Anmeldelse #402: All Your Perfects

All Your Perfects – Colleen Hoover – 308 sider

Er kærlighed altid nok? Tankevækkende romance
Jeg vil huske den her bog i lang tid fremover. Måske forevigt.

Det her var en tung bog og havde det ikke været for Colleen Hoovers lette skrivestil, så ville jeg have haft brug for flere pauser. Den fik mig virkelig til at tænke. Jeg kunne se mig selv både i Quinn og Graham, og jeg forstod også dem begge langt det meste af tiden. Jeg vil ikke afsløre for meget om, hvad bogen handler om, men den er helt sikkert værd at læse. Jeg kan dog fortælle, at den handler om et ægteskab, hvor der er masser af kærlighed, men også store problemer. Den sætter spørgsmålstegn ved, om det altid er nok bare at elske hinanden. Den fik mig virkelig til at tænke over, hvordan vi går og behandler hinanden, og hvordan vi taler (eller ikke taler!) sammen.

Selvom jeg forstod Quinn, så relaterede jeg mere til Graham. Han var simpelthen så sød. De havde begge to deres fejl, men med Colleen egne ord: “Imperfections define perfection.” Jeg savnede, at Graham tog hul på samtalen, men ellers syntes jeg, hans handlinger var rigtig fine, og de kom helt sikkert et godt sted fra. Alle fortjener en Graham i deres liv.

Jeg sad ikke og græd før til sidst i bogen (den del var hård!), og selv da var det ikke sådan full-on med snot i hele fjæset. Jeg tror faktisk, den gik lidt for tæt på til, at jeg egentlig reagerede på den. Jeg havde behov for at distancere mig. Selvom min reaktion var mindre voldsom, så rørte den mig så absolut alligevel, og jeg tænker tit på Quinn og Graham.

Jeg var meget stor fan a slutningen, som var så realistisk, at det næsten gjorde ondt. Og så kunne jeg rigtig godt lide den cameo, der fandt sted. Så veludført og gennemtænkt. Sammen med Ugly Love og Hopeless ryger denne i min top tre over Colleen Hoovers værker.

Colleen Hoover delivers a tour de force novel about a troubled marriage and the one old forgotten promise that might be able to save it.

Quinn and Graham’s perfect love is threatened by their imperfect marriage. The memories, mistakes, and secrets that they have built up over the years are now tearing them apart. The one thing that could save them might also be the very thing that pushes their marriage beyond the point of repair.

All Your Perfects is a profound novel about a damaged couple whose potential future hinges on promises made in the past. This is a heartbreaking page-turner that asks: Can a resounding love with a perfect beginning survive a lifetime between two imperfect people?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge