Anmeldelse #431: Kvadrantiderne (Spektrum #4)

Kvadrantiderne- Spektrum #4 – Nanna Foss

Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Masser af action, spænding og forvirring, samt komplicerede tidsrejser
Fjerde og sidste nye bog i Sprektrum sagaen. Denne gang er det blevet Noahs tur til at komme under kærlig behandling. Ligesom i forrige bog følte jeg mig også her forvirret. Denne gang var det dog meningen, at man som læser skulle sidde og være i tvivl om, hvad der var op og ned. Det var man så sandelig også! Det fungerede rigtig fint, og selv efter at have vendt sidste side, så ved jeg stadig ikke helt, om jeg har fået rigtigt fat i det hele.

Noah er en af de personer, jeg har set meget frem til at læse mere om og lære at kende, og han skuffer bestemt ikke. Han er den her hårde negl på overfladen, men han trænger nok mest af alt bare til lidt kærlighed. Og det får han heldigvis også i den her bog. Hans historie bliver behandlet så fint og med respekt, og den udvikling han går igennem er virkelig fint skrevet. Han er en helt andet person på side ti, end han er på side 673. Det var simpelthen en fornjelse at læse.

Der er virkelig fart over feltet i den her bog og der sker så mange, mange ting. Bogen skifter desuden mellem Noahs nutid og fortid. Jeg var ikke den største fan af fortidskapitlerne i starten, men efter at have læst bogen kan jeg sagtens se, hvorfor de var der og min mening om dem har ændret sig markant.

Dynamikken mellem de unge tidsrejsende ændrer sig fra bog til bog, og de vokser både individuelt og som gruppe. Det er ret fint. Jeg er spændt på, hvor de allesammen ender henne, når serien engang bliver afsluttet om mange år. Samtidig bliver selve tidsrejsekonceptet mere og mere kompliceret, som den slags jo har det med at gøre. Ting, man sidder og funderer over, når man er i det filosofiske hjørne, er ting Nanna Foss skriver om. Kan man ændre noget? Skal man ændre noget? Er det hele bare skæbnen? Er der frie valg? Man bliver helt rundtosset af at tænke over det, men når Nanna skriver om det, så tror man bare på det. Så er man sikker på, at det da selvfølgelig er sådan, det er.

Det er fucking nederen at blive ædt. At dø i drømme, uden at kunne gøre noget som helst. Men det allerværste? At være skyld i at en anden person dør. Hver eneste nat, igen og igen. Og måske også i virkeligheden.

Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke. Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser. Både for ham selv og for andre.

Tilmed er livet som tidsrejsende mere livsfarligt end nogensinde, og for at overleve skal Noah og hans venner hele tiden være et skridt foran. Katastrofen lurer lige om hjørnet hvis man mister kontrollen. Over monstrene, over løgnene – og over sig selv.

Noah indser snart at han ikke kan blive ved med at flygte fra fortiden. For visse hemmeligheder kan koste liv. Det er kun et spørgsmål om tid…

 

Tidligere anmeldt af forfatteren:

Leoniderne (Spektrum #1)
Geminiderne (Spektrum #2)
Ursiderne (Spektrum #3)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge