Pigen på tårehavet

Pigen på tårehavet – Pernille Brun Andersen – 48 sider

Anmeldereksemplar fra Forlaget Eksistensen.

Rørende fortælling fortalt i billeder
Jeg har en ting for smukke billedbøger i øjeblikket. Især når de har noget på hjerte. Og det synes jeg bestemt, denne her har. Den er illustreret med de fineste billeder. De er meget mørke, men det ér sorg jo, så det giver fin mening. Fortælling skal ses, ikke høres. Tekst er der ikke meget af, og det er bare så fint. For når det kommer til sorg, så er det meget svært at beskrive. Ord er bare ikke fyldestgørende.

Jeg fik faktisk ret meget ud af bogen som voksen. Jeg synes, den rammer sorgen virkelig godt. Fra den irriterende mor, der bare gerne vil have man spiser noget og til forvirringen over, hvor far dog er henne. Også accepten har den med, og den er også rigtig fin.

Kender man et barn, der har oplevet sorg, er det en oplagt bog. Der er masser, man kan tale sammen om. Det er en bog, man skal være sammen om. Er man det, så er man næsten sikret en god oplevelse. Det eneste, jeg savnede, var en lidt længere slutning. Den blev lidt for brat, men for målgruppen tror jeg, det fungerer fint, og den er da også oplagt at tale om.

Alt i alt synes jeg, det er en rigtig god bog, som får min varmeste anbefaling med på vejen.

En lille pige er sur på hele verden. Hendes mor snakker og snakker og spørger om mange ting: Vil du med til stranden? Vil du have flere ærter? Er du ok? Men pigen vil ikke til stranden, hun vil ikke have flere ærter, og hun er ikke ok. Hun vil bare have sin far tilbage! 
Pigen på tårehavet er en smukt illustreret, næsten ordløs fortælling, om en piges kamp mod sorgen efter hendes fars død. Pigen lærer igennem fantasien at leve sammen med sin sorg i stedet for at undgå den.

Halfdans ABC

Halfdans ABC – Halfdan Rasmussen – 60 sider

Anmeldereksemplar fra Carlsen.

50 års fødselaren i nye fine klæder
Den gamle klassiker fra 1967 er udkommet i nye klæder. Forsiden er stadig den samme klassiske med Ib Spang Olsens illustrationer, og det samme er indholdet. Teksten er også den samme. Det, der imidlertid er anderledes, er siderne. De er nemlig af pap denne gang.

Jeg er vild med, at man har valgt at udgive denne klassiker med papsider, i stedet for de klassiske af papir. Det gør bogen mere holdbar til leg og udfoldelse, og gør den også meget egnet for små barnehænder, der lettere vil kunne bladre i den med de tykke sider.

Jeg synes, det siger meget, at man vælger at udgive bogen igen i 2017. Hvem husker ikke selv bogen fra sin egen barndom? Nu får fremtidige generationer også mulighed for at vokse op med de fine bogstavrim. Der var nogle af rimene, jeg ikke huskede så godt, og som jeg efter at have genlæst dem ikke er sikker på, om alle børn vil forstå. Der er trods alt sket meget med sproget de sidste 50 år, siden 1967. Til gengæld er jeg helt overbevist om, at alle børn vil finde det morsomt, hvordan Halfdan leger med sproget og opfinder nogle rim, man ville have svært ved at finde i dag.

Bogen får en meget varm anbefaling med på vejen herfra, og jeg er sikker på, den vil bestå som dåbsgavehit mange år frem i tiden.

Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens alfabetklassiker, der siden 1970erne har lært danske børn, hvor sjovt det er at lege med sproget.

Den dejlige juletid

Den dejlige juletid – Johanna Basford

Anmeldereksemplar fra Politiken.

Jeg elsker at male. Både med tusch og farveblyant. Det er så fin en måde at slappe af på og gå i zen eller flow. Desværre er det ikke altid, jeg får taget mig så god tid til det. Når jeg gør, plejer det at foregå med en lydbog i ørerne og tiden flyver bare afsted.

Jeg var rigtig glad for Johanna Basfords The Secret Garden og senere også Det dybe ocean. Derfor var jeg også meget spændt på at prøve hendes julemalebog, Den dejlige juletid. Desværre levede den slet ikke op til mine forventninger. Der er nogle af billederne, der er rigtig flotte, men de fleste af dem falder ikke i min smag. Det er helt sikkert noget, der vil variere fra person til person, så derfor kan jeg også kun opfordre til, at man lige bladrer i bogen, inden man køber den.

Bagsiden af hver tegning er næsten tom, kun dekorerert med små fine streger, og siderne er også perforerede, så de er nemme at hive ud og ramme ind, hvis man har lyst til det. Det betyder, at der er markant færre billeder i bogen, men til gengæld er de lettere at “bruge til noget.” Siderne kan sagtens holde til tusch, uden at det går igennem, og papirkvaliteten er helt i top, hvis man spørger mig.

Det er hyggeligt at have noget julet at farvelægge her i december, men hver gang jeg åbner bogen, bliver jeg lidt skuffet, fordi der bare ikke rigtig er så meget, der tiltaler mig i den. Jeg håber og tror, at andre har meget mere glæde af bogen, end jeg selv har. Der er i hvert fald til mange timers underholdning.

Hunden Ib – Rimeligt gode historier

Hunden Ib – Rimeligt gode historier – Peter Nordahl & Rasmus Bregnhøi – 112 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

God højtlæsningsbog for de mindste
Hunden Ib er de små børns gode ven. Og det forstår man godt, når man har læst de fire historier i denne bog. Der er masser af farverige illustrationer og historierne er små og korte, så alle kan være med. De er fyldt med humor og egner sig rigtig godt til at blive læst højt.

De fire historier minder meget om hinanden i deres opbygning, tempo og skrivestil. Der er ikke mange ord på hver side, så der kræves ikke den store tålmodighed hos de, der lytter med. Samtidig er det heller ikke nødvendigt at være en øvet oplæser. Sproget flyder rigtig godt, der er ingen grimme overraskelser, eller ord og sætninger, der er svære at sige. På den måde er det altså en samling historier, der er til at kaste sig over.

Jeg er sikker på, at det vil være et hit blandt de små, at historierne minder så meget om hinanden. Ib er en opfindsom hund, med en stemme som børnene helt sikkert vil lytte efter. Samtidig er han sjov og kærlig, og han taler på intet tidspunkt ned til dem. Det er en bog, hvis formål er at underholde, og det formår den til fulde at gøre.

Jeg kan godt lide ideen om, at man nu har samlet nogle flere historier om Ib i én bog, så det får format af at være en vaskeægte højtlæsningsbog. Siderne er kraftige, men jeg kunne godt have tænkt mig, at de var lige det tykkere, så de holdt lidt længere. Med det sagt, så er det en rigtig fin bog, som vil pryde enhver bogreol på et børneværelse. Både hos pigerne og drengene.

Ib er de mindste børns heltemodige hundeven, som oplever lidt af hvert, der også vil få de voksne til at klukke. Der findes faktisk ikke det problem, Ib ikke kan finde en løsning på, og det ender altid med nogle rimeligt gode historier. Læs med i denne bog, og du vil se, at selv en lille hund kan tænke sig rigtig godt om og finde på mange finurligheder… I bogen er der også en Hunden Ib godnatsang.

Alt for tæt på (Rosemary Beach #2)

Alt for tæt på – Abbi Glines – Rosemary Beach #2 – 248 sider

Solid toer, der går skridtet videre
Bog to i Rosemary Beach serien var lige så god og hurtigt læst som den første var, men jeg kunne alligevel lidt bedre lide den. Det handlede om det med, at jeg nu kendte til personerne, at jeg følte mig hjemme blandt dem og godt kunne lide dem. Jeg føler mig i godt selskab med Blaire og Rush, også når bølgerne går højt – og det gør de tit mellem de to. Derfor kan man da heller ikke komme udenom, at det er en fordel at kunne lide en lille smule drama, hvis man vil læse den her serie. Det er der nemlig masser af. Måske også en tand for meget.

Bogens titel synes jeg er ret passende. Alting kommer pludselig meget tæt på. Virkeligheden kommer rullende. Forelskelsen bliver til noget mere hverdagsagtigt. Det kan man også godt mærke i selve historien. Rush og Blaire virker som et forholdsvis etableret par, der støder på de udfordringer, der hører med kærligheden. Det drama jeg nævnte tidligere, er desværre lidt for overflødigt. Det bliver aldrig rigtig helt dybt og kommer ind og påvirker en, der hvor det gør ondt. I stedet skader de bare hinanden igen og igen. Det er en skam, for der er egentlig potentiale til meget mere end det.

Jeg var rigtig glad for at læse bog et og to lige efter hinanden. Det gav et helt andet flow i historien, og bekræftede mig egentlig i, at det er noget, jeg bør gøre mere i. Det bliver nemlig en helt anden oplevelse, man får. Man skal ikke bruge krudt på at komme i tanke om, hvem det nu lige er, der er hvem, men kan læne sig tilbage og bare nyde historien med det samme.

Det, der ikke helt fungerede for mig i den her bog var, at den bare var “endnu en i rækken.” Den var super hyggelig og fin, men det er ikke en bog, der vil sætte så store præg i mit læseliv, at jeg vil kunne skelne den fra alle de andre bøger om et års tid. For at blive det, så skal der noget mere indlevelse og følelse ind i den.

Bogen får mine anbefalinger med på vejen alligevel, da jeg meget gerne vil læse videre i serien, fordi det bare er så hyggeligt. Jeg tror, at hvis man er en sucker for kærlighed og romantik, så vil man finde sig selv godt underholdt af denne fine lille bog om ung kærlighed.

Blaire og Rushs forhold stopper brat, da hun finder ud af, at han har holdt noget skjult for hende. Da sandheden kommer frem, vender det op og ned på alt i Blaires verden, og hun flygter fra Rosemary Beach og hjem til Alabama og ekskæresten Cain og det trygge liv, hun havde der, før hendes mor døde. Her gør Blaire alt for at finde sig selv igen og lære at leve uden Rush, der endegyldigt har bevist, at hun ikke kan regne med ham og hans loyalitet og kærlighed til hende.

Snart finder Blaire dog ud af, at hun er gravid med Rushs barn, og derfor tvinges hun til at se sin fortid med Rush i øjnene og tage stilling til, om hun vil lukke ham tilbage i sit liv. Samtidig forsøger Rush desperat at vinde Blaire tilbage, men Blaire er mere fanget end nogen sinde før mellem den lidenskabelig og berusende kærlighed til Rush og fornuften, der siger hende, at hun skal holde sig fra ham for at passe på sig selv – og deres kommende barn. For hvor mange chancer skal Rush egentlig have, og hvordan ved Blaire, om der er andet, han holder skjult for hende…

Dagbog til min hjerne

Dagbog til min hjerne – Laura Eidnes Bregnhøi – 228 sider

En humoristisk roman, der desværre ikke levede op til forventningerne
Nogle gange læser man en bog, der går tæt på, og så gør det ondt. Andre gange bliver man vred. I dette tilfælde blev jeg frustreret.

Bogen er fortalt igennem Rakels breve til sin hjerne og formatet er ret godt fundet på. Det er både sjovt og underholdende, og det gør det let at se den udvikling, der sker med hendes helbred. Brevene er både fyldt med afmagt og vrede, men også humor. Jeg tror, jeg ville kunne lide Rakel, hvis jeg mødte hende i virkeligheden.

Desværre stopper det også her. Der er blevet slået større brød op, end der kan bages. Det falder til jorden for mig, fordi der er så mange ting, jeg ikke synes passer. Det praktiske f.eks. Mødet med lægerne, omtalen af den psykiatriske skadestue, Rakels egen sygeplejerske. Det spillede på klicheerne, og det ærgrede mig. Her var der en oplagt mulighed for at sætte dele af (velfærds)samfundet under lup, og så fejler det.
Den del, der handler om Rakels følelser og tanker er meget svær at kommentere på, for det kan sagtens være sådan, det føles for nogen.

Der er ikke så mange personer, der har en fremtrædende rolle i bogen, men et par stykker er der da. Rakels mor og hendes håndtering af det hele er ok, men ikke mere end det. Hun kunne i min optik godt have været mere synlig. Hvor meget hun har været til stede udenfor det, Rakel skriver om, er jo svært helt at vide, men jeg fik ikke indtryk af, at det var meget mere end det, vi hører om.
Vennerne og Rakels kæreste kunne virkelig også godt have taget sig mere sammen, men igen er det jo fortalt gennem Rakels briller, og det kan sagtens være, de var en større støtte, end hun følte det.

Generelt blev jeg bare rigtig skuffet. Jeg havde smuglæst lidt i bogen inden jeg lånte den på biblioteket, og faldt for humoren. Desværre var det en af de få ting, der virkelig fangede mig, og jeg ser tilbage på bogen med mere eller mindre skuffelse.

Rakel på 22 år har slået hovedet. Hun skal ligge i sengen i en uges tid, så går det over igen. Det siger lægen. Men pludselig har hjernen fået sit eget liv, ugen er blevet til flere måneder, og Rakel får en depression. Hun er desperat efter at få sin gamle hjerne tilbage. Ikke kun, fordi hun ikke er typen, der bliver psykisk syg, men også fordi hun har en uafsluttet sag, der skal ordnes, når hun bliver rask. HVIS hun bliver rask … Hun skal bevise over for sig selv, at hun er værd at redde.

Godnathistorier for rebelske piger – 100 fortællinger om exceptionelle kvinder

Godnathistorier for rebelske piger – 100 fortællinger om exceptionelle kvinder – Elena Favilli og Francesca Cavallo – 230 sider

Anmeldereksemplar fra People’s Press.

En fantastisk bog om alle de fantastiske kvinder
Jeg er så lykkelig over at have læst den her bog. Alt ved den er bare fantastisk. Lige fra det tykke omslag til illustrationerne og de mange fine historier.

Bogen indeholder, som titlen også fortæller, 100 forskellige fortællinger. Og de er virkelig fantastiske. Der er en utrolig stor diversitet i de kvinder, der bliver fortalt om. Det er lige fra Kleopatra til Yusra Mardini. Der er kvinder fra enhver tid og kultur. Der var virkelig tænkt over, at der var repræsenteret lidt af hvert, og det varmede virkelig mig hjerte.

Det er klart, at med 100 forskellige fortællinger, så kan de ikke alle være lige interessante, men det er nok mest af alt et interessespørgsmål. Jeg oplevede i hvert fald, at jeg pludselig var dybt imponeret over både arkæologer og astronauter. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg begyndte på bogen.
Hver fortælling fylder en lille side og på modstående side er der en tilhørende illustration. De gør noget rigtig godt for bogen, og er både fyldt med farve og mod. Der er 60 forskellige kunstnere, der har illustreret de 100 kvinder, og de har virkelig gjort det godt. Jeg er sikker på, at de nok skal fange ethvert barn.

Jeg synes, det er så fin og fantastisk en bog, at alle fortjener at få den læst højt, eller læse den selv. Ikke kun piger, men i lige så høj grad drenge. Vi taler så meget om store personligheder, om folk der ændrede verden i større eller mindre grad, og her har vi en bog, der kun fokuserer på kvinderne. Det er fantastisk. Hvordan forfatterne har båret sig ad med at udvælge de 100 kvinder, det har jeg virkelig ingen anelse om.

En absolut exceptionel bog, om exceptionelle kvinder, som du bare ikke må gå glip af!

100 fortællinger om 100 exceptionelle kvinder fra hele verden, der har drømt stort og har bidraget til at gøre verden til et bedre sted.  
Godnathistorier for rebelske piger genopfinder eventyret og inspirerer piger overalt til at gå efter deres drømme. 
Mød Kleopatra, Astrid Lindgren, Coco Chanel, Aung San Suu Kyi, Michelle Obama, Malala, Marie Curie og mange flere enestående kvinder med exceptionelle liv.

Den dag jeg glemmer

Den dag jeg glemmer – Adam Silvera – 319 sider

Gave fra Gyldendal.

En fin og let bog om et af livets store spørgsmål: Hvem er jeg?
Det er svært ikke at dømme en bog på dens cover. Man kan jo bare ikke lade være, vel? Det er også grunden til, at jeg ikke har læst Silveras bog før nu. Jeg bryder mig virkelig ikke om coveret. Overhovedet. Nu er jeg bare glad for, at jeg ignorede det og alligevel læste den.

Den første halvdel af bogen er lige langsom nok for min smag. Der var en masse om Aaron og hans venner, men hvor det skulle føre hen, anede jeg ikke. Jeg kedede mig ikke, men jeg manglede lidt mere handling. Heldigvis blev der gjort op med det fra omkring halvvejs i bogen, hvor der virkelig begyndte at ske en masse. Der kom en masse små twists, som skruede tempoet i vejret. Jeg gættede de fleste af dem et par sider før de skete, men ikke mere end at det gjorde noget.

Persongalleriet er veludviklet og der er masser af forskellige mennesker repræsenteret, men uden at det på noget tidspunkt kommer til at virke kunstigt. Jeg kunne særligt godt lide Thomas, som også fylder en del i bogen. Til gengæld fik jeg ikke helt nok at vide om Genevieve til at danne mig en holdning. Hun kunne godt have fyldt mere i bogen, synes jeg.

Skrivestilen var lidt speciel, synes jeg. Der var gjort meget ud af at fortælle virkeligheden, som Aaron så den, og det virkede faktisk. Man så det hele gennem hans briller, og jeg synes bestemt man kunne mærke, at det ikke var et helt objektivt billede, man fik. Det er der sikkert mange meninger om, men personligt kunne jeg godt lide det.

Alt i alt var det en roman, som formåede at underholde og glæde mig, men det var også en fortælling om afmagt, identitet og skam. Jeg kan anbefale bogen, og jeg har selv høje forventninger til resten af Silveras historier.

Lider du af uønskede minder? Ring til Leteo Instituttet og hør mere om vores banebrydende erindringsbefriende indgreb!

Det er svært for den 16-årige Aaron at finde glæden ved livet efter farens selvmord. Med støtte fra sin mor og sin kæreste Genevieve er han dog langsomt ved at komme ovenpå igen.
Men da Genevieve rejser væk i et par uger, møder Aaron tilflytteren Thomas. Thomas gør ham glad, og efterhånden går det op for Aaron, at han er mere end bare en ven. Problemet er, at det blandt Aarons gamle venner slet ikke er i orden at have følelser for en anden fyr. I et desperat forsøg på at lukke ned for farens selvmord, vennernes svigt og sine egne følelser for Thomas, overvejer Aaron at lade sig indlægge på Leteo Instituttet. Også selvom det vil betyde, at han helt må glemme, hvem han i virkeligheden er.

Alt for mange hemmeligheder (Rosemary Beach #1)

Alt for mange hemmeligheder – Abbi Glines – Rosemary Beach #1 – 233 sider

En hyggelig sommer romance, der dog ikke er så original igen
Jeg har haft de første par bøger i den her serie liggende på Kirsten Kindle i uendelige tider. Vel nok siden jeg fik den. Det var blevet til en af de bøger, man havde sat sig for at læse, men nok aldrig fik gjort. Indtil nu!

Bogen mindede mig ret meget om Papirprinsessen, og det betød desværre, at jeg ikke kunne nyde den fuldt ud. Det er i virkeligheden slet ikke fair, for den her kom jo først ud på det amerikanske marked. Hvor Rush er opvokset med masser af penge, er Blaire vokset op under mindre velhavende kår. De omgås begge hinanden dagligt og “bor” sammen. De er forbundet igennem deres far/stedfar. De tre ting lænede sig så meget op af Papirprinsessen, at jeg havde svært ved at abstrahere fra det.

Når det så er sagt, så var det en hyggelig bog, som underholdt mig fra ende til anden. Serien hedder Rosemary Beach, så jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere strand, men det kommer sikkert senere hen i serien. Skildringen af det miljø, Blaire er tvunget til at flytte hen til, er der i hvert fald intet i vejen med.

Jeg blev hurtigt knyttet til personerne i bogen, og da bogen var slut, ville jeg gerne have mere med det samme. Jeg ville vide, hvordan det gik med Blaire og Rush (også selvom jeg faktisk allerede kendte til plottet i bog to). Jeg ville vide, hvordan det gik med alle bipersonerne.

Selvom handlingen ikke fangede mig helt vildt, var jeg alligevel glad for bogen. Den er hurtigt læst og har en rigtig fin charme, og derfor vil jeg også anbefale den. Særligt, hvis man ikke allerede har læst Papirprinsessen.

Hun er 19 år, hans stedfars datter og både uskyldig og naiv efter at have brugt det meste af sin ungdom på at passe sin syge mor. Og så er Blaire det eneste, der nogensinde har været forbudt område for 24-årige Rush. Han er charmerende, kan bruge frit af sin fars millioner og har en mor, der desperat higer efter hans kærlighed og aldrig sætter grænser, Tre grunde til, at Rush får alt, han peger på.

Da Blaires mor dør, må Blaire flytte fra et lille hus på landet og hjem til sin far og hans nye kone i et enormt hus i et rigmandskvarter. Kun for at finde ud af, at hendes far slet ikke er der, men er på kærlighedsferie i Paris. Tilbage i huset er Blaires stedbror Rush, søn af en rockstjerne, kynisk, nedladende, forkælet og så sindssygt lækker, at Blaire både irriteres og drages af ham.

Som sommeren går, ser Blaire til sin store overraskelse en helt anden side af Rush, og den gnistrende kemi mellem dem bliver sværere og sværere at ignorere. Rush bærer imidlertid på en mørk hemmelighed, der potentielt kan smadre alt, hvad Blaire nogensinde har troet på. Men kan hun nå at finde ud af, hvad han skjuler for hende, før forelskelse og begær opsluger hende, og der ikke er nogen vej tilbage?

Will Grayson, will grayson

Will Grayson, will grayson – John Green og David Levithan – 391 sider

Anmeldereksemplar fra Politikens forlag.

Et fantastisk samarbejde, der har resulteret i en virkelig godt skrevet roman 
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har et lidt blandet forhold til John Green. Som de fleste andre, så elskede jeg En flænge i himlen, mens hans andre bøger har givet mig en lidt lunken fornemmelse. Derfor forventede jeg mig da heller ikke det helt store, selvom der her var tale om en bog, skrevet sammen med David Levithan.

Det kunne jeg ellers roligt have gjort, for historien her viste sig faktisk at falde rigtig godt i min smag. Skrivestilen fangede mig allerede i starten, og jeg kunne godt lide både den ene og den anden Will Grayson. Måden, der blev skelnet mellem de to på, passede mig også rigtig godt. Der gik faktisk lidt tid, før jeg overhovedet opdagede, at der i den enes kapitler ikke var nogen store bogstaver overhovedet. Det var en ret fin detalje. Derudover fungerede chatsproget også virkelig godt. Det er ellers ikke altid, det glider så nemt, som det gjorde her.

Personerne i bogen var også fabelagtige. Her tænker jeg selvfølgelig især på Tiny Cooper, som overhovedet ikke var, som jeg havde regnet med. Hverken det ene eller det andet passede på mit billede af ham. Alligevel kunne jeg ikke lade være at holde så usigeligt meget af ham. Han var virkelig sjov at følge. Han var som en stor krammebamse…
Jeg holdt også meget af begge de to Will Grayson’er og jeg følte faktisk, jeg kunne lære noget af særligt en af dem. Hvad mere kan man bede om?

Det, der skuffede mig, var begyndelsen af bogen. Selvom karaktererne fangede mig, så var der ikke helt handling nok, til at jeg blev blæst bagover. Og det er lidt en skam, for resten af bogens handling og tempo fejlede ikke noget, tværtimod. Jeg ville bare gerne have haft lidt mere action i starten. Jeg ved godt, det var for at vi lærte personerne at kende, men jeg synes, der gik lidt for lang tid, før de to Graysoner mødtes.

Jeg kan absolut anbefale bogen, også hvis du er lidt i tvivl om, hvad du skal synes om ham der John Green. Resultatet af samarbejdet med David Levithan er i hvert fald rigtig godt.

På en råkold aften i et aldeles usandsynligt hjørne af Chicago krydses to teenagedrenges veje. De hedder begge Will Grayson. Deres verdner brager ind i hinanden og sammenflettes, og pludselig er intet længere som før.

Samtidig opsætter Tiny Cooper, den enorme, enormt homoseksuelle high school quarterback en helt igennem fabelagtig musical, som kommer til at sende de to Will Grayson’er ind i nye forståelser af kærligheden, teenageårene, hinanden og sig selv.