Anmeldelse: Hulebjørnens Klan (Jordens Børn #1)

Titel: Hulebjørnens Klan
Org. titel: The Clan of the Cave Bear
Serie: Jordens Børn
Forfatter: Jean M. Auel
Forlag: Rosinante & Co. Samleren
Sider: 542
Sprog: Dansk

Fra forlaget: Det første bind i Jean M. Auels berømte serie Jordens Børn, om pigen Ayla og hendes oplevelser i istiden for cirka 25.000 år siden. Ved et jordskælv bliver Ayla forældreløs, men møder siden en klan af neandertalere. De er små, tætte og med flade pander, mens Ayla er høj og lys. Da den brutale leder tvinger den fjortenårige Ayla til at forlade klanen, tager hun alene af sted over de øde stepper i et uvejsomt landskab nær de mægtige gletsjere, indtil hun kommer til hestenes dal.

Anmeldelse: Jeg tror efterhånden alle ved, at historiske romaner bare ikke lige er min kop te. Jeg vil så gerne, men det fungerer bare aldrig rigtig. Nu blev jeg enig med mig selv om at slå et par fordomme ihjel, og derfor var jeg ude og låne denne bog af min mormor. Man har jo efterhånden hørt en hel del om serien. Jeg tror der gik omkring tre sider, så var jeg hooked. Hvor er jeg glad for, at jeg fik kæmpet mig gennem bogen. Og kæmpet er bare så forkert et ord, for det var faktisk en fornøjelse. Er glad for jeg gav den en chance. Det var virkelig en stor oplevelse.
Sproget skulle jeg lige vænne mig til, der var mange lange beskrivende passager, men da jeg var ovre de første to-tre stykker af slagsen, så var det faktisk ikke noget der generede mig. Normalt er jeg også en sucker for masser af direkte tale og det var der heller ikke just meget af, men alligevel blev jeg fanget.
Persongalleriet er stort og jeg havde lidt svært ved at holde styr på dem allesammen, men som tiden gik begyndte jeg at holde af dem. Uba, Iza og sågar Broud, som jo nok er en karakter, man burde hade. Alligevel synes jeg der var noget over ham som gjorde, at jeg holdt lidt af ham.
Handlingsmæssigt følte jeg ikke der manglede noget, langt det meste blev dækket ind og en masse spørgsmål blev besvaret, men selvfølgelig opstod der også et par nye, som jeg dog er sikker på vil blive besvaret i seriens øvrige bøger. Jeg er i hvert fald rigtig glad for, at det her kun var bog et, for så er der heldigvis masser af sider inden jeg er færdig med serien!

Karakter: 5/5

Anmeldelse: Det gyldne kompas (Det gyldne kompas #1)

 ItemImage

Titel: Det Gyldne Kompas
Org. titel: The Golden Compass
Serie: Det Gyldne Kompas #1
Forfatter: Philip Pullman
Forlag: Gyldendal
Sider: 400
Sprog: Dansk

Fra forlaget: Den nysgerrige og handlekraftige Lyra vokser op på Jordan-kollegiet i Oxford. Ved et tilfælde hvirvles hun ind i et indviklet drama fuldt af uforklarlige mysterier: Hvad er det, hendes onkel, Lord Asriel, har fundet på sin arktiske ekspedition? Hvad har den mystiske fru Coulter med Lord Asriels opdagelser at gøre? Og hvorfor forsvinder der igen og igen børn fra Oxford? Lyra begiver sig i Lord Asriels fodspor mod nord, hvor panserbjørnene vogter over deres uindtagelige fæstning, og hvor heksene flyver gennem den iskolde luft. Bag dem begynder en verden, som hidtil har været utilgængelig for mennesker…

Anmeldelse: Lad mig lige slå det fast: Jeg har læst denne bog omkring 100 gange før og den står som en meget vigtig bog i min erindring, derfor kan jeg heller ikke være helt objektiv omkring den. Alt, hvad der står i denne bog, er det rene guld. Jeg har svært ved at pege på noget, der ikke er fantastisk. Jeg kan forestille mig, at når man læser bogen første gang, så er det lidt forvirrende med alle de karakterer, daimoner og verdener, men hvis man bare holder tungen lige i munden, så skal det nok gå. Der er et rigtig højt tempo i bogen allerede fra side et og man kan ikke tillade sig at stoppe midt i et kapitel på noget tidspunkt. Sproget er lidt kompliceret, men det er jo bare tilvænning. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige. Er ikke selv fan af anmeldelser, der ikke er bare lidt kritiske, men jeg har faktisk selv ret svært ved det, når det handler om denne bog. Jeg tror bare, jeg vil sige LÆS DEN. NU! Og når du så har læst den, så LÆS DEN IGEN!

Karakter: 5/5

Anmeldelse: Liv & Alexander (Liv & Alexander #1-3)

jjj

Titel: Liv & Alexander
Org. titel: Pigeliv, Befri dit liv og Liv & Alexander
Serie: Liv & Alexander #1-3
Forfatter: Tine Bryld
Forlag: Gyldendal
Sider: 512
Sprog: Dansk

Fra forlaget: Trilogien om provinspigen Liv der forelsker sig i den københavnske bz’er Alexander. Hendes problemer omkring forældrenes skilsmisse, og beslutningen om at forlade gymnasiet for at tage til København, hvor hun må lære at stå på egne ben.

Anmeldelse: Louise-trilogien, Martin & Victoria og Liv & Alexander. Det er de tre danske ungdomsklassikere. Efter at have Louise-trilogien i skarp erindring, på trods af det er tre år siden jeg sidst læste den, så skuffer Liv & Alexander. Jeg havde forventet mange flere detaljer. Der bliver gået let henover det hele og man føler egentlig hurtigt, man kun får fortalt halvdelen. Jeg får ikke noget sympati for Alexander og synes egentlig ikke, han er specielt sød. Han er der bare. Det er en skam, når han trods alt er en af hovedpersonerne. Til gengæld er Tine Brylds sprog meget let at læse og man flyver gennem bogen og dét er jeg fan af. Jeg læste første bog for mange år siden og huskede den noget bedre, men sådan er det nok med mange ting, når man går dem efter når man er blevet voksen. Desværre må jeg sige, at bogen lever mere højt på sit ry end på sin egentlige fortælling og det er da også det, der er årsagen til, at den trods alt får tre stjerner.

Karakter: 3/5

Anmeldelse: City of Bones (The Mortal Instruments #1)

Titel: City of Bones
Org. titel: —
Serie: The Mortal Instruments #1
Forfatter: Cassandra Clare
Forlag: Walker Books
Sider: 442
Sprog: Engelsk

Fra goodreads:  When fifteen-year-old Clary Fray heads out to the Pandemonium Club in New York City, she hardly expects to witness a murder — much less a murder committed by three teenagers covered with strange tattoos and brandishing bizarre weapons. Then the body disappears into thin air. It’s hard to call the police when the murderers are invisible to everyone else and when there is nothing — not even a smear of blood — to show that a boy has died. Or was he a boy?


This is Clary’s first meeting with the Shadowhunters, warriors dedicated to ridding the earth of demons. It’s also her first encounter with Jace, a Shadowhunter who looks a little like an angel and acts a lot like a jerk. Within twenty-four hours Clary is pulled into Jace’s world with a vengeance, when her mother disappears and Clary herself is attacked by a demon. But why would demons be interested in ordinary mundanes like Clary and her mother? And how did Clary suddenly get the Sight? The Shadowhunters would like to know. . . . 


Exotic and gritty, exhilarating and utterly gripping, Cassandra Clare’s ferociously entertaining fantasy takes readers on a wild ride that they will never want to end.

Anmeldelse: Det her bliver stort. Det bliver rigtig stort! I hvert fald efter min bedste overbevisning. Det var en helt fantastisk begyndelse på en serie og jeg er nød til snart at læse videre. Tempoet var virkelig højt fra første side og jeg stødte ikke på nogen “døde passager,” hvor der intet skete. Det var ret fantastisk.
Handlingen skrider hurtigt frem og man er på intet tidspunkt overladt til selv at finde ud af, hvad der egentlig skete og hvorfor. Der var både overraskelser, spænding og humor. Desværre var der også flere ting, jeg godt havde regnet ud relativt tidligt.
Karaktererne var helt fantastiske, jeg var virkelig vild med Isabelle. Hun har bare den skønneste humor, der fik mig til at le højt for mig selv. Samtidig elskede jeg Alecs kyniske personlighed. Men det stopper ikke her! Nej nej. Simon er skøn, Jace er skøn, Luke er skøn og sådan kunne jeg blive ved. Hovedpersonen Clary var hyggelig at følge gennem eventyret og jeg blev faktisk overrasket over, hvor voksent hun var beskrevet, i forhold til at hun kun er 15 år. Der er rigtig mange eksempler på “dumme” hovedpersoner derude og Clary er heldigvis ikke en af dem.
Det flydende sprog bevirkede, at siderne faktisk vendte sig selv. Man skulle liiiige have en side mere med, inden man lagde sig til at sove. Beskrivelserne virkede levende og gjorde det let at forestille sig, hvordan tingene har set ud.
Jeg fik lidt associationer til Harry Potter universet. Mundanes og muggles er bare et af eksemplerne. Men lad nu være at læse bogen, og forvent noget i stil med Harry Potter 😉
Jeg tror, jeg har fået mig en ny favoritserie. Jeg kan ikke vente med resten!

Karakter: 5/5

Anmeldelse: Drageløberen

Titel: Drageløberen
Org. titel: The Kite Runner
Serie: —
Forfatter: Khaled Hosseini
Forlag: Cicero
Sider: 254
Sprog: Danske

Fra goodreads: Hassan er Amirs bedste ven. Det er ikke noget, der tales om, for man kan ikke være ven med sønnen af en tjener. Men det er de, og tilsammen udgør de et formidabelt par under den årlige drageturnering.


I 1975 går det dog grueligt galt. Hassan må pludselig forlade det hjem, han har haft hos Amirs familie, og da krigen kort efter bryder ud, tvinges Amir og hans far til USA.
Det er muligt at gøre uret god igen. Det er de ord, der runger i Amirs ører, da han mange år efter kaldes tilbage til Afghanistan. Den sorte samvittighed overdøver nu alle advarsler, for dette er hans sidste chance for at sone den synd, han begik mod sin barndoms bedste ven.


Anmeldelse: At læse bøger om et andet samfund, end det vi lever i, er ikke noget jeg kan mindes at have haft succes med tidligere. Derfor var det heller ikke helt uden skepsis, da jeg begyndte på den her bog. Jeg havde hørt rigtig meget godt om den, men havde nu alligevel min tvivl om, hvorvidt det var noget for mig.
Drageløberen var på ingen måder det, jeg forventede. Selve handlingen var langt fra, hvad jeg havde forestillet mig. Det er fortælling om en dreng der bliver til en mand, om dæmonerne der bliver ved at hjemsøge en og om, hvordan man selv kan ændre på sit liv. En rigtig modig fortælling, som man mest af alt har lyst til at tro er ren fiktion, men som desværre nok ikke er helt så langt fra, hvordan virkeligheden har været i Afghanistan.
Da jeg startede på bogen og stødte på de første afghanske ord, tabte jeg næsten modet. Jeg læste dog videre alligevel og heldigvis for det. Da man først havde vænnet sig til, at de afghanske ord poppede op nu og da, så var det slet ikke så forvirrende, men gjorde det hele meget mere autentisk og stærkt. Sproget var ikke helt så simpelt, som jeg ellers er vant til, men det var ikke noget, der på nogen måde forstyrrede læsningen eller fik mig til at give op.
Karaktererne i bogen er beskrevet rigtig godt. Der er ingen, der er hellige. Skræller man det første lag af, så er der bare endnu flere lag nedenunder. Det er let både at føle sympati og empati. Hovedpersonen Hassan er ikke nogen helt. Han har fejl og mangler ligesom alle os andre. Det gør det meget lettere at identificere sig med ham, at forstå hvorfor han handler som han gør osv.
Desværre fik jeg ikke grædt til bogen. Jeg havde forventet at bruge flere pakker Kleenex, men det blev ikke aktuelt og det er jeg egentlig lidt ærgerlig over. Alt i alt var det en rigtig stærk bog, men der manglede lige det sidste, for at få mig ud over kanten.


Karakter: 4/5

Anmeldelse: Blod (The Strain #1)

Titel: Blod
Org. titel: The Strain
Serie: The Strain #1
Forfatter: Guillermo del Toro & Chuck Hogan
Forlag: Hr. Ferdinand
Sider: 420
Sprog: Dansk

Fra forlaget: Del Toro er manden bag den Oscar-vindende film Pans Labyrint, som den samlede danske filmpresse gav seks stjerner. Del Toro har kult-status blandt filmelskere og betragtes som en mester i fortællingens kunst.
Chuck Hogan er en anerkendt thrillerforfatter, som blandt andet har vundet Hammett-award for bogen Prince of Thieves. Del Toro/Hogan cocktailen er aldeles sprængfarlig – Blod er rent ud sagt scary as hell!

BLOD er det bedste inden for vampyr-genren, velskrevet, uhyggelig og i den grad afhængighedsskabende i form af sin opbygning med den ene cliffhanger efter den anden. Det handler ikke om romantiske vampyrer, det handler om dem, der vil have blod.

De har altid været her. Vampyrerne. I hemmelighed og i mørke. De venter. Nu er tiden inde.En Boing 777 ankommer til JFK lufthavn i New York og er på vej over landingsbanen, da den pludselig stopper. Alle vinduesskodder er trukket ned. Alt lys er slukket. Al kommunikation med flyet tavs. Bortset fra et nødsignal som sendes ud til CDC – Center for forebyggelse af sygdomsspredning. Professor Goodweather, leder af en specialtrænet afdeling for biologiske trusler, modtager opkaldet og rykker ud til flyet. Hvad han møder ombord, får blodet til at isne i hans årer.

Anmeldelse: Jeg har sidder her og kigger på skærmen i 20 minutter uden at skrive noget nu. Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte… De første 20 sider var rigtig uhyggelige, når man som jeg er en rigtig tøs 😉 De næste 30 var også godt skræmmende. Derfra blev det mindre uhyggeligt, men stadig spændende. Vampyruniverset har ikke overtaget bogen, men er der bare som en naturlig del af universet. Der var rigtig mange personer at følge og det gjorde det hele lidt forvirrende, men samtidig satte det lidt perspektiv over det hele, man fik indblik i hvor mange mennesker denne her virus gik udover.
Det var fantastisk at læse en bog, hvor vampyrerne faktisk var, ja, vampyrer af instinkt og ikke bare et folk hovedpersonerne falder for. Befriende faktisk.
Jeg har aldrig læst en bog i denne vampyr-thriller genre før, men blev faktisk helt bidt af det (oh, sweet irony!) og jeg skal helt sikkert læse videre i trilogien.

Karakter: 4/5

Anmeldelse: Mockingjay (The Hunger Games #3)

Titel: Mockingjay
Org. titel: —
Serie: The Hunger Games #3
Forfatter: Suzanne Collins
Sider: 455
Sprog: Engelsk
Fra goodreads: Young Katniss Everdeen has survived the dreaded Hunger Games not once, but twice, but even now she can find no relief. In fact, the dangers seem to be escalating: President Snow has declared an all-out war on Katniss, her family, her friends, and all the oppressed people of District 12. The thrill-packed final installment of Suzanne Collins’ Hunger Games trilogy will keep young hearts pounding.

Anmeldelse: Efter at have læst toeren måtte jeg hurtigt videre i serien. Endelig var der fart over feltet fra side et, noget jeg har savnet i de to forrige bøger. Desværre fandt jeg det også lidt forvirrende i starten, der skete nemlig rigtig mange ting samtidig. Når man læser sidste bog i en trilogi man har været glad for, så har man selvfølgelig også visse forventninger; de fleste blev indfriet, men ikke allesammen. Jeg var ikke så vild med slutningen, den føltes lidt for hurtig. Jeg fik heller ikke grædt, som jeg ellers havde forventet, men det er måske meget godt.. Og mht. Finnick, så forstår jeg stadig ikke hypen. Synes ikke han var noget vildt specielt, men smag og behag er jo forskellig. 
Når det så er sagt, så var jeg ret glad for epilogen. Den var kort, men god. Og Haymitch…Åh jeg elsker ham altså. 
Jeg ved dårligt hvad jeg skal sige, det er en lidt tom følelse jeg sidder med nu. Trilogien er slut. No more The girl who was on fire. 🙁 Det er trist. Trist, trist, trist.

Karakter: 5/5

Anmeldelse: Monster high (Monster High #1)

Titel: Monster High
Org. titel: —
Serie: Monster High #1
Forfatter: Lisi Harrison
Sider: 260
Sprog: Dansk

Denne bog lå i den goodiebag jeg fik til bogbloggertræffet. Bogen er fra Knud på forlaget Buster Nordic. Holdningerne er helt mine egne.

Fra forlaget: Melody er flyttet fra Beverly Hills til byen Salem i Oregon. Efter en næseoperation får hun nu endelig lov til at være ”skolens smukke pige” på sin nye high school. Det føles bare, som om hun snyder dem alle sammen … lige indtil hun møder Jackson. Men skjuler han også noget? Og har det mon noget at gøre med de hårrejsende rygter om … monstre?

Frankie Stein er skabt i sin fars formaldehydlugtende kælder for 15 dage siden, og nu glæder hun sig til at komme ud i det virkelige liv. Desværre flipper folk helt ud over hendes mintgrønne hud, så hvis hun vil have en chance blandt de normale på Merston High, må hun holde på en monsterstor hemmelighed … Alligevel sætter hun det hele på spil for et kys – en fejltagelse, der kan betyde, at hun mister alt.

Anmeldelse: Lad mig bare sige det med det samme: Jeg var langt fra begejstret. Det var kedeligt, fladt og intetsigende. Dog var bogen godt selskab, da jeg lå syg og bare skulle have noget let fordøjeligt læsestof. Målgruppen er 10-15 årige piger, men det er i min optik noget bredt. 10-13 årige piger er mere nøjagtigt, synes jeg. Det er aldrig let, at anmelde en bog, hvor man føler sig meget udenfor målgruppen, men jeg vil alligevel prøve.
Forsiden er lækker og vil se virkelig godt ud på ethvert præ-teenage værelse. Temaet om forskellighed, venskaber, forelskelser og forældre er også super. Sproget brød jeg mig ikke om, jeg følte det bare var en kladde til et plot jeg sad med. Heldigvis er det yngre publikum ikke helt så kritisk. Hvis jeg så tænker på, om jeg ville have lyst til at læse bogen højt for de store børn, så vil jeg da ikke udelukke det. Desværre synes jeg bare heller ikke rigtig, der er nogen handling, men det kan godt være, det bare er mig der er en sær snegl. Jeg må indrømme, jeg heller ikke rigtig brød mig om, hvordan børnene i bogen havde iPhones og andre smarte dimser. Ikke når målgruppen er piger helt ned i 10-års alderen. Børn i den alder ser op til heltene i bøgerne (jeg gjorde i hvert fald!) og der mener jeg ikke, en iPhone hører hjemme. Igen, så er jeg nok bare lidt gammeldags på det punkt 😉
Hvis jeg en dag løber tør for penge til at købe gaver for, så vil jeg forære bogen til min lillesøster i gave. Det kunne tænkes, den fanger hende mere, end den fangede mig. Jeg vil i hvert fald ikke give mig i kast med resten af serien.

Karakter: 2/5

Anmeldelse: Catching Fire (The Hunger Games #2)

Titel: Catching Fire
Org. titel:
Serie: The Hunger Games #2
Forfatter: Suzanne Collins
Sider: 472
Sprog: Engelsk

Fra goodreads: Sparks are igniting, flames are spreading and the Capitol wants revenge. 

Against all odds, Katniss has won the Hunger Games. She and fellow District 12 tribute Peeta Mellark are miraculously still alive. Katniss should be relieved, happy even. After all, she has returned to her family and longtime friend, Gale. Yet nothing is the way Katniss wishes it to be. Gale holds her at an icy distance. Peeta has turned his back on her completely. And there are whispers of a rebellion against the Capitol– a rebellion that Katniss and Peeta may have helped create.

Much to her shock, Katniss has fueled an unrest she’s afraid she cannot stop. And what scares her even more is that she’s not entirely convinced she should try. As time draws near for Katniss and Peeta to visit the districts on the Capitol’s cruel Victory Tour, the stakes are higher than ever. If they can’t prove, without a shadow of a doubt, that they are lost in their love for each other, the consequences will be horrifying.

In Catching Fire, the second novel of the Hunger Games trilogy, Suzanne Collins continues the story of Katniss Everdeen, testing her more than ever before… and surprising readers at every turn.

Anmeldelse: Okay, det tog mig en rum tid at nå fra bog et til to. Faktisk næsten et halvt år. Sådan er det, når bøgerne på reolen er i evig konkurrence med hinanden. Som i forrige bog skal man et godt stykke ind, før historien for alvor begynder at udfolde sig, men det er så også den største kritik af bogen, jeg kan komme på. Siderne vendte sig af sig selv og hurtigt lå man midt på natten med dårlig samvittighed, fordi man faktisk burde have sovet. Man burde have lagt bogen fra sig lidt før, men kunne ikke, fordi man var opslugt i en hel anden verden; en verden, hvor troen på tingene gør, at man kan overleve. Om det har været Collins’ hensigt med bogen, det ved jeg ikke, men jeg synes i hvert fald det er en vigtig lektie at lære af bogen. Tro på det. Du kan godt, hvis muligheden er der og du selv tror på det.
Trekantsdramaet mellem Katniss/Peeta/Gale er meget større i denne bog end forgængeren og det bliver bare aldrig kedeligt. Jeg har min favorit, men hvem det er, det vil jeg ikke fortælle, det skal i selv have lov at danne jer en mening om, hvis ikke i allerede har en.
Finnick… What’s all the fuss about? Det kan godt være, jeg er nød til at læse bog tre for at forstå det, men lige nu er jeg helt blank. Hvorfor er han blevet så populær? Jo jo, han er da en fin karakter, men… Enlighten me, please!
Jeg har fået en anden yndling: Plutarch Heavensbee. Hvor er han dog bare en skøn karakter! Ham vil jeg helt sikkert glæde mig til at læse mere om og lære endnu bedre at kende.
Hende Suzanne Collins er altså bare for vild!

Karakter: 5/5

Anmeldelse: Anglicismo

ItemImage.aspx

Titel: Anglicismo
Org. titel: —
Serie:
Forfatter: Michael Juhl Svendsen
Sider: 89
Sprog: Dansk

Bogen er et anmeldereksemplar, jeg har modtaget af forfatter Michael Juhl Svendsen. Meninger er 100% mine egne.

Fra forlaget: Du ser det, oplever det og har endda selv været en del af det. – Livet.
Anglicismo tager dig med, ind i livet, mellem smil og rynker.
Hvor det at være fremmed for sig selv, i virkeligheden kan være ret så tæt på hvem man i virkeligheden er. 


Uddrag:
Fra “Ballets Dronning”
Den måde du formår
 at trække folk ind i dit spind på
dine flamboyante løgne
 der fastlåser og fryser dem
  i din tavse kvindelist
For du har altid
 din vifte af træk
  masker til det rette formål
du kan være nøgen
 eller beklædt 
men du er aldrig
 dig selv

Anmeldelse: Jeg har ikke læst ret mange digtsamlinger før, men kan godt lide den måde, hvorpå de kan bringe en helt bestemt stemning frem ved hjælp af ganske få ord. Alligevel havde jeg meget få forventninger og da jeg skævede til forfatterens alder (f. 1985), smed jeg dem alle over bord, det indrømmer jeg gerne. Det tog ikke mere end et enkelt digt, Undfanget, før forventningerne atter blev skruet i vejret.
Der er digte om troen, håbet og kærligheden. Om sex, længsel og identitet. Hvad man får ud af digte er meget individuelt, men for mig var det smil, latter, glæde og håb. Det indgyder respekt, når man kan skrive noget så hudløst ærligt. Især blev jeg betaget af Forbrugerhelvede; et digt der måske umiddelbart virkede meget let, men som bare er så meget mere end det.
Bogen er krydret med illustrationer af Signe Immerkjær og sætter dermed prikken over i’et.

Det var en spændende rejse og når jeg engang har fordøjet det hele lidt mere, så skal jeg helt sikkert gennem den en gang til – har da også læst et par af digtene flere gange allerede. Bogen fortjener stående applaus. Det var en sand fornøjelse og jeg er faktisk relativt tom for ord.
I mailen beskrev Michael bogen som italiensk inspireret, sexet, rå, melankolsk og gennemarbejdet og jeg må give ham ret. Det er præcis, hvad bogen er.
TILFØJELSE 2/7: Jeg kom sådan til at tænke på Dan Turèll da jeg læste samlingen. Jeg er ret vild med Onkel Danny, så det er bestemt en positiv ting. Synes lige det skulle med 🙂
Karakter: 5/5
 
Og så lige en lille bonus 😉