Når man ikke kan sige nej…

Dadadaduuuuuum!

Ja, jeg har købt flere bøger. Ja, det var fuldt ud nødvendigt. The Book Depository holdt nemlig 25 timers udsalg og så var jeg jo simpelthen nød til at købe noget.

Nå, men altså, her er min stak:

stak

Jeg er meget begejstret!

copperfield

David Copperfield af Charles Dickens faldt jeg for, fordi jeg netop havde færdiglæst Oliver Twist af samme forfatter, og hans måde at fortælle en historie på, er der noget tryllebindende og smukt over – på trods af det ældre sprog. Jeg skulle dog måske have tjekket detaljerne inden jeg købte den – denne smuksak er nemlig på intet mindre end 1095 sider. Åh ja, men jeg skal jo også nødig løbe tør for læsestof lige foreløbig. Jeg mener, tænk hvis vi bliver oversvømmet og alt muligt?!

Apropos oversvømmelse…

flood

Flood af Stephen Baxter er en science fiction roman, der handler om oversvømmelse af Jorden. Umiddelbart kendte jeg ikke så meget til bogen eller forfatteren, men jeg er stadig lidt nysgerrig på sci-fi genren og med en goodreadsrating på 3,56 af 2087 rating slog jeg til. Det er jo ikke fordi, man har super meget tid til lige at tjekke bogen ud, overveje for og imod. Næ, man er nød til at være lidt spontan og følge mavefornemmelsen. Ydermere så jeg også, at forfatterens bøger generelt har en ok rating.

Den sidste bog jeg købte, er en vaske ægte skønhed. Billederne yder den slet ikke retfærdighed. Jeg har alligevel prøvet at fange den:

jul

julebog

jule

Der er glitter og glimmer og masser af julet-hed over A Merry Little Christmas af Debbie Macomber. Beskrivelsen af bogen lover en gade, der hedder 1225 Christmas Tree Lane, forladte hundehvalpe og et mirakel. Samtidig bliver det efter bagsidens tekst at dømme, en bog om børn, der vil føre deres fraskilte forældre sammen igen, en anden gade der hedder 5-B Poppy Lane, og masser af julestemning og romantik. Jeg er helt solgt og glæder mig sådan til at begynde på den her lige om snart.

Fik I købt noget på udsalget?

6 meninger om “Når man ikke kan sige nej…

  1. Mette Besvar

    Sikke flotte bøger du har købt! Og ih hvor ser julebogen fantastisk fin ud! Og den lyder rigtig sød, den glæder jeg mig til at høre mere om 😉
    Jeg købte ikke lige selv noget til deres udsalg, men kiggede lidt med undervejs 😀

    • Irene ForfatterBesvar

      Det er også (næsten) mindst lige så hyggeligt at følge med i, hvad andre måske køber 🙂
      Jeg er ret sikker på, jeg nok skal nå at få den læst i denne jul, så forhåbentlig kommer der mere om den lige straks 🙂

  2. Sidsel Besvar

    Åh, jeg så først Copperfield efter den var udsolgt. Udsalget fungerede ikke så godt for mig i år. Det der med at der var en halv time imellem hvert tilbud, gjorde at jeg simpelthen glemte det gang på gang, når jeg lige var igang med noget andet 🙂
    ps. Hvor er det en fin jule-baggrund du har fået. Kommer helt i julestemning 🙂

    • Irene ForfatterBesvar

      Åh, ja så kan det jo være et problem. 🙂
      Det er jeg glad for at høre, det var også lidt af formålet 😉

  3. Rikke Besvar

    Hvor ser den julebog dog fin ud! Julelæsning er bare den fineste læsning! 😀
    Og skønt du finder så megen glæde i Dickens. Han er virkelig også dygtig, selvom jeg må indrømme ‘David Copperfield’ ikke rigtig er blandt mine favoritter. Ikke desto mindre er hans sprog dog fantastisk som altid!

    • Irene ForfatterBesvar

      Åh nej dog! Jeg håber, jeg vil kunne lide den alligevel.
      Jeg glæder mig også usædvanlig meget til den 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge