Kan man adskille forfatteren og værket?

fkosk

Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der følger med i den store verden i forhold til bogbloggere. Jeg har fulgt med i weekendens drama, omkring forfatteren Kathleen Hale, der aktivt har stalket en blogger, fordi hun gav negativ omtale og kun én stjerne til hendes bog. Sagen kan læses her.

Jeg synes absolut ikke, det er i orden at gå efter manden i stedet for bolden, men i mine øjne kan det aldrig retfærdiggøre de handlinger, Hale står bag. Hendes nyeste bog, No One Else Can Have You, lød egentlig som noget, jeg godt kunne finde på at læse, men nu kunne jeg ikke finde på at røre bogen med en ildtang. Jeg er selvfølgelig drønhamrende nysgerrig, men det er der så ikke noget at gøre ved. Men det fik mig til at tænke på, hvornår man bør adskille forfatteren og værket?

Jeg har tidligere ikke ment, at jeg ville læse bøger af Kiera Cass, men ændrede alligevel mening, for helt ærligt, bare fordi hun er lidt af et fjols, så behøver det jo ikke gå udover hendes bog. Ender’s Game har også længe været på min liste, men så fandt jeg ud af, at forfatteren var stor modstander af ægteskab mellem samme køn og homoseksualitet generelt, og det fik mig til at vakle lidt, men jeg vil nu alligevel gerne læse bogen. Hvor meget ved vi egentlig, om de forfattere vi læser? Bør vi overhovedet vide alt? Og bør vi i så fald lade det gå udover værket? Med de to eksempler her, er jeg egentlig blevet lidt ligeglad. Helt ærligt, jeg er voksen, jeg har mine egne holdninger, og skulle jeg få Kiera Cass i flæsket, så er jeg egentlig relativt ligeglad. Med Kathleen Hale har jeg det anderledes. Den blogger, som var udsat for episoden, valgte i går aftes at trække stikket og sige stop. Hun følte sig ikke længere sikker. Jeg fulgte hende ikke selv, men jeg ved, at hun var ret populær. Jeg vil på ingen måde støtte op om Hale’s handlinger. Jeg sidder ganske vist trygt og godt i Danmark, men når jeg ved, hvordan hun har behandlet én, der ikke kunne lide bogen, så føler jeg ikke, at jeg vil kunne se bogen med “friske øjne.” Og det var godt nok kun én person, det gik udover, men det er altså også en for mange!

I det øjeblik, hvor man vælger at udgive en bog, så må man også være i stand til at tage kritikken fornuftigt. For der vil komme kritik, det er helt sikkert. Jeg kan godt forstå, man bliver ked af det, eller måske endda vred, men så må man altså også være voksen nok til lige at sætte sig ned, tage en kop kaffe og lige køle lidt ned, før man skrider til så voldsomme handlinger.

Hvor går grænsen? Hvornår er en forfatters handlinger eller meninger for voldsomme til, at jeg (vi) ikke længere vil/kan/tør(!) læse deres bøger? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at på den ene side står to forfattere, hvor jeg tænker “arh, hva’, skulle vi nu ikke lige blive voksne!,” mens der på den anden side står en, som jeg dybest set ikke synes skulle have lov at udgive bøger mere.

Det, der rører mig mest i hele denne her uheldige sag er, at en masse bogbloggere ikke længere føler sig trygge, at Blythe (bloggeren) følte, hun var nød til at stoppe, at så mange mennesker forsvarer Hale, fordi “bloggeren havde ikke ret til at hagle bogen sådan ned.” Men mest af alt gør det mig glad, når jeg ser på Twitter, hvordan alle nu står sammen, hvordan venskaber dannes på kryds og tværs, hvordan det hurtigt gik fra at tweete #HaleNo (som gik på at udelukke Hale og hendes bøger fra blogfællesskabet) til #AuthorYes (som gik på at “nominere” forfattere, man rigtig godt kunne lide).

Se også:
http://hellojennyreviews.blogspot.dk/2014/01/author-bashing-bloggers-and-reviews.html
http://www.buzzfeed.com/jennaguillaume/this-is-what-happens-when-an-author-tracks-down-a-critic-irl#1zvs97a

22 thoughts on “Kan man adskille forfatteren og værket?

  1. Anne Reply

    Læste også noget om det der i går, og jeg kunne ikke lade være med at få gåsehud der kom krybende. Den der sag er vildt skræmmende, og kan bruges som et eksempel på hvorfor man skal holde blog og ens liv “ude i virkeligheden” adskilt. Dog er det meget ekstremt, og der findes mange andre som aldrig har haft problemer med dette.
    Men alligevel, det at forfatteren stalker bloggeren, det er klamt og forstyrrende. Jeg følte ikke med forfatteren, da hun skrev i The Gaurdian, jeg følte med bloggeren.
    Det er klamt og dybt forstyrret, for bloggeren har selvfølgelig lov til at sige ens mening om bogen – dog skal det lige fremhæves at jeg hverken har læst bogen eller anmeldelsen, som udløste det hele – men det tillader stadigvæk ikke forfatteren at udstille bloggeren som en “catfish” som hun kalder hende i The Guardian, bare fordi bloggeren udstiller sig selv som at værende en anden person end de er. Det er internettet, hvad havde forfatteren forventet, og hvis det er sådan noget der sker, hvis jeg offentliggør mere om mig selv, så glem det…
    Jeg har så mange ting at sige om det her, at jeg kan skrive mig selv helt opkogt, så beklager for denne lange kommentar.

    • Irene Post authorReply

      Ja, der er nærmest ingen der har haft problemet jo, heldigvis!
      Jeg synes absolut ikke, at den måde Blythe har opført sig på er ok, ud fra hvad jeg har læst og set, men det gør det stadigvæk ikke okay, at forfatteren reagerer så voldsomt. Det er rigtig skræmmende!

  2. Mette Reply

    Det er en virkelig interessant problematik, og det er det generelt, når forfattere forsøger at “styre”, hvad der optræder på blogs. Bloggere har selvfølgelig ret til at kritisere en bog, og kan man som forfatter ikke håndtere dette, må man simpelthen lade være med at læse blogs (eller generelt anmeldelser). Kan man ikke tåle kritik, må man jo blive ude af offentlighedens søgelys, det samme gælder jo både for filmmediet og musik, der også kritiseres (eller roses) i både aviser og på internettet. Vi havde vel egentlig lidt den samme snak til bogbloggertræffet, hvor en forfatter også gerne ville sige, hvad man må og ikke må, og det satte jo også sindene i kog. Man skal ikke svine personer på sin blog, i hvert fald ikke hvis man vil tages seriøst, men forholder man sig kritisk på en konstruktiv facon, er der bare ingen, der skal have lov til at kritisere en blogger, fordi personen har givet en dårlig anmeldelse. Jeg forstår så heller ikke, hvorfor forfattere overhovedet gider bruge tid på at diskutere på de offentlige medier…
    Jeg må nok indrømme, at hvis en person “skaber” sig på de offentlige medier på den måde, som du skriver om, så kan jeg ikke finde på at læse noget af personen. Men det er selvfølgelig også svært at sige, hvor grænsen skal gå imellem forfatter og værk. :)

    • Irene Post authorReply

      Synes du siger det rigtig godt. Kunst bliver allemandseje, og alle danner en mening og det skal der være pæads til. Dog kan man godt lige overveje sproget og metoderne.
      Ja, jeg har i hvert fald selv rigtig svært ved at finde ud af, hvad jeg synes er “okay” ift. om jeg vil læse værket eller ej.

  3. Louise H. Reply

    Jeg læste også om det i går, og jeg er ambivalent omkring det. Nej jeg synes ikke det er ok at stalke en anmelder, og jeg synes at anmeldere har lov til at sige sin ærlige mening om en bog, og jeg synes at forfattere skal holde sig helt udenfor diskussioner omkring deres egne bøger.
    Men jeg synes også at anmeldere skal være konstruktive, når der anmeldes, og generelt bare opføre sig høfligt overfor hinanden, deres læsere og forfattere. Da jeg læste Hales indlæg på The Guardian i går, sprang denne sætning mig i øjnene
    “That same day, Blythe began tweeting in tandem with me, ridiculing everything I said.”
    Jeg forstår godt bloggere/anmeldere der går under et pseudonym for at beskytte sig selv mod folks vrede, men jeg synes ikke det er ok, når man har dette pseudonym at “gemme” sig bag, at man så begynder at svine og gøre grin med mennesker, som igennem deres levevej stiller sig frem med deres person til hele verdens skue.
    Nej det Hale gjorde var meget forkert, men jeg synes også at Blythe opførsel overfor forfatteren ikke var særlig pænt (her mener jeg ikke Blythes anmeldelse). Selvom man sidder bag en computerskærm, så kan ens ord stadig godt såre folk.
    Men lige for at pointere igen; Hvad Hale gjorde er ikke okay!

    • Irene Post authorReply

      “Jeg forstår godt bloggere/anmeldere der går under et pseudonym for at beskytte sig selv mod folks vrede, men jeg synes ikke det er ok, når man har dette pseudonym at “gemme” sig bag, at man så begynder at svine og gøre grin med mennesker, som igennem deres levevej stiller sig frem med deres person til hele verdens skue”
      Enig. Det er absolut ikke en accepteret måde, i hvert fald ikke i min bog, men jeg synes omvendt bare ikke, at det giver Hale ret til, at gøre det, hun gjorde. Man hævner ikke én forbrydelse med en anden og større.

  4. Den lille Bogblog Reply

    Meget interessant diskussion! For at tage udgangspunkt i dine egne eksempler, så læste jeg ‘Ender’s Game’, inden jeg hørte om forfatterens holdninger mht. homoseksualitet. Jeg ved ikke, om det ville have ændret på, om jeg ville læse bogen eller ej, men jeg kan godt forstå, hvis det afholder andre fra at læse hans bøger.

    Jeg synes dog, at der er stor forskel på at have stærke holdninger til bestemte emner og så til personforfølgelse, som sagen med ovennævnte forfatter handler om. Det er simpelthen ikke i orden. Jeg er glad for at læse, at den negative Twitter-kampagne hurtigt skiftede til en mere positiv vinkel, for det er så frustrerende let for folk blot at rase ud på de sociale medier i dag uden at tænke over, hvilke konsekvenser det kan have for dem, de er vrede på. Også selv hvis de ’selv har været ude om det’, fordi de har opført sig tankeløst/egoistisk.

    • Irene Post authorReply

      Ja, jeg kan også mærke med mig selv, at folks politiske holdninger må de gerne have for dem selv – til en vis grænse selvfølgelig – det synes jeg ikke, bøgerne skal bøde for.
      Ja, jeg fik også en lidt dårlig smag i munden over #HaleNo. Hvor meget bedre er man så? Hmm. #AuthorYes synes jeg til gengæld er en rigtig god idé! Og man får også bare hurtigt kørt sig selv op.

  5. Louise Haiberg Reply

    Faktisk en ganske interessant diskussion. Nu aner jeg ikke andet om sagen end jeg har læst her (hallo, hvem har lige opholdt sig i en boble). ;-)
    Lyder som om Kathleen Hale er gået langt over stregen og jeg mener LANGT.
    Som forfatter må man tage det sure med det søde.
    Jeg kan da ærligt fortælle at en dårlige anmeldelse føles som om nogen er igang med at grave ens hjerte ud med en af de dersens krabbegafler. Man sørger og surmuler et lille stykke tid, men så bør man også komme over det og komme videre.
    Nu har jeg som sagt ikke læst den anmeldelse, som bliver omtalt her, men der er selvfølgelig også en grænse mellem en dårlig anmeldelse og en hvor anmelderen skriver, noget direkte hadefuldt.
    Hvis man tænker på en bog man elskede at læse, som fik en til at grine og græde med hovedpersonerne. Sådan har forfatteren ofte også følt da han eller hun skrev bogen. Til tider kan det føles som om man lægger en lille bid af sin sjæl i hver historie.
    Som forfatter kan man ikke lade være med at kigge efter og læse anmeldelser, simpelthen fordi det er noget af det eneste feedback man får på det man har skrevet. Når det er sagt kan man jo ikke gør alle tilfredse og når man får en dårlig anmeldelse (hvilket man med sikkerhed vil gøre på et tidspunkt) kan man kun håbe på at man kan lære noget af denne anmeldelse til fremtidige skriverier og hvis ikke må man bare glemme det.
    Jeg er også af den overbevisning at man skal tage det som en ære, når læsere gider at bruge tid på at skrive en anmeldelse.
    Med mindre man skriver til hardisken og er helt tilfreds med det og ikke ønsker at dele det man skriver med nogen, så er det i bund og grund læserne, som skaber forfatteren. Hvis der ikke var nogen, som læste bøgerne ville forfatteren ikke få dem udgivet.
    Derfor siger jeg hurra for læsere og bloggere, som gider anmelde bøger. Og lover højt og helligt at når jeg får dårlige anmeldelser, så vil jeg nøjes med at surmule kort og helt privat og derefter se fremad. :-)

    • Irene Post authorReply

      Du har da helt ret. Jeg fornemmer, at Blythe har været “efter andre,” og fortalt, at bogen er dårlig, og sagt de ikke skal læse den, men selvom det er tilfældet, så synes jeg stadig ikke, det er okay, hvad Hale gjorde. For selvfølgelig skal man ikke skrive hadefuldt om noget eller nogen, men hvis den så smutter – det kan jo ske – så skal man kunne føle sig nogenlunde sikker alligevel. Når jeg siger hadefuldt, så mener jeg “mindre konstruktivt,” og måske bare en omgang galle om, hvor meget, man hadede bogen. Det er sket for mig før, og kommer sikkert til at ske igen. Jeg vil gerne stadig kunne føle mig godt tilpas, og ikke sidde og frygte, om jeg nu fysisk også får forfatteren på nakken. Selvfølgelig er det ikke i orden. Jeg kan bare slet, slet ikke arbejde med den reaktion Hale kom med. Det er så skammeligt!
      Åh, det lyder altså dejligt! :)

      • Louise Haiberg Reply

        Helt enig. Som sagt er Hale tydeligvis gået langt over stregen.
        Hi Hi. Ind imellem skal man jo også bare “ud med det”. :-) Jeg har jo den fordel, at hvis jeg bliver gnaven eller sur på nogen, så kan jeg bare gå ind og dræbe nogen på skrift og så er jeg glad og mild igen uden at nogen er kommet til skade (altså udover den fiktive person jeg ofrede). Hmmm … synd at jeg ikke er mere gnaven, så ville det måske være lettere at ofre de fiktive personligheder jeg holder af. ;-)
        Selvfølgelig skal man også have lov til at sige sin mening uanset hvad den er uden at være nødt til at frygte for sit eget velbefindende.
        Hvis man er villig til at tage imod det kan konstruktiv kritiv kan være en virkelig stor hjælp.
        Kan godt følge dig … som sagt er Hale tydeligvis gået langt over stregen.
        Hæ Hæ.

        • Irene Post authorReply

          Ha, ja, det må da egentlig være så dejlig nemt! :) Der er altid en lysere side af tingene også ;)

  6. Michelle Reply

    Det er virkelig skræmmende at nogle mennesker er så smålige at de ikke kan tage en smule kritik. Når man som forfatter netop smider noget ud i det offentlige på den måde, må man tage med at ikke alle vil kunne lide hvad man frigiver, sådan er livet bare.
    Det er på ingen måde i orden at man jagter folk på den måde for at omvende dem og deres mening, det er jo tæt på at være kult-opførsel og det kan jeg slet ikke se nogen som helst positiv resultat komme ud af.
    Det her er jo bare en negativ fortsættelse af hvad der blev diskuteret på bogbloggertræf i Nordjylland, og jeg syntes det er vanvittigt at det nu er kommet så vidt at en blogger ikke længere føler sig tilpas til at blogge.
    Et eller andet sted er det vel et slags brud på ytringsfrihed – hvilket jeg godt ved ikke findes i samme stil som her i Danmark i forhold til resten af verden, but still…..

    • Irene Post authorReply

      Nu tror jeg ikke, at det kan gå ind under “en smule kritik.” Det var ret voldsomt, hvad jeg har hørt. Men! Det er stadig ikke i orden! Man ved jo, at nogen er hårde, andre er mere bløde. Sådan skriver man så forskelligt. Jeg synes til gengæld, at grænsen mellem at skrive en pæn negativ anmeldelse og så en grim negativ anmeldelse er svær at finde! Og hvis den så smutter, så skal det stadig være sådan, at man tør stå ved sin mening og ikke får nogen på nakken…

  7. Stine Reply

    At stalke en person er selvfølgelig okay, men jeg blev nu altså også lidt bekymret, da hun nævnte i The Gaurdian, at bogbloggeren havde været efter små 14 årige piger, fordi de havde en anden holdning til en bog. Om det er sandt, kan jeg ikke sige, men hvis det er, daler min medfølelse for hende nu altså en del. Bogbloggere har selvfølgelig ret til at sige deres holdning uden at frygte for forfatterens vrede, men de har trods alt ikke lov til at diktere en holdning.
    Men ja, uanset hvad – det er ikke okay at være på nakken af folk som har en holdning, man ikke kan lide :)

    • Irene Post authorReply

      Når der står, hun har været efter folk, så tror jeg, det skal tages med et gran salt. Jeg har ofte, efter at have læst en dårlig bog, sagt til Simone (boghjoernet.dk), at hun ikke skal spilde sin tid på den. Man hører jo også til bogbloggertræf, at der ytres mening om nogen bøger, hvor man får at vide (eller selv siger), at folk skal holde sig væk, fordi nogen synes, de er så ringe. Og det synes jeg egentlig, der skal være plads til, ligesom der skal være plads til at prakke folk en bog på “fordi det er den bedste jeg har læst i år!” :) Nu ved man jo ikke, hvordan det er foregået, men det er i hvert fald sådan noget jeg tænker, folk sagtens kan tolke som “at være efter,” “at advare mod en bog.” Så jeg synes faktisk slet ikke, den er så entydig endda. Selvfølgelig, hvis hun decideret har været efter, i ordets bogstaveligste forstand, så er der et gevaldigt problem! :)

  8. Anika Eibe Reply

    Uha uha … Nej, jeg havde ikke hørt om sagen, før jeg læste dit blogindlæg, men det rummer mange – og uhyre interessante vinkler.
    Har forfatteren ret til at “forsvare” sit værk?
    Har bloggere lov til at “dræbe” en bog på nettet?
    Er det virkelig nødvendigt med anonymitet for at anmelde bøger?
    Og mange flere vinkler og aspekter.

    Lige i denne her sag, har jeg kun læst forfatterens artikel og kommentarsporet under det (noget af det!), og har derfor ikke set bloggerens side. Og vi ved jo alle at der er altid er 3 sider til samme sag.
    Ja, jeg er enig, forfatteren går langt over stregen her. Uden tvivl. Jeg kan så måske ikke helt hidse mig op over det i voldsom grad, for forfatteren ønskede jo egentlig bare dialog, og var ikke intimiderende på nogen måde – modsat hvad nogle af kommentarerne og forfatteren selv mente at bloggeren var.

    Når det så er sagt, så er det noget pudsigt noget at forfattere ikke må tage til genmæle over for “uretfærdige” ytringer. Filminstruktører må, skuespillere ligeså og hvis vi ser endnu længere, så bliver sportstjerner konstant bedt om at kommentere på deres præstationer.
    Jeg er enig så langt at en bog skal kunne stå alene, men med al kunst er det jo sådan at modtagelsen er subjektiv. Derfor kan man ret beset som forfatter ikke vide hvordan bogen vil blive modtaget. Hvilket i sig selv er rædderligt, for hvad hvis modtageren helt har misforstået noget? Er man som forfatter ansvarlig for at ALLE drager de rigtige konklusioner?
    Men hvis en bog er et offentligt tilgængeligt værk, der skal kunne tåle uforsvaret kritik, så er en bogbloggers anmeldelse vel også under de kriterier? Så må man vel gerne kritisere en anmeldelse uden efterfølgende at harcelere over det?

    Jeg synes at de danske bogbloggere generelt er både fair, dygtige og omhyggelige i deres anmeldelser. Og jeg håber da så sandelig ikke at det føles nødvendigt her i landet at skulle være anonym, fordi man siger sin mening om en bog.
    Jeg er selv både forfatter og bogblogger, og har aldrig følt behov for anonymitet. Omvendt ville jeg nu heller ikke blive fornærmet over efterfølgende at blive kontaktet af en forfatter (alt efter opførsel naturligvis), for at diskutere min bedømmelse, for jeg mener selv at jeg altid kan stå inde for mine anmeldelser.
    Nu fik jeg måske også overset om det “bare” var et par ord på Goodreads eller en decideret bogbloganmeldelse, der var tale om her, hvilket der jo også er milevid forskel på i mine øjne.

    Men det er en meget interessant sag, synes jeg. Som sagt fra flere vinkler.
    Faktisk kunne man nok lave flere psykologiske studier ud fra det her, også i vores internet adfærd. Er det i orden at være en “catfish” og opdigte falske personligheder på nettet? Hadsk adfærd ses jo desværre mange steder, og det bør vi også være opmærksomme på.

    Beklager at jeg er lidt usammenhængende her, men som sagt synes jeg at der er så mange spændende vinkler på det her, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal gribe fat. :-)

  9. Anika Eibe Reply

    Hold da op … Nu kom jeg lige tifældigvis forbi “sagen” igen og har læst nogle andre og meget uddybende vinkler.
    Wow … Hvis jeg på nogen måder viste forfatteren sympati i mit tidligere indlæg, vil jeg gerne trække det tilbage. Det er jo ikke bare langt over stregen, men på flere punkter tæt ved at være ulovligt.

    Når det så er sagt så kan jeg godt se at der på GoodReads er et “problem” med en noget hadsk tone af og til. I hvert fald på de engelsksprogede områder. Det har jeg aldrig observeret på de danske, og jeg håber det bliver ved med at være sådan. :-)

    • Irene Post authorReply

      Haha, det lyder voldsomt, hvad du har fundet. Må jeg se? :)
      Men jeg synes du har ret, selvfølgelig må man forsvare. Der er bare igen forskel på forsvar og bid, så at sige :P

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *