Anmeldelse #393: Final Girls

Final Girls – Riley Sager – 444 sider

Bogen er et gaveeksemplar fra Turbine.

 

Spændende roman, med et undervældende twist.
Jeg gik ind til den her bog med en forventning om at blive skræmt. Jeg havde en forestilling om, at den var nærmere gys end thriller. Sådan skulle det dog ikke vise sig at være.

Bogen starter ud med en scene fra Pine Cottage, som er det sted, Quincy har overværet en massakre og overlevet som den eneste. Herefter bliver bogen fortalt fra hendes synsvinkel, men med små scener fra Pine Cottage igennem hele bogen. Det fungerede rigtig godt, og det var let at skelne scenerne fra hinanden. Skrivestilen var fængende og gjorde bogen nem at læse.

Jeg er nødt til lige at nævne Quincy. Altså hendes navn… Det er bare så gyserfilmagtigt som noget. Eller er det bare mig? Jeg syntes, det var en lidt sjov detalje. Og det samme med Samantha egentlig. Persongalleriet var desværre lidt for karikeret, men jeg kunne godt lide Quincy. Hendes passion for at bage var tydelig at mærke, ligesom hendes sår også påvirkede mig. Det var spændende at læse om, hvordan hun klarede sig efter sådan et traume, som det må være at overvære en massakre. Hvordan behovet for at tage afstand fra det at være en final girl fyldte hos hende.

Plotmæssigt startede bogen rigtig godt ud, den var spændende, uhyggelig og grum. Spændingen holdt langt det meste af bogen, men desværre synes jeg slutningen var alt for letkøbt. Så gennemskueligt, at det lige så godt kunne have været butleren, der gjorde det. Hold op, hvor jeg synes det var en skam. Det gjorde mig så vred, at jeg lige efter at have læst bogen mente, at den kun fortjente to stjerner. Efter nøje overvejelser, og efterhånden som vreden tog af igen, endte jeg med at give den tre, for det var virkelig en spændende og interessant bog.

Hvad skal der til for at overleve et massemord? Dette spørgsmål er omdrejningspunkt i ny amerikansk thriller.

Quincy Carpenter prøver bare på at leve et helt normalt newyorkerliv med sin kæreste, Jeff, og sin bageblog, Quincy’s Sweets. Men det er svært, når fortiden bliver ved med at indhente hende. Som den eneste overlevende efter en blodig massakre i skovhytten Pine Cottage for ti år siden bærer Quincy nemlig rundt på en uafrystelig identitet som ‘Final Girl’. En titel, medierne har tildelt hende, tillige med to andre kvinder, Lisa og Samantha, der hver især var eneste overlevende i lignende mordsager.

For Quincy, der bare gerne vil videre med sit liv, er det et ufrivilligt skæbnefællesskab, og de tre Final Girls har derfor heller aldrig mødt hinanden. Men da Lisa en dag bliver fundet død i sit hus, genoplives gamle traumer og spørgsmål i Quincy. Hvad var det egentlig, der skete dengang i Pine Cottage? Og hvorfor var hun den eneste, der overlevede? Et sort hul i Quincys hukommelse har i mange år skjult den fulde, grumme sandhed, men nu banker virkeligheden på døren.

Vent på mig (Wait for You #1)

Vent på mig – Jennifer L. Armentrout – Wait for You #1 – 458 sider

Anmeldereksemplar fra Lovebooks.

Slow burn romance der giver dig sommerfugle i maven
Hold nu op, hvor var det bare en fantastisk bog, denne her. En rigtig fin kærlighedshistorie, hvor jeg bare sad og smilede hele vejen igennem. Altså, virkelig smilede. Jeg blev helt varm om hjertet. Jeg følte mig så godt tilpas og kunne slet ikke holde op med bare at læse. Det er virkelig længe siden, jeg sidst har været så opslugt af en bog. Jeg læste den på lige omkring 24 timer. Det var fantastisk!

Jeg elskede Avery. Jeg følte mig som Avery. Lige fra første side, hvor hun fortælller, hvor meget hun hader at komme for sent, connectede jeg med hende. Jeg har det på præcis samme måde. Jeg kommer ikke for sent; jeg enten kommer til tiden, eller kommer slet ikke. Det er sjældent, jeg klikker med hovedpersonen så hurtigt, og det har helt sikkert betydet noget for, hvor meget jeg endte med at elske den her bog.

Så er der hendes modstykke, Cameron. Cam. Sikke en tålmodighed den mand har. Han ville være lige sådan en, jeg også ville falde for. Han er sød, sjov, tålmodig og mest af alt er han forstående. Han er ikke bange for at blive dømt, men lur mig om ikke noget af hans attitude i virkeligheden skal dække over hans usikkerhed. Sådan tænkte jeg i hvert fald, især da jeg fandt ud af, hvad han gemte på af hemmeligheder.

Hvis jeg skal komme med et kritikpunkt, så må det være, at jeg synes Avery bliver lige lovlig hurtigt tiltrukket af Cam, og at det bliver ved. Hun er til gengæld alt for længe om selv at se det, og det er ellers ret tydeligt. Det gjorde dog bare det hele endnu mere sødt, så i virkeligheden er det jo slet ikke en ordentlig kritik at komme med ;)

Det var virkelig en slow burn romance, den her. Siderne sitrede virkelig. Deres forhold var beskrevet så fint og ægte, at jeg ikke kan andet end at beundre Jennifer L. Armentrout. Hun har virkelig skrevet en fin bog her. Tempoet er virkelig fint, også selvom jeg blev lidt småfrustreret indimellem, over hvor lang tid det tog dem at komme ud af starthullerne ;) Jeg måtte hele tiden lige læse lidt mere, for nu måtte der da sker noget. På den måde var bogen her en pageturner på samme måde som en thriller kan være det.

Jeg kan kun anbefale den her bog. Den er virkelig, virkelig god. Grunden til, at den ikke scorer fem stjerner er, at den ikke formåede at overraske mig eller byde på noget nyt indenfor genren. Havde den gjort det, så havde den uden tvivl scoret topkarakter. Det er en virkelig, virkelig fin bog, som vil sidde i mig længe. Læs den, læs den!

19-årige Avery flytter fra Texas til West Virginia for at begynde på college, tusindvis af kilometer hjemmefra og langt væk fra en fortid fuld af smertefulde minder. Det eneste, hun ønsker, er at starte på en frisk, passe sine studier, få et par gode venner og ellers undgå alt for meget opmærksomhed. Dette er den eneste måde, hun kan flygte fra det, der skete til Halloween-festen fem år tidligere. En begivenhed, der ændrede hendes liv for altid.

Første dag på college støder Avery ind i den charmerende Cameron. Han er høj og flot, og han passer på ingen måde ind i Averys planer om at leve et stille og roligt studieliv. Avery afviser ham gang på gang, men Cameron giver ikke så let op…

Contemporaryathon

I denne uge er der contemporaryathon, som er et readathon der løber over syv dage, hvor målet er at læse bøger i genren contemporary. Det er tre kvinder på Youtube, der står bag.

Der er syv challenges, som man kan vælge at holde sig indenfor, men det er ikke et krav. De syv challenges er følgende:
1) Den nyeste bog man har anskaffet sig
2) En bog med pink på coveret
3) En hypet bog
4) En “diverse” bog
5) En bog med et mørkt eller tabubelagt emne
6) En graphic novel
7) En bog man har fået anbefalet
Alle bøgerne skal selvfølgelig holde sig indenfor genren.

Min læsestak ser sådan her ud:

Vent på mig (anmeldereksemplar fra Lovebooks) er min nyeste bog, så den bruger jeg til challenge et. Bossman er jeg allerede igang med, og den tæller for en hypet bog. Fortid er alt jeg har bruger jeg som en “diverse” bog, da den følger to homoseksuelle (tror jeg?). Til en bog med et tabubelagt emne har jeg valgt Too Late af Colleen Hoover, som jeg tror handler om kærestevold, men jeg er faktisk ikke sikker? Den sidste bog jeg har valgt, er Uden forbehold af S.J. Hooks, som tæller for en bog med pink på coveret. Hele bagsiden er pink.

Tilbage er der to challenges; Graphic novel og anbefaling. Graphic novels læser jeg næsten ikke, fordi jeg åbenbart har en meget snæver smag i tegnestilene. Og jeg kan ikke umiddelbart finde noget på hylderne, som jeg har lyst til at læse, som jeg har fået anbefalet og ikke falder ind under fantasy o.l. Men jeg har vist også rigeligt i den her stak, og ellers tager jeg den derfra. Jeg tror ikke, jeg når det hele, men nu ser vi.

 

Skal du være med i contemporaryathon? Hvad skal du ellers læse den her uge?

 

Ti kærlighedsbøger jeg glæder mig til

Jeg elsker en god kærlighedshistorie, og det ser ud til, at der kommer et par gode af slagsen i 2018. I det her indlæg vil jeg præsentere jer for ti af dem, jeg glæder mig mest til.

Allerede på tirsdag (13. februar) udkommer de første to. Det er The Smallest Part af Amy Harmon og In Harmony af Emma Scott. Amy Harmons bog fangede mig dels ved coveret, dels ved denne linje: “This is the tale of the girl who didn’t get the guy.” Mere skal der sådan set ikke til at fange min opmærksomhed. Emma Scotts bog har jeg øje på, fordi den har Shakespeare i synopsen. Næste bog, jeg ser frem til er Love & Ink af J.D. Hawkins, som udkommer 21. februar. En tattoo artist og en kvinde, der ikke har talt sammen i syv år. Jeg vil læse den og finde ud af, hvorfor. 2. marts udkommer Truth Be Told af Holly Ryan. En bog fyldt med hemmeligheder og traumer, lyder det til. Måske en af de bøger, der virkelig rammer en i hjertet? Det må tiden vise. 19. marts udkommer Lissa Lindens bog One Match Fire, som skulle handle om kvinde, der efter tolv år vender tilbage til den summercamp, hun svor ikke at vende tilbage til. Det kan kun blive godt at læse om!

Den næste på listen udkommer den 3. april. Det er Devney Perrys The Birhtday List. En bog om en kvinde, der er blevet enke og nu vil gøre de ting, hendes mand drømte om. Jeg elsker bøger med lister, så jeg har høje forventninger til denne her. 10. april udkommer en historie om Macy og Elliot, som er fortalt i både datid og nutid. Det er Christina Laurens Love and Other Words og den glæder jeg mig også rigtig meget til. Forfatterparret bag navnet Erin Watt udkommer også med noget nyt og spændende i år, nemlig bogen One Small Thing, som udkommer d. 26. juni. Det lyder til at være en YA romance, som bare er rigtig sød og fin, og som vil være den perfekte sommerbog. Og så kommer vi til den bog, jeg nok glæder mig allermest til i år. Kan I mon gætte det? Jep, Colleen Hoover! Hendes nye bog, All Your Perfects, udkommer 17. juli. Jeg ved ikke rigtig noget om den, jeg forsøger så vidt muligt at undgå så meget information om den, som jeg overhovedet kan. Sådan kan jeg nu bedst lide det med hendes bøger. Og med det er vi kommet til sidste bog på listen, som ikke har en release dato endnu, men bare står til at skulle udkomme i 2018. Det er Elle Kennedys spin-off serie til Off-Campus, og første bog kommer til at hedde The Chase. Den kommer til at handle om Fitzy og Summer, men det er også alt, vi endnu ved. Egentlig behøver jeg heller ikke vide mere end det, og jeg glæder mig helt vildt til at være tilbage i det univers, Elle Kennedy har skabt.

 

Er der nogen særlige kærlighedsbøger I ser frem til i år? Har I også nogle af disse på jeres radar?

Læseåret 2017 – Wrap up

Så er 2017 forbi og vi er godt inde i det nye år, 2018. I dette indlæg vil jeg opsummere min læsning for året der gik, så det bliver nok lidt nørdet ;)

Jeg fik læst ca. 75 bøger, hvoraf de fleste er nogen, jeg på en eller anden måde har ejet fysisk. Det er dem, I kan se på billedet øverst. Der er 25 bøger, jeg enten har læst som ebog, biblioteksbog eller hørt som lydbog, så de er ikke med på ovenstående billede.
Det er første gang siden 2012, jeg har læst så få bøger. De andre år har jeg ligget et godt stykke over 100 (med undtagelse af 2013, hvor jeg læste 92). Jeg har set en masse forskellige film og serier i stedet for, og så har jeg ikke kunnet slappe helt af på samme måde.

Af de læste bøger vil jeg gerne fremhæve et par stykker. Provinspis af Ditte Wiese, fordi jeg havde set frem til den i så uendelig lang tid, og fordi Ditte er gået hen og blevet en god ven. Dark Matter af Blake Crouch, fordi jeg tror, det har været den bedste bog, jeg læste i 2017. Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie, fordi den var runner up til bedste bog. Our Numbered Days af Neil Hilborn og milk and honey af Rupi Kaur, fordi det var to virkelig gode digtsamlinger, som jeg startede forfra på lige med det samme.

De 73 bøger fordeler sig på 20.386 sider, hvilket giver en gennemsnitslængde på 283 sider pr. bog. Det er lidt kortere end det plejer at være, men jeg har også læst flere billedbøger og digtsamlinger, end jeg plejer. Bøgerne har været gode, og min gennemsnitlige rating har ligget på 3,6 ud af 5 mulige, så det er jo dejligt. Der har også været et par bøger uden rating, bl.a. de, jeg har opgivet, men også andre bøger, jeg bare ikke har kunnet beslutte mig ved.

Sidste år havde jeg en lille notesbog, hvor jeg noterede forskellige ting ned i. Bøger jeg fik i gave, anmeldereksemplarer, bøger jeg købte, hvad jeg læste, genrer, ratings, hvorfra forfatteren var osv. Jeg har læst 17 bøger skrevet af mænd, og hele 47 skrevet af kvinder. Jeg har altid tænkt, det var lidt underligt, når der kørte de her “kampagner” med at læse mere af kvindelige forfattere, og nu kan man så se hvorfor. Jeg læser meget mere af kvinder i forvejen. Årsagen til at tallene ikke stemmer helt overens med mit antal af læste bøger er, at der er antologier imellem, og at jeg nok har glemt at notere alt ned.

Man kan også se, at jeg læser flest amerikanske bøger. Derefter kommer Danmark og England. Desværre har jeg ikke bredt mig meget længere ud end det.

Jeg har læst mange voksenbøger (her har jeg også medregnet New Adult), mens YA og børnebøger er jævnt fordelt på hhv. 14 og 13. Det overrasker mig egentlig ikke rigtig, da jeg bevidst har undgået YA lidt mere sidste år. Jeg havde læst mig mæt i dem, så at sige :)
Det er også tydeligt at se, at jeg har læst flest kærlighedsbøger og realistiske fortællinger, det regner jeg heller ikke med ændrer sig så meget – det skulle da lige være, hvis det blev delt lidt mere ligeligt med krimi og thrillers.

Jeg har ingen statistik i min bog på, hvad sprog jeg har læst mest, men et hurtigt kig på Goodreads fortæller mig, at det fordeler sig på 12 engelske bøger og resten på dansk. Det svarer til, at 16% af min læsning har været engelsk, resten dansk. Jeg tror, det skyldes, at jeg ikke har læst så meget, og derfor har jeg været lidt “doven” og foretrukket dansk, når det skulle være. Det er noget af det, jeg håber bliver bedre i år. Jeg køber næsten kun engelske bøger, så det ville jo være dejligt også at få dem læst.

 

Læsemål 2018

I 2018 har jeg et mål om at få lyttet til 12 lydbøger, svarende til en i måneden.
Jeg har også fået lavet en tbr-jar, hvor jeg gerne skulle få trukket lidt bøger fra hver måned. Jeg har siddet og foldet ca. 240 stjerner, I kid you not! En for hver ulæst bog på reolen.
Jeg ønsker også at nå til bunds i Colleen Hoovers udgivelser i 2018. Måske med undtagelse af den, hun har på vej. Jeg kan godt lide at gemme en til en regnfuld dag, som man siger ;)
En anden ting, jeg rigtig gerne vil, er at læse mere varieret; Folk med forskellige handicaps og seksualiteter. Det håber jeg, kan lade sig gøre. Jeg vil i hvert fald være lidt mere opmærksom på det i 2018.

 

Hvordan gik jeres læseår 2017, og har i sat nogle spændende mål for 2018?

 

 

Grænsebørn

Grænsebørn – Bent Haller – 58 sider

En helt særlig perle af en børnebog
Grænsebørn er en rigtig dansklærerbog. Sådan en af dem, der virkelig kan tolkes på, og som man nemt kan forestille sig dansklærere i alle folkeskoler hive op fra tasken. Det kan måske skræmme nogen, men tænk lige over det en ekstra gang, inden du beslutter dig for at springe denne perle over.

Bogen er bygget op af 41 historier, der alle fylder lige under en side. Det betyder, at der ikke er meget plads til hverken forhistorie eller fremtid. Der er kun nuet. Hvad der er sket før vi kommer ind i historien, eller hvad der sker når vi forlader den, det kan vi kun gisne om. Alle historierne er på sin vis dystre og sørgmodige, det er i hvert fald min tolkning af dem.

Det er meget tydeligt, at Bent Haller kan noget helt særligt med sproget. På ganske få linjer formår han at fortælle så utrolig meget. Forsiden er måske ikke en, man lige falder for, men illustrationerne indeni er utrolig fine. De er lavet af Lars Vegas Nielsen, og passer helt perfekt ind i den setting og stemning, der er i bogen. De giver historierne et ekstra lag, og samtidig kan de måske hjælpe en lidt på vej, hvis der er en af historierne, man har lidt svært ved at tolke på. Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvad disse små historier handler om, det er helt op til den enkelte at tolke på, men det er en del af oplevelsen – i hvert fald for mig.

Det er en helt forskellig bog, alt efter hvem, der læser den. Som jeg sagde, så er det for mig en dyster bog, men for andre er den nok mindre mørk. Uanset, så synes jeg i hvert fald, det er en helt unik bog. Jeg har aldrig læst noget lignende, og jeg vil på det kraftigste opfordre alle til at give bogen et forsøg. Den er i en klasse for sig.

Bent Haller har gennem tiden skrevet adskillige børne- og ungdomsbøger, der er elsket af både børn og voksne landet over. “Grænsebørn” er en bog for de ældre børn. Den er skrevet i kortprosagenren og indeholder 41 små historier, der kun fylder én side hver især. Hver historie handler om et barn, der har begået en grænseoverskridende handling. Læseren kastes ind i hver historie, og børnene lærer derfor at tolke på, hvad der er sket forinden.

Ellens ark

Ellens ark – Rebecca Bach-Lauritsen – 64 sider

Smuk læseoplevelse, der behandler sorg med en enorm respekt
Da jeg hørte om denne bog, vidste jeg bare, at jeg var nødt til at læse den. Der var ikke langt fra tanke til handling, og allerede et par dage efter lå den hjemme på sofabordet. Det var så smuk en læseoplevelse, at jeg ikke kan andet end at rose den til skyerne.

Først er der opsætningen. Det er en historie, der er fortalt i små, korte bidder, som man let kan overskue. Det gør, at man hurtigt er igennem bogen, i hvert fald målt på den reelle læsetid. Den tid, man ellers bruger på at sidde og fundere og tænke over de små bidder, er langt større. Det er en bog, der ikke forlader en lige med det samme, og jeg brugte i hvert fald lang tid på at sidde og tænke over det, jeg lige havde læst.

Det er tydeligt, at Rebecca har sproget i sin hule hånd. Hun er en dygtig fortæller, og man kan nemt se billederne for sig af, hvordan David falder ned ad trappen, hvordan Ellen håndterer det osv. Det er ret utroligt, synes jeg, hvordan hun kan beskrive det så “levende,” uden at det bliver uhyggeligt eller hjemsøgende på nogen måde.

Selvom det er en rigtig fin bog, så tænker jeg også, at børn skal have en vis alder, før man læser dem højt for dem (eller evt. læser den selv). Det er nogle tunge emner, der kommer op i bogen, og den fine, men dog specielle, måde, det bliver håndteret på tror jeg først, man vil sætte pris på, når man har nået de 9-10 år.

Ellen har mistet sin lillebror. Han faldt ned ad trappen. Man kan dø på langt vildere måder. Men man kan altså også dø helt hverdagsagtigt. Man dør lige meget af den grund. Ellen kom hjem fra skole og så David ligge i entréen. Hovedet var drejet mærkeligt, og der flød blod ud af øret. Det er første gang, Ellen skal forholde sig til noget så voldsomt. Davids blod flød i lige linjer mellem fliserne, men sorgen flyder ikke i lige linjer for Ellen. Sorgprocessen er hverken lineær eller logisk. I en række korte kapitler undersøger Rebecca Bach-Lauritsen sorgens særprægede logik. Hvert kapitel står ensomt, isoleret, som en spejling af Ellens tilstand. Som små doser, en lille bid af gangen – for kun sådan kan man spise en så stor størrelse, som sorg er.

Zentangle – Vilde dyr + mini

Zentangle (Mini) – Vilde dyr – Dina Vanessa Liamson

Anmeldereksemplarer fra DreamLitt.

Som jeg har fortalt om før, så elsker jeg at være kreativ. Det kommer til udtryk på mange måder; hækling, strik, klippe-klistre og farvelægning. Senest har jeg afprøvet de to nye zentangle malebøger fra DreamLitt. De er kommet i to udgaver, en der er mere simpel end den anden. Det er en idé, jeg er ret stor fan af. Så kan man selv sidde og farvelægge i den ene, og lade et barn tegne i den anden. Virkelig fin idé.
Jeg har fulgt Dina på Facebook længe, så motiverne var ikke helt ukendte for mig. Jeg elsker hendes stil. Desværre må jeg efter at have tilbragt noget tid med bøgerne konstatere, at de egner sig bedre til at hænge op på væggen end til at farvelægge. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg brød mig ikke om dem. Jo, i sort/hvid. Jeg synes bare ikke, der er nok rum at farvelægge i dem. Der er alt for mange sorte streger, til at jeg for alvor morer mig. Og det er ens for begge bøger. Det ærgrer mig virkelig, for jeg havde glædet mig længe til at få dem i hænderne.
Jeg er super taknemmelig over at have fået lov at prøve dem, og selve kvaliteten af bøgerne fejler da heller ikke noget, den er rigtig fin. Papiret er tykt, og bagsiden af tegningerne er blank, så man kan tage dem ud og hænge op, og man får heller ikke ødelagt motiver, fordi en tusch bløder igennem.
Alt i alt nogle rigtig fine bøger, som bare ikke levede op til det behov jeg personligt har, når jeg sidder og maler.

Pigen på tårehavet

Pigen på tårehavet – Pernille Brun Andersen – 48 sider

Anmeldereksemplar fra Forlaget Eksistensen.

Rørende fortælling fortalt i billeder
Jeg har en ting for smukke billedbøger i øjeblikket. Især når de har noget på hjerte. Og det synes jeg bestemt, denne her har. Den er illustreret med de fineste billeder. De er meget mørke, men det ér sorg jo, så det giver fin mening. Fortælling skal ses, ikke høres. Tekst er der ikke meget af, og det er bare så fint. For når det kommer til sorg, så er det meget svært at beskrive. Ord er bare ikke fyldestgørende.

Jeg fik faktisk ret meget ud af bogen som voksen. Jeg synes, den rammer sorgen virkelig godt. Fra den irriterende mor, der bare gerne vil have man spiser noget og til forvirringen over, hvor far dog er henne. Også accepten har den med, og den er også rigtig fin.

Kender man et barn, der har oplevet sorg, er det en oplagt bog. Der er masser, man kan tale sammen om. Det er en bog, man skal være sammen om. Er man det, så er man næsten sikret en god oplevelse. Det eneste, jeg savnede, var en lidt længere slutning. Den blev lidt for brat, men for målgruppen tror jeg, det fungerer fint, og den er da også oplagt at tale om.

Alt i alt synes jeg, det er en rigtig god bog, som får min varmeste anbefaling med på vejen.

En lille pige er sur på hele verden. Hendes mor snakker og snakker og spørger om mange ting: Vil du med til stranden? Vil du have flere ærter? Er du ok? Men pigen vil ikke til stranden, hun vil ikke have flere ærter, og hun er ikke ok. Hun vil bare have sin far tilbage! 
Pigen på tårehavet er en smukt illustreret, næsten ordløs fortælling, om en piges kamp mod sorgen efter hendes fars død. Pigen lærer igennem fantasien at leve sammen med sin sorg i stedet for at undgå den.

Halfdans ABC

Halfdans ABC – Halfdan Rasmussen – 60 sider

Anmeldereksemplar fra Carlsen.

50 års fødselaren i nye fine klæder
Den gamle klassiker fra 1967 er udkommet i nye klæder. Forsiden er stadig den samme klassiske med Ib Spang Olsens illustrationer, og det samme er indholdet. Teksten er også den samme. Det, der imidlertid er anderledes, er siderne. De er nemlig af pap denne gang.

Jeg er vild med, at man har valgt at udgive denne klassiker med papsider, i stedet for de klassiske af papir. Det gør bogen mere holdbar til leg og udfoldelse, og gør den også meget egnet for små barnehænder, der lettere vil kunne bladre i den med de tykke sider.

Jeg synes, det siger meget, at man vælger at udgive bogen igen i 2017. Hvem husker ikke selv bogen fra sin egen barndom? Nu får fremtidige generationer også mulighed for at vokse op med de fine bogstavrim. Der var nogle af rimene, jeg ikke huskede så godt, og som jeg efter at have genlæst dem ikke er sikker på, om alle børn vil forstå. Der er trods alt sket meget med sproget de sidste 50 år, siden 1967. Til gengæld er jeg helt overbevist om, at alle børn vil finde det morsomt, hvordan Halfdan leger med sproget og opfinder nogle rim, man ville have svært ved at finde i dag.

Bogen får en meget varm anbefaling med på vejen herfra, og jeg er sikker på, den vil bestå som dåbsgavehit mange år frem i tiden.

Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens alfabetklassiker, der siden 1970erne har lært danske børn, hvor sjovt det er at lege med sproget.