Anmeldelse #433: The Turn of the Key

The Turn of the Key – Ruth Ware

Stemningsfyldt thriller med et moderne twist
Jeg har hørt så meget om den her bog på Booktube, men har ikke rigtig været interesseret i den før nu. Det skyldes nok, at jeg har hørt om forfatterens andre bøger, og ikke følt mig draget.

Jeg vil ikke sige så meget om plottet, andet end at det er en barnepige, der er anklaget for mordet på et af de børn, hun passer. Der var mange ting i plottet, som fangede mig, og som formentlig havde været anderledes, hvis jeg havde vidst dem på forhånd. Jeg kan bedst lide, når jeg ikke ved så meget om bøgerne på forhånd – og det er også grunden til, at jeg har synopsen nederst i mine anmeldelser i øvrigt. Hvis man vil læse dem, så kan man gøre det, og ellers er de nemme at skippe. Allerede fra de første par sider blev jeg overrasket over det setup, der var. Jeg blev draget ind i historien og måtte bare vende næste side også. Måden historien er fortalt på er ret enestående, og var bestemt med til at gøre oplevelsen bedre. Jeg var hele tiden i tvivl om, hvorvidt vi havde med en utroværdig fortæller at gøre, så jeg turde aldrig helt stole på hende. Det var noget med den måde, bogen var sat op og fortalt på.

Jeg var også temmelig begejstret over det miljø, bogen foregik i. Der er noget med kæmpe huse og mystiske knirke-lyde og skridt, der bare skræmmer mig. Det er jo noget af det, man (jeg) er mest på vagt overfor. Beskrivelserne var simpelthen så gode, lydende der blev beskrevet kunne jeg høre, jeg kunne se huset og jeg kunne mærke kulden. Ej men, bravo altså! Samtidig så sad jeg ikke og var skræmt fra vid og sans, men nærmere dybt betaget af, hvad der skete. Jo, der var skræmmende ting, men ikke på den der blodige måde. Mere på den måde, man som barn var bange for at være alene hjemme i et lidt for stort hus; Man ved godt, der ikke sker noget, men alligevel hamrer hjertet lidt hurtigere end normalt, og man har måske lidt fugtige håndflader imens man er hyperopmærksom på alle lyde omkring sig.

Det, bogen manglede for mig, var en lille smule mere klarhed i slutningen. Misforstå mig ikke, jeg var vild med, hvordan slutningen ikke var slået fast med syvtommersøm, men der var lige et enkelt sted, hvor jeg blev en lille smule forvirret. Det gode ved slutningen var omvendt, at jeg stadig tænker på den, og spekulerer lidt over, hvordan det mon er gået. Det kan også noget, synes jeg.

Jeg har absolut ikke fortrudt, at jeg læste den her bog. Om jeg skal læse nogle af hendes tidligere bøger, det er jeg stadig ret usikker på, men jeg vil helt klart holde øje med det næste, der kommer fra hende.

Første linje:
3rd September 2017
Dear Mr Wrexham,
I know you don’t know me but please, please, please you have to help me

When she stumbles across the ad, she’s looking for something else completely. But it seems like too good an opportunity to miss—a live-in nannying post, with a staggeringly generous salary. And when Rowan Caine arrives at Heatherbrae House, she is smitten—by the luxurious “smart” home fitted out with all modern conveniences, by the beautiful Scottish Highlands, and by this picture-perfect family.
What she doesn’t know is that she’s stepping into a nightmare—one that will end with a child dead and herself in prison awaiting trial for murder.

Writing to her lawyer from prison, she struggles to explain the unravelling events that led to her incarceration. It wasn’t just the constant surveillance from the cameras installed around the house, or the malfunctioning technology that woke the household with booming music, or turned the lights off at the worst possible time. It wasn’t just the girls, who turned out to be a far cry from the immaculately behaved model children she met at her interview. It wasn’t even the way she was left alone for weeks at a time, with no adults around apart from the enigmatic handyman, Jack Grant.
It was everything.
She knows she’s made mistakes. She admits that she lied to obtain the post, and that her behavior toward the children wasn’t always ideal. She’s not innocent, by any means. But, she maintains, she’s not guilty—at least not of murder. Which means someone else is.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge