Min bogreol #2 – Blå

blå

 

Så er vi nået til de blå bøger. Dem har jeg en del af, men resten befinder sig på rodehylder, hvor der også står bøger, der ikke lige passer ind i en bestemt farvekasse, eller hvor der ikke var mere plads på hylden. Igen kan I klikke på billederne for at gøre dem større.

blå1

 

Fra denne bunke har jeg faktisk kun læst The Fault in Our stars og Eleanor og Park. Jeg var igang med Hundehoved engang, men kom ikke ret langt i den. Det er dog længe siden. Jeg er mest spændt på Nordkraft, da jeg er ret vild med filmudgaven.

blååHer har jeg læst Delirium, som jeg desværre ikke brød mig om, og Det Gyldne Kompas som er en af mine yndlingsbøger. Jeg ser især frem til at komme videre med The Mortal Instruments serien, og så glæder jeg mig til et gensyn med Martin & Victoria – jeg læste første bog tilbage i folkeskolen og husker den som en af de bedre.

blå2

 

Her har jeg læst Sofies verden, The Tales of Beedle the Bard, A Game of Thrones og Safe Haven. Sidstnævnte var den første bog af Nicolas Sparks jeg læste, og også en af de første engelske bøger. Historien fik mig gennem hele følelsesregisteret. Ja, så har jeg selvfølgelig bladret i Den lille bog om lykke, men det er jo mere en citatbog, så det er ikke en, man decideret læser i. David Copperfield må nok regnes for et fejlkøb… Den var på The Book Depositorys 24 timers udsalg, så jeg købte den uden at skele til bogens fysiske størrelse. Det er en meget lang bog og med temmelig lille skrift. Jeg får den nok aldrig læst i denne udgave. Jeg glæder mig til gengæld til at lære historien om Den grønne mil at kende, for jeg har faktisk aldrig set filmen, så jeg har ingen idé om, hvad den handler om.

Hvilke bøger af disse har I læst? Er der nogle af dem, I også har planer om at læse?

 

10 thoughts on “Min bogreol #2 – Blå

    • Jeg har haft lyst til at læse min, men jeg har også hørt, at det er en tung, tung bog, så jeg tror, jeg skal finde det helt rette tidspunkt.

  1. Jeg har altid været overbevist om, at jeg aldrig vil arrangerer mine bøger efter farve, men de her indlæg giver mig næsten lyst til at gøre det alligevel.
    Umiddelbart har jeg kun læst Game of Thrones, The Fault in Our Stars, Beedle the Bard og City of Ashes, af dem du viser frem her, og jeg vil rigtig gerne læse David Copperfield, men har den også kun i en udgave, hvor skriften er så lille, at det mest af alt er demotiverende.

    • Haha, åh det må du undskylde 😉 Sådan har jeg selv haft det med at have bøgerne liggende vandret, men man kan jo ændre mening. Det gjorde jeg jo tydeligvis 😛
      Åh, en for lille skrift kan altså virkelig ødelægge en ellers god oplevelse. Man orker ikke engang at begynde på projektet… Jeg glæder mig dog til at læse den, når jeg en dag får en anden udgave 🙂

  2. Jeg har selv læst “Den gamle mand og havet” (den burde du virkelig også snart få læst. Den er ret fin), “TIFIOS”, “Eleanor og Park”, “Delirium” og “The Tales of Beedle the Bard”. Der er dog flere af bøgerne, som jeg meget gerne vil læse på et tidspunkt. “Den grønne mil” står f.eks. også ret højt på min liste, og jeg håber på snart at få den læst 🙂

  3. kan varmt anbefale En Historie Fra Kanten-serien. Virkelig godt fantasy, der er let at læse og med skønne illustrationer. Himmelstormeren er vistnok bog to eller tre, man skal starte med den der hedder Hvad Dysterskoven Gemte. Men åh den er gooo’ <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge