Anmeldelse: Flere sandheder og løgne (Sandheder og løgne #2)

Titel: Flere sandheder og løgne
Org. titel: —
Serie: Sandheder og løgne #2
Forfatter: Mette Julin
Sider: 410
Sprog: Dansk
 
Fra forlaget: Charlottes liv fortsætter hvor det slap i Sandheder & Løgne med fester, veninder og familie.
Jason lagde telefonen på spisebordet og blev stående med ryggen til mig. Han kørte den ene hånd over issen et par gange. Så vendte han sig langsomt imod mig. At se Jasons ellers stålfaste ansigtsudtryk udstråle en dyb frustration skræmte mig så meget at tårerne flød over. I dette sekund ønskede jeg brændende at jeg kunne skrue tiden tilbage til første skoledag, at jeg ikke havde fået øje på Oliver, ikke havde danset med ham, kysset ham, gået i seng med ham, ikke en-hel-masse …
”Charlotte. Sæt dig ned,” sagde Jason med dyb alvor i stemmen.
 
Min mening: Det her er en bog, der på mange måder ligner sin forgænger. Den fortsætter lige præcis der, hvor etteren stoppede. Der var mere handling, flere sandheder og løgne og større konflikter i denne bog. Desværre må jeg så også sige, at det var én bestemt ting, jeg var rigtig ærgerlig over, var med. Jeg havde gættet det lige fra start, at Charlotte sandsynligvis ville gøre xxx og det gjorde hun selvfølgelig også. Dét er jeg lidt ked af. Kan godt lide at blive overrasket :)
Kombinationen af hverdagsproblemer (hvornår skal jeg komme hjem, må jeg tage til fest osv.) og større problemer (kan jeg stole på min familie?) fungerer rigtig fint. Jeg ser de her bøger, som en rigtig god serie til de 13-14 årige, jeg tror, de kan få rigtig stor glæde af serien. Selv fandt jeg et par af Charlottes diskussioner og kampe ligegyldige, men jeg ved, at for mange unge, der er på vej i festalderen, vil det være let at relatere til og noget af det, der fylder meget i deres liv.
Sproget i denne bog var – som i bog et – let og flydende. Der var ingen slinger i valsen. Alt i alt en rigtig fin toer! Jeg er positivt overrasket :)
 
Karakter: 3/5

Anmeldelse: De dødes kald (Mørkets kræfter #1)

Titel: De dødes kald
Org. titel: The summoning
Serie: Mørkets kræfter #1
Forfatter: Kelley Armstrong
Sider: 391
Sprog: Dansk


Fra forlaget: Chloe Saunders vil egentlig bare gerne have et liv som alle andre teenagere – komme igennem skolen, se sine venner og måske finde en kæreste. Men da hun begynder at se ånder, ved hun, at hendes liv aldrig mere vil blive normalt igen.
Efter et særligt skræmmende møde med en afdød bryder Chloe sammen og bliver indlagt på et privat behandlingshjem for unge. Ved første øjekast ser Lyle House ud til at være okay, men da hun lærer de andre patienter bedre at kende – den charmerende Simon, der er indlagt sammen med sin foruroligende og dystre bror, Derek, den ubehaglige Tori og Rae, der er lidt for glad for ild – fornemmer hun, at der ikke bare er tale om unge med adfærdsvanskeligheder.
En besynderlig og dyster kraft, synes at binde dem alle sammen, en kraft, som bliver ved med at trække Chloe ned i kælderen under Lyle House, til de mørke hemmeligheder, som er begravet dernede …


Min mening: Den her bog er svær. De første 100 sider var jeg rigtig begejstret, der skete noget på hver eneste side og det var rigtig spændende det hele. Så gik det lidt i stå derfra. Det handlede sådan set bare om Chloe, der var blevet anbragt på den her institution. Først de sidste 80 sider, begyndte der at ske noget. Så der er altså omkring 200 siders fyld, hvor der ikke sker andet, end at Chloe taler med de andre på stedet, tænker over tingene osv. Zzzzz! Men! Noget holdt mig altså alligevel fanget.
Karakteren bogen får på bloggen, følger hvad jeg har givet på goodreads. Og derinde giver jeg karakter, så snart jeg er færdig med en bog, så man kan sige det er førstehåndsindtrykket jeg bedømmer efter. Det er måske lidt forkert, for jeg sidder faktisk nu, mens jeg skriver den her anmeldelse, og føler karakteren er forkert. Jeg synes ikke bogen fortjener de fire stjerner, men kun de tre. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det som om, jeg ikke helt kan huske hvad bogen handlede om og det var altså i går, jeg blev færdig med den.
Det er første bind i en serie og der bliver til slut lagt op til, at bog to vil have mere handling. Faktisk føles den her bog bare som én lang indledning til toeren. Desværre! Bogen virkede så lovende, som den stod der på biblioteket med sin fine forside!


Karakter: 4/5 3/5

Anmeldelse: The Hunger Games

Titel: The Hunger Games
Org. titel: The Hunger Games
Serie: The Hunger Games #1
Forfatter: Suzanne Collins
Sider: 454
Sprog: Engelsk
 
Fra forlaget: I ruinerne af det gamle Nordamerika ligger nu landet Panem, som består af tolv distrikter. Hvert år tvinger magthaverne i Panem hvert distrikt til at udvælge en pige og en dreng, som skal deltage i Dødsspillet – den årlige kamp om liv og død på direkte TV. 16-årige Kattua bor sammen med sin mor og lillesøster i det fattigste af alle distrikterne. Den dag hun står frem og frivilligt tager sin lillesøsters plads i Dødsspillet, betragter hun det som en dødsdom. Men Kattua har før haft døden tæt på, og hun er klar til at kæmpe for sit liv.
 
Min mening: Det er svært at læse så populær en bog, når man er så sent ude, som jeg er. Forventningerne er tårnhøje og af frygt for at blive skuffet, udsætter man tiden mere og mere. De første 100 sider sad jeg faktisk og halvkedede mig. Jeg overvejede aldrig at stoppe med bogen, der var noget der holdt mig fanget, men der skete egentlig ikke ret meget. Men herfra skal jeg love fra tempoet blev sat i vejret. Før man vidste af det, stod Kattua og Peeta (er det det danske navn?) i træningsarenaen og man var fanget! Pludselig stod de i den rigtige arena og kæmpede for liv og død. Få gange blev jeg irriteret på Kattua, hun udstilles som om hun er dum, synes jeg – og det er hun jo ikke. Der var lige en anelse for mange logiske ting forklaret, ting der sagtens kunne have været undværet, men ellers var sproget i top. Jeg er rigtig glad for, at jeg læste den på engelsk, for det virker som en bog, hvor der kan gå rigtig meget tabt i oversættelsen, der er så mange specielle (nye) ord.
Bogen er den første i en trilogi, men kan godt læses selvstændigt. Jeg synes ikke bogen slutter med en cliffhanger der gør, at man bare  læse videre og det er egentlig ret befriende. Jeg føler, jeg godt kan tillade mig at vente lidt med toeren og få læst et par bøger inden den og det kan jeg godt lide. Jeg er selvfølgelig nysgerrig på bog nummer to og hvad den overhovedet vil handle om :)
Skærer man ned i de første 100 sider og dropper de lidt for mange unødvendige forklaringer, så har man, set med mine øjne, den perfekte fantasybog. Den nye Harry Potter bliver det næppe, men den er godt deroppe af og det her kan meget vel blive bogen, der får en masse unge læsere i gang med bøgerne.
 
Karakter: 4/5

Anmeldelse: Døde piger lyver ikke

Titel: Døde piger lyver ikke
Org. titel: Thirteen reasons why
Serie: —
Forfatter: Jay Asher
Sider: 307
Sprog: Dansk

Fra bagsiden: Hannah Baker har begået selvmord, bare 16 år gammel.
Clay Jensen kommer hjem fra skolen, og finder en pakke på dørtrinnet. I pakken ligger en bunke kassettebånd. På båndene har Hannah indtalt sin historie. 13 personer har medvirket til, at hun ikke følte, der var anden udvej, end at tage sit liv.
Clay vil først ikke have noget med båndene at gøre. Han var forelsket i Hannah, og er vred og frustreret over, hvad hun har gjort. Men han indfanges af hendes stemme, og finder til sin gru ud af, at han er én af de 13 personer.
Gennem en hel aften og nat lytter han til Hannahs stemme, mens han følger hendes spor rundt gennem byen. – Og heldigvis er der et lys i mørket!

Min mening: Hvis man spørger mig, så er det vigtigt med bøger, der belyser de tungere emner som anoreksi, mobning og selvmord. Her har vi fat i en bog, der handler om selvmord. Om rygter. Gennem hele bogen sad jeg med en underlig følelse. Jeg kunne ikke helt beslutte mig for, om jeg kunne lide den eller ej. Var den god eller dårlig? Jeg har egentlig stadig ikke helt fundet ud af det. Én ting ved jeg dog: Den holdt mig fanget. Jeg følte, jeg var nød til lige at få næste bånd (læs: kapitel) med. Og lige pludselig var der bare ikke flere sider tilbage at vende. 16 år gammel er Hannah. Det virker ikke sådan. Hun virker mere som en på 12, synes jeg. Jeg kan ikke sætte fingeren på noget bestemt, men når man tager hele hendes (flade) personlighed, så virker hun bare ikke særlig gammel.

For mig var den her bog overvurderet. Der var et ret stort persongalleri til en bog på “kun” 300 sider og det tager noget tid at vænne sig til, hvordan Clay og Hannah er blandet sammen, kun adskilt af kursiv skrift. Jeg ville have troet, det var Jay Ashers debutroman udfra sproget at dømme, den måde det er skrevet på, men det er måske alligevel heller ikke fair, når jeg nu ikke har læst den på originalsproget.

Da jeg læste de sidste fire sider, blev jeg faktisk også lidt vred. Hvad i alverden er det for en måde, at slutte en bog på? Jeg kan desværre ikke uddybe nærmere uden at afsløre noget. Samtidig tænker jeg også, at de tretten grunde er lidt flade. Der mangler dybde. En fjer bliver i den grad til fem høns. Eller også er det bare mig der er blevet for gammel…


Karakter: 3/5

Anmeldelse: Kvinden i buret (Afdeling Q #1)

 

 

 

 

 

 

 

Titel: Kvinden i buret
Org. titel: Kvinden i buret
Serie: Afdeling Q
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Sider: 378
Sprog: Dansk


Fra bagsiden: En smuk vinterdag forsvinder den unge fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne kaster sig grådigt over historien, og overskrifterne gætter på alt fra selvmord, mord, en tragisk ulykke og kidnapning til frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang – men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden. Først da den utraditionelle og hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for Afdeling Q, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Hafez el-Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som har lagt en hel afsindig plan.

Min mening: Nu har jeg langt om længe fået stiftet bekendtskab med Jussi Adler-Olsen. Det var på ingen måder som forventet. Jeg troede, jeg satte mig med en hæsblæsende krimi i hånden. Sådan var det slet ikke. På ingen måder faktisk. Plottet var forudsigeligt, man var på sporet af gerningsmanden allerede 150 sider inde i bogen. Jeg havde i hvert fald hurtigt gættet, at X nok havde noget med det at gøre. På den måde var historien ikke original eller sindsygt spændende. Man skulle også et godt stykke ind i bogen, før der skete noget “krimi-agtigt.”

Skrivestilen i denne her bog er så original! Der er så meget humor i bogen og jeg elsker den direkte måde tingene bliver fortalt på. Måden Assads sprog er skrevet på er fantastisk! Det kunne være skrevet om, så det var mere mundret, men det var bare én af de ting der gjorde, at jeg elskede bogen! Og Carl Mørck… Meget kan man sige, men dum er han jo ikke. Idéen med, at vi følger flere sager på én gang, fungerer faktisk også rigtig godt. Jeg troede, det ville blive forvirrende, men Jussi formåede at guide os sikkert igennem. Persongalleriet er også relativt stort, men også her bliver vi hjulpet rigtig godt på vej af forfatteren.

Jeg morede mig gevaldigt med denne bog i hænderne. Det var ikke plottet, men hans fortællestil der gjorde, at jeg elskede den og at jeg nu glæder mig til at læse alle andre bøger i serien – også den nye, der udkommer i maj! En rigtig god bog at slutte det gamle år af med og starte det nye på. Mere er der ikke at sige om det!

Karakter: 4/5

Anmeldelse: Frygtens skole



Titel: Frygtens skole

Org. titel: Vampire Academy
Serie: Vampyr akademiet #1

Forfatter: Richelle Mead
Sider: 292
Sprog: Dansk


Fra bagsiden: Kun en sand ven kan beskytte dig mod dine udødelige fjender.

Rose og Lissa har i to år levet et hemmeligt og forbudt liv i frihed blandt mennesker, men pludselig bliver de opsporet og slæbt med tilbage til Sankt Vladimirs Akademi, en skole for vampyrer og deres vogtere.
Lissa Dragomir er Moroi-prinsesse, en dødelig vampyr med sjældne evner for at kunne tøjle Jordens magiske kræfter.
Hun er i konstant fare for at blive overfaldet og dræbt af Strigoi, de grusomme, udødelige vampyrer, som har brug for Moroi-blod for at bevare deres udødelighed. Rose Hathaway, Lissas bedste veninde, har en stærk blanding af vampyr- og menneskeblod i årerne og er derfor dhampir. Roses livsopgave er at være Lissas vogter og passe på hende ? uanset hvad der skal til.

Overalt lurer farerne, men også fristelserne. Og ikke mindst til forbudt kærlighed.

Min mening: Der er bøger, der er en kliché på andre. Der er bøger der prøver at nye indenfor en genre/et tema, men alligevel skuffer. Og så er der bøger, det simpelthen er synd at lade ligge. Frygtens skole er sådan en bog. Der findes rigtig mange bøger om vampyrer. Både gode og dårlige. Og så findes der Vampyr akademiet der behandler temaet lidt anderledes. Det virker rigtig godt at vi her følger Rose, en dhampir, i stedet for selve vampyren. Det fungerer bare!
Jeg frygtede virkelig den her bog, fordi den udenpå mindede mig så meget om Nattens Hus – en serie jeg blev slemt skuffet over og endte med at sælge uden at læse. Jeg er glad for, jeg endelig fik læst den her bog. Det eneste jeg fortryder er, at det tog mig så lang tid at komme i gang. Den minder mig faktisk ikke om noget andet, jeg har læst. Ikke indenfor vampyr genren i hvert fald.
Og så har den her bog jo noget ingen andre har: Dimitri! Er helt forelsket i ham, synes han er en rigtig fed karakter og vil meget, meget gerne høre mere til ham. Jeg følte mig i hvert fald langt mere i målgruppen hos den her bog end jeg gjorde med Twilight (som jeg stadig ikke har læst færdig og nok heller ikke får gjort).  Jeg er ikke i tvivl om, at jeg skal have fat i flere af de her bøger næste år. Læs den, læs den, læs den!


Karakter: 5/5

Anmeldelse: Her fra min himmel

Titel: Her fra min himmel
Org. titel: The lovely bones
Forfatter: Alice Sebold
Sider: 320
Sprog: Dansk

Fra bagsiden: En almindelig forstadsfamilie i 70’ernes USA går næsten i opløsning, da den fjortenårige datter, Susie, bliver voldtaget og myrdet. Fra sin helt egen himmel fortæller Susie historien og følger sin familie, sine venner, naboer og ikke mindst sin morder, i årene efter hun forsvandt. En smuk, vigtig og klog roman om at miste og sørge og leve videre på jorden. Og måske i himlen.
Min mening: Det tog mig lang tid at komme gennem den her bog. Og det var ikke fordi, den var sørgelig. Det var pga. sproget. Mage til ringe sprog skal man lede længe efter. Indskudte sætninger skal bare ikke forekommer så mange gange! Og grammatikken… “Hun gik ud og låsede døren efter sig.” LÅSTE!! Låsede, hvad er det nu for noget??? Bogen skifter også fra at følge den ene person til den anden og der er ikke altid afsnit mellem. Jeg er simpelthen så skuffet. Sproget ødelagde det totalt for mig!

Handlingen var jeg heller ikke synderligt imponeret over. Jeg følte persongalleriet blev fladt. Og når Lindsey var ked af det, så kyssede hun bare med sin kæreste, så var alt fryd og gammen igen. Det holder bare ikke. Og det er synd! Grundlaget for historien er jo faktisk rigtig godt.
Nu glæder jeg mig bare til at sætte mig ned og nyde en bog igen! Og kan fryde mig over, at den her endelig er slut. Jeg tror faktisk slet ikke, der er noget positivt at sige, udover at idéen var god og jeg gennemførte den…

Karakter: 2/5

Anmeldelse: Evermore + udfordring

 
Titel: Evermore 
Org. titel: Evermore (The immortals #1)
Serie: De udødelige #1
Forfatter: Alyson Noël
Sider: 345
Sprog: Dansk
 
Fra bagsiden: Tænk, hvis du kunne læse folks aura og høre deres tanker, og hvis du kendte hele deres livshistorie – bare ved en enkelt berøring… Ville det være en velsignelse eller en forbandelse?
Meget mod sin vilje er sekstenårige Ever blevet skolens outsider nummer et. Efter en tragisk ulykke, hvori hele hendes nærmeste familie omkom, har hun nemlig fået clairvoyante evner. Og det er pinefuldt at kunne se auraer, høre folks tanker og få hele en persons livshistorie serveret blot ved en flygtig berøring. Særligt, når man ikke kan slukke for evnerne.
Men så får klassen en ny elev, og han kan hjælpe Ever. Damen Auguste er flot, eksotisk, rig og ved altid, hvad hun tænker. Men hvem eller hvad er Damen egentlig? Han har både en lys og en mørk side, og han hører til i en fortryllende ny verden, hvor ægte kærlighed varer evigt
Min mening: Da jeg havde læst første kapitel, blev jeg bange. Jeg tjekkede lidt anmeldelser på nettet og blev endnu mere bange. Alle sammenlignede med Twilight. Jeg bryder mig ikke om Twilight, så udsigten til 345 sider med samme plot, det var bare for meget. Jeg lagde bogen på hylden to ugers tid, men tog så fat på den igen, den skulle jo have en chance.
Og hvor er jeg glad for, jeg gav den en. Den overraskede mig meget. Og de første 100 sider kunne måske godt minde om Twilight, men synes den her bog havde et eller andet ekstra, som gjorde jeg holdt mig kørende. Jeg endte faktisk med at være ret glad for den her bog og jeg skal helt sikkert have fat i fortsættelserne engang. Det var en sød og varm historie. Plottet var måske lidt tyndt og man skulle egentlig relativt langt, før der begyndte at ske det helt store, men der var noget der gjorde, at jeg faktisk var lidt ligeglad.
Det var egentlig en lidt ligegyldig bog, som alligevel var værd at læse. Jeg håber I forstår, hvad jeg mener. Den er et friskt pust i hverdagen.
Jeg vil helt sikkert anbefale bogen her til min søster, der er ret glad for Twilight, men jeg vil også anbefale den til folk der ikke kunne lide Twilight. Lad jer ikke afskrække! Det er jeg i hvert fald glad for, jeg gjorde!
Karakter: 4/5








———————————————-




Ang. bogudfordringen i toppen, min tanke er, at hvis man har lyst til at deltage, så kan man smide en kommentar her til et af mine indlæg eller inde på selve udfordringens side. Jeg vil så linke til alle der deltager. Jeg har i øvrigt tilføjet de sidste bøger til min liste og skiftet lidt af de andre ud, men nu skulle listen være endelig – eneste ændring vil være, hvis ikke jeg kan skaffe bøgerne :-) Kig endelig forbi og spred også gerne ordet. Det bliver da sjovt. Jeg går selv i gang med at læse en bog fra listen i morgen.

Anmeldelse: Sandheder og løgne

Titel: Sandheder og løgne
Org. titel: —

Serie: Sandheder og løgne #1
Forfatter: Mette Julin
Sider: 345
Sprog: Dansk


Fra bagsiden: “Det er for dit eget bedste, Søs,” forsøgte Philip.
Mit eget bedste?” fnøs jeg hånligt. “Nej, det er for jeres eget bedste. Hvor må det have glæder jer, endelig en grund til at ødelægge mit forhold til Oliver. I er simpelthen de største røvhuller i verden!”


Jason sprang op af sofaen. Heldigvis var bordet imellem os.
“Så stopper du, lige med det samme. Tror du ikke du bare et enkelt sekund skulle overveje, hvem du egentlig skal rette din vrede imod?”

Jeg skulede til ham. “Det har jeg allerede gjort. Jeg taler aldrig til jer igen.”


Efter forældrenes død vokser Charlotte op sammen med sine to ældre brødre, Jason og Philip. Charlotte er deres øjesten og lever overbeskyttet, indtil den dag hun starter på gymnasiet, møder Oliver og begynder at rive sig løs.
Langsomt begynder alt at gå skævt, da hendes brødre forbyder hende at se Oliver, hendes første kærlighed.

Min mening: Jeg ved ikke hvad det er, men det er noget her. Mette Julin har fat i noget, der bare er helt rigtigt. Med mine 21 år falder jeg nok lidt uden for den tiltænkte målgruppe, men det skal nu ikke afholde mig fra at være begejstret. Og hvis jeg nu skal være helt ærlig, så forstår jeg det egentlig ikke helt selv. Sproget var meget simpelt, så det var ikke lige dét der imponerede mig. Handlingen var heller ikke rigtig ny for mig, der er skrevet masser af bøger om teenage oprør før. Alligevel er det her en af de bøger om det emne, jeg vil huske i lang tid fremover.
Én ting kan jeg dog sætte fingeren på. Titlen. Jeg forventede en masse familiehemmeligheder på baggrund af titlen, men på lige netop det område, blev jeg skuffet. Jeg følte generelt ikke der var de store sandheder/løgne i bogen. Ikke nok til at kalde bogen sådan i hvert fald.
Man skulle relativt langt ind i bogen, før der for alvor begyndte at ske noget, men lige netop i den her bog, synes jeg ikke det gjorde noget. Igen, jeg ved ikke hvorfor.
Når det så er sagt, så kommer Mette virkelig godt fra start med denne her bog. Jeg glæder mig allerede til at læse toeren. Og når jeg ikke lige kan hive et kort frem og sige, at det er netop det, der gør, jeg var glad for bogen, så må jeg jo erkende, at nogen gange er der bare bøger man bliver glad for uden grund. Man kan sige, jeg burde giver højere karakter, men jeg er ikke sikker på, hvad den høje karakter så skulle stå for…
Denne bog er stærkt anbefalet min 12-årige søster, jeg er sikker på hun vil få noget ud af den også :) Og toeren er reserveret til mig selv på biblioteket.

Karakter: 3,5/5

Anmeldelse: Mens vi endnu er her

Titel: Mens vi endnu er her
Org. titel: Life as we know it
Serie: Last survivors #1
Forfatter: Susan Beth Pfeffer
Sider: 363
Sprog: Dansk



Fra goodreads: Miranda’s disbelief turns to fear in a split second when a meteor knocks the moon closer to the earth. How should her family prepare for the future when worldwide tsunamis wipe out the coasts, earthquakes rock the continents, and volcanic ash blocks out the sun? As summer turns to Arctic winter, Miranda, her two brothers, and their mother retreat to the unexpected safe haven of their sunroom, where they subsist on stockpiled food and limited water in the warmth of a wood-burning stove.

Told in journal entries, this is the heart-pounding story of Miranda’s struggle to hold on to the most important resource of all–hope–in an increasingly desperate and unfamiliar world.
Min mening: Jeg blev meget positivt overrasket over den her bog. Jeg havde selvfølgelig en idé om, at den ville være spændende, men ikke  spændende. Jeg startede på den fredag aften og da jeg brugte weekenden på kemi kursus, fik jeg ikke rigtig tid til at læse der. Alligevel sad jeg flere gange og tænkte på den her bog, som jeg ellers ikke engang var 100 sider inde i endnu. Den tog mig virkelig med storm! Den var spændende, kærlig og “realistisk”. Når jeg skriver “realistisk”, er det selvfølgelig fordi selve handlingen måske ikke kunne finde sted, men følelserne og tankerne der går gennem Miranda, de er rigtig flot beskrevet.
Det kan nok være, det her er en bog for børn og unge (tillader mig at høre under den kategori lidt endnu ;) ), men jeg vil nu mene voksne mennesker også vil kunne få lidt ud af den. Man kan let sætte sig ind i, hvordan Mirandas mor prioriterer sine børn højere end sig selv, hvordan hun gemmer følelserne væk og lader overlevelsesinstinkterne sætte ind.
Det eneste der faktisk irriterede mig lidt, det var at halvvejs inde i bogen, begyndte forfatteren at kalde lillebroren for Jon i stedet for Johnny. Det kunne godt forvirre lidt, når man nu var så langt inde i bogen.
Jeg har allerede reserveret toeren på biblioteket.
Karakter: 4/5