Bogforum 2017 – fredag

Indlægget indeholder reklame; Jeg har modtaget en goodiebag fra Arnold Busck.

Så blev Bogforum skudt i gang i går. EN-DE-LIG! Jeg havde lokket S med, og det var bare så hyggeligt.

Efter at have fået lidt mad, startede vi ud med at høre en faglig debat omkring kulturpolitik. De to kandidater, som var fra hhv. Alternativet og DF, var ret enige, så der var ikke så meget drama ;)

Efter det gik vi lidt rundt og kiggede på de forskellige stande, jeg fik hilst på en masse mennesker og vi orienterede os lidt ekstra i programmet. Vi har nede og høre oplæg med Thomas Korsgaard, som har skrevet “Hvis der skulle komme et menneske forbi.” Det var et rigtig fint oplæg og jeg vil gerne læse bogen på et tidspunkt.

Jeg var også forbi Arnold Busck og hente den fineste goodieback!

Sammen hørte vi også Lea Korsgaard fortælle om fake news, hun er en rigtig god formidler. Bagefter skulle jeg have hørt Frederik Backman, men det var desværre aflyst :/ I stedet gik vi rundt og shoppede lidt ved standene og jeg kan allerede nu afsløre, at det er blevet til væsentligt mere end sidste år ;) Jeg skal nok vise tingene frem i næste uge, når jeg er kommet helt hjem og har fået set lidt mere på dem.

I dag glæder jeg mig mest til at skulle høre Paula Hawkins og Adam Silvera. Hvad ser I mest frem til i dag?

Har du tilmeldt dig Secret Santa 2017?

Har du husket at få sendt din tilmelding afsted til Secret Santa? Hvis ikke, så læs mere om det hele her.
Kort sagt går det ud på, at man sender en bog og lidt andet hyggelige juleting til en anden bogelsker, ligesom man også selv får en pakke. Det er smadderhyggeligt!

Husk, at du skal have sendt din tilmelding afsted senest d. 15. november, hvis du skal nå at være med :)

Dagbog til min hjerne

Dagbog til min hjerne – Laura Eidnes Bregnhøi – 228 sider

En humoristisk roman, der desværre ikke levede op til forventningerne
Nogle gange læser man en bog, der går tæt på, og så gør det ondt. Andre gange bliver man vred. I dette tilfælde blev jeg frustreret.

Bogen er fortalt igennem Rakels breve til sin hjerne og formatet er ret godt fundet på. Det er både sjovt og underholdende, og det gør det let at se den udvikling, der sker med hendes helbred. Brevene er både fyldt med afmagt og vrede, men også humor. Jeg tror, jeg ville kunne lide Rakel, hvis jeg mødte hende i virkeligheden.

Desværre stopper det også her. Der er blevet slået større brød op, end der kan bages. Det falder til jorden for mig, fordi der er så mange ting, jeg ikke synes passer. Det praktiske f.eks. Mødet med lægerne, omtalen af den psykiatriske skadestue, Rakels egen sygeplejerske. Det spillede på klicheerne, og det ærgrede mig. Her var der en oplagt mulighed for at sætte dele af (velfærds)samfundet under lup, og så fejler det.
Den del, der handler om Rakels følelser og tanker er meget svær at kommentere på, for det kan sagtens være sådan, det føles for nogen.

Der er ikke så mange personer, der har en fremtrædende rolle i bogen, men et par stykker er der da. Rakels mor og hendes håndtering af det hele er ok, men ikke mere end det. Hun kunne i min optik godt have været mere synlig. Hvor meget hun har været til stede udenfor det, Rakel skriver om, er jo svært helt at vide, men jeg fik ikke indtryk af, at det var meget mere end det, vi hører om.
Vennerne og Rakels kæreste kunne virkelig også godt have taget sig mere sammen, men igen er det jo fortalt gennem Rakels briller, og det kan sagtens være, de var en større støtte, end hun følte det.

Generelt blev jeg bare rigtig skuffet. Jeg havde smuglæst lidt i bogen inden jeg lånte den på biblioteket, og faldt for humoren. Desværre var det en af de få ting, der virkelig fangede mig, og jeg ser tilbage på bogen med mere eller mindre skuffelse.

Rakel på 22 år har slået hovedet. Hun skal ligge i sengen i en uges tid, så går det over igen. Det siger lægen. Men pludselig har hjernen fået sit eget liv, ugen er blevet til flere måneder, og Rakel får en depression. Hun er desperat efter at få sin gamle hjerne tilbage. Ikke kun, fordi hun ikke er typen, der bliver psykisk syg, men også fordi hun har en uafsluttet sag, der skal ordnes, når hun bliver rask. HVIS hun bliver rask … Hun skal bevise over for sig selv, at hun er værd at redde.

Readathon med Plusbog

I morgen afholder Plusbog readathon fra kl. 12 til kl. 16. Fire timer. Knap så intenst som 24 timer, men så er det lettere at holde koncentrationen. Selv regner jeg med at deltage alle fire timer. Jeg har ikke rigtig så mange snacks parat, men en kande te påtænker jeg dog at få mig. Det gør jeg jo snart sagt hver dag :) Bogen er også parat, jeg skal nemlig læse videre i Som pesten af Hanne-Vibeke Holst, som er noget af en moppedreng. Den er rigtig god og spændende, så jeg håber at nå et godt stykke videre i den.
Jeg regner med at lave et lille opsummeringsindlæg i morgen, bare for lige at fortælle om, hvordan det gik.

Skal I være med, og hvad skal I læse?

Godnathistorier for rebelske piger – 100 fortællinger om exceptionelle kvinder

Godnathistorier for rebelske piger – 100 fortællinger om exceptionelle kvinder – Elena Favilli og Francesca Cavallo – 230 sider

Anmeldereksemplar fra People’s Press.

En fantastisk bog om alle de fantastiske kvinder
Jeg er så lykkelig over at have læst den her bog. Alt ved den er bare fantastisk. Lige fra det tykke omslag til illustrationerne og de mange fine historier.

Bogen indeholder, som titlen også fortæller, 100 forskellige fortællinger. Og de er virkelig fantastiske. Der er en utrolig stor diversitet i de kvinder, der bliver fortalt om. Det er lige fra Kleopatra til Yusra Mardini. Der er kvinder fra enhver tid og kultur. Der var virkelig tænkt over, at der var repræsenteret lidt af hvert, og det varmede virkelig mig hjerte.

Det er klart, at med 100 forskellige fortællinger, så kan de ikke alle være lige interessante, men det er nok mest af alt et interessespørgsmål. Jeg oplevede i hvert fald, at jeg pludselig var dybt imponeret over både arkæologer og astronauter. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg begyndte på bogen.
Hver fortælling fylder en lille side og på modstående side er der en tilhørende illustration. De gør noget rigtig godt for bogen, og er både fyldt med farve og mod. Der er 60 forskellige kunstnere, der har illustreret de 100 kvinder, og de har virkelig gjort det godt. Jeg er sikker på, at de nok skal fange ethvert barn.

Jeg synes, det er så fin og fantastisk en bog, at alle fortjener at få den læst højt, eller læse den selv. Ikke kun piger, men i lige så høj grad drenge. Vi taler så meget om store personligheder, om folk der ændrede verden i større eller mindre grad, og her har vi en bog, der kun fokuserer på kvinderne. Det er fantastisk. Hvordan forfatterne har båret sig ad med at udvælge de 100 kvinder, det har jeg virkelig ingen anelse om.

En absolut exceptionel bog, om exceptionelle kvinder, som du bare ikke må gå glip af!

100 fortællinger om 100 exceptionelle kvinder fra hele verden, der har drømt stort og har bidraget til at gøre verden til et bedre sted.  
Godnathistorier for rebelske piger genopfinder eventyret og inspirerer piger overalt til at gå efter deres drømme. 
Mød Kleopatra, Astrid Lindgren, Coco Chanel, Aung San Suu Kyi, Michelle Obama, Malala, Marie Curie og mange flere enestående kvinder med exceptionelle liv.

Husk Secret Santa

Et lille reminder-indlæg om, at der stadig er åbent for tilmeldinger til dette års Secret Santa. Tilmeldingen er åben indtil d. 15. november, og du kan læse mere om, hvordan du tilmelder dig her. Så hvis du også har lyst til at modtage en hyggelig og julet bogpakke i løbet af december, så synes jeg da bare, du skal skynde dig ind og være med :)

Den dag jeg glemmer

Den dag jeg glemmer – Adam Silvera – 319 sider

Gave fra Gyldendal.

En fin og let bog om et af livets store spørgsmål: Hvem er jeg?
Det er svært ikke at dømme en bog på dens cover. Man kan jo bare ikke lade være, vel? Det er også grunden til, at jeg ikke har læst Silveras bog før nu. Jeg bryder mig virkelig ikke om coveret. Overhovedet. Nu er jeg bare glad for, at jeg ignorede det og alligevel læste den.

Den første halvdel af bogen er lige langsom nok for min smag. Der var en masse om Aaron og hans venner, men hvor det skulle føre hen, anede jeg ikke. Jeg kedede mig ikke, men jeg manglede lidt mere handling. Heldigvis blev der gjort op med det fra omkring halvvejs i bogen, hvor der virkelig begyndte at ske en masse. Der kom en masse små twists, som skruede tempoet i vejret. Jeg gættede de fleste af dem et par sider før de skete, men ikke mere end at det gjorde noget.

Persongalleriet er veludviklet og der er masser af forskellige mennesker repræsenteret, men uden at det på noget tidspunkt kommer til at virke kunstigt. Jeg kunne særligt godt lide Thomas, som også fylder en del i bogen. Til gengæld fik jeg ikke helt nok at vide om Genevieve til at danne mig en holdning. Hun kunne godt have fyldt mere i bogen, synes jeg.

Skrivestilen var lidt speciel, synes jeg. Der var gjort meget ud af at fortælle virkeligheden, som Aaron så den, og det virkede faktisk. Man så det hele gennem hans briller, og jeg synes bestemt man kunne mærke, at det ikke var et helt objektivt billede, man fik. Det er der sikkert mange meninger om, men personligt kunne jeg godt lide det.

Alt i alt var det en roman, som formåede at underholde og glæde mig, men det var også en fortælling om afmagt, identitet og skam. Jeg kan anbefale bogen, og jeg har selv høje forventninger til resten af Silveras historier.

Lider du af uønskede minder? Ring til Leteo Instituttet og hør mere om vores banebrydende erindringsbefriende indgreb!

Det er svært for den 16-årige Aaron at finde glæden ved livet efter farens selvmord. Med støtte fra sin mor og sin kæreste Genevieve er han dog langsomt ved at komme ovenpå igen.
Men da Genevieve rejser væk i et par uger, møder Aaron tilflytteren Thomas. Thomas gør ham glad, og efterhånden går det op for Aaron, at han er mere end bare en ven. Problemet er, at det blandt Aarons gamle venner slet ikke er i orden at have følelser for en anden fyr. I et desperat forsøg på at lukke ned for farens selvmord, vennernes svigt og sine egne følelser for Thomas, overvejer Aaron at lade sig indlægge på Leteo Instituttet. Også selvom det vil betyde, at han helt må glemme, hvem han i virkeligheden er.

Alt for mange hemmeligheder (Rosemary Beach #1)

Alt for mange hemmeligheder – Abbi Glines – Rosemary Beach #1 – 233 sider

En hyggelig sommer romance, der dog ikke er så original igen
Jeg har haft de første par bøger i den her serie liggende på Kirsten Kindle i uendelige tider. Vel nok siden jeg fik den. Det var blevet til en af de bøger, man havde sat sig for at læse, men nok aldrig fik gjort. Indtil nu!

Bogen mindede mig ret meget om Papirprinsessen, og det betød desværre, at jeg ikke kunne nyde den fuldt ud. Det er i virkeligheden slet ikke fair, for den her kom jo først ud på det amerikanske marked. Hvor Rush er opvokset med masser af penge, er Blaire vokset op under mindre velhavende kår. De omgås begge hinanden dagligt og “bor” sammen. De er forbundet igennem deres far/stedfar. De tre ting lænede sig så meget op af Papirprinsessen, at jeg havde svært ved at abstrahere fra det.

Når det så er sagt, så var det en hyggelig bog, som underholdt mig fra ende til anden. Serien hedder Rosemary Beach, så jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere strand, men det kommer sikkert senere hen i serien. Skildringen af det miljø, Blaire er tvunget til at flytte hen til, er der i hvert fald intet i vejen med.

Jeg blev hurtigt knyttet til personerne i bogen, og da bogen var slut, ville jeg gerne have mere med det samme. Jeg ville vide, hvordan det gik med Blaire og Rush (også selvom jeg faktisk allerede kendte til plottet i bog to). Jeg ville vide, hvordan det gik med alle bipersonerne.

Selvom handlingen ikke fangede mig helt vildt, var jeg alligevel glad for bogen. Den er hurtigt læst og har en rigtig fin charme, og derfor vil jeg også anbefale den. Særligt, hvis man ikke allerede har læst Papirprinsessen.

Hun er 19 år, hans stedfars datter og både uskyldig og naiv efter at have brugt det meste af sin ungdom på at passe sin syge mor. Og så er Blaire det eneste, der nogensinde har været forbudt område for 24-årige Rush. Han er charmerende, kan bruge frit af sin fars millioner og har en mor, der desperat higer efter hans kærlighed og aldrig sætter grænser, Tre grunde til, at Rush får alt, han peger på.

Da Blaires mor dør, må Blaire flytte fra et lille hus på landet og hjem til sin far og hans nye kone i et enormt hus i et rigmandskvarter. Kun for at finde ud af, at hendes far slet ikke er der, men er på kærlighedsferie i Paris. Tilbage i huset er Blaires stedbror Rush, søn af en rockstjerne, kynisk, nedladende, forkælet og så sindssygt lækker, at Blaire både irriteres og drages af ham.

Som sommeren går, ser Blaire til sin store overraskelse en helt anden side af Rush, og den gnistrende kemi mellem dem bliver sværere og sværere at ignorere. Rush bærer imidlertid på en mørk hemmelighed, der potentielt kan smadre alt, hvad Blaire nogensinde har troet på. Men kan hun nå at finde ud af, hvad han skjuler for hende, før forelskelse og begær opsluger hende, og der ikke er nogen vej tilbage?

Er YA en genre?

“Hvad læser du?” spørger min far.
“En ungdomsbog,” svarer jeg.

Således forløber en samtale ofte. Folk spørger, hvad jeg læser. Jeg svarer, at jeg læser en ungdomsbog. I virkeligheden er det jo hamrende upræcist. Er det en gyser, historisk fiktion, realisme eller måske science fiction? YA er ikke en genre, men en beskrivelse af en målgruppe. På en måde føler jeg faktisk nogle gange, at jeg (ubevidst) skal forsvare, at jeg læser en ungdomsbog. Jeg føler ikke, at det er “rigtig litteratur” i andres øjne, og derfor er det heller ikke “godt nok.” Det at svare, at jeg læser ungdomsbøger, det er gået hen og blevet en form for forsvarsmekanisme, kan man vel godt sige. Og derfor svarer jeg, som jeg gør. Det er jo i grunden dumt, for ungdomsbøger kan være præcis lige så gode og vigtige, som alle mulige andre bøger.

Hvorfor det er sådan, det ved jeg faktisk ikke rigtig. Måske bunder det i virkeligheden i usikkerhed – hvad nu, hvis andre ser ned på mig, fordi jeg læser noget letfordøjeligt litteratur? Men det er da bare så ligegyldigt. Jeg skal blive bedre til at ranke ryggen og sige, at jeg læser en dystopisk ungdomsroman. Så må folk tænke, hvad de vil. Jeg ville jo nok også sælge bogen lidt bedre, hvis jeg fortalte lidt om den, i stedet for at tale den ned og bare sige “det er en ungdomsbog.” Det er der ikke mange, der bliver specielt nysgerrige af.

Det jeg egentlig ville med det her indlæg, var bare at sige, at YA jo sådan set slet ikke er en genre. Der er mange, der bruger betegnelsen på den måde, mig selv inklusiv, men i virkeligheden dækker det jo mere over en målgruppe. YA ~ Young Adult/ung voksen. Der er jo både fantasy, kærlighed, sci-fi og thrillers.

PS. Indlægget herover har faktisk ligget skjult i kladdeform i over to år. Siden april 2015. Meget har naturligvis ændret sig siden da, men jeg synes alligevel, det fortjener at blive udgivet.

Dewey’s Readathon #8 – Efterår 2017

Indlægget opdateres løbende og indeholder sponsorerede bøger, disse er markerede.

Så er det den tid på året igen. Det er readathon weekend, så om små to timer går Dewey’s readathon igang. Hvis du ikke ved, hvad det er for noget, så kan du læse mere her. Kort sagt sidder der læsere over hele verden, og læser i 24 timer. Marathonlæsning er det nye sort ;) Det er tiende år i år, men for mit vedkommende er det ottende gang. Jeg har ikke været med hver gang de sidste otte gange, der har været lidt pauser undervejs.

De sidste to år har jeg ikke opdateret bloggen undervejs, men det vil jeg gerne vende tilbage til denne gang. Det er ikke sikkert, det bliver så meget, men bare lige et hej undervejs. Hvis du har lyst til at besøge mine tidligere readathon indlæg, så scroll ned i bunden af indlægget her, så er der en lille oversigt.

I går aftes fik jeg fundet bøger frem, som jeg tror, jeg vil læse. Jeg har det sidste stykke tid bestilt en masse hjem fra biblioteket, så det håber jeg at få læst en god del af. Og bliv nu ikke skræmt over min stak… Jeg kan slet, slet ikke nå at læse det hele! Det er bare mine valgmuligheder :)

Oppefra og ned er bøgerne Tempus Fugit af Kenneth Bøgh Andersen, som jeg scorede til en god pris for nogle år siden hos Sanne Bogorm. Det er den eneste korte bog, jeg har lagt i stakken, og egentlig mest fordi, jeg tror det er en godt og småuhyggelig bog, og det er jeg lige i humør til.
Næste bog er Førstelivet af Gena Showalter, som er et anmeldereksemplar fra HarperCollins. Den er mest med for at skabe variation.
Så har jeg Too Late af Colleen Hoover med i stakken, fordi jeg trænger til noget af hende, og det er den bog, jeg har mest lyst til at læse lige nu.
My True Love Gave to Me er min julebog, men jeg tror egentlig ikke, jeg får læst i den, måske udover en enkelt eller to noveller over morgenmaden i morgen tidlig, som står på hjemmebagte æbleskiver. Så hører det sig ligesom til ;)
H.P. Lovecraft bogen er med og ser stor og tung ud, men jeg vil egentlig bare gerne have læst Cthulhu historien i den. Jeg ved egentlig ikke engang, om den er særlig lang?
Dagbog til min hjerne faldt jeg over på Brønderslev bibliotek (hvor jeg forresten er i virksomhedspraktik lige nu!) og så kom jeg til at stå og læse lidt i den, så den er røget med hjem. Den virker ret sjov og så har den en rigtig frisk lyserød forside ;)
The Collected Stories af Amy Hempel så jeg anbefalet til fans af Gray’s Anatomy, så den var jeg nødt til at låne, selvom jeg ikke kender noget til forfatteren.
The Upside of Unrequited er Becky Albertallis nye bog, hende der også skrev Simon Vs. the Homo Sapiens Agenda.
Så er vi nået til Kronen, femte og sidste del i The Selection serien. Jeg tror umiddelbart, at det bliver første bog, jeg kaster mig over.
Til sidst er der de to første bøger i Abbi Glines’ serie om Rosemary Beach; Alt for mange hemmeligheder og Alt for tæt på. Dem vil jeg rigtig gerne også nå, fordi jeg står skrevet op til bog nr. tre, og så tænker jeg, det er meget smart lige at have læst de første to inden den kommer ;)

15.17: Hold da op som tiden flyver. Jeg har læst i 1t5m21s og nået de første otte kapitler – svarende til 100 sider – af Kronen, bind fem i The Selection serien. Jeg har også nået at drikke en hel liter te af den gode fra Perch’s (grøn te med ingefær og citron). Ja, så har jeg snacket i lidt tørrede figner. Mums! Jeg har også tændt stearinlys og jeg lytter lige nu til Harry Potter soundtracket. Tidligere hørte jeg noget Chopin i øvrigt. Hvordan går det hos jer andre, har I fået læst noget?

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: Kronen – The Selection #5
Sider læst: 100
Tid læst: 1t5m21s
Snacks: En liter te og nogle tørrede figner
Sider i alt: 100

18.50: Jeg har læst yderligere 1t30m17s og har i den tid læst 148 sider. Jeg har også lavet mere te, denne gang Hvid tempel te, også fra Perch’s. Jeg har snacket i lidt flere figner, en håndfuld saltstænger og så har jeg også spist aftensmad. Det blev til en af de der færdige bakker, der bare skal i ovnen; kylling, kartofler og porrer. Jeg har også lige været på rundtur blandt et par blogs, så nu er jeg ved at være klar til at læse igen. Der er hældt lidt hvidvin op, og jeg skal have færdiglæst min bog.

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: Kronen – The Selection #5
Sider læst: 148
Tid læst: 1t5m17s
Snacks: Lidt te, et glas hindbær/ingefærsaft blandet i danskvand, figner, saltstænger, aftensmad
Sider i alt: 248

20.20: Jeg har fået læst min første bog færdig og sidder og tænker lidt over, hvad jeg nu skal gå igang med. Jeg har lyst til at læse Colleen Hoovers bog, men jeg tror ikke, det er en særlig god idé. Den vil garanteret smadre mig fuldstændig. I stedet har jeg fundet to andre fra stakken frem:

Jeg hælder nok mest til Dagbog til min hjerne, fordi den dels er kortest og fordi den nok er lidt mere forskellig fra min første bog, end Abbi Glines bogen vil være.
Jeg har også (endelig!) fået fundet slikskålen frem…

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: —
Sider læst: 112
Tid læst: 56m5s
Snacks: Lidt hvidvin
Sider i alt/tid i alt: 360 s./ 3t 31 m 43 s.

21.15: Øv, Dagbog til min hjerne er ikke særlig god. Den er sjov nok, men hold nu op, hvor spiller den bare på helt vildt mange klicheer. Jeg kan næsten ikke holde det ud. Jeg tror dog, jeg læser lidt videre i den alligevel.

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: Dagbog til min hjerne
Sider læst: 59
Tid læst: 26m43s
Snacks: Slik, hvidvin
Sider i alt/tid i alt: 419 s./ 3t 59 m 26 s.

22.55: Endelig blev jeg færdig med Dagbog til min hjerne. Selvom den har taget mig under to timer i alt, så har den føltes meget længere end det. Den havde bare ikke styr på fakta, følte jeg, og alt blev gjort til en kliché. Det irriterede mig grænseløst. Desværre, for den var faktisk godt skrevet og også ret sjov.
Jeg sidder på sofaen og putter i nattøj og med dyne, og inden jeg går i seng, tror jeg, at jeg vil begynde på Alt for mange hemmeligheder.

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: —
Sider læst: 144
Tid læst: 1t10m39s
Snacks: Te
Sider i alt/tid i alt: 563 s./ 5t 10m 5s.

06.10: Godmorgen! Så er jeg oppe igen. Vi bor overfor et værtshus, og i nat var en af de trælse, med fællessang fra halv to til tre, hvis ikke mere. Øv, det var irriterende! Nå, men jeg fik læst lidt inden jeg lagde mig til at sove i aftes, og nu er jeg i fuld gang med pandekagerne :D Der står også en kande te og trækker, denne gang er det mint/karamel fra Fru Rønne.

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: Alt for mange hemmeligheder
Sider læst: 30
Tid læst: 21m20s
Snacks: —
Sider i alt/tid i alt: 593 s./ 5t 31m 25s.

07.22: Så er jeg færdig i køkkenet og sidder og nyder min morgenmad, som jo selvfølgelig er æbleskiverne. Jeg er virkelig klar til at læse nu :D

10.51: Sidste side i Alt for mange hemmeligheder er vendt, og nu vil jeg gå igang med bog to i serien, Alt for tæt på. Jeg var ikke voldsomt imponeret over første bog, den mindede mig lidt for meget om Papirprinsessen, men jeg er for træt til at tænke over, hvad jeg ellers skal læse, så jeg fortsætter bare med næste bog… Jeg håber virkelig, virkelig, virkelig at få læst 205 sider, så jeg lige rammer de 1000, men jeg er ved at være godt træt, så nu må vi se. :) Jeg skal vist også snart have tanket snackdepoterne lidt op igen…

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: —
Sider læst: 202
Tid læst: 2t8m3s
Snacks: En liter te, rugbrød, æbleskiver, et par stykker slik
Sider i alt/tid i alt: 795 s./ 7t 39m 28s.

14.01: Jeg stoppede med at læse for få minutter siden og jeg nåede mit mål. Yay! Men det holdt godt nok hårdt. Det afspejler sig også i mit læsetempo, at jeg har været noget mere træt nu her hen imod slutningen af eventet. Overordnet er jeg dog alligevel temmelig godt tilfreds med min egen indsats. Jeg har i hvert fald læst ret stærkt, hvis jeg skal sige det selv.
Denne gang har jeg også fokuseret meget mindre på challenges, faktisk har jeg kun deltaget i en enkelt. Jeg havde bare lyst til at læse denne gang :)
Nu tror jeg, at jeg lige vil få læst bogen helt færdig og så tage mig en kort lur.

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: Alt for tæt på
Sider læst: 217
Tid læst: 2t27m10s
Snacks: Hvidvin (vildt smart med alkoholfri vin; Ingen tømmermænd og ingen rynkede bryn når man drikker det lidt tidligt på dagen :P ), slik, franske kartofler og agurk med dip. Og et glas hindbær/ingefærsaft med danskvand.
Sider i alt/tid i alt: 1012 s./ 10t 6m 38.

READATHON OVERSIGT
2017
 Forår + opsummering
2016 – Efterår
            Forår
2015 Forår
2014Efterår
            Forår
            Dansk readathon startpost + opdatering + slutindlæg + do’s and dont’s
2013
– Efterår + tbr