Readathon tag

Dette tag er lavet af Jeanette og jeg tagger alle jer, der skal være med i Dewey’s readathon lørdag d. 28. april.

1. Hvor skal du læse henne?
Det skal jeg derhjemme, men der bliver også lidt transport undervejs, så der forventer jeg at høre lidt lydbog. Forhåbentlig bliver vejret til at kunne sidde lidt udenfor.

2. Har du været med før?
Ja, det her bliver min 9. gang!

3. Læse alene eller sammen med andre?
Sidste år fik jeg lokket S til at være en lille smule med, så det prøver jeg igen. Han skal altså bare læse Turtles All the Way Down  ;)

4. Holder du dig vågen alle 24 timer?
Nej. Absolut ikke. Jeg får det dårligt af at være vågen så længe, så det gider jeg ikke. Jeg er begyndt at stå ret tidligt op i stedet, så jeg tænker, at jeg står op ved 5-tiden om søndagen, så har jeg stadig masser af timer foran mig, hvor jeg kan læse.

5. Har du planlagt hvilken bog/hvilke bøger du skal læse?
Ikke som sådan, nej, men jeg fik nogle ret lækre bøger i fødselsdagsgave af fødselsdagsbogklubben (tak Sabrina og Michaela!), som jeg tror bliver min stak. Der er bl.a. to digtsamlinger imellem, og generelt bare bøger, jeg virkelig længe har villet læse. Så det er min umiddelbare plan, at tage af dem.

6. Kom med et gæt på, hvor mange sider du får læst?
Normalt ligger jeg på 800-1000, men jeg går bare efter 300 sider denne gang. Jeg læser langsommere for tiden, fordi jeg har holdt meget læsepause de sidste par uger, og så vil jeg gerne bare tage den lidt med ro. En enkelt bog regner jeg dog med. Så må vi se, om jeg orker mere end det :)

7. Hvad glæder du dig mest til?
Stemningen. Twitterchats. Det tror jeg næsten, er det bedste.

8. Hvilke snacks er *must haves* til readathon?
Mango. Altid. Mango og vindruer. Jeg leger lidt med tanken om at holde et sundt readathon i år, men det er måske en dårlig idé… ;)

9. Har du et godt readathon tip, du vil dele med andre?
Det er, hvad man gør det til. Lad være at stresse. Bare hyg dig og hav det sjovt. Og tag endelig del i det sociale aspekt, det er det, der gør det hele så specielt.

10. Følger du andre deltagere på sociale medier undervejs?
Ja. Alt for meget faktisk. Men det er det, der gør det hyggeligt for mig. Jeg er mest på Twitter og inde i den danske readathon gruppe på Facebook, samt Instagram, men jeg kommer helt sikkert også til at irritere mine venner på Snapchat med masser af billeder af de samme bøger.

Jeg glæder mig meget til at være med, og håber I har lyst til også at besvare det her tag, så jeg kan lære lidt om jeres readathon-vaner.

3 thoughts on “Readathon tag

  1. Pingback: Hvad skal jeg læse til readathon – nu som tag | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge