Bogudfordringer 2013 #1

I starten af året skrev jeg et indlæg om mine målsætninger for 2013. Nu er vi så godt som to måneder inde i året, så nu er det vel ved at være på sin plads med en lille opdatering.

1) Komme under 125 ulæste bøger – Da jeg skrev indlægget havde jeg 142 og siden da er der kommet nogen til, dels anmeldereksemplarer, dels præmier. Nu ejer jeg 141 bøger, jeg endnu ikke har læst. Jeg får ret travlt for at nå dette mål. Folk skal ikke forære mig flere bøger. Jeg må læse noget hurtigere og mere!

2) Jeg må maks. købe en bog i måneden – Det her går faktisk forbløffende godt! Jeg har købt to bøger i år og begge er nogen jeg først modtager i april. Alligevel kan jeg modstå fristen til at købe nye. Jeg må dog indrømme, at med det her bogudsalg der kører i øjeblikket, så er det ikke en super let opgave, men jeg prøver at stå imod!

3) At gennemføre min forfatterudfordring – Jeg har været igennem 2/12 forfattere indtil nu, så det går som planlagt. Udfordringen kan ses her.

4) At læse 20 udvalgte bøger – Her har jeg læst de første fem og er i gang med den sjette, så det går jo rigtig godt. De udvalgte bøger kan ses her.

5) At nå 80 anmeldelser i alt – Dette mål regner jeg med at nå, jeg mangler kun 11 anmeldelser og jeg har et par stykker planlagt, så det bliver jo piece of cake.

6) At læse 52 bøger – Det svarer til en bog i ugen. Vi skriver uge 9 nu og jeg har allerede læst 15 og er lige nu i gang med to, så det ser rigtig godt ud.

7) At blive hurtigere til at læse – Dette mål er svært at vurdere. Jeg var helt oppe på 70 sider i timen i en af de bøger jeg læste, mens jeg i øjeblikket læser sindsygt langsomt. Om jeg kan nå op på 100 sider i timen, det tvivler jeg lidt på, men jeg prøver.

Hvordan ser det ud for jeres udfordringer?

One thought on “Bogudfordringer 2013 #1

  1. Hehehe – jeg kan godt lide, at du har streget kommentaren om, at folk ikke må give dig flere bøger, ud 😀

    Her går det fint. Har 24 bøger, jeg skal igennem, og her har jeg pt. læst fem. Tror jeg vil prøve at komme lidt mere foran her i løbet af foråret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge