Lidt om serier

serieliste 001Det er efterhånden noget nært umuligt, at sætte sig ned og læse en enkeltstående bog. Hvis ikke bogen allerede er del af en serie, så er chancen for at den bliver det temmelig stor. Guderne skal vide, at jeg ikke er særlig god til at få afsluttet mine serier. Det er der primært én grund til: Jeg køber som regel kun første bind. Hvorfor købe hele serien, hvis det nu viser sig, at jeg ikke bryder mig om den? Det ville være ret ærgerligt at ligge inde med 12 bind af Sookie Stackhouse (True Blood), hvis jeg ikke kunne lide den første. Det har bare en stor ulempe i og med, at jeg aldrig rigtig når længere. Det er ikke selvfølgelig alle serier, jeg har en interesse i at færdiglæse. Nogen siger mig ikke noget fra start, mens andre tager en drejning jeg ikke bryder mig om. Jeg har ikke noget problem med at stoppe midt i en serie. Enten er den noget for mig, eller også er den ikke.

Nu er jeg imidlertid nået dertil, hvor jeg gerne vil lidt videre i mange af de gode serier, jeg er igang med. Jeg har tidligere prøvet kræfter med FictFact, men det der med at logge ind på en side kun for at holde styr på, hvor langt man er med hvilke serier, det blev bare aldrig rigtig mig. Jeg fik det kort sagt aldrig rigtig brugt. Til gengæld er jeg kæmpe fan af lister, og det var heraf ideen om en serieliste udsprang. Nu hænger der en fin liste på køleskabet, så jeg hele tiden kan holde øje med, hvor langt jeg er i mine serier.

serieliste 003De store firkanter angiver et bind i en serie mens de små firkanter angiver companion novels. Det er også derfor det ser ud til, at jeg ved The Selection har startet på bind tre; det har jeg selvfølgelig ikke, jeg har startet med bind et, de to foregående er små noveller. Jeg har sat firkanter af til kommende bind i de serier, hvor jeg umiddelbart kunne finde noget. Siden jeg lavede listen har jeg også færdiggjort to serier; Mara Dyer og Robert Hunter.
Efter at jeg har haft listen hængende en måned tid sidder jeg bare tilbage med ét spørgsmål: Hvorfor fandt jeg ikke på det noget før? Det er da smart! Og jeg er garanteret heller ikke hverken den første eller sidste, der laver sådan en.

Hvis I gerne vil se hele min serieliste, kan I klikke på billedet herunder:

serieliste 004

15 meninger om “Lidt om serier

  1. Bach Besvar

    Jeg tager hatten af for din fine og velorganiserede liste. Jeg er selv en stor fan af lister i alle afskygninger, jeg elsker at skrive op og krydse af. Serier er også min dårlige samvittighed. Modsat dig så venter jeg med at læse hele serien til alle bøgerne er udkommer, hvilket i den grad har givet bagslag, da jeg nu er ved at drukne i ulæste serier. Endnu har jeg ikke fundet en tilfredsstillende måde at tackle problemet på, andet end at forsøge at undgå at købe flere serier.

    • Irene ForfatterBesvar

      Er godt nok også slemt glad ved den, må jeg indrømme.
      Jeg har også gang i en del; omkring de 50.. 😛

  2. Sidsel Besvar

    Fantastisk liste 🙂 læser ikke så mange serier, men bliver NØDT til at have en lignende liste. Den er så fin og overskuelig 🙂

  3. Malene H Besvar

    Hold da op, hvor er det da bare en pisse smart måde at gøre det på!
    Jeg må uden tvivl lige have bikset en serie-seddel sammen inden længe.
    Tak for inspirationen! 😀

  4. Simone Hagemann Besvar

    Det er simpelthen sådan en smart idé! Det gør det jo meget lettere og overskueligt at følge med i, hvor langt man egentlig er i de forskellige serier 🙂

    • Irene ForfatterBesvar

      Ja, jeg kan også godt lide det visuelle overblik det giver – krydser fungerede ikke helt, var nød til at male dem helt 😛

  5. Julie Fønskov Besvar

    Hvordan er Harry Potter ikke på den liste? 😀

    bookroom.bloggersdelight.dk

  6. Pingback: Igangværende bogserier og en oversigt | Boghjørnet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge