personer, fordi der blev afsløret en masse forskellige ting i bogen, og jeg begyndte også selv at tænke over, hvem jeg egentlig holdt med, sådan helt rigtigt. Den sætter os læsere i et moralsk dilemma, det gjorde den i hvert fald med mig, og det syntes jeg var rigtig spændende.

Skrivestilen gjorde bogen nem og hurtig at læse, og den var ikke helt så langsom i tempoet som Slammed var (som jeg ellers også nød!). Den her har bestemt fortjent en plads i enhver bogreol, og den får også en top tre placering blandt mine Colleen Hoover bøger. Jeg nåede ikke engang at blive færdig med bogen, før jeg skyndte mig at bestille de næste to i serien. Jeg havde behov for mere af Sky og Holders verden med det samme. Hvis ikke du har læst den her bog endnu, så er du virkelig gået glip af noget!

Sky Davis is starting sixth form having always been home-schooled, and wants to keep a low profile. But then she runs into Dean Holder – messy brown hair, smouldering blue eyes, and a temper straight out of Fight Club, someone who Sky is determined to avoid.

There is something about Holder that sparks memories of Sky’s troubled past, those which she would rather stay buried. Little does she know that the mysterious Dean Holder is harbouring secrets of his own . . . 

When the truth unravels, Sky must piece her life back together and learn to trust again. Only by facing the revelations together can the two of them begin to heal their emotional scars and find a way to live without boundaries.

Anmeldelse #400: Without Merit

Without Merit – Colleen Hoover – 359 sider

En YA romance fra Colleen Hoover? Ja tak!
Colleen Hoover skriver new adult romance, ikke? Altså…. Sådan forholder det sig jo normalt, men denne er lidt anderledes. Det er mere en young adult romance, og dermed skiller den sig ud fra hendes andre bøger. Hovedpersonen er yngre, og bogen er knap så eksplicit som de øvrige. Jeg har længe følt, at jeg har været vokset lidt fra YA, fordi jeg er et andet sted i livet nu, og jeg har derfor lidt sværere ved at relatere til hovedpersonerne.
Men denne her bog… Den virkede altså. Jeg elskede Merit som hovedperson. Jeg var også rigtig vild med Luck, og nøj hvor vil jeg bare håbe, at jeg kommer til at læse mere om ham en dag. Jeg var nok lidt på team Merit og Luck i starten.

Der skete rigtig mange ting i bogen, sådan virkelig mange faktisk. For nogen er det helt sikkert også lidt for meget, men for mig fungerede det. Jeg var faktisk helt imponeret over, hvordan Colleen kunne holde så mange bolde i luften på én gang, uden at tabe en eneste! Der var så mange hemmeligheder og usagte ting. Selvom det er en kærlighedshistorie, så er det bestemt også en historie om dynamikken i en familie, at acceptere hinandens fejl, at lytte og ikke bare drage egne konklusioner.

Bogen behandler også lidt tungere emner såsom psykisk helbred og seksualitet, men den gør det på en rigtig fin måde og det bidrager i stor stil til historien. Det hele er velskrevet og alt er forklaret på en rigtig fin måde, uden nogensinde at tale ned til læseren.

I starten var jeg ikke den største fan af Merit, hun var simpelthen bare for meget. Det ændrede sig dog, og jeg begyndte at forstå, hvorfor hun var sådan. Det eneste jeg ville ønske var, at der var en af personerne, der fik lidt mere tid hen imod slutningen af bogen, og jeg håber sådan, vi får en follow-up på vedkommende. Af fare for at afsløre for meget af bogen, så vil jeg ikke fortælle hvem, men det kan du se her, hvis du er nysgerrig.

Not every mistake deserves a consequence. Sometimes the only thing it deserves is forgiveness.

The Voss family is anything but normal. They live in a repurposed church, newly baptized Dollar Voss. The once cancer-stricken mother lives in the basement, the father is married to the mother’s former nurse, the little half-brother isn’t allowed to do or eat anything fun, and the eldest siblings are irritatingly perfect. Then, there’s Merit.

Merit Voss collects trophies she hasn’t earned and secrets her family forces her to keep. While browsing the local antiques shop for her next trophy, she finds Sagan. His wit and unapologetic idealism disarm and spark renewed life into her—until she discovers that he’s completely unavailable. Merit retreats deeper into herself, watching her family from the sidelines when she learns a secret that no trophy in the world can fix.

Fed up with the lies, Merit decides to shatter the happy family illusion that she’s never been a part of before leaving them behind for good. When her escape plan fails, Merit is forced to deal with the staggering consequences of telling the truth and losing the one boy she loves.

Anmeldelse #399: Too Late

Too Late – Colleen Hoover –  383 sider

En mørk og dyster kærlighedsroman
Jeg har hørt så meget om den her bog (absolut mest godt), og jeg ville have elsket at have læst den, mens den blev skrevet. Originalt blev den nemlig skrevet på Wattpad, og uploadet et kapitel hver gang, så man langsomt kunne følge med. Heldigvis fik jeg fingre i en paperback, da bogen udkom “rigtigt”.

Bogen er mørk og twistet, og handler om to unge mennesker, der bare prøver at overleve, den ene mere end den anden. Der er masser af trigger warnings, men jeg synes ikke, jeg vil spoile bogen, så dem undlader jeg at liste, men den er ikke for folk, der er lidt sarte, eller for de helt unge. Der er simpelthen så mange problemer i hovedpersonernes liv, men de er der af en årsag, og det er samtidig også det, der driver bogen.
Jeg forstår bestemt godt, hvorfor det ikke er noget for alle, men jeg elskede den, og jeg skal helt klart læse flere mørke kærlighedsbøger i fremtiden. Det var en rigtig øjenåbner for mig, hvor meget jeg elskede bogen, men den var altså også virkelig, virkelig god. Personerner var rå og bestemt ikke mentalt stabile, men de udviklede sig (nogle mere end andre, selvfølgelig). Jeg var dog lidt forvirret over navnene; Jeg blev ved at forveksle Asa med Sloan og omvendt. Mindre detalje!
Hvad jeg ikke var så vild med i denne her bog, var dens opsætning. Den havde kapitler, en epilog og så skulle man jo tro, det var det. Men nej. Så kom der lige flere epiloger, prologer, slutninger osv. Der står godt nok også i starten, at bogen er sat op præcis som den er skrevet på Wattpad, men det føltes bare unødvendigt og den kunne godt have brugt lidt redigering, til lige at få luget lidt ud.
Skrivestilen var helt min smag, og det er tydeligt, at Colleen Hoover er en mester indenfor sit fag. Jeg krydser fingre for, at hun i fremtiden giver sig i kast med flere mørke og twistede bøger som denne.

Sloan will go through hell and back for those she loves.
And she does, every single day.
After finding herself stuck in a relationship with the dangerous and morally corrupt Asa Jackson, Sloan will do whatever it takes to get by until she’s able to find a way out.
Nothing will get in her way.
Nothing except Carter.

Sloan is the best thing to ever happen to Asa. And if you ask Asa, he’d say he’s the best thing to ever happen to Sloan. Despite Sloan’s disapproval of Asa’s sinister lifestyle, he does exactly what he needs to do in order to stay a step ahead in his business. He also does exactly what he needs to do in order to stay a step ahead of Sloan.
Nothing will get in his way.
Nothing except Carter.

Anmeldelse #398: Dødens galleri (Robert Hunter #9)

Dødens galleri – Chris Carter – Robert Hunter #9 – 448 sider

Anmeldereksemplar fra Jentas.

 

Robert Hunter er tilbage – og denne gang med en cliffhanger
Chris Carter er en forfatter, jeg har fulgt længe. Det er fem år siden, jeg læste den første bog i hans serie om Robert Hunter, og jeg har været med lige siden. Det er lidt op og ned, hvor meget jeg kan lide bøgerne. Efter at have været meget begejstret for de seneste fire i rækken, som alle fik fem stjerner, så er vi tilbage på et noget mere lunkent niveau nu, desværre.

Årsagerne til det skal findes i, at jeg simpelthen er blevet træt af gentagelser. Bøgerne kan læses selvstændigt af hinanden, så jeg er godt klar over, at der er nødt til at være noget, der går igen, men det blev bare for meget i denne bog. Jeg ved godt, Hunter er en begavet mand, at hans speciale bliver brugt som undervisningsmateriale, at han er ekspert i whisky osv. Problemet opstår, når man dels får det fortalt i hver eneste bog, dels bliver mindet om det mere end tre gange i samme bog. Det bliver bare for meget fyld, og det gjorde, at jeg faktisk også mistede interessen.

Udover det, så undrer jeg mig over, at alle personerne i bogen er meget chokerede over, hvor vilde, voldsome og brutale de her mord er. Jeg mener, det er enheden for ultravoldelige forbrydelser, der håndterer dem. Jo, de her forbrydelser er ulækre, men når de kalder dem for det værste, de har set, så står jeg altså af. Der har været mere voldsomme mord i tidligere bøger, trods alt. Men måske er det en “smagssag,” hvis man da kan kalde det det.

Den her bog er lidt anderledes end de andre, i det at den slutter med en cliffhanger. Det har jeg det lidt blandet med, for egentlig synes jeg ikke det passer til serien, men omvendt så passer det egentlig ret godt ind i serien. Forhåbentlig går der ikke alt for længe, inden vi kan læse videre og finde ud af, hvad der sker.

Som man nok kan se, så havde jeg et par issues med bogen her, og blev derfor ret skuffet. Jeg elskede ideen om den, og jeg følte mig “forpligtet” til at kunne lide den. Når man har fulgt en serie i så mange bind, så “skal” man jo helst kunne lide den endnu. Jeg ved ikke, om I kender den følelse?

De ting, jeg godt kunne lide, var bl.a. kapitlerne fra morderens synspunkt, de var rigtig fede. Især måden, hvorpå han uldvalgte ofrene, syntes jeg var spændende. Og hans motiv fangede mig også. Som altid var jeg kæmpe fan af Garcia, selvom han desværre ikke fulgte så meget, og Anna manglede jeg også. Sådan skal det vel næsten være ;) Jeg kan ikke få nok af de to.

Jeg vil stadigvæk læse videre, men nok mere af dedikation til serien, end fordi jeg synes det her var en fremragende bog. I øvrigt håber jeg, at der her bare var et bind, der ramte forbi min smag. Jeg har givet tre stjerner til Chris Carter før, men han er altid kommet tilbage på højt niveau, så lad os håbe, det også sker denne gang.

”I mine enogtredive år ved politiet har jeg set rigeligt med vanvittige ting, men hvis jeg fik lov at vælge én ting, jeg kunne slette fra hukommelsen, så ville jeg vælge dét derinde.”

En kvindelig topmodel bliver fundet myrdet i sit hjem. Morderen har flået hende, skåret hænder og fødder af hende og oversmurt væggene i hendes soveværelse med blod. På hendes ryg har morderen snittet en besked. Snart viser det sig, at hun ikke er det eneste offer. Der er tale om en seriemorder, og han har mange overraskelser i ærmet.

Fuldstændig uventet tvinges Hunter og Garcia til at arbejde sammen med FBI i jagten på morderen, hvis jagt efter ofre overskrider statsgrænser; En psykopat, som elsker at myrde, fordi det er andet og mere end blot mord for ham – det er kunst.

Velkommen til dødens galleri.

Anmeldelse #397: Kvinden i vinduet

Kvinden i vinduet – A.J. Finn – 424 sider

Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.

 

Solid thriller om sandheder, løgne og at kende sig selv.
Denne bog blev en bestseller på kort tid, så jeg blev begejstret, da jeg på Krimimessen fandt ud af, at Lindhardt & Ringhof ville udgive den på dansk. Jeg slugte læseprøven – noget jeg ellers normalt holder mig fra – og fik heldigvis bogen tilsendt kort efter.

Bogen har en meget interessant start, men den bliver langtrukken, og man skal et pænt stykke ind i bogen, før der for alvor begynder at ske noget. Omtrent halvvejs, vil jeg tro. Efter at have læst bogen til ende, kan jeg godt se, hvorfor det er nødvendigt med så lang en start, men på tidspunktet føltes det af lidt for meget. Alligevel synes jeg, bogen er skrevet i et spændende og varieret sprog, og jeg vil med glæde læse mere af A.J. Finn.

I bogen følger vi Anna, som er tidligere (børne)psykolog. Hun lider af agorafobi og har et problem med både medicin og alkohol. Således udgør hun altså en knap så pålidelig hovedperson, men ikke destro mindre føler man med hende. Hun er spændende at følge, og som læser sidder man sådan set bare og venter på, at nogen skal fange hende i løgnene. Men hvor godt kender hun egentlig sig selv, når alt kommer til alt?
Anna bruger sin tid på at udspionere sine naboer, som vi også stifter bekendtskab med i bogen. Det indtryk, man får af dem, er selvsagt ikke så godt. Der er meget mystik omkring dem, og man kan hurtigt fornemme, at ikke alt er, som det bør være. Det skal man dog ikke tage for alt for gode varer, da det er igennem Anna bogen er fortalt. Den måde, Anna følger med fra vinduet på, minder meget om Kvinden i toget. Jeg tror også, at denne bog vil fange mange af de samme læsere. Desværre blev det også i denne bogr lige ensformigt nok til min smag, men jeg syntes nu alligevel godt om romanen.

Handlingsmæssigt er der selvfølgelig nogle twist, og jeg sad hele tiden på kanten af sædet, for at finde ud af, hvad der var op og ned i de historier, Anna fortalte. Det var sandhederne og løgnene der drev bogen for mig, mere end det var selve spændingselementet. På den måde kunne den måske godt minde lidt om Liane Moriartys bøger.
Der var nogle af twistene, der var gode nok, mens andre var gennemskuelige. Ingen af dem var for alvor chokerende, og det er også det der gør, at jeg ikke kan give den flere stjerner. Den formåede aldrig helt at overraske mig fuldstændigt. I stedet forblev det en almindelig, men dog solid, spændingsroman.

Jeg er nødt til også lige at nævne slutningen, som jeg syntes var rigtig fint skrevet, og man får en fornemmelse af, hvor det hele er på vej hen, men uden at få alt fortalt. Det klædte historien, og faldt helt i hak med, hvordan bogen ellers havde udfoldet sig.

Det er ikke paranoia, hvis det virkelig er sket …

Anna Fox bor alene i sit store hus i New York. For bare et år siden var hun gift og havde et godt job. Nu lider hun af agorafobi og får voldsomme angstanfald ved tanken om at gå udenfor. Hun får dagene til at gå med at se gamle s/h film, chatte på nettet, drikke vin og udspionere sine naboer.

Overfor bor den perfekte familie – far, mor og teenagesøn – men en aften, Anna kigger over mod deres vinduer, ser hun moren i huset falde om med en kniv i brystet. Chokeret ringer hun efter politiet og forsøger at gå ud og skaffe hjælp. Men så snart hun åbner døren, sortner det for hendes øjne, og hun kan ikke tænke klart. Efterfølgende er det, som om intet er sket. Der er intet lig, ingen tilskadekomne, ingen sørgende familiemedlemmer. Politiet noterer sig, at Anna er psykisk ustabil. Hendes lille, afgrænsede verden smuldrer langsomt, for hvad er sandheden? Var det bare noget, hun bildte sig ind?

Brunch med Peter Mogensen og Turbine

Lørdag d. 28. april var jeg inviteret på brunch hos Turbine, sammen med en håndfuld andre bloggere. Anledningen var udgivelsen af Peter Mogensens debutroman, I bjørnens kløer.

Da vi ankom var der i fuld gang med at blive gjort klar til den helt store brunch. Der var virkelig meget mad! Kort efter ankom Peter Mogensen, og vi satte os til bords og begyndte at spise. Det var en sindsygt lækker brunch, og en rigtig fin anretning. Der var alt, hvad hjertet kunne begære. Jeg var meget imponeret af det arrangement, de havde stablet på benene.

Imens vi sad og spiste, fortalte Peter Mogensen vidt og bredt om den nye bog, som er en politisk spændingsroman. Han snakkede rigtig meget, men det var spændende og underholdende, så det gjorde ikke spor. Han fortalte både om, hvordan bogen var blevet til, hvordan hans karriere har formet sig indtil nu, og hvorfor han ikke selv er gået direkte ind i politik. Det var faktisk ret interessant, og han virkede som et rigtig rart menneske.

Inden dagen sluttede, blev vi vist rundt på forlaget, og der var også plads til lidt almindelig hyggesnak på tværs af bordet. Det var en virkelig hyggelig dag, og jeg må tage hatten af for det fine, fine arrangement, Marie fra forlaget havde arrangeret.