Zentangle – Vilde dyr + mini

Zentangle (Mini) – Vilde dyr – Dina Vanessa Liamson

Anmeldereksemplarer fra DreamLitt.

Som jeg har fortalt om før, så elsker jeg at være kreativ. Det kommer til udtryk på mange måder; hækling, strik, klippe-klistre og farvelægning. Senest har jeg afprøvet de to nye zentangle malebøger fra DreamLitt. De er kommet i to udgaver, en der er mere simpel end den anden. Det er en idé, jeg er ret stor fan af. Så kan man selv sidde og farvelægge i den ene, og lade et barn tegne i den anden. Virkelig fin idé.
Jeg har fulgt Dina på Facebook længe, så motiverne var ikke helt ukendte for mig. Jeg elsker hendes stil. Desværre må jeg efter at have tilbragt noget tid med bøgerne konstatere, at de egner sig bedre til at hænge op på væggen end til at farvelægge. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg brød mig ikke om dem. Jo, i sort/hvid. Jeg synes bare ikke, der er nok rum at farvelægge i dem. Der er alt for mange sorte streger, til at jeg for alvor morer mig. Og det er ens for begge bøger. Det ærgrer mig virkelig, for jeg havde glædet mig længe til at få dem i hænderne.
Jeg er super taknemmelig over at have fået lov at prøve dem, og selve kvaliteten af bøgerne fejler da heller ikke noget, den er rigtig fin. Papiret er tykt, og bagsiden af tegningerne er blank, så man kan tage dem ud og hænge op, og man får heller ikke ødelagt motiver, fordi en tusch bløder igennem.
Alt i alt nogle rigtig fine bøger, som bare ikke levede op til det behov jeg personligt har, når jeg sidder og maler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *