Krimimessen 2018

I år var jeg igen afsted på Krimimessen med min mor, ligesom det har været tilfældet de to foregående år. Forlaget Jentas var så søde at sponsorere en billet til mig, tusind tak for den!

Jeg havde selvfølgelig kigget programmet igennem hjemmefra, og næsten lige så selvfølgeligt nåede jeg ikke halvdelen af det, jeg havde sat mig for. Sådan skal det jo næsten være. Det første jeg havde på mit program, var Elly Griffiths. Hun er forfatter til bogen Pigen under jorden, og jeg havde en idé om, at det ikke lige var en bog for mig, men fordi jeg havde hørt så meget om den, besluttede jeg mig for, at jeg ville høre hendes oplæg. Som sagt, så gjort. Jeg lærte bl.a. at Ellys rigtige navn er Domenica de Rosa, og at hun under sit rigtige navn skriver contemporary romance bøger. Hun fortalte lidt om hendes skriveproces, og om hvordan det der med at karaktererne handler af sig selv, det tror hun ikke på. Som forfatter er hun i kontrol over dem. Hun skrev sin første krimi som 11-årig, og skrev også fanfic om Starsky og Hutch. Hun fortalte også, at den originale titel på bind to i hendes krimiserie var “The Two Faced God”, men det var blevet ændret, fordi ingen gider købe bøger, hvor God er en del af titlen. Alt i alt var det rigtig spændende, og jeg har samlet et par citater sammen fra hende:

“The order of words on a page can make people laugh or cry”
“You can fix a bad page, but you can’t fix a blank page”
Og min favorit:
“[…] Gin and Tonic is slimming”

Selvom det var rigtig spændende og Elly var rigtig sød, så blev jeg bekræftet i, at det ikke var bøger for mig. Til gengæld kan det være, jeg giver mig i kast med hendes andre bøger, dem hun har skrevet under sit rigtige navn.

Jeg havde også S.K. Tremayne på programmet, så for at være sikker på ikke at gå glip af det, gik jeg sammen med min mor op og hørte interviewet før. Det var en italiener, Allessandro Perrissinotto. Jeg havde aldrig hørt om ham, men det viste sig også at være ret spændende. Han læste op fra sin bog på italiensk, hvorefter intervieweren læste op på dansk. Det var en ret sjov måde at gøre det på, synes jeg. Hans bøger har en kvinde som hovedperson, og hans svar på, hvorfor, var såre simpelt: Hvorfor ikke? De talte lidt om, om hovedpersonen Anna Pavesi var hans alterego, altså hans feminine sider der kom frem, og det afslog han brat. Der var inspiration, men det var det. Det handlede også om, at det der er spændende at skrive om, er det der sker, når en advokat, læge, lærer vågner op en dag og er morder. Det er sjældent “psykopat morderen,” men oftere “almindelige” mennesker. Hvad er det, der får dem til det? Hvorfor? Han fortalte også, hvordan han er lynhurtig og skriver sine bøger i løbet af tre uger, når han har fri fra det universitet, han underviser på. Det er alligevel ret imponerende. Jeg endte med at blive ret nysgerrig på hans bøger, som på dansk hedder En lille grim historie og Den sidste hvide nat.

Så blev det tid til, at S.K. Tremayne skulle på scenen. Det var simpelthen så sjovt et interview. Han var virkelig, virkelig sjov. Hans rigtige navn er Sean Thomas, men da han ville skrive i noir-genren, blev han opfordret til at bruge et pseudonym, fordi der er mange kvindelige læsere i den genre, og “women prefer fiction by women – or at least people who are not men.” Han kunne også fortælle om, hvordan han ikke var glad for jul, fordi hans stedmor prøvede at stikke ham med en saks, og at det har været en del af inspirationen til, at tingene spidser til omkring jul i hans nyeste bog, IldbarnetFaldet fortalte han også om, her var en del af inspirationen kommet fra hans egne “tvillinger.” For elleve år siden fik han to piger; en med en kvinde i Australien og en i England. De blev født med to ugers mellemrum. Under researchen til bogen havde han lært, at hvis en enægget tvilling dør, så tror den anden ofte, at den er den døde tvilling. Den overlevende er ofte også bange for sit eget spejlbillede, og derfor må forældrene i nogle tilfælde gemme sølvtøj og andre ting med blanke overflader. Er det ikke bare creepy?!

Ind imellem alle foredragene gik jeg rundt med dels min mor, dels andre søde bogbloggere. Jeg fik hilst på en masse, både folk jeg kendte og folk, jeg ikke havde mødt før. Desværre var der et par stykker, jeg ikke fik set, men der var også mange mennesker.

Stemningen i det gamle fængsel er altid supergod, og jeg elsker, hvordan man får følelsen af, at alle bare kender alle. Det er virkelig hyggeligt. Det var bidende koldt, med vinde der fik temperaturen til at føles som -23. Det endte også med at sne. Sidste år stod vi udenfor og spiste frokost uden overtøj og nød solens varme, det skal jeg lige love for ikke skete i år. Uanset hvor spændende og godt noget er, så tager sådanne arktiske temperaturer lige toppen af glæden. Heldigvis var humøret højt alligevel, og det er jo altid let at falde i snak med folk over vejret.


Søndag var jeg alene afsted og kun for en kort visit. People’s Press havde inviteret mig og en håndfuld andre bogbloggere til kaffe og croissanter med tre svenske krimidronninger, nemlig Mari Jungstedt, Sofie Sarenbrant og Lina Bengtsdotter. Det var rigtig hyggeligt, og selvom svensk langtfra er noget, jeg vil påstå jeg forstår, så gik det faktisk rigtig godt. Jeg fik i hvert fald fat i det meste. De talte meget om deres forskellige arbejdsprocesser, men det blev helt anderledes, end det ellers ofte er til arrangementer. Det blev meget personligt og ret sjovt, og vi hørte bl.a. hvordan Mari rejste fra Gran Canaria til en kalkunfarm langt oppe nord på, bare for researchens skyld. Tusind tak for invitationen til People’s Press, det var rigtig hyggeligt at hilse på jer og jeres tre forfattere!

Inden jeg vendte snuden hjem, havde jeg lige et sidste programpunkt, nemlig at høre Katrine Engberg og Anne Mette Hancock. De to er så skønne at høre på, så den mulighed ville jeg da ikke gå glip af. De talte om, hvordan det var at være venner, kolleger og konkurrenter, og det var på en gang både underholdende og et ret lærerigt oplæg, synes jeg. Selvom jeg har hilst på dem før, så var der masser af ting, jeg ikke vidste, og jeg vil helt sikkert også høre dem igen en anden gang, for de er så gode til at fortælle.

Jeg fik selvfølgelig også både signeret, købt og fået et par bøger. Jeg kom hjem med en skøn goodiebag fra Gads Forlag, som indeholdt et anmeldereksemplar af Den fremmede gæst af Lisa Jewell, som udkommer d. 24. maj. Den lyder vildt spændende, og jeg glæder mig meget til at læse den. Derudover var der en læselampe, et eksemplar af En hjælpende hånd af Gillian Flynn, en blok papir, en af deres gode penne og en ordentlig pose slik (jeg elsker deres bolcher!!!). Det var virkelig en lækker pose, de havde fået sammensat til os! Af Jentas fik jeg Dødens galleri af Chris Carter. Jeg fik ved samme lejlighed bogen signeret og fik også talt lidt med ham, og det var som altid en fornøjelse. Jeg har efterhånden mødt ham et par gange, og han er bare virkelig rar (og dygtig!).
Pigen uden hud var den gratis bog, Politikens forlag delte ud i år, og Storytel delte Black Dolphin ud. De øvrige på billedet, har jeg selv købt, og jeg glæder mig sådan til at fordybe mig i dem.

 

Hvis du er en af dem, der endnu ikke har været på Krimimessen før, så kan jeg kun anbefale det. Det er simpelthen så hyggeligt!

One thought on “Krimimessen 2018

  1. Kristina Reply

    Dejlig stak du har fået anskaffet dig. Det var mit første år på messen, men helt sikkert ikke det sidste ;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge