Secret Santa 2017

Så er det blevet den tid på året igen. Efteråret er godt igang, og julen nærmer sig for alvor. Det betyder også, at det er blevet tid til Secret Santa! En leg, Frk. Hyms startede for et par år siden, og som jeg har fået lov at køre videre.

Det går ud på, at man bliver Secret Santa for en anden person, som også elsker bøger. Man skal så købe (mindst) en bog og sende til den anden person. Men det er ikke nok bare at købe og få leveret til modtageren! Den skal hjem forbi dig og kæles og kræses om og gerne pakkes ind. Det betyder, at der skal andet end bogen med i den pakke, du sender til modtageren. Det kan være juleslik, bogmærker eller måske et par vanter, du selv har strikket. Du må gerne være kreativ!

Det plejer at være rigtig hyggeligt at få en lille julegave fra en anden bogelsker. Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så skal du gøre følgende:

1. Sende en mail til mig på ireneejensen@hotmail.com senest d. 15. november med følgende oplysninger:

  • Navn og adresse samt URL til blog/twitter/goodreads/instagram (gerne alle!)
  • En liste med 10 bøger, som du virkelig har elsket
  • En liste med minimum 10 bøger, som du godt kunne tænke dig at læse (og her er det vigtigt at det ikke kun er nye bøger – variation er vejen frem) – en ønskeliste på Goodreads, Amazon eller Saxo kunne også være et bud
  • En liste over genrer/forfattere/bøger du virkelig ikke kunne tænke dig at læse
  • Desuden må du gerne skrive, hvis du er allergisk overfor noget eller ikke bryder dig om noget, i tilfælde af at din Secret Santa sender slik/chokolade/nødder/andet
  • Andet, du finder vigtigt at fortælle om dig selv (specielle interesser f.eks.)
2. Et par dage herefter vil du så modtage en mail med din Secret Santa samt dennes svar på ovenstående liste. Herefter har du indtil d. 10. december til at finde den perfekte gave og få den sendt af sted.
  • Det er selvfølgelig vigtigt at personen har pakken inden juleaften for ellers går pointen jo lidt af.
  • Vedlæg gerne en lille hilsen så man kan se, hvem man har fået pakke fra.
  • Pakken må max koste 150 kr. PLUS PORTO
    • Det er jo desværre virkelig dyrt at sende pakker i Danmark, men tjek gerne, om det kan blive billigere gennem DBA eller GulogGratis. DAO kunne også være en mulighed.

Hvis der er noget, du er i tvivl om, så skriv endelig. Og ellers så fortæl det endelig videre, så vi kan få delt en masse jule- og bogglæde med hinanden :)

16 thoughts on “Secret Santa 2017

  1. Ea Reply

    Fedt at du har taget teten op 😄📚❤️🎁🎄

    Jeg troede ikke det blev til noget i år 😕 Så jeg er SUPER glad for at du har valgt at føre traditionen videre 😄 Det var monster hyggeligt at være med sidste år 😄

    Glæder mig til at være med igen i år 😄❤️📚🎁🎄

    • Irene Post authorReply

      Jeg er glad for, I er så glade for det :) Fedt, at du vil være med. Jeg glæder mig godt nok også!

  2. Karina Reply

    Det er så hyggeligt med Secret Santa ☃️🎅🏻🤶🏻 Jeg får snart sendt en mail afsted til dig 😊 Skal bare lig være færdig med alle listerne først 😊😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *