Halfdans ABC

Halfdans ABC – Halfdan Rasmussen – 60 sider

Anmeldereksemplar fra Carlsen.

50 års fødselaren i nye fine klæder
Den gamle klassiker fra 1967 er udkommet i nye klæder. Forsiden er stadig den samme klassiske med Ib Spang Olsens illustrationer, og det samme er indholdet. Teksten er også den samme. Det, der imidlertid er anderledes, er siderne. De er nemlig af pap denne gang.

Jeg er vild med, at man har valgt at udgive denne klassiker med papsider, i stedet for de klassiske af papir. Det gør bogen mere holdbar til leg og udfoldelse, og gør den også meget egnet for små barnehænder, der lettere vil kunne bladre i den med de tykke sider.

Jeg synes, det siger meget, at man vælger at udgive bogen igen i 2017. Hvem husker ikke selv bogen fra sin egen barndom? Nu får fremtidige generationer også mulighed for at vokse op med de fine bogstavrim. Der var nogle af rimene, jeg ikke huskede så godt, og som jeg efter at have genlæst dem ikke er sikker på, om alle børn vil forstå. Der er trods alt sket meget med sproget de sidste 50 år, siden 1967. Til gengæld er jeg helt overbevist om, at alle børn vil finde det morsomt, hvordan Halfdan leger med sproget og opfinder nogle rim, man ville have svært ved at finde i dag.

Bogen får en meget varm anbefaling med på vejen herfra, og jeg er sikker på, den vil bestå som dåbsgavehit mange år frem i tiden.

Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens alfabetklassiker, der siden 1970erne har lært danske børn, hvor sjovt det er at lege med sproget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *