Dagbog til min hjerne

Dagbog til min hjerne – Laura Eidnes Bregnhøi – 228 sider

En humoristisk roman, der desværre ikke levede op til forventningerne
Nogle gange læser man en bog, der går tæt på, og så gør det ondt. Andre gange bliver man vred. I dette tilfælde blev jeg frustreret.

Bogen er fortalt igennem Rakels breve til sin hjerne og formatet er ret godt fundet på. Det er både sjovt og underholdende, og det gør det let at se den udvikling, der sker med hendes helbred. Brevene er både fyldt med afmagt og vrede, men også humor. Jeg tror, jeg ville kunne lide Rakel, hvis jeg mødte hende i virkeligheden.

Desværre stopper det også her. Der er blevet slået større brød op, end der kan bages. Det falder til jorden for mig, fordi der er så mange ting, jeg ikke synes passer. Det praktiske f.eks. Mødet med lægerne, omtalen af den psykiatriske skadestue, Rakels egen sygeplejerske. Det spillede på klicheerne, og det ærgrede mig. Her var der en oplagt mulighed for at sætte dele af (velfærds)samfundet under lup, og så fejler det.
Den del, der handler om Rakels følelser og tanker er meget svær at kommentere på, for det kan sagtens være sådan, det føles for nogen.

Der er ikke så mange personer, der har en fremtrædende rolle i bogen, men et par stykker er der da. Rakels mor og hendes håndtering af det hele er ok, men ikke mere end det. Hun kunne i min optik godt have været mere synlig. Hvor meget hun har været til stede udenfor det, Rakel skriver om, er jo svært helt at vide, men jeg fik ikke indtryk af, at det var meget mere end det, vi hører om.
Vennerne og Rakels kæreste kunne virkelig også godt have taget sig mere sammen, men igen er det jo fortalt gennem Rakels briller, og det kan sagtens være, de var en større støtte, end hun følte det.

Generelt blev jeg bare rigtig skuffet. Jeg havde smuglæst lidt i bogen inden jeg lånte den på biblioteket, og faldt for humoren. Desværre var det en af de få ting, der virkelig fangede mig, og jeg ser tilbage på bogen med mere eller mindre skuffelse.

Rakel på 22 år har slået hovedet. Hun skal ligge i sengen i en uges tid, så går det over igen. Det siger lægen. Men pludselig har hjernen fået sit eget liv, ugen er blevet til flere måneder, og Rakel får en depression. Hun er desperat efter at få sin gamle hjerne tilbage. Ikke kun, fordi hun ikke er typen, der bliver psykisk syg, men også fordi hun har en uafsluttet sag, der skal ordnes, når hun bliver rask. HVIS hun bliver rask … Hun skal bevise over for sig selv, at hun er værd at redde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *