Når standalone ikke længere står alene

1514982_904757242923705_203423632637412101_nI har nok allesammen set det; Me Before You af Jojo Moyes får en toer. Me After You udkommer d. 29. september. De fleste ville nok juble og fise rundt med armene over hovedet i bare begejstring, men ikke jeg. Jeg synes ikke, det er en særlig god nyhed. Jeg synes, det er drønhamrende ærgerligt.

Me Before You var planlagt som en standalone bog. En bog, der satte punktum efter sidste side. En historie på 350 sider. Jeg er så ked af, at Moyes pludselig udgiver en toer. Hvorfor? Hvad er pointen? Hun har jo allerede fortalt den historie om Lou og Will, som hun gerne ville. Hvorfor nu lave om på det? Er det fordi, hun liiiige glemte at fortælle, at xxx? Nej, vel? Det tvivler jeg i hvert fald på. Jeg kan ikke lade være at tænke på, om det mon hænger sammen med pengene? Me Before You blev en kæmpe succes og er det stadig, og den skal nok få et opsving igen, når filmen udkommer, så det er jo oplagt at skrive en toer…

Da jeg havde læst artiklen om Moyes’ baggrund for at skrive en toer, blev jeg kun endnu mere trist:

“I hadn’t planned to write a sequel to Me Before You. But working on the movie script, and reading the sheer volume of tweets and emails every day asking what Lou did with her life, meant that the characters never left me.”

Ovenstående bekræfter egentlig bare, hvad jeg tænker. Med Moyes’ argumentation, så kan man jo altid skrive videre; når en bog slutter – uanset om det er bog et eller otte – så vil der sidde læsere, der gerne vil vide, hvad der senere hen sker. Her synes jeg, det ville klæde forfattere at sige “nej, jeg har skrevet historien, den er slut, du må komme op med din egen slutning, for jeg har ikke nogen.” At sætte et punktum og ikke bukke under for presset – uanset om det så kommer fra læsere eller forlag. Jeg vil da også selv gerne vide, hvad der sker bagefter, men det er netop det; jeg forestiller mig, hvordan jeg tror, det går, hvad jeg tror, der sker. Eleanor & Park slutter ret åbent, men jeg ved godt, hvordan den slutter i mit hoved. Den slutter måske anderledes i andre læseres hoveder. Og det er vel noget af det, bøger kan? Sætte gang i fantasien. Jeg vil ikke have en toer til Eleanor & Park, jeg vil ikke have en toer til The Rosie Project og jeg vil ikke have en toer til Me Before You.

Neil Gaiman siger det så smukt i introduktionen til Neverwhere:

“I don’t write sequels. Still, the world of Neverwhere is one that I hope, one day, I’ll return to. In a book called The Lost Rivers of London, I read about a brass bed, found one day in a sewer. To this day, nobody knows where it came from or how it got there.
I bet de Carabas knows.”

14 thoughts on “Når standalone ikke længere står alene

  1. Rikke Simonsen Reply

    Jeg kan godt forstå dit synspunkt.
    Personligt glæder jeg mig helt enormt, for jeg vil gerne se, hvordan Lou klarer sig senere hen. Går hendes liv helt i stå eller formår hun at leve videre? Finder hun en ny kærlighed, og kan hun give slip på Will?
    Jeg er ikke så meget til alt for åbne slutninger. Jeg vil gerne vide, hvad der sker.

    • Irene Post authorReply

      Jeg synes ikke, jeg husker slutningen som værende særlig åben, men nu er det jo en rum tid siden jeg læste den…
      Jeg forventede også, at stå lidt alene om min holdning :) Tror bestemt nok bogen skal sælge! :) Hehe

  2. Kathrine Reply

    Jeg forstår dig så godt. Jeg har det lidt på samme med med den nye Study-serie af Maria V. Snyder. Selvom jeg et eller andet sted gerne vil læse den og synes at det er fantastisk at der kommer flere bøger, så har jeg det lidt svært med det fordi Maria selv fortæller at hovedårsagen til at hun skriver flere bøger er at hendes læsere bliver ved med at spørge efter mere. Omvendt har jeg det med Kenneth Bøgh Andersen og den 5. bog i Den Store Djævlekrig. Han skriver den fordi han har noget at fortælle. Han forkastede ideen til at starte med fordi man hurtigt kan ødelægge en hel serie, men en dårlig efternøler, men fordi ideen blev ved med at dukke op, så besluttede han at skrive. Det kan jeg forstå, for så er der lige pludseligt en historie der skal fortælles fordi forfatteren gerne vil fortælle den og ikke fordi læserne gerne vil have mere.

    Lige med You Before Me, så virker det da også gevaldigt som om det kan have noget med penge at gøre. Hive lidt mere ud af successen – og det er da ærgerligt :(

    • Irene Post authorReply

      Det er rigtig ærgerligt!

      Ja, det er jo også en problematik. Og når ikke serien kan trække mere, bliver der lavet jeg ved ikke hvor mange spin off serier – det er jo f.eks. tilfældet med Cassandra Clare. Øv!

      Min kæreste sagde den anden dag, at så længe bøgerne stadig bidrager med noget til universet, så er det ok for ham, men hvis de indsnævrer eller gør universet for lukket og ikke rigtig bidrager længere, så er det gået for vidt. Jeg er egentlig ret enig i den holdning. Det lyder som om, Kenneth Bøgh stadig har noget at tilføje universet, og så er det jo fint. Jeg må snart få læst de Djævle-bøger! :)

  3. Louise H. Reply

    Jeg er meget enig med dig. Jeg synes det er en skam at lave en fortsættelse til Mig før dig, især på grund af den måde den slutter på. Det giver for mig ingen mening at fortsætte en historie, når én af bogens hovedkarakterer ikke skal være med i næste bog. Jeg tror også det i høj grad handler om at tjene penge.

    Jeg vil hellere have at hun skrev en helt ny historie, der når op på samme højder som Mig før dig.

    • Irene Post authorReply

      Nej, så er essensen lidt væk. Og ét af hovedemnerne i bogen er jo netop aktiv dødshjælp. Hvordan skal det kunne gå igen? Det bliver jo en helt anden type bog.

      Enig. Det ville jeg også ønske! :)

  4. Michelle Reply

    Jeg er lidt splittet. For på den ene side er jeg enig med dig om at det på et eller andet plan bare handler om penge og om at spinne guld når tid er, men samtidig kunne jeg også rigtig godt lide Me Before You, og har stadig lidt nysgerrighed tilbage til at jeg nok godt kunne finde på at læse den nye bog uanset hvad.

    For altså, succes mangler hun jo ikke. Stort set alle hendes nye bøger ryger jo direkte ind på top 5 eller noget i den stil.

    • Irene Post authorReply

      Ja, det er også smadderlet bare at mene noget, men så alligevel være nysgerrig nok – det sker tit for mig :) Jeg skal heller ikke udelukke, at jeg nogensinde læser den, men lige nu er min respekt bare på et meget lille sted… :P Men jeg er også drønnysgerrig.

  5. Simone Hagemann Reply

    Du skriver virkelig alle mine tanker så godt. Der er jo en grund til, man vælger at kaste sig ud i at skrive en standalone – nemlig at den skal stå for sig selv (eller måske har en enkelt lille novelle tilknyttet). Dog forstår jeg godt, at forfattere kan have lyst til at skrive videre i historien/universet, og det er egentlig også helt fint med mig – egentlig også selvom bogen måske først har stået som en standalone (selvom det virker lidt mærkeligt, man ikke bare har skrevet det fra start – men det sker nok også mest med serier). Her er det jo netop fordi, forfatteren ikke kan lade være – hvilket det virker lidt som om, at Moyes godt kunne. Hun får det i hvert fald til at lyde som om, at hun udelukkende skriver bogen, fordi læserene gerne vil have mere. Og det synes jeg er forkert – især fordi det netop bare kommer til at virke som om, at hun/forlaget (whatever) bare vil malke succesen.

  6. Sanne Reply

    Det var da den meste triste nyhed jeg har læst i dag!
    Er enig med dig at den skal bare ikke ha en to’er. Den havde en rigtig god slutning og afrunding og det er farligt at lege mere med.

    • Irene Post authorReply

      Sådan havde jeg det godt nok også da jeg læste det.
      Ja, nogle ting skal man bare ikke pille ved, altså!

  7. Nikoline Reply

    Jeg mangler forsat at reagere på nyheden; på den ene side synes jeg det lyder meget spændende, og jeg tror ikke, at Moyes skriver bogen af økonomiske årsager, jeg tror på at hun skriver den, fordi hun reelt har noget at fortælle, fordi hun forsat brænder inde med noget, som hun ikke kom ud med i “Mig før dig”. Jeg holder af bogen for dens simpelhed, men jeg vælger ikke at give får hård en vurdering, før jeg har læst bogen. Moyes er trods alt i mine øjne dronning af chick-lit med substans, så jeg har tiltro til hende.

    • Irene Post authorReply

      Det kan sikkert godt være, det er fordi, jeg synes hun er overvurderet, at jeg har så stærkt en reaktion mod det. Jeg bryder mig mindre og mindre om hende, jo mere jeg læser af hende :/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *