Ti kærlighedsbøger jeg glæder mig til

Jeg elsker en god kærlighedshistorie, og det ser ud til, at der kommer et par gode af slagsen i 2018. I det her indlæg vil jeg præsentere jer for ti af dem, jeg glæder mig mest til.

Allerede på tirsdag (13. februar) udkommer de første to. Det er The Smallest Part af Amy Harmon og In Harmony af Emma Scott. Amy Harmons bog fangede mig dels ved coveret, dels ved denne linje: “This is the tale of the girl who didn’t get the guy.” Mere skal der sådan set ikke til at fange min opmærksomhed. Emma Scotts bog har jeg øje på, fordi den har Shakespeare i synopsen. Næste bog, jeg ser frem til er Love & Ink af J.D. Hawkins, som udkommer 21. februar. En tattoo artist og en kvinde, der ikke har talt sammen i syv år. Jeg vil læse den og finde ud af, hvorfor. 2. marts udkommer Truth Be Told af Holly Ryan. En bog fyldt med hemmeligheder og traumer, lyder det til. Måske en af de bøger, der virkelig rammer en i hjertet? Det må tiden vise. 19. marts udkommer Lissa Lindens bog One Match Fire, som skulle handle om kvinde, der efter tolv år vender tilbage til den summercamp, hun svor ikke at vende tilbage til. Det kan kun blive godt at læse om!

Den næste på listen udkommer den 3. april. Det er Devney Perrys The Birhtday List. En bog om en kvinde, der er blevet enke og nu vil gøre de ting, hendes mand drømte om. Jeg elsker bøger med lister, så jeg har høje forventninger til denne her. 10. april udkommer en historie om Macy og Elliot, som er fortalt i både datid og nutid. Det er Christina Laurens Love and Other Words og den glæder jeg mig også rigtig meget til. Forfatterparret bag navnet Erin Watt udkommer også med noget nyt og spændende i år, nemlig bogen One Small Thing, som udkommer d. 26. juni. Det lyder til at være en YA romance, som bare er rigtig sød og fin, og som vil være den perfekte sommerbog. Og så kommer vi til den bog, jeg nok glæder mig allermest til i år. Kan I mon gætte det? Jep, Colleen Hoover! Hendes nye bog, All Your Perfects, udkommer 17. juli. Jeg ved ikke rigtig noget om den, jeg forsøger så vidt muligt at undgå så meget information om den, som jeg overhovedet kan. Sådan kan jeg nu bedst lide det med hendes bøger. Og med det er vi kommet til sidste bog på listen, som ikke har en release dato endnu, men bare står til at skulle udkomme i 2018. Det er Elle Kennedys spin-off serie til Off-Campus, og første bog kommer til at hedde The Chase. Den kommer til at handle om Fitzy og Summer, men det er også alt, vi endnu ved. Egentlig behøver jeg heller ikke vide mere end det, og jeg glæder mig helt vildt til at være tilbage i det univers, Elle Kennedy har skabt.

 

Er der nogen særlige kærlighedsbøger I ser frem til i år? Har I også nogle af disse på jeres radar?

Tirsdagste #3

Endnu en tirsdag, endnu en te. Denne gang er det en sort brevte fra f by Fredsted, jeg har under luppen. Det er en helt standard lakridste.

Ved første øjekast er det en rigtig fin farve, den her te har. Dog synes jeg, den ligner øl lidt :P Duften før brygning kan ikke snyde nogen; det her er helt klart en lakridste. Efter brygning dufter den stadigvæk af lakrids, men noget mindre kraftigt. Den dufter også af te, forstået på den måde, at den altså ikke dufter af slik, men af ren og skær lakridste. Smagen er blød og fyldt med lakrids, ja nærmest cremet. Jeg drikker den uden mælk, men kunne godt forestille mig, at en lille dråbe eller to ville gøre underværker i denne te.

Det er en simpel te uden de store overraskelser, og som jeg er sikker på enhver lakridselsker vil være glad for. Den luner godt på en kold vinterdag, men mangler lidt flere nuancerede smage og en lidt mere markant duft, førend jeg vil kalde den en favorit.

Tirsdagste #2

TAK for den fine modtagelse af mit første tirsdagste-indlæg i sidste uge. Jeg blev lidt overrasket over de mange fine tilkendegivelser, det havde jeg slet ikke regnet med. I dag er jeg tilbage med endnu en teoplevelse.

Denne gang er det en brevte, der er på programmet. Nærmere bestemt Sommerbær Te fra Fredsted. Teen skal trække i fire minutter og laves på kogende vand.
Duften er ret neutral, når man åbner pakken. Den er sødlig og frugtig, men er hurtigt forduftet. Duften når den er brygget færdig er ligeledes frugtig, men hurtigt overstået, med mindre man stikker snuden helt tæt på. Det er lidt en skam. Det gode ved den her te er til gengæld, at den ikke lover mere, end hvad den kan holde. Den smager nemlig heller ikke af så meget. Den er bare sød. Med bind for øjnene ville jeg ikke kunne gætte, hvad smag det skulle have været. Omvendt bliver den heller ikke bitter, som jeg ellers synes meget brevte gør. Farven er meget mørk, og bliver det også ret hurtigt, men lad dig ikke skræmme af det. Smagen er meget mild.

Alt i alt er det en te, jeg vil anbefale at man køber, hvis den er meget på tilbud, men ellers ville jeg hellere smide mine penge efter en af Fredsteds andre varianter. Den får to kopper ud af fem, og det gør den fordi den ikke som sådan smager dårligt, den er bare kedelig :)

Tirsdagste #1

Så er det på tide med et nyt tiltag på bloggen. Noget, der går hånd i hånd med bøger og læsning er jo te. Jeg har efterhånden været igennem rigtig mange teer, nogle gode, andre mindre gode. Efterhånden glemmer jeg, hvordan det nu lige var, de forskellige smagte, så derfor starter jeg nu den her lille hyggelige serie.

I første indlæg skal det handle om Solbær The fra A.C. Perchs. Det er en klassisk sort te, som dufter virkelig dejligt; Den er meget kraftig og fuld af solbær. Den skal brygges ved 100 grader og trække i syv minutter. Duften er herefter lidt mildere og mere rund, men bærer stadigvæk meget præg af solbær og frugt. Både før og efter brygning har den dog en snert af en syntetisk duft, men så er vi virkelig også i detaljer.Teen er klar og farven er rigtig fin og ikke for mørk.

Så kommer vi til det, der nok er vigtigst, nemlig smagen. Den er mild og frugtig, og smager dejlig mildt. Den smager af solbær, men desværre ikke lige så tydeligt som den dufter. Til gengæld smager den dejlig rent; Af sommer og dejlige bær. Den egner sig godt som eftermiddagste, når man lige skal falde ned efter en arbejdsdag. For mig er det her en middelmådig te, som jeg nyder en kop af i ny og næ – måske mest for duftens skyld

Hvis du har lyst til at købe teen, kan det gøres her.

Læseåret 2017 – Wrap up

Så er 2017 forbi og vi er godt inde i det nye år, 2018. I dette indlæg vil jeg opsummere min læsning for året der gik, så det bliver nok lidt nørdet ;)

Jeg fik læst ca. 75 bøger, hvoraf de fleste er nogen, jeg på en eller anden måde har ejet fysisk. Det er dem, I kan se på billedet øverst. Der er 25 bøger, jeg enten har læst som ebog, biblioteksbog eller hørt som lydbog, så de er ikke med på ovenstående billede.
Det er første gang siden 2012, jeg har læst så få bøger. De andre år har jeg ligget et godt stykke over 100 (med undtagelse af 2013, hvor jeg læste 92). Jeg har set en masse forskellige film og serier i stedet for, og så har jeg ikke kunnet slappe helt af på samme måde.

Af de læste bøger vil jeg gerne fremhæve et par stykker. Provinspis af Ditte Wiese, fordi jeg havde set frem til den i så uendelig lang tid, og fordi Ditte er gået hen og blevet en god ven. Dark Matter af Blake Crouch, fordi jeg tror, det har været den bedste bog, jeg læste i 2017. Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie, fordi den var runner up til bedste bog. Our Numbered Days af Neil Hilborn og milk and honey af Rupi Kaur, fordi det var to virkelig gode digtsamlinger, som jeg startede forfra på lige med det samme.

De 73 bøger fordeler sig på 20.386 sider, hvilket giver en gennemsnitslængde på 283 sider pr. bog. Det er lidt kortere end det plejer at være, men jeg har også læst flere billedbøger og digtsamlinger, end jeg plejer. Bøgerne har været gode, og min gennemsnitlige rating har ligget på 3,6 ud af 5 mulige, så det er jo dejligt. Der har også været et par bøger uden rating, bl.a. de, jeg har opgivet, men også andre bøger, jeg bare ikke har kunnet beslutte mig ved.

Sidste år havde jeg en lille notesbog, hvor jeg noterede forskellige ting ned i. Bøger jeg fik i gave, anmeldereksemplarer, bøger jeg købte, hvad jeg læste, genrer, ratings, hvorfra forfatteren var osv. Jeg har læst 17 bøger skrevet af mænd, og hele 47 skrevet af kvinder. Jeg har altid tænkt, det var lidt underligt, når der kørte de her “kampagner” med at læse mere af kvindelige forfattere, og nu kan man så se hvorfor. Jeg læser meget mere af kvinder i forvejen. Årsagen til at tallene ikke stemmer helt overens med mit antal af læste bøger er, at der er antologier imellem, og at jeg nok har glemt at notere alt ned.

Man kan også se, at jeg læser flest amerikanske bøger. Derefter kommer Danmark og England. Desværre har jeg ikke bredt mig meget længere ud end det.

Jeg har læst mange voksenbøger (her har jeg også medregnet New Adult), mens YA og børnebøger er jævnt fordelt på hhv. 14 og 13. Det overrasker mig egentlig ikke rigtig, da jeg bevidst har undgået YA lidt mere sidste år. Jeg havde læst mig mæt i dem, så at sige :)
Det er også tydeligt at se, at jeg har læst flest kærlighedsbøger og realistiske fortællinger, det regner jeg heller ikke med ændrer sig så meget – det skulle da lige være, hvis det blev delt lidt mere ligeligt med krimi og thrillers.

Jeg har ingen statistik i min bog på, hvad sprog jeg har læst mest, men et hurtigt kig på Goodreads fortæller mig, at det fordeler sig på 12 engelske bøger og resten på dansk. Det svarer til, at 16% af min læsning har været engelsk, resten dansk. Jeg tror, det skyldes, at jeg ikke har læst så meget, og derfor har jeg været lidt “doven” og foretrukket dansk, når det skulle være. Det er noget af det, jeg håber bliver bedre i år. Jeg køber næsten kun engelske bøger, så det ville jo være dejligt også at få dem læst.

 

Læsemål 2018

I 2018 har jeg et mål om at få lyttet til 12 lydbøger, svarende til en i måneden.
Jeg har også fået lavet en tbr-jar, hvor jeg gerne skulle få trukket lidt bøger fra hver måned. Jeg har siddet og foldet ca. 240 stjerner, I kid you not! En for hver ulæst bog på reolen.
Jeg ønsker også at nå til bunds i Colleen Hoovers udgivelser i 2018. Måske med undtagelse af den, hun har på vej. Jeg kan godt lide at gemme en til en regnfuld dag, som man siger ;)
En anden ting, jeg rigtig gerne vil, er at læse mere varieret; Folk med forskellige handicaps og seksualiteter. Det håber jeg, kan lade sig gøre. Jeg vil i hvert fald være lidt mere opmærksom på det i 2018.

 

Hvordan gik jeres læseår 2017, og har i sat nogle spændende mål for 2018?

 

 

Grænsebørn

Grænsebørn – Bent Haller – 58 sider

En helt særlig perle af en børnebog
Grænsebørn er en rigtig dansklærerbog. Sådan en af dem, der virkelig kan tolkes på, og som man nemt kan forestille sig dansklærere i alle folkeskoler hive op fra tasken. Det kan måske skræmme nogen, men tænk lige over det en ekstra gang, inden du beslutter dig for at springe denne perle over.

Bogen er bygget op af 41 historier, der alle fylder lige under en side. Det betyder, at der ikke er meget plads til hverken forhistorie eller fremtid. Der er kun nuet. Hvad der er sket før vi kommer ind i historien, eller hvad der sker når vi forlader den, det kan vi kun gisne om. Alle historierne er på sin vis dystre og sørgmodige, det er i hvert fald min tolkning af dem.

Det er meget tydeligt, at Bent Haller kan noget helt særligt med sproget. På ganske få linjer formår han at fortælle så utrolig meget. Forsiden er måske ikke en, man lige falder for, men illustrationerne indeni er utrolig fine. De er lavet af Lars Vegas Nielsen, og passer helt perfekt ind i den setting og stemning, der er i bogen. De giver historierne et ekstra lag, og samtidig kan de måske hjælpe en lidt på vej, hvis der er en af historierne, man har lidt svært ved at tolke på. Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvad disse små historier handler om, det er helt op til den enkelte at tolke på, men det er en del af oplevelsen – i hvert fald for mig.

Det er en helt forskellig bog, alt efter hvem, der læser den. Som jeg sagde, så er det for mig en dyster bog, men for andre er den nok mindre mørk. Uanset, så synes jeg i hvert fald, det er en helt unik bog. Jeg har aldrig læst noget lignende, og jeg vil på det kraftigste opfordre alle til at give bogen et forsøg. Den er i en klasse for sig.

Bent Haller har gennem tiden skrevet adskillige børne- og ungdomsbøger, der er elsket af både børn og voksne landet over. “Grænsebørn” er en bog for de ældre børn. Den er skrevet i kortprosagenren og indeholder 41 små historier, der kun fylder én side hver især. Hver historie handler om et barn, der har begået en grænseoverskridende handling. Læseren kastes ind i hver historie, og børnene lærer derfor at tolke på, hvad der er sket forinden.

Ellens ark

Ellens ark – Rebecca Bach-Lauritsen – 64 sider

Smuk læseoplevelse, der behandler sorg med en enorm respekt
Da jeg hørte om denne bog, vidste jeg bare, at jeg var nødt til at læse den. Der var ikke langt fra tanke til handling, og allerede et par dage efter lå den hjemme på sofabordet. Det var så smuk en læseoplevelse, at jeg ikke kan andet end at rose den til skyerne.

Først er der opsætningen. Det er en historie, der er fortalt i små, korte bidder, som man let kan overskue. Det gør, at man hurtigt er igennem bogen, i hvert fald målt på den reelle læsetid. Den tid, man ellers bruger på at sidde og fundere og tænke over de små bidder, er langt større. Det er en bog, der ikke forlader en lige med det samme, og jeg brugte i hvert fald lang tid på at sidde og tænke over det, jeg lige havde læst.

Det er tydeligt, at Rebecca har sproget i sin hule hånd. Hun er en dygtig fortæller, og man kan nemt se billederne for sig af, hvordan David falder ned ad trappen, hvordan Ellen håndterer det osv. Det er ret utroligt, synes jeg, hvordan hun kan beskrive det så “levende,” uden at det bliver uhyggeligt eller hjemsøgende på nogen måde.

Selvom det er en rigtig fin bog, så tænker jeg også, at børn skal have en vis alder, før man læser dem højt for dem (eller evt. læser den selv). Det er nogle tunge emner, der kommer op i bogen, og den fine, men dog specielle, måde, det bliver håndteret på tror jeg først, man vil sætte pris på, når man har nået de 9-10 år.

Ellen har mistet sin lillebror. Han faldt ned ad trappen. Man kan dø på langt vildere måder. Men man kan altså også dø helt hverdagsagtigt. Man dør lige meget af den grund. Ellen kom hjem fra skole og så David ligge i entréen. Hovedet var drejet mærkeligt, og der flød blod ud af øret. Det er første gang, Ellen skal forholde sig til noget så voldsomt. Davids blod flød i lige linjer mellem fliserne, men sorgen flyder ikke i lige linjer for Ellen. Sorgprocessen er hverken lineær eller logisk. I en række korte kapitler undersøger Rebecca Bach-Lauritsen sorgens særprægede logik. Hvert kapitel står ensomt, isoleret, som en spejling af Ellens tilstand. Som små doser, en lille bid af gangen – for kun sådan kan man spise en så stor størrelse, som sorg er.

Zentangle – Vilde dyr + mini

Zentangle (Mini) – Vilde dyr – Dina Vanessa Liamson

Anmeldereksemplarer fra DreamLitt.

Som jeg har fortalt om før, så elsker jeg at være kreativ. Det kommer til udtryk på mange måder; hækling, strik, klippe-klistre og farvelægning. Senest har jeg afprøvet de to nye zentangle malebøger fra DreamLitt. De er kommet i to udgaver, en der er mere simpel end den anden. Det er en idé, jeg er ret stor fan af. Så kan man selv sidde og farvelægge i den ene, og lade et barn tegne i den anden. Virkelig fin idé.
Jeg har fulgt Dina på Facebook længe, så motiverne var ikke helt ukendte for mig. Jeg elsker hendes stil. Desværre må jeg efter at have tilbragt noget tid med bøgerne konstatere, at de egner sig bedre til at hænge op på væggen end til at farvelægge. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg brød mig ikke om dem. Jo, i sort/hvid. Jeg synes bare ikke, der er nok rum at farvelægge i dem. Der er alt for mange sorte streger, til at jeg for alvor morer mig. Og det er ens for begge bøger. Det ærgrer mig virkelig, for jeg havde glædet mig længe til at få dem i hænderne.
Jeg er super taknemmelig over at have fået lov at prøve dem, og selve kvaliteten af bøgerne fejler da heller ikke noget, den er rigtig fin. Papiret er tykt, og bagsiden af tegningerne er blank, så man kan tage dem ud og hænge op, og man får heller ikke ødelagt motiver, fordi en tusch bløder igennem.
Alt i alt nogle rigtig fine bøger, som bare ikke levede op til det behov jeg personligt har, når jeg sidder og maler.

Pigen på tårehavet

Pigen på tårehavet – Pernille Brun Andersen – 48 sider

Anmeldereksemplar fra Forlaget Eksistensen.

Rørende fortælling fortalt i billeder
Jeg har en ting for smukke billedbøger i øjeblikket. Især når de har noget på hjerte. Og det synes jeg bestemt, denne her har. Den er illustreret med de fineste billeder. De er meget mørke, men det ér sorg jo, så det giver fin mening. Fortælling skal ses, ikke høres. Tekst er der ikke meget af, og det er bare så fint. For når det kommer til sorg, så er det meget svært at beskrive. Ord er bare ikke fyldestgørende.

Jeg fik faktisk ret meget ud af bogen som voksen. Jeg synes, den rammer sorgen virkelig godt. Fra den irriterende mor, der bare gerne vil have man spiser noget og til forvirringen over, hvor far dog er henne. Også accepten har den med, og den er også rigtig fin.

Kender man et barn, der har oplevet sorg, er det en oplagt bog. Der er masser, man kan tale sammen om. Det er en bog, man skal være sammen om. Er man det, så er man næsten sikret en god oplevelse. Det eneste, jeg savnede, var en lidt længere slutning. Den blev lidt for brat, men for målgruppen tror jeg, det fungerer fint, og den er da også oplagt at tale om.

Alt i alt synes jeg, det er en rigtig god bog, som får min varmeste anbefaling med på vejen.

En lille pige er sur på hele verden. Hendes mor snakker og snakker og spørger om mange ting: Vil du med til stranden? Vil du have flere ærter? Er du ok? Men pigen vil ikke til stranden, hun vil ikke have flere ærter, og hun er ikke ok. Hun vil bare have sin far tilbage! 
Pigen på tårehavet er en smukt illustreret, næsten ordløs fortælling, om en piges kamp mod sorgen efter hendes fars død. Pigen lærer igennem fantasien at leve sammen med sin sorg i stedet for at undgå den.

Halfdans ABC

Halfdans ABC – Halfdan Rasmussen – 60 sider

Anmeldereksemplar fra Carlsen.

50 års fødselaren i nye fine klæder
Den gamle klassiker fra 1967 er udkommet i nye klæder. Forsiden er stadig den samme klassiske med Ib Spang Olsens illustrationer, og det samme er indholdet. Teksten er også den samme. Det, der imidlertid er anderledes, er siderne. De er nemlig af pap denne gang.

Jeg er vild med, at man har valgt at udgive denne klassiker med papsider, i stedet for de klassiske af papir. Det gør bogen mere holdbar til leg og udfoldelse, og gør den også meget egnet for små barnehænder, der lettere vil kunne bladre i den med de tykke sider.

Jeg synes, det siger meget, at man vælger at udgive bogen igen i 2017. Hvem husker ikke selv bogen fra sin egen barndom? Nu får fremtidige generationer også mulighed for at vokse op med de fine bogstavrim. Der var nogle af rimene, jeg ikke huskede så godt, og som jeg efter at have genlæst dem ikke er sikker på, om alle børn vil forstå. Der er trods alt sket meget med sproget de sidste 50 år, siden 1967. Til gengæld er jeg helt overbevist om, at alle børn vil finde det morsomt, hvordan Halfdan leger med sproget og opfinder nogle rim, man ville have svært ved at finde i dag.

Bogen får en meget varm anbefaling med på vejen herfra, og jeg er sikker på, den vil bestå som dåbsgavehit mange år frem i tiden.

Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens alfabetklassiker, der siden 1970erne har lært danske børn, hvor sjovt det er at lege med sproget.