Tirsdagste #13

Indlægget indeholder billede og omtale af en bog modtaget som anmeldereksemplar.

I dag sidder jeg og hygger mig med en af teens klassikere, nemlig en earl grey. Det er ikke en te, jeg drikker ret tit, fordi jeg synes den er en af de mere kedelige og flade smage. Denne gang er det dog alligevel en lidt speciel udgave, jeg har valgt. Det er nemlig en te fra The Tea Leaf Co. og varianten hedder Royals & Rogues. Jeg fik den af Sabrina, da jeg havde fødselsdag, som en del af pakken fra fødselsdagsbogklubben.

Selve teen brygges som en klassisk earl grey: Kogende vand, trækketid 2-5 minutter. Selvom det ikke burde betyde så meget, så nævner jeg det lige alligevel: Designet er simpelthen så flot, synes jeg. Det trækker i hvert fald min oplevelse noget op. Teen dufter rigtig meget af bergamot, tror jeg nok det hedder. Skønt er det i hvert fald. Efter brygning er det meste af duften dog væk, desværre. Smagen er klassisk og ikke det helt store, mens eftersmagen er rigtig god og leder tankerne hen på sol og sommer.

Jeg er stadig igang med at lave min poncho, men jeg er nået til anden del nu, så det går fremad. Jeg hækler mest, når jeg ser serier, og det har jeg ikke gjort så meget i den seneste uge. Jeg har hellere villet læse. Jeg har dog fået købt lidt garn. Jeg bor nemlig ikke ret langt fra Mayflowers showroom i Brønderslev, så der var jeg lige et smut inde den anden dag. Det blev til noget alpakauld og noget skønt, skønt mohair/silke garn.

Lige for tiden læser jeg Til døden os skiller af Michelle Richmond, som skulle være en feministisk krimi af en art. Indtil videre siger den mig ikke så meget, men jeg er fan af de korte kapitler. Mon ikke resten nok skal komme snart… Nå ja, så læser jeg også Undying af Michel Faber “on the side.” Det er en digtsamling, han har skrevet efter at have mistet sin kone efter flere år med kræft. Den er virkelig stærk, og den gør mig simpelthen så trist. Det er smukt, men jeg kan ikke læse ret meget ad gangen i den, det er den alt for sørgelig til. Hvis du er nysgerrig på den, så kan den lånes på eReolen Global.
Jeg er også gået i gang med at se Good Witch på Netflix, som er en ret hyggelig serie. Jeg troede, der var meget mere hekseri og fantasy i den, så det har overrasket mig positivt. Apropos hekse, har I så set, at A Discovery of Witches kommer som serie på HBO d. 15. september? Det er jo lige om lidt! Jeg tror, jeg skal kigge lidt med, selvom bogen endnu står ulæst i reolen herhjemme.

Hvad læser du for tiden? Hvilke serier og film har du lige set? Lad os snakke!

Tirsdagste #12

Så er det blevet september, og efteråret er officielt igang. Bladene ligger allerede på vejene mange steder, godt hjulpet på vejr af en tør juni og juli. Jeg har gemt sommertøjet væk og erstattet det med vintertøjet i stedet. Jeg er virkelig ikke god til efterår, tunge skyer, regn. Jeg tæller dagene til 21. december, hvor vi går lysere tider i møde igen. Ja, egentlig tæller jeg vel allerede dagene til jul… Tidligt måske, men jeg har brug for noget at gå og glæde mig til her på de mørke og grå dage. Så er der selvfølgelig også Dewey’s Readathon, som løber af stablen d. 20. oktober. Det glæder jeg mig naturligvis også til.

Nå, men med efterårets komme er det også blevet tid til te igen. Jeg drikker nu også te om sommeren, men på en eller anden måde, så føles de her indlæg ikke så sommeragtige. Denne omgang bliver det på en lidt anden måde, da det vel ikke giver så meget mening at anmelde en te. Smag og behag er jo forskellig. Vi er jo ikke alle udstyret med de samme smagsløg. I stedet vil jeg fortælle lidt om, hvad jeg går og laver, læser, ser og så selvfølgelig også, hvilken te, jeg drikker.

 

Denne tirsdag er det eventyr blandingen fra A.C. Perchs, der er i min kop. Det er en klassisk sort te med noter af æble, kvæde og citrusfrugter. Den skal brygges på 100 grader varmt vand og trække i syv minutter. Farven er almindelig brun. Teen smager mildt, og du går ikke helt galt i byen, hvis du serverer denne. Jeg kunne godt have tænkt mig, at citrusfrugterne stod lidt mere frem i duften, men den er nu udmærket alligevel.

Jeg læser Kvinden før, som er en thriller, der er virkelig spændende. Den har taget mig noget tid at læse, fordi jeg også har haft min søster på besøg i weekenden, og har haft brugt tid med hende. Det har været rigtig dejligt :) Jeg tror dog, jeg får læst bogen færdig i løbet af i dag, for nu er den nået dertil, hvor tingene spidser til og det bliver rigtig spændende. Jeg købte bogen på krimimessen tilbage i marts måned (dengang foråret var på vej, men hvor det sneede den ene dag og solen skinnede den næste…).

Af håndarbejde har jeg gang i en poncho. Man kan ikke se det, fordi det sådan set bare er to rektangler, der skal hækles sammen. Jeg laver den i rigtige efterårsfarver, og jeg tror den bliver noget så rar at putte sig i på en gråvejrsdag. Jeg har ikke nogen opskrift, men har bare fundet et mønster, jeg synes er fint. Jeg har snart første rektangel færdig, og så tror jeg, jeg lige skal lave et par futter, før jeg går igang med anden rektangel. Jeg laver den i et lidt groft uldgarn fra Kauni, som jeg har købt på et lokalt marked, men jeg har hørt, at man kan våske det let med balsam, så skulle det blive blødere, og fibrene skulle lægge sig, så det håber jeg. Ellers går det nok også, man har jo en poncho uden på tøjet alligevel, så den kommer jo ikke til at kradse mod huden. 

Den dejlige juletid

Den dejlige juletid – Johanna Basford

Anmeldereksemplar fra Politiken.

Jeg elsker at male. Både med tusch og farveblyant. Det er så fin en måde at slappe af på og gå i zen eller flow. Desværre er det ikke altid, jeg får taget mig så god tid til det. Når jeg gør, plejer det at foregå med en lydbog i ørerne og tiden flyver bare afsted.

Jeg var rigtig glad for Johanna Basfords The Secret Garden og senere også Det dybe ocean. Derfor var jeg også meget spændt på at prøve hendes julemalebog, Den dejlige juletid. Desværre levede den slet ikke op til mine forventninger. Der er nogle af billederne, der er rigtig flotte, men de fleste af dem falder ikke i min smag. Det er helt sikkert noget, der vil variere fra person til person, så derfor kan jeg også kun opfordre til, at man lige bladrer i bogen, inden man køber den.

Bagsiden af hver tegning er næsten tom, kun dekorerert med små fine streger, og siderne er også perforerede, så de er nemme at hive ud og ramme ind, hvis man har lyst til det. Det betyder, at der er markant færre billeder i bogen, men til gengæld er de lettere at “bruge til noget.” Siderne kan sagtens holde til tusch, uden at det går igennem, og papirkvaliteten er helt i top, hvis man spørger mig.

Det er hyggeligt at have noget julet at farvelægge her i december, men hver gang jeg åbner bogen, bliver jeg lidt skuffet, fordi der bare ikke rigtig er så meget, der tiltaler mig i den. Jeg håber og tror, at andre har meget mere glæde af bogen, end jeg selv har. Der er i hvert fald til mange timers underholdning.