Dewey’s Readathon #10 – Efterår 2018

Indlægget indeholder anmeldereksemplarer.

Så skal vi minsandten til det igen. Det er oktober og det er tid til Dewey’s Readathon. Hvis ikke I kender det, så kan I læse mere om det her. Denne gang er lidt af et jubilæum for mig, det er nemlig 10. gang, jeg deltager. Det er næsten ikke til at forstå!

Readathonet går i gang kl. 14 dansk tid, og for måske første gang nogensinde kan jeg sige, at jeg er helt klar. Der blev handlet og gjort rent i går, sengetøjet blev skiftet for et par dage siden, og jeg har fundet min læsestak frem.

De bøger, jeg har fundet frem, er A Game For All the Family af Sophie Hannah og Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe af Agnès Martin-Lugand (anmeldereksemplar fra Politikens Forlag). Sidstnævnte læser jeg med et par stykker fra den danske readathongruppe. Fordi jeg ikke er blevet færdig med den bog, jeg har læst her i dagene op til, så er det min plan, at starte med den. Det er An Absolutely Remarkable Thing af Hank Green. Det er den bog, jeg har set allermest frem til i år, og indtil nu er den også rigtig god.

Jeg vil løbende opdatere det her indlæg, og jeg vil også være at finde på Twitter og Instagram.

 

18.41: Jeg har godt nok ikke fået læst særlig meget, men sådan er det jo. Til gengæld har jeg haft taget en lur allerede ved tre-tiden. Der opstod en lidt alvorlig situation i min nære familie sent i går aftes/nat, så jeg er godt i søvnunderskud og koncentrationen er ikke 100% på det, jeg læser, så det går umanerligt langsomt. Det har jeg det sådan set også okay med.
Lige nu dufter her rigtig skønt, der er nemlig lige straks aftensmad; S har lavet and til os. Mums! Jeg har også lige fået en gin og tonic, og der er fyldt med snacks på bordet, så alt er godt. Jeg har ikke talt, hvor mange sider, jeg har læst, for det er jo ikke det, der er det vigtige :) Jeg er virkelig glad for bogen, An Absolutely Remarkable Thing, og glæder mig til at få læst noget mere. Og så ser jeg frem til flere snacks….

 

23.36: Jeg er stadig oppe, og jeg læser også stadig. Bogen er virkelig, virkelig god lige nu, men jeg kan næsten ikke holde mig vågen længere. Jeg er så småt på vej i seng, men det bliver nok lige til et par sider i sengen også… Jeg er stadig igang med første bog, men hvilken bog!!! Kan absolut anbefale den, den er så godt skrevet, synes jeg.

 

09.05: Åh, hvor var det dejligt at sove! Jeg har sovet længe i dag, og var først vågen kl. 8. Normalt står jeg meget tidligt op, når der er readathon, men jeg havde brug for at sove igennem. Nu er jeg helt klar til at læse. Jeg har lavet en kop varm kakao og glæder mig til at læse An Absolutely Remarkable Thing færdig. Mit kapitel sluttede selvfølgelig med en cliffhanger i går aftes!!! Jeg har også tændt lidt stearinlys og en Halloween lyskæde, for at gøre det lidt hyggeligt. Indtil kl. 11 styrer jeg også den officielle Readathon Twitterkanal, så der er nok at se til.
Normalt står jeg jo kl. 5 om morgenen og bager æbleskiver, men selvom der er købt ind til det, så kan jeg ikke lige overskue det lige nu, så det må blive senere på dagen :) Hvordan står det til hos jer?

 

14.38: Så er readathon slut for denne gang. Jeg har ikke fået læst ret meget i dag, dels styrede jeg Twitter i to timer, og så tog jeg lige en lille lur også. Det er første readathon, hvor jeg har taget lure, men det har været så skønt. Jeg vågnede op omkring kl. 13, og så endte vi med bare at se Den Store Bagedyst i stedet for at læse.
Jeg har ikke talt sider den her gang, men jeg har virkelig ikke læst særlig meget. Jeg har været for træt og ukoncentreret. Sådan er det nogle gange, og det er også okay, jeg har hygget mig og spist masser af snacks! Nu vil jeg sætte mig i sofaen (igen…) og se lidt mere tv, mens jeg bare slapper af. Og mon ikke også jeg skal læse lidt mere :)

Vi ses til næste Dewey’s d. 6. april 2019 :)

Folk giver mig bøger #1

For noget tid siden fik jeg en idé. Dem får sådan set jeg tit, det er bare ikke altid, jeg lige får handlet på dem. Denne gang gik der dog ikke lang tid fra jeg fik ideen, til jeg førte den ud i livet. Jeg har virkelig glædet mig til at skrive det her indlæg og dele oplevelsen med jer! Flere af jer har måske set, at jeg har været ret hemmelighedsfuld omkring min læsning på det sidste, og det er der en grund til. Sagen er nemlig den, at jeg har udfordret mine bogkøb og købt i blinde. Jeg har uddelegeret opgaven og fået en anden til at købe en bog til mig. Jeg spurgte Malene, om hun havde lyst til at være med, og det sagde hun heldigvis ja til! Tak, Malene :D

Projektet går simpelthen ud på, at jeg får en anden (bogelsker) til at købe en bog til mig. Jeg betaler selv, men har ellers ingen indflydelse på, hvilken bog jeg ender op med. Første gang, jeg ser bogen, er altså når den dukker op herhjemme. Det er faktisk ret nervepirrende, men også lidt sjovt! :D Jeg kan ikke selv tage al credit for det her, for det er Booksandlala, som har sparket gang i ideen. Noget af det, der fik mig til gå med det her projekt, var, at jeg ville udfordres og komme til at læse nogle bøger, som jeg dels ikke ville have forventninger til, dels måske ikke selv havde overvejet at købe/læse.

Bogen, jeg endte med at få, var Undeclared af Jen Frederick. Nogle af jer kender hende måske som den ene del af forfatterduoen Erin Watt. Hvad jeg synes om bogen, kan I læse til sidst i indlægget, for lige nu giver jeg ordet til Malene:

 

Irene skrev og spurgte, om jeg ville lege med på hendes nye projekt på bloggen, hvor jeg skulle vælge en bog på hendes vegne, som jeg synes, at hun skulle læse.
Jeg var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville lege med, men nøøøøøøj, hvor var det overraskende svært (og lidt småstressende!), at skulle vælge en bog på en andens vegne.
Anywho, jeg var slet ikke i tvivl om, at det skulle være en bog med romance i, for det ved jeg, at Irene kan lide.
Efter en maaaaasse research, endte jeg med at skulle vælge mellem 2 bøger – en sød og hjerteskærende bog & en lidt mere hed, NA-bog. Jeg endte med sidstnævnte, nemlig ”Undeclared” af Jen Frederick, som jeg faldt over for maaange år siden og hvis bøger hurtigt blev slå-hjernen-fra-bøger for mit vedkommende.

”Undeclared” er på mange måder meget og direkte – især når det kommer til de hede scener og ak, den mandlige hovedkarakter er lidt af en macho-I-want-you-for-myself-typen, som helt klar trænger til et koldt bad og måske endda et kram. Men bogen er også sød, sjov og fyldt med ung kærlighed i en knap-så-let hverdag og det er dét, jeg især nød ved bogen (og de efterfølgende bøger).

Jeg er SÅ meget i tvivl om, hvad du, Irene, vil synes om bogen, fordi den egentligt er lidt i kategori med andre bøger, som jeg ved, at du har nydt, meeen den er også, i mine øjne, cringeværdig-skøn og derfor tror jeg faktisk, at der er sådan en 50/50 chance for, at jeg har ramt nogenlunde rigtigt.
Hvilket i øvrigt gør det herre nervepirrende, at rende rundt og vente på svaret, men ak, jeg kan ikke så meget andet, end at krydse fingre.

Det har været sjovt, udfordrende og en sand fornøjelse at være med, så tak for den lidt anderledes opgave og for, at have tiltro nok til mig – jeg håber ikke, at jeg har ødelagt det, haha!

 

 

Tak igen, Malene :)

Okay, Undeclared. Da jeg først så, hvilken bog det var, blev jeg ret glad og begejstret. Jeg kunne godt lide Papirprinsessen af Erin Watt, så jeg tænkte, at den her bog nok også ville være noget for mig. Samtidig er det den type bog, jeg selv kun ville have købt til Kindle, hvis jeg havde haft en valg, og det ærgrer mig jævnligt, at jeg ikke har flere fysiske romance bøger, så på den måde var det jo også helt perfekt.

Jeg var længe om at læse bogens 300 sider, faktisk over to uger. Årsagen skal findes i, at den sugede al læselysten ud af mig. Havde jeg ikke skullet bruge bogen til det her projekt, så havde jeg nok opgivet den. Det var ikke, fordi den var dårlig som sådan, jeg kedede mig bare. Der skete slet ikke nok. Skrivestilen var sådan set okay, men den kunne virkelig godt have brugt en redaktør, for der var rigtig mange ting, der ikke havde særlig relevans for historien, bl.a. synes jeg, beskrivelserne af husene var overflødige.

Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at første bog ikke lige faldt i min smag, men jeg var til gengæld virkelig begejstret over, at Malene havde valgt en selvudgivelse. Dem ejer jeg nemlig slet ikke nok af. Jeg synes også stadig, at det er et sjovt projekt, og jeg glæder mig også rigtig meget til næste gang, folk køber en bog til mig.

Jeg håber, at der sidder et par stykker derude og tænker, at det kunne være sjovt at være med i det her projekt, og som har mod på at købe en bog til mig (som jeg selv betaler). Hvis du synes, det kunne være sjovt, så skriv en kommentar eller send mig en mail (ireneejensen@hotmail.com), og så vender jeg tilbage med flere detaljer om, hvordan det rent praktisk fungerer osv.

Papergang unboxing #1

De to Paperganglinks, der er i indlægget, er mine referral-links, hvilket betyder, at når der er to, der har købt en boks gennem det, så får jeg en gratis boks. Jeg tjener ikke penge på det, og det koster ikke dig ikke ekstra. 

For et stykke tid siden begyndte jeg at få en subscriptionbox med forskelligt indhold. Mange af dem, jeg er stødt på, har været fyldt med noget, jeg ikke rigtig får brugt, og derfor har jeg ikke været tilmeldt dem. Men så stødte jeg på Papergang, som Ohh Deer står bag, der er fyldt med notesbøger, penne, linealer, kort og andet i den dur. Denne box er min fjerde af slagsen, så jeg har efterhånden ok føling med, hvad der er i dem. De koster lige omkring 150 kr. inkl. fragt til Danmark, så prisen er bestemt også overkommelig. Nå ja, og så bliver de sendt fra England, så der er ingen grimme overraskelser i form af told.

Man kender designeren og temaet, men ellers er indholdet en hemmelighed. Der er altid et lille kort med en kalender på, og denne måned er det så december. Jeg bruger dem ikke rigtig til noget, men de kan da pynte fint på et ellers kedeligt køleskab :)

Temaet denne gang var kreativitet og designeren er Beth Tibbles. Der er masser af dinosaurer, og jeg elsker det. Denne gang er der en blok med ugeoversigt på, som jeg tænker, jeg nok skal få brugt. Jeg har ikke talt, men jeg tror næsten, der er til et års tid. Så er der et fødselsdagskort, som jeg er lidt ærgerlig over, jeg ikke selv kan få, for jeg synes det er ret så fint. Der er også gavepapir med, noget jeg har fået en enkelt gang før, men jeg synes godt nok, det er lidt mærkeligt. Det er meget stift, ligesom rigtigt papir, og så er det jo en bestemt størrelse. Det ryger nok bare ud, desværre…

De to ting, jeg er allermest begejstret for, er en ølbrik og en pin. Jeg har godt set de mange fine design, man kan få på Ohh Deer, men har ikke haft købt dem, fordi jeg troede, det bare var en papbrik. Det er det ikke! Det blev jeg ret overrasket og glad over. Og sådan en fin dinosaurpin kan man jo altid bruge! I hvert fald hvis man er mig.

Hvis man har fået lyst til at købe en boks, eller bare gerne vil læse mere, så kan det gøres lige her.

Tirsdagste #16

I dag har jeg en meget speciel te at vise frem. Det var en, jeg modtog i min sidste Papergang box, og som jeg har ventet med at smage på indtil, ja, nu. Teen er fra TeaPigs og smagen er chokolade og pebermynte. Jep, den er god nok! Selve teen har også en ret kraftig duft af chokolade og pebermynte, særligt før den bliver brygget. Der skal bruges kogende vand, og den skal trække mindst tre minutter. Smagen er i første omgang meget mild, men så træder mynten igennem og giver den karakter. Chokoladen kan også lige anes. Det er en rigtig lækker te, hvis man er lidt lækkersulten. Jeg kunne i hvert fald sagtens forestille mig at bytte den ud med eftermiddagssnacks, på de dage behovet opstår. Ikke overraskende er det er relativt mørk te at se på, men til gengæld er der ingen bitterhed at spore.

På læsefronten går det simpelthen så langsomt for tiden. Jeg læser nærmest ingenting, men hører dog lidt lydbog af og til. Jeg lytter stadig til Til døden os skiller, men ellers er det flere dage siden, jeg sidst har haft åbnet en bog. I stedet får jeg spillet en masse Sims. Jeg burde nok bare høre lydbog imens, nu jeg lige tænker over det, men sådan er der så meget :) Jeg får også hæklet en masse, og jeg er lige ved at være færdig med denne her græskardug, lige i tide til Halloween. Jeg regner med at gøre den færdig i aften, mens jeg ser lidt serie. Jeg er begyndt at se Somewhere Between sammen med S og min søster, og vi har aftalt kun at se 1-2 afsnit hver gang, så den holder lidt længere. Det er nu også meget hyggeligt.

Hvad bytter du bøgerne ud med, når ikke du læser? 

Bookhaul september 2018

*Reklame: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer*

Jeg spurgte jer på Instagram, om der var stemning for en bookhaul, og det blev et ret klart ja. Det er ikke noget, jeg gør ret tit, og det er heller ikke min plan, det skal blive en månedlig ting, men jeg har bare fået så mange fine bøger den sidste måneds tid. De fleste har jeg købt selv, men jeg har også vundet nogle af dem.

Første bog er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic, og det er tredje og sidste bog i serien Everlife. Det er nogle virkelig flotte bøger, og jeg er så glad for, at de har beholdt de originale covers. Jeg er særligt vild med dette sidste bind, Eviglivet.
Næste bog er The Chase af Elle Kennedy. ENDELIG! Det tog halvanden måned fra udgivelsen, til jeg endelig kunne holde mit eksemplar i hånden. Det skyldes, at den er selvudgivet, og derfor var længere om at komme som paperback. Nu er den her og jeg er  begejstret. Den er en spin-off til hendes Off-Campus serie, som jeg jo virkelig elskede.

Bog tre er en signeret bog, jeg har vundet. Playboy af Katy Evans er nummer fem i en serie, som jeg selvfølgelig ikke har læst. Typisk. Nå, men de kan heldigvis læses selvstændigt, så jeg tænker bare, jeg starter her ved sidste bog, selvom det nok er lidt mærkeligt.
Bog fire er endnu et anmeldereksemplar, denne gang fra PalatiumResten af mig er første bog i en duologi, og jeg har allerede både læst og anmeldt bogen. Jeg bliver så glad, hver gang forlagene sender mig dejlige bøger til gennemlæsning. Det er altid en fornøjelse. Jeg kunne godt lide bogen, men den var lige en tand for sød til min smag, hvis jeg skal være lidt kritisk.

Here We Are: Feminism for the Real World købte jeg, fordi jeg så en anden bog på Booksandlalas Instagram. Hun havde modtaget (Don’t) Call Me Crazy, som er en antologi af samme redaktør. Den udkom først her i oktober, men jeg vidste, at jeg bare måtte eje den. Den handler om sårbarhed og psykisk helbred, og indeholder små essays af bl.a. Adam Silvera og Meredith Russo. Nå, men fordi den ikke var kommet endnu, så endte jeg med at bestille den her bog om feminisme i stedet for. Den er virkelig flot, og jeg glæder mig så meget til at bladre mere i den. Af bidragydere kan jeg nævne Kody Kiplinger og Courtney Summers.

The Breakdown købte jeg brugt på den tyske Amazon side. Jeg havde lige fundet A Game For All the Family billigt på Book Depository (under 40 kr., stadig på tilbud, selv tak!) og tænkte, at den var oplagt til readathon her d. 20. oktober. Og så var det jeg kom til at kigge lidt på B.A. Paris’ bøger, fordi jeg var så begejstret for Bag lukkede døre. Således fandt jeg frem til The Breakdown og til prisen synes jeg bestemt, standen er ok. Det er i øvrigt også altid fragten, der er dyrest, når jeg handler brugte bøger gennem Amazon.
Den sidste bog i denne omgang er Folkets skønhed af Merete Pryds Helle. Egentlig ikke en bog, jeg selv regner med at læse, men den stod ovre i vores genbrugsbutik og så så flot ud med sit fine smudsbind. Da jeg åbnede den så jeg, at den også var signeret. Det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg tænker, S kan læse den, og ellers så kommer den nok bare til at stå og samle støv på hylderne de næste mange år ;)

Tirsdagste #15

*Reklame: Indlægget indeholder omtale af Mofibo, som har givet mig gratis abonnement*

Så blev det da efterår, hva’? Vi har været meget tæt på den første nattefrost allerede, forleden havde vi 0,4 grader kl. 7. Brr! Vi er heldigvis ret ens, S og jeg, når det kommer til kulde og varme. Vi har aldrig haft den der diskussion om, hvor varmt der skal være indenfor. I morges var der 18 grader i stuen, og det kunne godt mærkes. Gulvet var virkelig koldt. Det varer nok ikke længe, før vi skal til at have varme på…
Til gengæld så føles det ekstra rart med en kop varm te, når det er koldt omkring en. I dag er det en mint-karamel te, jeg har på kanden. Hvor den er fra, skal jeg ikke kunne sige. Det er en grøn te, der skal brygges på 80 grader og trække i 3-6 minutter. Karamelduften er kraftig, og i blandingen finder man da også små, fine karamelstykker. Det er altså lidt hyggeligt, når man kan se, hvad teen består af, og det ikke bare er kværnet til småstykker det hele, synes jeg. Efter brygning er duften af karamel endnu mere tydelig, og den træder også godt frem i smagen. Mynten er lidt mindre kraftig, men står fint som modstykke til sødmen. Jeg kan godt lide søde teer, især når det er lidt koldt, men jeg er altså også stor fan af myntete, så derfor er jeg også ret begejstret for den her blanding.

Jeg plejer jo at vise, hvad jeg læser i øjeblikket, men jeg er faktisk igang med en hemmelig bog lige nu, som jeg skal bruge til en ny type indlæg. Jeg læser også The Hate U Give, og selvom jeg havde svoret på, at jeg ikke ville bryde mig om bogen, så må jeg altså sige, jeg har ændret mening. Jeg læser den på mobilen gennem Mofibo, så det tager lidt tid, men det er også okay. På billedet har jeg taget tre bøger med, som jeg håber at få læst her i oktober. For mig er oktober uhygge og spænding, og til det formål tror jeg, de udvalgte bøger er perfekte. Jeg købte A Game for All the Family meget billigt og tænkte, at den ville være perfekt til readathonet her senere på måneden (20. oktober). Jeg har en buddy read af Before I Go to Sleep planlagt med en på Goodreads, og det er nok også på tide at få den bog læst, for den har faktisk stået på mine hylder siden 4. januar 2015… Til sidst håber jeg at få læst The Breakdown af B.A. Paris. Hendes første bog, Bag lukkede døre, tog mig med storm og fik fuldt hus af stjerner. Jeg er meget spændt på, om den her kan leve op til mine forventninger.

På nålene har jeg i øjeblikket en lille Halloween ting, som jeg nok skal vise frem, når den er færdig. Jeg overvejede kort, om jeg skulle skynde mig at lave den færdig, inden indlægget her, men så ville det nok blive et sent indlæg ;) I morgen skal jeg have købt mig noget orange garn, så jeg kan lave en mere. Jeg havde godt nok ikke tænkt, at jeg skulle købe mere garn før til Kreative Dage i Fredericia, men græskar skal altså være orange…

Har du planer om at læse noget spændende i oktober?

Anmeldelse #414: Resten af mig (What’s Left of Me #1)

Resten af mig – Amanda Maxlyn – What’s Left of Me #1 – 344 sider

Anmeldereksemplar fra Palatium.

Råt og ærligt, men lidt for sødt.
Starten på denne bog forvirrede mig. Jeg var ikke med på, at Aundrea stadig var syg. Jeg troede, det var noget, der var sket for fire år siden, og ikke noget, der stadig var aktuelt. Det må stå for egen regning, for det var mig selv, der bare antog det. Det betød bare, at jeg blev noget overrasket i starten, da jeg fandt ud af, hvordan det hele hang sammen.

Jeg kunne godt lide Aundreas omgangskreds, jeg syntes virkelig godt om hendes søster og svoger, som tog sig så fint af hende. Ikke at hun nødvendigvis havde behov for det hele tiden, og så alligevel. Moralsk opbakning og alt det der… Parker var også sød, men jeg var nok knap så forgabt i ham, som jeg havde håbet på at blive. Han var sød og rar, men det føltes også lidt, som om Aundrea idoliserede ham lidt for meget. Som om han ingen fejl og mangler havde. Så er der Aundreas veninde, som hun kan ringe til på alle tider af døgnet, hun var virkelig også sød, og hun gav præcis den støtte, som Aundrea sagde, at hun savnede fra andre. Det var så fint at få den del med.

Romancedelen var lidt for sukkersød til min smag, men når den blev blandet sammen med den kræft, der spiller en stor rolle i bogen, så var det helt okay. Alligevel kunne jeg godt have brugt, at den havde skruet en tand op for gnisten. Jeg manglede de hurtige replikker og noget flirten.

En ting jeg savnede var, at der var flere dyr i historien. Det lyder nok lidt random, men here me out! Aundreas svoger ejer en dyreklinik, og Parker er partner. Kunne det ikke have været lidt hyggeligt, hvis der havde været flere hunde, katte, skildpadder og marsvin? Måske er det lidt fjollet, men jeg mener det faktisk. Hvem kender ikke det med, at når ingen forstår en, så er ens kæledyr der i det mindste for en? Det kunne man godt have lavet noget fint ud af, som også kunne have passet til historien.

Jeg kunne godt lide, hvordan bogen ikke bare behandlede kræft, men også temaer som adoption. Det gjorde den virkelig godt, synes jeg. Bare fordi man ikke er genetisk relateret, betyder det ikke, at man ikke er lige så meget i familie af den grund. Den gjorde det virkelig godt, synes jeg. Kræftbehandlingen var den også meget ærlig omkring. Vi var med Aundrea til hendes behandlinger, hvor hun ikke bare lige kastede op i en time og så festede videre. Nej, det var ærligt her. Hun var syg i mange dage hver gang. Det kunne jeg rigtig godt lide. Den romantiserede det på ingen måde.

Vi er nødt til lige at tale om slutningen, navnlig epilogen. Først, da jeg læste den, var jeg imponeret og klar til at give bogen fire stjerner. Da jeg var færdig med at læse den, dalede min opfattelse af slutningen til en toer. Det er derfor, vi er endt på en treer, altså midt i. Først var det modigt, så blev det irriterende og for klichéfyldt. Det skal dog ikke have lov at ødelægge hele bogen, for den var bestemt sød og en oplevelse værd.

Indtil nu har en kæreste slet, slet ikke været en af mine prioriteter. Men det har bare en enkelt nat med Parker fuldstændig forandret. Han er vedholdende, og han ved, hvad han vil have – mig! Han behandler mig ikke, som om jeg er skrøbelig. Men han ved heller ikke noget. Og jeg er ikke klar til at fortælle ham det.

Nogle gange er livet skørt. For fire år siden blev jeg kendt som hende, der har kræft. Men jeg nægter at sætte mig ned og tude. Jeg nægter at give op. Men hvad nu hvis det alligevel forandrer alt?

Tragedien ramte mig, da jeg var 17 år.
Kærligheden fandt mig, da jeg var 21.
Mit navn er Aundrea McCall, og det her er min rejse.

Anmeldelse #413: Clam Jam

Clam Jam – R.C. Boldt – 300 sider

Sjov romcom som lider under gentagelser
Jeg havde glædet mig længe til den her bog, fordi den lød super sjov. Jeg fik øje på den, før den udkom, så stor var glæden, da jeg endelig satte mig for at læse den.

Den var da også sjov. Sådan virkelig skæg faktisk. I hvert fald i starten… Der varede ikke længe, før vittighederne blev slidte og humoren døde ud. Faktisk var mit største problem med den her bog, at den var for lang.

Jeg elskede, at Ry lod som om, han var en anden. Han fandt altid på en måde at stoppe Maggies dates på. Det var kreativt og sjovt. Han fortsatte med at opføre sig sådan i lang tid, og til sidst blev det altså bare for meget. I første halvdel af historien var det sjovt nok, men så blev det bare irriterende. Og det var jo ikke bare tre-fire fyre, han stoppede fra at date Maggie, nej, det var en 12 stykker, hvis ikke mere. Det er altså bare ikke sådan, man vinder en kvindes hjerte, i hvert fald ikke i min bog. Han skulle have taget sig sammen langt før det, hvis I spørger mig.

Så er der Maggie… Hun var godt nok naiv. Hun har selvfølgelig et cruch på Ry. Jeg forstår bare ikke, hvordan hun kunne undgå at opdage, hvem Ry var og hvorfor han stoppede alle hendes dates. Hendes veninde forsøgte at fortælle hende det, det samme gjorde Rys “fake-boyfriend,” selv Rys venner og familie prøvede at sige det til hende. Hvorfor lyttede hun dog ikke til dem? Eller til ham selv for den sags skyld, til de ting han både sagde og gjorde. Hun kunne jo tydeligvis lide ham, og som mere end bare en ven og roommate. Ugh.

Skrivestilen var sådan set udmærket, men igen, så blev det altså bare for meget af det gode. Der var ikke nok udvikling til, at jeg sådan for alvor kunne sætte pris på historien. Hvis den havde været 100 sider kortere, havde det nok været en anden snak. Desværre var det ikke sådan.

Alt i alt en hurtig og sjov bog, som dog lider under de mange gentagelser. Og så gik jeg nok også til den med lidt for høje forventninger.

Clam Jam
Definition: the female equivalent of a cock block.
Example: You’re chatting with a guy you’re interested in and your friend comes along and lays claim to him. 


Maggie
That’s my life except it’s worse. My friend who keeps jamming me is my gay roommate, and if that isn’t a W.T.F. moment, I’m not sure what is.
Fact: He went home with three yes, three of the guys I had been so sure were into me.
Fact: He’s really pissing me off. I mean, hello? I’m trying to get back in the saddle, but I’ll never manage to get a boyfriend before the age of fifty if he keeps this up.
Fact: Secretly, I wonder what it would be like if he weren’t gay. Why do all the hot, sweet, tender-hearted guys have to be gay?
Fact: My gay-dar needs a serious tune-up. 


Ry
The day I interviewed for the room to rent, everything changed. I knew I had met the girl, except there was one small problem: she didn’t want anything to do with men. I recognized a top-notch force field when I saw one. She’d been burned badly and didn’t want to deal with a heterosexual guy as a roommate. I could’ve turned around and found another place to live, but I wanted to live there with her.
So I had to go undercover.
Fact: I’m in love with my roommate.
Fact: I’m a likely candidate for carpal tunnel surgery since all the action I’ve had for the past year has been my hand.
Fact: She’s going to hate me if I come clean now.
Fact: I’m not giving up. Which means I’ll just have to continue to run defense until I figure out a way to get Maggie to see the real me.
The me that loves her.
The me that would never do her wrong.
Until then, I’ll keep running off every guy who shows any interest.
Until then, I’ll continue to Clam Jam.

Bogtag: NOPE

Det er så længe siden, jeg sidst har lavet et tag på bloggen, så da jeg så dette hos Malene, vidste jeg bare, at det var et, jeg måtte besvare. Det oprindelig tag kan findes her.

1. NOPE slutning: En bog, der fik dig til at NOPE, enten i benægtelse, raseri, eller ganske enkelt fordi slutningen var dårlig.
Det sker ret jævnligt, nok mest i thrillers, hvor der lige er 20 sider for meget. Ellers vil jeg nævne Falling Into Us af Jasinda Wilder, som bare generelt var én stor skuffelse. Det er og to i en serie, hvor den første ellers var ret god, så det var lidt ærgerligt.

2. NOPE hovedperson: En hovedperson du ikke kunne lide og som drev dig til vanvid.
Det må være Cath fra Fangirl. Hun var simpelthen så ynkelig og patetisk. Nej, nej, nej.

3. NOPE serier: En serie der viste sig at være en stor stak NOPE, efter du har investeret så meget tid og energi på den, eller en serie du gav op på, fordi den simpelthen ikke var det værd.
Game of Thrones. Jeg har lært mig selv meget bedre at kende, og må bare erkende, at fire bøger er, hvad det blev til for mig. Men hey! Det er da også ca. 3000 sider, jeg har læst, så det er vel ikke så galt…

4. NOPE populært par: Et “ship” du ikke støtter. 
Det her er taget fra tv-serien, men Damon og Elena fra The Vampire Diaries. Jeg var altid team Stefan, indtil jeg opgav serien inde midt i sæson fem eller seks…

5. NOPE plot twist: Et plot twist du ikke så komme og ikke kunne lide.
Hmm. Jeg er okay med det meste, så længe det bare giver mening. Et af dem, jeg husker bedst, som jeg dog ikke var fan af, var i Full Measures. Ikke fordi, det ikke gav mening, det var bare slet ikke det, jeg havde regnet med, og jeg blev lidt undervældet.

6. NOPE hovedpersons beslutning/handling: En karakters beslutning, der fik dig til at ryste på hovedet.
Todd fra The Knife of Never Letting Go står overfor et valg på et tidspunkt i bogen. Omkring halvvejs, hvis jeg husker rigtigt (det er et par år siden, jeg læste den). Han traf virkelig den gale beslutning, og jeg tilgav ham aldrig rigtigt, og har nægtet at læse videre i serien af den grund.

7. NOPE genre: En genre du aldrig kommer til at læse.
Jeg tror ikke, der som sådan er noget, jeg ikke vil røre ved, men den genre, jeg har det strammest med, er nok såkaldt high fantasy. Det, eller historisk fiktion.

8. NOPE bogformat: Bogformater du hader og undgår at købe, indtil den udkommer i en anden udgave.
Underligt spørgsmål haha. Men mass market paperbacks. Med mindre jeg er i en lufthavn og har glemt alle former for læsemateriale (dvs. inkl. telefon)…

9. NOPE trope: Et trope, der får dig til at nope.
20-årig millionær (der forresten har både firma, dyre biler og et par privatfly) får ny, ung, smuk og naiv sekretær. De indleder et seksuelt forhold og benægter deres følelser indtil side 350, hvor de bliver gift og får et barn. Tak, men nej tak.

10. NOPE anbefaling: En bog der er super hyped og bliver anbefalet i stor stil, som du nægter at læse.
Uh, der er mange. Ikke så meget fordi jeg nægter at læse dem, men fordi de bare ikke virker til at være noget for mig. Mistborn serien, A Court of Thorns and Roses, The Darkest Minds

11. NOPE klicheer/pet peeves: En kliche eller litterær pet peeve, der altid får dig til at rulle med øjnene.
Den der med at hovedpersonen har holdt vejret uden at opdage det… Can we just not?

12. NOPE kærlighedsinteresse: En kærlighedsinteresse, der ikke burde eksistere/en karakter, du ikke synes burde have været en mulig interesse.
Gideon Cross fra Crossfire serien, men især i tredje bog, Entwined with You. Den tog det bare alt, alt, alt for langt! Man går altså ikke rundt og gør den slags ting, bare for at beskytte en, man “elsker”…

13. NOPE bog: En bog der ikke burde eksistere.
Her er jeg nok temmelig meget på tværs, men The Perks of Being a Wallflower var jeg utrolig lidt begejstret for. Den var så kedelig!

14. NOPE skurk: En uhyggelig skurk/modstander du ville hade at støde på og ville få dig til at løbe i den modsatte retning.
Hvem gider dog møde en skurk i det hele taget? :P Jeg ville da faktisk ret gerne være fri for at rende ind i Gollum…

15. NOPE dødsfald: En karakters dødsfald, som stadig generer dig.
Kyle Calloway er den første, jeg kommer i tanke om. Kyle er Coltons bror og Nells kæreste i bogen Falling into You. Så døde han. Det er hele præmissen for bogen (som i øvrigt er rigtig god!), men jeg blev ret trist, da jeg læste om det, og så er det da egentlig også noget underligt noget, nu hvor jeg tænker over det, at en kærlighedshistorie skal bygge på et dødsfald.

16. NOPE forfatter: En forfatter, du har haft en dårlig læseoplevelse fra og ikke læser mere af.
J. Daniels. Efter at have læst Where I Belong er jeg sikker på, jeg ikke skal læse flere af hendes bøger.

Tirsdagste #14

[Indlægger indeholder billede samt omtale af en bog modtaget til anmeldelse]

De sidste par dage herhjemme har været sløve. Jeg har været noget så træt, og det har føltes, som om der har været en forkølelse på vej. Indtil videre har den heldigvis ikke ramt (7-9-13!). Det er også årsagen til, at jeg ikke har fået lavet så meget håndarbejde. Jeg har mest bare set serier og fokuseret på det, uden at have noget i hænderne. Udover at se Good Witch, så har jeg også været igang med at se Six Feet Under sammen med S. Vi er ved femte og sidste sæson, så nu er der ikke meget tilbage. Så må vi se, hvilken serie vi så har lyst til. Vi har snakket lidt om at se Sopranos, fordi ingen af os faktisk har set den, og det er vist sådan en, man bare bør se.

I min kop denne tirsdag er der en af mine nye yndlingsteer. Jeg smagte den første gang for nyligt, og den er virkelig bare himmelsk. Det er en lakrids-chili te fra Fru Rønne. Det er en urtete, som skal brygges på 98 grader varmt vand og trække i 5-7 minutter, men får den mere end det, så går det også. Det er en af de teer, vi altid skal have herhjemme fremover, for den er virkelig, virkelig god. Det eneste er, at man skal passe på, når man dufter til den, for den går direkte i næsen og får en til at nyse…

Jeg er igang med at læse Resten af mig, som er en bog jeg har fået til anmeldelse af Palatium. Den er indtil videre rigtig god, men jeg har hørt, at den slutter ret brutalt, så nu må vi se… Ellers læser jeg også stadig lidt digte og jeg er også igang med Marbles, som er en graphic novel, tror jeg, som jeg så en anbefale på Instagram. Jeg kan desværre ikke huske hvem. Den er rigtig fin og er en biografisk fortælling om en kvinde, der bliver diagnosticeret med bipolar lidelse. Den er skrevet rigtig sjovt, så på den måde er det en opmuntrende fortælling, selvom man måske nok kunne have forventet sig noget andet.

Hvad drikker du for tiden? Og hvilke tv-serier, synes du er “klassikere”?