Anmeldelse #398: Dødens galleri (Robert Hunter #9)

Dødens galleri – Chris Carter – Robert Hunter #9 – 448 sider

Anmeldereksemplar fra Jentas.

 

Robert Hunter er tilbage – og denne gang med en cliffhanger
Chris Carter er en forfatter, jeg har fulgt længe. Det er fem år siden, jeg læste den første bog i hans serie om Robert Hunter, og jeg har været med lige siden. Det er lidt op og ned, hvor meget jeg kan lide bøgerne. Efter at have været meget begejstret for de seneste fire i rækken, som alle fik fem stjerner, så er vi tilbage på et noget mere lunkent niveau nu, desværre.

Årsagerne til det skal findes i, at jeg simpelthen er blevet træt af gentagelser. Bøgerne kan læses selvstændigt af hinanden, så jeg er godt klar over, at der er nødt til at være noget, der går igen, men det blev bare for meget i denne bog. Jeg ved godt, Hunter er en begavet mand, at hans speciale bliver brugt som undervisningsmateriale, at han er ekspert i whisky osv. Problemet opstår, når man dels får det fortalt i hver eneste bog, dels bliver mindet om det mere end tre gange i samme bog. Det bliver bare for meget fyld, og det gjorde, at jeg faktisk også mistede interessen.

Udover det, så undrer jeg mig over, at alle personerne i bogen er meget chokerede over, hvor vilde, voldsome og brutale de her mord er. Jeg mener, det er enheden for ultravoldelige forbrydelser, der håndterer dem. Jo, de her forbrydelser er ulækre, men når de kalder dem for det værste, de har set, så står jeg altså af. Der har været mere voldsomme mord i tidligere bøger, trods alt. Men måske er det en “smagssag,” hvis man da kan kalde det det.

Den her bog er lidt anderledes end de andre, i det at den slutter med en cliffhanger. Det har jeg det lidt blandet med, for egentlig synes jeg ikke det passer til serien, men omvendt så passer det egentlig ret godt ind i serien. Forhåbentlig går der ikke alt for længe, inden vi kan læse videre og finde ud af, hvad der sker.

Som man nok kan se, så havde jeg et par issues med bogen her, og blev derfor ret skuffet. Jeg elskede ideen om den, og jeg følte mig “forpligtet” til at kunne lide den. Når man har fulgt en serie i så mange bind, så “skal” man jo helst kunne lide den endnu. Jeg ved ikke, om I kender den følelse?

De ting, jeg godt kunne lide, var bl.a. kapitlerne fra morderens synspunkt, de var rigtig fede. Især måden, hvorpå han uldvalgte ofrene, syntes jeg var spændende. Og hans motiv fangede mig også. Som altid var jeg kæmpe fan af Garcia, selvom han desværre ikke fulgte så meget, og Anna manglede jeg også. Sådan skal det vel næsten være ;) Jeg kan ikke få nok af de to.

Jeg vil stadigvæk læse videre, men nok mere af dedikation til serien, end fordi jeg synes det her var en fremragende bog. I øvrigt håber jeg, at der her bare var et bind, der ramte forbi min smag. Jeg har givet tre stjerner til Chris Carter før, men han er altid kommet tilbage på højt niveau, så lad os håbe, det også sker denne gang.

”I mine enogtredive år ved politiet har jeg set rigeligt med vanvittige ting, men hvis jeg fik lov at vælge én ting, jeg kunne slette fra hukommelsen, så ville jeg vælge dét derinde.”

En kvindelig topmodel bliver fundet myrdet i sit hjem. Morderen har flået hende, skåret hænder og fødder af hende og oversmurt væggene i hendes soveværelse med blod. På hendes ryg har morderen snittet en besked. Snart viser det sig, at hun ikke er det eneste offer. Der er tale om en seriemorder, og han har mange overraskelser i ærmet.

Fuldstændig uventet tvinges Hunter og Garcia til at arbejde sammen med FBI i jagten på morderen, hvis jagt efter ofre overskrider statsgrænser; En psykopat, som elsker at myrde, fordi det er andet og mere end blot mord for ham – det er kunst.

Velkommen til dødens galleri.

Anmeldelse #397: Kvinden i vinduet

Kvinden i vinduet – A.J. Finn – 424 sider

Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.

 

Solid thriller om sandheder, løgne og at kende sig selv.
Denne bog blev en bestseller på kort tid, så jeg blev begejstret, da jeg på Krimimessen fandt ud af, at Lindhardt & Ringhof ville udgive den på dansk. Jeg slugte læseprøven – noget jeg ellers normalt holder mig fra – og fik heldigvis bogen tilsendt kort efter.

Bogen har en meget interessant start, men den bliver langtrukken, og man skal et pænt stykke ind i bogen, før der for alvor begynder at ske noget. Omtrent halvvejs, vil jeg tro. Efter at have læst bogen til ende, kan jeg godt se, hvorfor det er nødvendigt med så lang en start, men på tidspunktet føltes det af lidt for meget. Alligevel synes jeg, bogen er skrevet i et spændende og varieret sprog, og jeg vil med glæde læse mere af A.J. Finn.

I bogen følger vi Anna, som er tidligere (børne)psykolog. Hun lider af agorafobi og har et problem med både medicin og alkohol. Således udgør hun altså en knap så pålidelig hovedperson, men ikke destro mindre føler man med hende. Hun er spændende at følge, og som læser sidder man sådan set bare og venter på, at nogen skal fange hende i løgnene. Men hvor godt kender hun egentlig sig selv, når alt kommer til alt?
Anna bruger sin tid på at udspionere sine naboer, som vi også stifter bekendtskab med i bogen. Det indtryk, man får af dem, er selvsagt ikke så godt. Der er meget mystik omkring dem, og man kan hurtigt fornemme, at ikke alt er, som det bør være. Det skal man dog ikke tage for alt for gode varer, da det er igennem Anna bogen er fortalt. Den måde, Anna følger med fra vinduet på, minder meget om Kvinden i toget. Jeg tror også, at denne bog vil fange mange af de samme læsere. Desværre blev det også i denne bogr lige ensformigt nok til min smag, men jeg syntes nu alligevel godt om romanen.

Handlingsmæssigt er der selvfølgelig nogle twist, og jeg sad hele tiden på kanten af sædet, for at finde ud af, hvad der var op og ned i de historier, Anna fortalte. Det var sandhederne og løgnene der drev bogen for mig, mere end det var selve spændingselementet. På den måde kunne den måske godt minde lidt om Liane Moriartys bøger.
Der var nogle af twistene, der var gode nok, mens andre var gennemskuelige. Ingen af dem var for alvor chokerende, og det er også det der gør, at jeg ikke kan give den flere stjerner. Den formåede aldrig helt at overraske mig fuldstændigt. I stedet forblev det en almindelig, men dog solid, spændingsroman.

Jeg er nødt til også lige at nævne slutningen, som jeg syntes var rigtig fint skrevet, og man får en fornemmelse af, hvor det hele er på vej hen, men uden at få alt fortalt. Det klædte historien, og faldt helt i hak med, hvordan bogen ellers havde udfoldet sig.

Det er ikke paranoia, hvis det virkelig er sket …

Anna Fox bor alene i sit store hus i New York. For bare et år siden var hun gift og havde et godt job. Nu lider hun af agorafobi og får voldsomme angstanfald ved tanken om at gå udenfor. Hun får dagene til at gå med at se gamle s/h film, chatte på nettet, drikke vin og udspionere sine naboer.

Overfor bor den perfekte familie – far, mor og teenagesøn – men en aften, Anna kigger over mod deres vinduer, ser hun moren i huset falde om med en kniv i brystet. Chokeret ringer hun efter politiet og forsøger at gå ud og skaffe hjælp. Men så snart hun åbner døren, sortner det for hendes øjne, og hun kan ikke tænke klart. Efterfølgende er det, som om intet er sket. Der er intet lig, ingen tilskadekomne, ingen sørgende familiemedlemmer. Politiet noterer sig, at Anna er psykisk ustabil. Hendes lille, afgrænsede verden smuldrer langsomt, for hvad er sandheden? Var det bare noget, hun bildte sig ind?

Brunch med Peter Mogensen og Turbine

Lørdag d. 28. april var jeg inviteret på brunch hos Turbine, sammen med en håndfuld andre bloggere. Anledningen var udgivelsen af Peter Mogensens debutroman, I bjørnens kløer.

Da vi ankom var der i fuld gang med at blive gjort klar til den helt store brunch. Der var virkelig meget mad! Kort efter ankom Peter Mogensen, og vi satte os til bords og begyndte at spise. Det var en sindsygt lækker brunch, og en rigtig fin anretning. Der var alt, hvad hjertet kunne begære. Jeg var meget imponeret af det arrangement, de havde stablet på benene.

Imens vi sad og spiste, fortalte Peter Mogensen vidt og bredt om den nye bog, som er en politisk spændingsroman. Han snakkede rigtig meget, men det var spændende og underholdende, så det gjorde ikke spor. Han fortalte både om, hvordan bogen var blevet til, hvordan hans karriere har formet sig indtil nu, og hvorfor han ikke selv er gået direkte ind i politik. Det var faktisk ret interessant, og han virkede som et rigtig rart menneske.

Inden dagen sluttede, blev vi vist rundt på forlaget, og der var også plads til lidt almindelig hyggesnak på tværs af bordet. Det var en virkelig hyggelig dag, og jeg må tage hatten af for det fine, fine arrangement, Marie fra forlaget havde arrangeret.

Syv tips til at rejse på budget

En af de ting, jeg holder meget af, er at rejse. Det kan være svært at få råd til, men minder er nu en af de bedste ting, man kan blive rig på. Herhjemme har vi efterhånden fået gjort os et par erfaringer, som jeg gerne vil dele med jer.

Tip 1: Undersøg transport mulighederne.
Fly er dejlig behageligt og hurtigt, og somme tider også den eneste mulighed, men hvis du skal holde ferie i Europa, så kan det godt betale sig at tjekke andre muligheder. Udover flyprisen, så kommer bagage jo oveni, og så skal man også huske, at selvom turen måske kun tager en time, så skal man være i lufthavnen to timer før. Derudover skal man jo også lige ud til lufthavnen, og alt efter hvor man bor, så er det ikke altid lige nemt (eller billigt!). Kan det måske i virkeligheden bedre betale sig at køre selv? At tage en bus? At tage toget? Denne gang er vi selv rejst med toget, og jeg kan fortælle, at vi har givet 90 euro for to personer inkl. pladsbillet for turen fra Wien til Flensborg. Så bliver det ikke meget billigere.

Man kan jo også kombinere transportmulighederne. Sidste år fløj vi til Italien og tog toget hjem. Rejsen fra Firenze og til vores lille by i Nordjylland tog samlet set 27 timer (inkl. ventetid på busser til og fra togstationerne), så det er bestemt ikke småting, men det var faktisk ganske behageligt. Togene er slet ikke ligesom de danske IC-toge, de er meget mere behagelige. For at finde priser på tog, kan jeg anbefale DB og ÖBB, som er hhv. den tyske og den østrigske jernbanes hjemmeside. Det er langt billigere, end hvis man går ind i DSB Udland.

Tip 2: Benyt dig af airb’n’b.
Du kender sikkert allerede airb’n’b. Hvis ikke, så er det kort fortalt en portal, der formidler ferieboliger mellem private. Man kan vælge om man vil bo på et deleværelse, et privat værelse eller have et helt hjem til rådighed. Vi benytter os mest af et helt hjem, men har ved en uheldig fejl også endt i et privat værelse, og det var faktisk okay. Hvad man skal vælge, kommer nok an på, hvordan man er som person. Vi har ofte fundet boliger, hvor vi kan bo for ca. 300 kr. pr. nat for to personer, men det kommer selvfølgelig også an på, hvorhen man skal, og hvornår man gerne vil rejse. Man kan også få billige værelser på vandrehjem, men vi synes det er hyggeligere, når man kan fornemme noget af landets kultur på det sted, man skal bo. Hvis vi skulle have samme standard på et hotelværelse, som vi har haft i vores airb’n’b boliger, så havde det kostet noget mere.

Tip 3: Lav et budget.
Det siger næsten sig selv, men læg en plan for, hvor meget de skal bruge på ferien. Vær realistisk. Hvor mange museer vil du gerne på? Hvor god mad, vil du gerne have? Hvor meget vil du gerne shoppe? En af de ting vi har lært er, at du skal lægge et godt beløb oveni det, du regner med. Alle de kopper kaffe, du lige spontant køber på en café, fordi det er lidt hyggeligt, de løber altså op. Eller også skal du bare have mere rygrad ;)

Tip 4: Lav selv mad og madpakker.
En af fordelene ved at bo på airb’n’b er, at der ofte er adgang til køkkenfaciliteter. Det betyder, at du kan spise aftensmad derhjemme nogle af dagene. Du kan også smøre en madpakke og tage med på tur. Det er virkelig noget, der sparer penge i budgettet. Derudover har du også mulighed for at købe en flaske vin og tage med hjem og nyde om aftenen. Det må man ikke på et hotel, der skal man købe det i baren, og det er noget dyrere.

Tip 5: Benyt dealsider.
Somme tider kan man være heldig og falde over et rigtig godt tilbud på dealsider. Tjek f.eks. deal.dk, Travelbird og Takeoffer. Der kan virkelig være gode tilbud at finde. Vi fandt et ophold på et rigtig fint hotel i en tysk by for år tilbage. Et sted, vi nok ikke selv havde haft råd til at bo, og en by, vi slet ikke havde hørt om før. Det var det hele værd!

Tip 6: Museumskort – kan det betale sig?
Du ved sikkert godt, at man i de fleste byer kan købe et museumskort eller museumspas, men kan det overhovedet betale sig? I nogle tilfælde er svaret ja, men det er langt fra hver gang. Mit råd er, at du først skriver de ting ned, du gerne vil opleve og se, og så finder ud af, hvad det vil koste dig både med og uden kortet. Ofte er der en masse tilbud via sådan et kort, og det er slet ikke sikkert, det er de samme ting, som du egentlig gerne vil opleve. Ofter sparer man ikke mere end et par euro på hver ting, og hvis kortet koster 20 euro for to dage, så skal der nogle museer til. Det er meget afhængig af byen og dine interesser, om det kan betale sig, men lad være med bare at købe det, uden lige at undersøge det først.

Tip 7: Besøg flere destinationer.
Drømmer du om at besøge to byer, der ligger tæt på hinanden? Så undersøg, om ikke det er muligt at besøge dem begge på samme rejse. Det sparer dig penge i det lange løb. I Italien besøgte vi først Rom, derefter Firenze. Det var en bustur på ca. fire timer, og jeg mener vi gav omkring ti euro pr. person. Det var i øvrigt også en rigtig flot tur, hvor man fik set landet på en helt anden måde. Det er selvfølgelig langt fra alle steder, det er en mulighed at besøge flere steder, men det er værd at kigge lidt på, hvis afstanden ikke er så stor.

Bonus tip 1: Offentlige toiletter.
Du står i en fremmed by og du skal tisse. Åh-åh! Du er nødt til at finde en McDonalds eller en café der er stor nok til, at de har et toilet.
Lyder ovenstående bekendt? Så download appen “Where is Public Toilet”. Du kan hente den i Google Play her. Appstore har en lignende app, som jeg dog ikke har prøvet, og den kan du hente her. Med den app kan du få vist, hvilke offentlige toiletter der er i nærheden, og du kan også filtrere dem efter, at det skal være handicaptoiletter, at der skal være pusleplads, drikkevand osv. Det er virkelig smart, og du behøver ikke længere rende rundt i panik efter en café, hvor du er nødt til at betale for en drink, for at kunne benytte deres toilet.

Bonus tip 2: Tjek om byen har en app.
Nogle byer har en app. Det lyder lidt underlidt, men de store turistbyer har ofte lavet en app, som kan hjælpe dig med at finde rundt på gåben eller med offentlig transport i byen. Nogle af dem har også en funktion der gør, at de kan vise dig, hvilke attraktioner og cafeer, der ligger lige i nærheden af, hvor du befinder dig. Det er rigtig smart, hvis du lige har et par timer på hånden, og ikke helt ved, hvad du skal bruge dem på.
Derudover findes der også hjemmesiden Visit a City, hvorpå du kan planlægge dit program for de forskellige dage, og så plotter den attraktionerne ind, så det passer bedst sammen. Det fungerer dog bedst for de større byer som Rom og Wien. Bratislava er en for lille by til, at det fungerede for os.
Det er i hvert fald værd lige at undersøge, om ikke den by, du skal besøge, har en app, der kan gøre dit liv som turist lidt nemmere.

Dewey’s Readathon #9 – forår 2018

Indlægget her vil blive opdateret undervejs

Så er vi nået til Dewey’s readathon igen, og for mit vedkommende den niende af slagsen! Hvem skulle dog have troet det. Jeg har startet dagen med at være til (kæmpe!) brunch hos Turbine for at høre Peter Mogensen fortælle om sin nye bog, hvilket var rigtig hyggeligt. Det betyder, at jeg først er hjemme omkring kl 16, så jeg når ikke at være med helt fra start, og da jeg har været vågen siden 04.50 så har jeg ikke stor tiltro til, at jeg kan koncentrere mig om at læse under transporten :) Til gengæld har jeg fået købt et par lækre chokolader med hjem ;)

1) What fine part of the world are you reading from today? Danmark. Jeg sidder nok det meste af tiden i sofaen. Det har vist sig utrolig svært at finde en god læsestof, der både er holdbar og pæn, og som er til at betale, på trods af at vi har ledt i lang tid. Sofaen er heldigvis også ok! Ellers har vi jo andre stole :P
2) Which book in your stack are you most looking forward to? Det må være de to digtsamlinger; The Princess Saves Herself in This One og Depression and Other Magic Tricks.
3) Which snack are you most looking forward to? Netop nu går det op for mig, at vi hverken har druer eller mango, så det må blive Babybel.
4) Tell us a little something about yourself! I dag er jeg en ukoncentreret og træt læser, som bare gerne vil få læst en lille bitte smule. 100 sider vil være en sejr, og mere end hvad jeg har læst hele måneden tilsammen……

19.35: Jeg er kommet hjem, men strøg direkte i seng til en powernap. Jeg har også fået spist, så jeg er klar til snacks lidt senere. Min første bog blev Depression and Other Magic Tricks og den var okay. Nu har jeg lige fået mig en kiwidrink (!!) og skal til at igang med en ny bog.

21.10: Jeg er gået igang med An Abundance of Kathrines, som er ret sjov indtil videre, men jeg er godt nok træt. Jeg læser langsomt, og vil faktisk hellere bare ind i min seng og se lidt serie, indtil jeg falder i søvn. Så det tror jeg er min plan lige nu. Læs godt derude!

09.50: Jeg fik sovet en god del i nat, det var virkelig tiltrængt. Jeg har været oppe et par timer nu og har fået spist og drukket masser af te. Jeg har også læst første del i The Princess Saves Herself in This One og den er rigtig god. Nu er jeg igen igang med An Abundance of Kathrines, som jeg stadigvæk synes er ret sjov. Jeg har min dyne med ude på sofaen og sidder og kigger på buskene der springer ud og solen der skinner. Måske bliver det en dejlig forårsdag i dag.

13.56: Jeg stopper her. Jeg er halvvejs i The Princess, og 45 sider inde i John Green bogen. I alt blev det til sølle 228 sider, men det er fint nok :) Jeg har også set serie, sovet en masse og lavet alt muligt andet, bl.a. plantet lidt blomster. Jeg har trods alt læst mere end hele måneden tilsammen i de sidste 24 timer. Nu vil jeg se lidt serie og nyde resten af søndagen med en kande te. Vi ses om et halvt år, når jeg gør det hele en gang til :)

Tirsdagste #11

I dag skal det handle om en lidt speciel te, nemlig Travel Tea fra A.C. Perchs. Jeg har, selvfølgelig, købt den i lufthavnen på vej hjem fra en rejse.

Teen er en blanding af sort og hvid te, og den skal brygges ved 100 grader med en trækketid på fem minutter. Selve teen dufter meget af hyldeblomst og vanille, og har således en dejlig sød duft, som kun bliver mere fremtrædende efter brygning. Smagen er mild og rund, og jeg synes næsten, den smager lidt af solskin. Den er let og sød, men på en dejlig frisk måde. Jeg kan rigtig godt lide den, den falder lige i min smag. Den er et rigtig godt minde at tage med hjem fra ferie, og jeg tror bestemt, den vil falde i de flestes smag.

Readathon tag

Dette tag er lavet af Jeanette og jeg tagger alle jer, der skal være med i Dewey’s readathon lørdag d. 28. april.

1. Hvor skal du læse henne?
Det skal jeg derhjemme, men der bliver også lidt transport undervejs, så der forventer jeg at høre lidt lydbog. Forhåbentlig bliver vejret til at kunne sidde lidt udenfor.

2. Har du været med før?
Ja, det her bliver min 9. gang!

3. Læse alene eller sammen med andre?
Sidste år fik jeg lokket S til at være en lille smule med, så det prøver jeg igen. Han skal altså bare læse Turtles All the Way Down  ;)

4. Holder du dig vågen alle 24 timer?
Nej. Absolut ikke. Jeg får det dårligt af at være vågen så længe, så det gider jeg ikke. Jeg er begyndt at stå ret tidligt op i stedet, så jeg tænker, at jeg står op ved 5-tiden om søndagen, så har jeg stadig masser af timer foran mig, hvor jeg kan læse.

5. Har du planlagt hvilken bog/hvilke bøger du skal læse?
Ikke som sådan, nej, men jeg fik nogle ret lækre bøger i fødselsdagsgave af fødselsdagsbogklubben (tak Sabrina og Michaela!), som jeg tror bliver min stak. Der er bl.a. to digtsamlinger imellem, og generelt bare bøger, jeg virkelig længe har villet læse. Så det er min umiddelbare plan, at tage af dem.

6. Kom med et gæt på, hvor mange sider du får læst?
Normalt ligger jeg på 800-1000, men jeg går bare efter 300 sider denne gang. Jeg læser langsommere for tiden, fordi jeg har holdt meget læsepause de sidste par uger, og så vil jeg gerne bare tage den lidt med ro. En enkelt bog regner jeg dog med. Så må vi se, om jeg orker mere end det :)

7. Hvad glæder du dig mest til?
Stemningen. Twitterchats. Det tror jeg næsten, er det bedste.

8. Hvilke snacks er *must haves* til readathon?
Mango. Altid. Mango og vindruer. Jeg leger lidt med tanken om at holde et sundt readathon i år, men det er måske en dårlig idé… ;)

9. Har du et godt readathon tip, du vil dele med andre?
Det er, hvad man gør det til. Lad være at stresse. Bare hyg dig og hav det sjovt. Og tag endelig del i det sociale aspekt, det er det, der gør det hele så specielt.

10. Følger du andre deltagere på sociale medier undervejs?
Ja. Alt for meget faktisk. Men det er det, der gør det hyggeligt for mig. Jeg er mest på Twitter og inde i den danske readathon gruppe på Facebook, samt Instagram, men jeg kommer helt sikkert også til at irritere mine venner på Snapchat med masser af billeder af de samme bøger.

Jeg glæder mig meget til at være med, og håber I har lyst til også at besvare det her tag, så jeg kan lære lidt om jeres readathon-vaner.

Tirsdagste #10

Efter en uges forkølelse er jeg tilbage med lidt snak om te. I dag skal det handle om noget, jeg ikke har prøvet før, nemlig brevte fra A.C. Perchs. Nærmere bestemt White Pearl Jasmin. Det var en gratis prøve jeg fik med i en af mine bestillinger engang.

Teen dufter markant af blomster og parfume, og er slet ikke noget for mig. Den skal brygges ved 70-80 grader varmt vand i fem minutter. Herefter dufter den stadig utrolig kraftigt af blomster og er stadig ikke noget for mig. Farven er meget lys og minder en hel del om hyldeblomstsaft, men det er jo også en hvid te.

Smagen er heldigvis bedre end duften. Den smager lidt af honning og syrener (givetvis jasmin, men jeg har ikke smagt tilstrækkeligt mange blomster til at kunne være så præcis ;) ). Den skal drikkes mens den er brændende varm, for ellers kommer smagen af blomster til at fylde for meget. Det er sikkert også meningen, men jeg bryder mig ikke om det :)

En anden sjov detalje er, at inden kan kommet brevet i vand, så er det så pressede perler, som udfolder sig nede i vandet. En rigtig fin lille detalje.

Alt i alt desværre ikke en te for mig, men bestemt ikke den værste blomsterte, jeg har prøvet. Og husk, at smag og behag er forskellig, så hvis du kan lide jasminte, så er det garanteret en te for dig.

Tirsdagste #9

Som I måske har gættet fra indlæggene i sidste uge, så er denne uges te påskeblandingen fra A.C. Perchs. En blanding, vi er ret glade for her i huset.

Duften før og efter brygning er relativt ens og forårsagtig. Teen skal brygges ved 80 grader og trække i syv minutter.
Den færdige te dufter sød og frisk, og virkelig bare af alt det, jeg forbinder med påske og forår. Og kender I det med, at noget kan duftes på en anden måde? Det er som om, denne te dufter meget omme bagerst i næsen eller svælget, hvis man kan sige det? I hvert fald dufter den af eksotisk ananas!

Heldigvis smager teen også rigtig godt, den er frisk og syrlig uden at være sur. Den har en blid og rund smag, som ligeledes er kraftigst bagerst i munden. Der er ingen bitterhed overhovedet i den her te. Den smager bare af vaskeægte forår. Og så har den en mild smag af bær, som erstattes af ananassens sødme. Farven er lys orange og på den måde passer teen endnu bedre til påskebordet.

Teen får fuld score, fordi den er er virkelig god til prisen, og det er en te, vi hvert år ser frem til.

Anmeldelse 396#: Den sidste Mrs. Parrish

Den sidste Mrs. Parrish – Liv Constantine – 400 sider

Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic.

Interessant spænding om misundelse og relationen kvinder imellem.
Det er ikke så tit, jeg bruger ordet fascinerende om en bog, men jeg tror, det er det mest passende her. Bogen havde en lang start, med en utrolig irriterende hovedperson, som virkelig gik mig på nerverne. Det var tydeligt, at det også var det, der var meningen, og jeg må sige, at det virkelig var lykkedes godt. Der skete ikke så voldsomt meget i første halvdel, men det var aligevel så spændende, at jeg var nødt til at læse videre.

Jeg vidste ikke selv ret meget om den her bog, før jeg begyndte på den, og jeg tror det er det, der har været med til, at jeg nød den så meget. Omkring halvvejs sker der noget, der ændrer bogen fuldstændig, og hvor det tog mig lang tid at læse første halvdel, tog det mig meget kort tid at læse resten. Jeg synes selv, I skal have lov at opleve, hvordan det kan være, så det vil jeg ikke sige så meget om.

Bogen er centreret omkring Amber og Daphne, og det fungerede rigtig fint at høre om deres relation. Det var beskrevet på en meget levende og spændende måde, og jeg var fascineret af, hvordan to så forskellige personer kunne holde hinanden ud. Eller i det hele taget bare hvordan nogen kunne holde Amber ud, for hun var faktisk temmelig irriterende. Skrivestilen og måden, plottet er bygget op på, fik mig til at tænke på Liane Moriarty og hendes bøger. Jeg synes, det mindede lidt om dem. Relationen mellem kvinder, et nervepirrende spil og også bare skrivestilen i det hele taget. Jeg vil ikke sidde her og sige, at denne bog er til fans af Liane Moriarty, men jeg tror, at læserne i nogle tilfælde vil være de samme.

Klimakset i bogen var virkelig fantastisk, og den sluttede på den helt rigtige måde og det helt rigtige tidspunkt. Der kunne sagtens have været flere sider, men jeg kunne godt lide, at det bare var slut her. Der var de forklaringer, der var brug for, mere havde jeg ikke brug for. Det var en karakterdreven bog, som dog alligevel formåede at komme op i omdrejninger, og også bød på flere overraskelser undervejs, og jeg tror, det er en af de bøger, jeg vil anbefale i lang tid fremover.

Hvor langt er du villig til at gå for at få, hvad du ønsker dig?

Amber Patterson er ukendt og ubetydelig, og hun er træt af, at ingen ser hende. Hun synes, hun fortjener meget mere. Hun synes, hun fortjener et liv i luksus med penge og velstand.

Daphne Parrish er Ambers diametrale modsætning. Daphne er ikke blot blond, blåøjet og smuk som en model, hun har også penge og magt, og eftersom hun er gift med ejendomsmæglermogulen Jackson Parrish, ved alle i byen Bishops Harbor, hvem hun er.

Men Amber har en plan. Hun vil være den næste mrs. Parrish. Og ved at spille på Daphnes medfølelse og omsorg begynder hun at infiltrere familien. Snart er de blevet nære venner og fortrolige, og Amber kommer tættere og tættere på sit endegyldige mål: Jackson.

Men fortiden gemmer på hemmeligheder, der kan komme til at forandre alt…