Bogblog challenge #8

15-Day-Challenge

15 ting der appellerer til mig på blogs? Er det nu ikke lidt rigeligt at bede om, hva’? Nå ikke? Okay så.

1. Billeder. Af bogreoler, ting på reoler, nye bøger, bogudstillinger. You name it.

2. Anderledes anmeldelser. Hvadenten den er lavet i billedet, fyldt med humor, eller skrevet i tre sætninger hver gang. Specielt og anderledes er godt.

3. Farverigt design. Det skal selvfølgelig ikke være for voldsomt, mine øjne skal jo også kunne holde ud at kigge på det.

4. Enkelte personlige indlæg. Jeg synes det er herligt at læse om bøger, og tror også de kan fortælle meget om folk, men af og til vil jeg også gerne have et kig ind bagved og lære bloggeren at kende.

5. Lister. Jeg elsker lister!

6. Genkendelighed. Noget der gør, at jeg altid kan genkende en bestemt blog, hvadenten det så er et bestemt indlæg eller en bestemt måde indlæggene er skrevet på.

7. En side om bloggeren. Jeg synes de er sjove at læse.

8. Ærlighed. Jeg har stødt på blogs, hvor samtlige bøger får 4-5 stjerner og masser af ros. Jovist, vi kan alle have en periode, hvor vi læser den ene gode bog efter den anden, men hvis der slet ikke er anmeldelser af lidt dårligere bøger, så virker det bare ikke særlig troværdigt på mig. Ud med sproget, jeg vil have det råt for usødet – skal jeg læse bogen eller bruge min tid på noget andet?

9. Anmeldelser af bøger, jeg aldrig har hørt om. De fleste blogs har anmeldt The Hunger Games. Jeg vil gerne inspireres og påvirkes til at finde nye bøger, ingen har hørt om (endnu).

10. Et billede af dig. Det er på ingen måder et krav og jeg følger også blogs, der ikke har dette, men alligevel kan jeg godt lide lige at se personen bag skærmen. Jeg kunne aldrig finde på, at dømme bloggen udfra udseendet af personen.

 

Okay, jeg må give op nu. Jeg kan simpelthen ikke komme på mere. Ovenstående skal jo absolut heller ikke ses som noget, der er afgørende for, om jeg vælger at følge en blog eller ej. Det er bare ting, jeg godt kan lide. Når jeg vælger at følge en blog eller ej, så er det baseret på en masse forskellige ting, og ofte følger jeg også bare i en periode, hvorefter jeg finder ud af, at bloggen ikke lige er mig. Jeg prøver mig faktisk bare lidt frem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge