Wish You Were Here

Wish You Were Here – Renée Carlino – 320 sider

Hvis du elsker instalove, så er dette bogen for dig
Jeg brød mig ikke om den her bog. Der var så meget instalove, at det var til at blive helt dårlig over. Det var alt, alt for meget. I starten gør bogen meget ud af at fortælle, hvor “standoffish” Charlotte er, men så snart hendes øjne falder på Adam, så er hun så forelsket, at hun kunne flyve! Og det er ikke alt; der er nemlig også en snert af noget trekantsdrama, hvor hun er sammen med en anden fyr, som hun også er lidt lun på. Ja undskyld, men så er man altså ikke “standoffish,” som bogen ellers antyder.

Udover, at det var urealistisk så forelsket hun blev så hurtigt, så irriterede det mig også, at der skulle en anden fyr ind over. Og faktisk optog han langt over halvdelen af bogen. Han var rigtig sød, så det irriterede mig ud over alle grænser, at Charlotte behandlede ham sådan.

Så var der også de små fejl i bogen. Eller, jeg antager, at det var fejl. Charlotte og hendes veninde Helen, som også fylder en del i bogen, går i byen kl. 22. 23.30 er Helen så fuld, at hun knap kan stå på sine ben. Jeg er med på, at de drikker en del, men det tager altså lidt tid at blive så fuld. En lille detalje, som egentlig ikke generede mig, men for mig siger den en del om den her bog.

Jeg havde hørt, at dette ville være en bog, hvor man ville græde mange tårer. Jeg fik ikke engang våde øjne. Jeg var ret ligeglad med, hvordan den sluttede, for jeg kunne slet ikke finde den der connection med personerne, udover lige “reservefyren.” Det var virkelig en skam.

Det, der til gengæld trak bogen op for mig, var alle de fine beskrivelser af Adams kunstneriske værker. Jeg kunne virkelig se dem for mig. Og så var der også flere sjove linjer i bogen. Renée Carlino er ikke en dårlig forfatter. Det var bare denne historie, der slet ikke fungerede for mig.

Hvis man kan lide en bog, der er skrevet godt og ikke hader instalove lige så meget som jeg, så er det her helt sikkert en bog, man vil elske. De to stjerner får den for hhv. sproget og humoren.

Charlotte has spent her twenties adrift, floating from interest to interest, job to job, and guy to guy, searching for a spark but never quite finding it. All she knows is that she won’t discover it working as a waitress at a pies-and-fries joint in Los Angeles or living with her fun but aimless best friend in a tiny apartment in the Arts District.
Then Charlotte collides with Adam, a gorgeous and soulful painter who seems just as lost as she feels. Their instant connection turns into a midnight drink… and a whirlwind night of champagne, Chinese food, and the kind of conversation that only happens in romantic comedies. But the next morning, Adam gives Charlotte the cold shoulder, leaving her confused and hurt—and wondering if the few odd moments between them the night before were red flags in disguise.
Months later, Charlotte hasn’t been able to shake Adam, so she decides to find out what happened the morning after their magical night together. This fateful decision rewrites their wild love story, but what Charlotte doesn’t know yet is that the ending has already been written.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *