Klonerne (Sagaen om Talon #4)

Klonerne – Julie Kagawa – Sagaen om Talon #4 – 384 sider

Anmeldereksemplar fra HarperCollins.

 

En skøn og værdig firer
Yes! Jeg er med på vognen igen. Efter at have læst de første tre bøger med nedadgående succes, så var jeg spændt på, om jeg igen ville kunne være med på Talon-vognen. Og det kunne jeg.

Bog fire i serien lever fuldt op til potentialet. Den var hverken for lang eller for kort. Dog sluttede den en anelse træls, synes jeg. Så kære Julie, skriv lige lidt hurtigere, så vi snart kan få afslutningen.

Der gik ikke ret mange sider, før handlingen fra de forrige bøger kom til mig. Det var som at åbne en ny dør og opdage nye spændende ting. Der kommer et par andre karakterer med i bogen her, og det var rigtig fint at se, at der stadig er plads til udvikling og nye bekendtskaber, nu hvor vi jo ellers nærmer os afslutningen.

Jeg var ret vild med spændingerne mellem Talon, Sankt Georg ordenen og “de frie.” Det var sjovt at se, hvordan det fungerede, nu hvor det var lidt mere kompliceret end som så. Jeg kunne også rigtig godt lide, at Jade stadig var med i historien, men der var et par løse ender, som jeg håber og tror, kommer til at få en betydning i sidste bind.
Der er også skruet ned for trekantsdramaet i denne bog, og det klæder den. Ember voksede i hvert fald på mig på den front. Og ligeledes gjorde de to hankønsvæsner.

Sprogligt blev jeg lidt træt af, at de samme bandeord gik igen og igen. Der var et par stykker, man ikke hører ret tit, så jeg forstår godt, at de blev gentaget, fordi de var udtryk for en personlighed, men det blev bare lige gentagende nok. Her havde lidt variation været rigtig dejligt. Ellers er der ikke meget at sige om den del af bogen.

Jeg er i hvert fald glad for, at jeg besluttede mig for at læse videre i serien, på trods af, at jeg ikke var så vild med tredje bind. Nu glæder jeg mig virkelig bare til femte og sidste del i Sagaen om Talon.

Når klonerne slippes løs, kan hverken mennesker eller drager stoppe dem.
Dragen Ember Hill troede aldrig at hun skulle blive forelsket – allermindst i et menneske og tidligere dragedræber. Da den hun har allermest kær dør, er det et tab af dimensioner. Med hans død afsløres et omfattende forræderi; intet hun vidste om drageorganisationen Talon, har været sandt. Det være sig om menneskene, oprørerne, og om sig selv – og hvad hun er i stand til at gøre og føle. Midt i den dybeste sorg, sværger Ember, at hun vil kæmpe med oprørerne og dragedræberne i Sankt George- ordenen – og mod sin egen tvillingebror Dante, Talons nye leder, som vil slippe den største trussel, som drageverdenen endnu har set, løs.

2 thoughts on “Klonerne (Sagaen om Talon #4)

  1. Jehjes Reply

    Jeg har denne som den næste på min to-read liste, men nu er det lang tid siden jeg har læst de sidste 3 – så jeg er spændt på om jeg kan huske dem nok, til at jeg får noget ud af denne bog.

    • Irene Post authorReply

      Jeg oplevede det ikke som noget problem, og jeg er ellers dårlig til at huske, hvad der er sket i de foregående bind af en serie :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *