Anmeldelse #427: Between Now and Forever

Between Now and Forever – Forever #1 – Dylan Allen

Anmeldereksemplar fra Social Butterfly PR.

En twistet og vild romance, som kan lidt mere end som så
Jeg var så vild med den her bog, og jeg elskede virkelig Carter lige fra starten af.

Der er virkelig mange små twists i den her bog. Den starter virkelig fint ud med en rigtig dejlig og varm prolog, men så skal jeg ellers love for, tingene tager en drejning. Plottet går hen og minder om noget, man kender fra de dystopiske romaner. Ikke lige så voldsomt og udpræget, men jeg syntes alligevel, der var et par træk.

Elizabeth er en rigtig fin person, som godt nok kæmper med lidt af hvert. Det er i hvert fald ikke et liv, man er misundelig på OVERHOVEDET! Man vil ikke engang ønske det for sin værste fjende. Jeg havde så meget medfølelse med hende hele tiden, og jeg kunne også let sætte mig i hendes sted. Hun havde det godt nok ikke nemt.
Carter er også en fin karakter med egne problemer, men det er hele tiden nemt at få øje på, hvorfor han er og gør, som han gør. Han var nem at relatere til, synes jeg.
Generelt var der ret mange personer med i den her bog, men det var let at holde styr på dem, synes jeg.

Grunden til, at jeg ikke giver bogen fem stjerner er, at det føltes lidt for meget som en prolog. Det er første bog i en trilogi, så jeg ved godt, det her bare er begyndelsen, men jeg syntes ikke, der var nok stof til en hel bog her. Det var den lige langsom nok til i min optik.

Bogen slutter med en cliffhanger. Jeg var ikke super overrasket, men jeg havde heller ikke helt gættet den. Jeg havde bare en ret god idé om, hvor vi var på vej hen, og jeg var ikke så langt fra. Når det så er sagt, så glæder jeg mig nu stadig ret meget til at se, hvad der sker i de næste to bøger.

He was searching for the truth.
I was living a lie.

Our paths should never have crossed.
Yet, when we kissed it felt like destiny.

Falling in love was messy
We broke rules we should have followed.
We made promises we couldn’t keep.

Forever felt impossible.
Heartbreak was inevitable.
Always would cost us everything.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge