Projekt Clear Your Bookshelf – oktober 2017

Selvom der er gået over halvdelen af måneden, så har jeg altså ikke droppet det her skøre projekt endnu. Det er bare, ahem, lettere forsinket på bloggen. Jeg må erfare, at det, der er et vildt hyggeligt lys herhjemme, bare ikke fungerer på billeder :P Det vidste jeg jo egentlig godt, men sådan er der så meget.

Nå, bøgerne fra sidste omgang var jo Egernfolket, The Thief of Time og Se på mig. Hvordan er det så gået, spørger I?

Det kommer an på øjnene, der ser! For jeg synes det er gået glimrende… I den forstand at jeg er blevet skarpere på, hvad jeg gider og ikke gider læse. Og desværre for bøgerne her, så gad jeg slet ikke læse dem :/ For første gang tror jeg dog, at jeg snyder lidt og beholder The Thief of Time på reolen og kasserer de andre. Jeg kan simpelthen ikke nænne at skille mig af med den endnu.

Og så til de nye bøger:

Will Grayson, will grayson har jeg allerede læst og elsket (yay!), Den grønne mil er jeg igang med at høre som lydbog og så er der en stor og tung bog, der indeholder nogle af H.P. Lovecrafts historier. Her er planen, at jeg skal læse de fire af dem, og det er jo ret perfekt her op til Halloween.

Alt i alt føler jeg mig meget mere ovenpå denne måned – eller det, der er tilbage af den ;)

2 thoughts on “Projekt Clear Your Bookshelf – oktober 2017

  1. Den lille Bogblog Reply

    Sejt! Jeg kunne godt lide Den grønne mil (og det er en af de få King-bøger, der er lavet en ordentlig film over). Glæder mig til at høre din mening om Lovecraft-historierne. Elsker hans verden, men historierne er ind imellem skrevet i et ret svært og syret sprog.

    • Irene Reply

      Den fungerer virkelig også godt som lydbog, synes jeg :) Meget fængslende historie, tøhø!
      Åh nej, nu bliver jeg helt nervøs :P Men jeg er spændt på at læse Cthulhu, som jeg faktisk kun kender af navn…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *