Resten af 2014-TBR

Det virker så voldsomt at skrive “resten af 2014!” Men det er jo altså sådan, det er. Der er 4½ måned tilbage af året. Jeg har en ret voldsom læseliste parat, og målet er, at komme gennem dem alle. Jeg ved godt, at det måske ikke sker, men jeg vil gøre et hæderligt forsøg!

bras 001Bøgerne på billedet – og dermed min tbr – er følgende:

Niceville, 101 Fairytales (Brd. Grimm), Poison Study, Throne of Glass, Neverwhere, 1984, Delirium, Saving June, Shutter Island, The Passage, Sookie Stackhouse 1+2, The Wedding, The Girl You Left Behind, The Knife of Never Letting Go, Rum, Mount København, Teen Angst? Naaah…, Alle mine søstre, The Nightmare Affair, Samme dag-næste år, Mini Shopaholic, Engle, The Two Week Wait, Secret, The Year of Our War, How I Live Now, Men I’ve Loved Before og Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et Ikea skab.

Jeg kommer ikke til at kede mig! For ved siden af de her bøger, så lovede jeg jo mig selv, at jeg skulle have læst Vampire Academy færdig i år, og der mangler jeg to bøger, og samtidig vil jeg godt videre i Black Dagger Brotherhood serien med 2-3 bøger. I alt kommer jeg så op på 34 bøger.

Men øhm… Så har jeg gået lidt amok på netgalley og edelweiss på det seneste, så jeg har også omkring 12-13 ebøger, der skal læses og anmeldes. Nå! Men 2/3-del af året er jo næsten gået, og jeg har indtil nu fået læst 90 bøger, og jeg når jo lidt mere inden august er omme – måske fem! Dvs. jeg på fire måneder teknisk set burde kunne nå 47,5 bog! Og jeg har omkring 46-47 stykker. Så det burde faktisk kunne gå lige op! Selvom et par readathons måske også bliver nødvendige ;)

Hvilke læseplaner har I for resten af året? Er der nogen af de her bøger, jeg bør læse nu?

16 thoughts on “Resten af 2014-TBR

  1. Louise H. Reply

    Hold da op, det er en kæmpe stak du skal igennem! Det er lidt mere end det jeg har lovet mig selv for resten af 2014 (hvilket egentlig er at komme igennem alle mine ulæste bøger… p.t. er den kun på 10 stykker :p)

    • Irene Post authorReply

      Det er netop antallet af mine ulæste bøger, som jeg forsøger at reducere antallet af. I skrivende stund er der 191! :O *gisp*

  2. Rikke Reply

    Jeg kan slet ikke komme over, at du kan overskue at tænke så langt frem :D Jeg tager altid en bog af gangen, og selvom jeg godt kan have en ‘mental læse-liste’ er den sjældent længere end 3 bøger el.lign. :D

    • Irene Post authorReply

      Jeg har ikke alle mine bøger hos mig, og det er så dem her jeg har valgt at have hos mig, så det er derfor. Holder mig nok heller ikke til dem her, jeg plejer gerne at nuppe lidt andet imellem :P

  3. Den lille Bogblog Reply

    Der er mange gode bøger i de stabler, så det kan du godt glæde dig til :-)

    Personligt er jeg ret begejstret for den samfundskritiske ‘1984’ og den hyggelige ‘Niceville’. ‘The Knife of Never Letting Go’ læste jeg for nylig, og den var svær at lægge fra sig, når man først var begyndt! Nu har jeg bestilt resten af serien, så jeg kan læse dem i løbet af efteråret. Jeg er normalt ikke til chick lit, men jeg synes faktisk, at ‘Mini shopaholic’ var meget sød.

    Jeg har inddelt en del af min læsning i temaer i år, så i september skal jeg læse noveller, i oktober står den på horror & gys, i november er det tid til Anne Rice-bøger, mens december er lidt uafklaret. Og så skal jeg have afsluttet nogle flere serier :-)

    God læsning!

    • Irene Post authorReply

      The Knife har jeg efterhånden hørt en del blandet om, så nu er jeg blevet helt spændt på den!
      Niceville ved jeg ikke, hvornår jeg når, for jeg skal nemlig læse Farven lilla den her måned, og filmene minder om hinanden, så mon ikke også bøgerne gør?
      Og jeg eeeeelsker Shopaholic! Den her har jeg så ikke fået læst, og jeg har lige set, at der kommer en ny, så jeg skal lige nå at have den her med inden da.

  4. Nikoline Reply

    Fantastisk at du formår at tænke så langt frem med din læsning. Selv vælger jeg bog efter humør og lyst, selvom jeg da gør mig tanker om bøger, som jeg gerne vil have læst inden alt for længe.

    • Irene Post authorReply

      Som jeg også skrev til Rikke, så er dette de bøger, jeg har hos mig lige nu. Jeg vælger også efter humør og lyst, derfor er den her stak også meget blandet, så jeg er dækket ind til hvad jeg nu end måtte have lyst til.

  5. Bente Reply

    Sikke en masse bøger, du allerede har læst – og en pæn stak du skal nå endnu!

    Niceville og Samme dag næste år er to skønne bøger :-)

    • Irene Post authorReply

      Hehe, ja, har nok også taget munden for fuld ;) Jeg glæder mig også rigtig meget til lige præcis de to!

  6. Sidsel Reply

    Sikke mange gode bøger :) jeg har læst niceville, poison study og the passage. Det er alle gode bøger, glæd dig især til ‘the passage’, den synes jeg var rigtig god, men også meget speciel.

  7. Michelle Reply

    Jeg vil sige at The Passage og måske og lidt Throne og Glass er nogle jeg absolut næsten slugte på kort tid. The Passage holdt mig oppe på lange nætter og Throne of Glass hang ved mig længe efter jeg havde læst den.

    Men hold da op det er mange bøger du vil nå igennem. Jeg tør slet ikke sætte mig sådan et mål for hvis jeg sætter en stak jeg skal læse begynder min læselyst straks at vil på afveje for at finde noget andet at læse. Jeg har dog forøget mit læsemål fra 40 til 50 bøger for hele året, så det satser jeg på at nå.

    • Irene Post authorReply

      Jeg er nervøs ved Throne of Glass, for jeg har prøvet en af novellerne, og den var mega kedelig :D Men nu prøver jeg alligevel.

      Jeg vil også bare blive glad, hvis jeg når igennem alle dem :)

  8. Ingrid Reply

    Rum kan du godt vente med at læse for den er stærkt overvurderet. Jeg troede den ville være fantastisk, men blev slemt skuffet. Så vent med den til sidste øjeblik :-)

    Delirium synes jeg var rigtig rigtig god og den kan du godt glæde dig til at læse :-)

    • Irene Post authorReply

      Det synes jeg faktisk, jeg hører de fleste danskere sige. Underligt nok, for US og UK virker så begejstrede :D

      Den vil jeg glæde mig til!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *