Min bogreol #6 – Mixed vol. 2

rodetUden jeg har opdaget det, er der gået en hel uge, siden jeg sidst postede noget herinde. Jeg har taget mig en blogpause, omend den var noget ubevidst. Nu er jeg her dog igen og denne gang får I et kig på den nederste hylde i min bogreol – den er noget rodet, i forhold til de øvrige hylder, men det er jo heller ikke så tit, man kigger ned i gulvet ;)

rode5

Denne stak indeholder læste bøger, nemlig Teen Angst? Naaah…, Ondskab, Cinder og Let It Snow. Sidstnævnte var en skuffelse og ikke noget særligt, mens Cinder på den anden side var en utrolig positiv overraskelse! Teen Angst? Naaah… brød jeg mig desværre heller ikke om. Det er af samme forfatter som har skrevet It’s Kind of a Funny Story, som jeg kun har set på film, men som jeg fandt ret god. Nu er jeg desværre blevet noget tilbageholden overfor bogen. Off the Leash har jeg også læst lidt i, men det er mere en slags coffeetablebook, så det er ikke en, jeg har læst fra ende til anden.

rode4Den her bunke er i virkeligheden ikke kun min… Faktisk er det kun Samme dag næste årThe Year of Our War, Skæve skrifter og Brudeskibet der er mine bøger. Brudeskibet har jeg siden billederne blev taget skilt mig af med. Uden at læse den, vel at mærke. Jeg har droppet Jojo Moyes fuldstændig nu. Jeg har læst noget i Skæve skrifter, men slet ikke det hele, og så har jeg også læst Samme dag næste år, som viste sig at værre temmelig ringe. Filmen var bedre.

rodettt

Tusind veje til kærlighed tror jeg efterhånden, jeg har læst. Det er den slags bog, man bare bladrer lidt i af og til. Derudover rummer dette billede kun to læste bøger: Når hr. Hund bider og A Storm of SwordsKontakt er ikke min bog, men der er en, der bliver ved at hviske mig i øret, at jeg skal læse den. Det sker måske en dag… Jeg glæder mig meget til at læse Saving June, men tiden skal lige være rigtig. Det samme gælder for Change of Heart.

rodeDet lille hus på prærien. Åh, hvor jeg bare holder af den serie. Jeg fik dem alle fra Gyldendals børnebogklub, og hver morgen læste min mor højt af dem for mig. De er blevet lidt møre siedn da, og siderne falder let ud, men de hænger da sammen endnu… Akavet og Som en tikken under huden var to gode danske bøger, som jeg er glad for at have læst. Faktisk er det kun Helle Helles bog, jeg ikke har fået læst. Egentlig tænker jeg hele tiden, at jeg vil bruge den til et readathon, men når jeg så begynder, kommer jeg i tanke om, hvor uegnet jeg synes hun er til den slags events. Jeg kan ellers godt lide hende, som en af de få :P

rode2En bunke af bøger, jeg ikke har læst. Selvfølgelig har jeg læst Eventyr & Historier af H.C. Andersen, men ikke fra cover til cover. Jeg har læst de fleste af dem efterhånden, men har nok stadig en god portion til gode. A Study in Silks blev købt, fordi jeg fik et anfald af “lad mig finde ud af, om steampunk er noget for mig.” Jeg nåede bare aldrig at finde ud af det, før bogen havnede inde på hylden…

rode3En plus en, Klinkevals (første bog) og Den sygeste løgnehistorie er bøger, jeg har læst. Sidstnævnte læste jeg højt med kæresten og det egnede den sig ret godt til. Derudover er jeg lige nu igang med bind to i Borte med blæsten, så nu er den også snart læst. Before I Go To Sleep har jeg godt nok haft liggende lææææænge, og er egentlig også spændt på den, men…. *indsæt tilfældig undskyldning her*

Det var så min mest rodede og uoverskuelige hylde, hvor bøgerne også ligger i to lag. Er der nogle af de bøger, jeg har vist her, som I synes, jeg bør gå igang med snarest muligt? :)

2 thoughts on “Min bogreol #6 – Mixed vol. 2

  1. Caroline Reply

    Måtte trække på smilebåndet, da jeg havde læst dit indlæg. Jeg har ikke læst en eneste af de bøger, der er at finde på den hylde! :P Jeg har dog hørt om flere af dem – og har også nogen på min TBR-liste, men slet ikke at have læst nogen af dem… Det overraskede mig! :P

    • Irene Post authorReply

      Haha, ja okay, det er utroligt :) Men det er nok heller ikke de største bestsellere, der er at finde her :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *