Anmeldelse #423: Under mælkevejens stjerner (Emma #1)

Under mælkevejens stjerner – Camilla Davidsson

Anmeldereksemplar fra Palatium Books.

Velskrevet roman om livet på Caminoen. Man mærker virkelig stemningen.
Jeg har før læst om pilgrimsvandringer, og har også set et par film om emnet. Derfor var jeg heller ikke spor i tvivl om, at jeg da skulle læse denne bog. Jeg havde slet ikke hørt om den før, men det kan i høj grad være med til at gøre det rigtig spændende. Måske er det en ny yndlingsforfatter, man opdager.

Sådan gik det desværre ikke helt denne gang. Hele situationen med Erik, og grunden til at hun tog på vandring, var lidt for tynd. Jeg havde gennemskuet det fra start af, og det er også deres kemi – eller mangel på samme – der gør, at jeg ikke var mere glad for bogen end som så. Når det så er sagt, så var jeg vild med beskrivelserne af vandringerne. Jeg kunne næsten høre jorden knase under hendes vandringsstøvler, fornemme støvet omkring anklerne og mærke trætheden i ryggen af at sove på dårlige madrasser.

En af de ting, der fungerede rigtig godt, var den måde det sociale liv under vandringen bliver skildret på. Emma skaber sig hurtigt nye venner (og en flirt, selvfølgelig!), og det er både med til at hjælpe hende i øjeblikket (f.eks. med ømme fødder), men også med at granske lidt i fortiden og forstå, hvorfor hun handler som hun gør. For hende bliver vandringen både en rejse i landskabet, men bestemt også i det indre, og selvom det lyder som en kliché, så fungerede det altså. Særligt en af vennerne på Caminoen fik hende til at lukke op, men uden at hun nødvendigvis krængede sit hjerte ud.

Bogen efterlod mig med en varm og glad følelse, og sommetider er det nok. Sproget var ret godt, synes jeg, og selvom det ikke nødvendigvis er stor litteratur, så er det helt sikkert en bog, jeg vil huske lang tid fremover. Den gav mig lyst til at vandre Caminoen og møde nye venner ligesom Emma. Så kan man vist heller ikke forlange meget mere af en bog. Det er første bog af fire i serien om Emma, men den kan sagtens læses alene. Det er en hurtig lille sag, som vil være perfekt at læse om sommeren med en paraplydrink i den ene hånd og en is i den anden.

Den unge karrierekvinde Emma bor i storbyen Stockholm og trives i et rigt socialt liv med masser af restaurantbesøg og dyre byture. Hun arbejder som marketingsansvarlig på et stort anerkendt bureau og føler i det hele taget, at hun har regnet verden ud.

Men Emma begynder at få stress på sit arbejde, og da hun samtidig indleder et forhold til amerikaneren Eric, som bor i London, flytter hun til den engelske hovedstad. Men Eric vil hende ikke alligevel, og pludselig står hun alene i en fremmed by uden vennerne og den identitet, jobbet i Stockholm gav hende.

Hun får sig et rimeligt arbejde, men noget inden i hende er ved at briste. Hun beslutter sig for at vandre den ældgamle Camino, som er en pilgrimsvandring på mange hundrede kilometer, og som afsluttes i spanske Santiago de Compostela. Den lange og fysisk hårde pilgrimsvandring i det smukke spanske landskab bliver et omdrejningspunkt for Emma.

Hun kommer til at opleve nærhed, varme, kærlighed og dybe venskaber med en broget skare fra hele verden. Men mest af alt bliver pilgrimsvandringen en rejse ind i hende selv, hvor hun må tage livtag med sin egen fortid og indre dæmoner for at kunne rejse sig igen. Under mælkevejens stjerner er en livsbekræftende roman om at finde sin vej i den moderne verden, om tilgivelse og om at lære at elske sig selv.

One thought on “Anmeldelse #423: Under mælkevejens stjerner (Emma #1)

  1. Pingback: Turen går til: Århus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge