Dewey’s Readathon #9 – forår 2018

Indlægget her vil blive opdateret undervejs

Så er vi nået til Dewey’s readathon igen, og for mit vedkommende den niende af slagsen! Hvem skulle dog have troet det. Jeg har startet dagen med at være til (kæmpe!) brunch hos Turbine for at høre Peter Mogensen fortælle om sin nye bog, hvilket var rigtig hyggeligt. Det betyder, at jeg først er hjemme omkring kl 16, så jeg når ikke at være med helt fra start, og da jeg har været vågen siden 04.50 så har jeg ikke stor tiltro til, at jeg kan koncentrere mig om at læse under transporten :) Til gengæld har jeg fået købt et par lækre chokolader med hjem ;)

1) What fine part of the world are you reading from today? Danmark. Jeg sidder nok det meste af tiden i sofaen. Det har vist sig utrolig svært at finde en god læsestof, der både er holdbar og pæn, og som er til at betale, på trods af at vi har ledt i lang tid. Sofaen er heldigvis også ok! Ellers har vi jo andre stole :P
2) Which book in your stack are you most looking forward to? Det må være de to digtsamlinger; The Princess Saves Herself in This One og Depression and Other Magic Tricks.
3) Which snack are you most looking forward to? Netop nu går det op for mig, at vi hverken har druer eller mango, så det må blive Babybel.
4) Tell us a little something about yourself! I dag er jeg en ukoncentreret og træt læser, som bare gerne vil få læst en lille bitte smule. 100 sider vil være en sejr, og mere end hvad jeg har læst hele måneden tilsammen……

19.35: Jeg er kommet hjem, men strøg direkte i seng til en powernap. Jeg har også fået spist, så jeg er klar til snacks lidt senere. Min første bog blev Depression and Other Magic Tricks og den var okay. Nu har jeg lige fået mig en kiwidrink (!!) og skal til at igang med en ny bog.

21.10: Jeg er gået igang med An Abundance of Kathrines, som er ret sjov indtil videre, men jeg er godt nok træt. Jeg læser langsomt, og vil faktisk hellere bare ind i min seng og se lidt serie, indtil jeg falder i søvn. Så det tror jeg er min plan lige nu. Læs godt derude!

09.50: Jeg fik sovet en god del i nat, det var virkelig tiltrængt. Jeg har været oppe et par timer nu og har fået spist og drukket masser af te. Jeg har også læst første del i The Princess Saves Herself in This One og den er rigtig god. Nu er jeg igen igang med An Abundance of Kathrines, som jeg stadigvæk synes er ret sjov. Jeg har min dyne med ude på sofaen og sidder og kigger på buskene der springer ud og solen der skinner. Måske bliver det en dejlig forårsdag i dag.

13.56: Jeg stopper her. Jeg er halvvejs i The Princess, og 45 sider inde i John Green bogen. I alt blev det til sølle 228 sider, men det er fint nok :) Jeg har også set serie, sovet en masse og lavet alt muligt andet, bl.a. plantet lidt blomster. Jeg har trods alt læst mere end hele måneden tilsammen i de sidste 24 timer. Nu vil jeg se lidt serie og nyde resten af søndagen med en kande te. Vi ses om et halvt år, når jeg gør det hele en gang til :)

16 thoughts on “Dewey’s Readathon #9 – forår 2018

  1. Karina Reply

    Tak for i formiddags. Det var hyggeligt :0) Håber at du kommer godt hjem. Ser frem til at kigge forbi og følge med i din læsning :o) Rigtig god læselyst.

    • Irene Post authorReply

      Selv tak, det var super hyggeligt :)
      Jeg glæder mig også til at følge med hos jer :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge