Folk giver mig bøger #1

For noget tid siden fik jeg en idé. Dem får sådan set jeg tit, det er bare ikke altid, jeg lige får handlet på dem. Denne gang gik der dog ikke lang tid fra jeg fik ideen, til jeg førte den ud i livet. Jeg har virkelig glædet mig til at skrive det her indlæg og dele oplevelsen med jer! Flere af jer har måske set, at jeg har været ret hemmelighedsfuld omkring min læsning på det sidste, og det er der en grund til. Sagen er nemlig den, at jeg har udfordret mine bogkøb og købt i blinde. Jeg har uddelegeret opgaven og fået en anden til at købe en bog til mig. Jeg spurgte Malene, om hun havde lyst til at være med, og det sagde hun heldigvis ja til! Tak, Malene 😀

Projektet går simpelthen ud på, at jeg får en anden (bogelsker) til at købe en bog til mig. Jeg betaler selv, men har ellers ingen indflydelse på, hvilken bog jeg ender op med. Første gang, jeg ser bogen, er altså når den dukker op herhjemme. Det er faktisk ret nervepirrende, men også lidt sjovt! 😀 Jeg kan ikke selv tage al credit for det her, for det er Booksandlala, som har sparket gang i ideen. Noget af det, der fik mig til gå med det her projekt, var, at jeg ville udfordres og komme til at læse nogle bøger, som jeg dels ikke ville have forventninger til, dels måske ikke selv havde overvejet at købe/læse.

Bogen, jeg endte med at få, var Undeclared af Jen Frederick. Nogle af jer kender hende måske som den ene del af forfatterduoen Erin Watt. Hvad jeg synes om bogen, kan I læse til sidst i indlægget, for lige nu giver jeg ordet til Malene:

 

Irene skrev og spurgte, om jeg ville lege med på hendes nye projekt på bloggen, hvor jeg skulle vælge en bog på hendes vegne, som jeg synes, at hun skulle læse.
Jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville lege med, men nøøøøøøj, hvor var det overraskende svært (og lidt småstressende!), at skulle vælge en bog på en andens vegne.
Anywho, jeg var slet ikke i tvivl om, at det skulle være en bog med romance i, for det ved jeg, at Irene kan lide.
Efter en maaaaasse research, endte jeg med at skulle vælge mellem 2 bøger – en sød og hjerteskærende bog & en lidt mere hed, NA-bog. Jeg endte med sidstnævnte, nemlig ”Undeclared” af Jen Frederick, som jeg faldt over for maaange år siden og hvis bøger hurtigt blev slå-hjernen-fra-bøger for mit vedkommende.

”Undeclared” er på mange måder meget og direkte – især når det kommer til de hede scener og ak, den mandlige hovedkarakter er lidt af en macho-I-want-you-for-myself-typen, som helt klar trænger til et koldt bad og måske endda et kram. Men bogen er også sød, sjov og fyldt med ung kærlighed i en knap-så-let hverdag og det er dét, jeg især nød ved bogen (og de efterfølgende bøger).

Jeg er SÅ meget i tvivl om, hvad du, Irene, vil synes om bogen, fordi den egentligt er lidt i kategori med andre bøger, som jeg ved, at du har nydt, meeen den er også, i mine øjne, cringeværdig-skøn og derfor tror jeg faktisk, at der er sådan en 50/50 chance for, at jeg har ramt nogenlunde rigtigt.
Hvilket i øvrigt gør det herre nervepirrende, at rende rundt og vente på svaret, men ak, jeg kan ikke så meget andet, end at krydse fingre.

Det har været sjovt, udfordrende og en sand fornøjelse at være med, så tak for den lidt anderledes opgave og for, at have tiltro nok til mig – jeg håber ikke, at jeg har ødelagt det, haha!

 

 

Tak igen, Malene 🙂

Okay, Undeclared. Da jeg først så, hvilken bog det var, blev jeg ret glad og begejstret. Jeg kunne godt lide Papirprinsessen af Erin Watt, så jeg tænkte, at den her bog nok også ville være noget for mig. Samtidig er det den type bog, jeg selv kun ville have købt til Kindle, hvis jeg havde haft en valg, og det ærgrer mig jævnligt, at jeg ikke har flere fysiske romance bøger, så på den måde var det jo også helt perfekt.

Jeg var længe om at læse bogens 300 sider, faktisk over to uger. Årsagen skal findes i, at den sugede al læselysten ud af mig. Havde jeg ikke skullet bruge bogen til det her projekt, så havde jeg nok opgivet den. Det var ikke, fordi den var dårlig som sådan, jeg kedede mig bare. Der skete slet ikke nok. Skrivestilen var sådan set okay, men den kunne virkelig godt have brugt en redaktør, for der var rigtig mange ting, der ikke havde særlig relevans for historien, bl.a. synes jeg, beskrivelserne af husene var overflødige.

Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at første bog ikke lige faldt i min smag, men jeg var til gengæld virkelig begejstret over, at Malene havde valgt en selvudgivelse. Dem ejer jeg nemlig slet ikke nok af. Jeg synes også stadig, at det er et sjovt projekt, og jeg glæder mig også rigtig meget til næste gang, folk køber en bog til mig.

Jeg håber, at der sidder et par stykker derude og tænker, at det kunne være sjovt at være med i det her projekt, og som har mod på at købe en bog til mig (som jeg selv betaler). Hvis du synes, det kunne være sjovt, så skriv en kommentar eller send mig en mail (ireneejensen@hotmail.com), og så vender jeg tilbage med flere detaljer om, hvordan det rent praktisk fungerer osv.

2 meninger om “Folk giver mig bøger #1

  1. Sidsel Besvar

    Det er en rigtig sjov idé 🙂 Jeg kunne godt være frisk, men jeg tror at vi læser meget forskelligt litteratur, så det skulle nok blive udfordrende for os begge 😉

    • Irene ForfatterBesvar

      Det gør vi nok, ja, men ideen er jo også lidt, at jeg bliver udfordret 🙂 Men du har da nok ret i, at du også ville blive det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge