Den dag jeg glemmer

Den dag jeg glemmer – Adam Silvera – 319 sider

Gave fra Gyldendal.

En fin og let bog om et af livets store spørgsmål: Hvem er jeg?
Det er svært ikke at dømme en bog på dens cover. Man kan jo bare ikke lade være, vel? Det er også grunden til, at jeg ikke har læst Silveras bog før nu. Jeg bryder mig virkelig ikke om coveret. Overhovedet. Nu er jeg bare glad for, at jeg ignorede det og alligevel læste den.

Den første halvdel af bogen er lige langsom nok for min smag. Der var en masse om Aaron og hans venner, men hvor det skulle føre hen, anede jeg ikke. Jeg kedede mig ikke, men jeg manglede lidt mere handling. Heldigvis blev der gjort op med det fra omkring halvvejs i bogen, hvor der virkelig begyndte at ske en masse. Der kom en masse små twists, som skruede tempoet i vejret. Jeg gættede de fleste af dem et par sider før de skete, men ikke mere end at det gjorde noget.

Persongalleriet er veludviklet og der er masser af forskellige mennesker repræsenteret, men uden at det på noget tidspunkt kommer til at virke kunstigt. Jeg kunne særligt godt lide Thomas, som også fylder en del i bogen. Til gengæld fik jeg ikke helt nok at vide om Genevieve til at danne mig en holdning. Hun kunne godt have fyldt mere i bogen, synes jeg.

Skrivestilen var lidt speciel, synes jeg. Der var gjort meget ud af at fortælle virkeligheden, som Aaron så den, og det virkede faktisk. Man så det hele gennem hans briller, og jeg synes bestemt man kunne mærke, at det ikke var et helt objektivt billede, man fik. Det er der sikkert mange meninger om, men personligt kunne jeg godt lide det.

Alt i alt var det en roman, som formåede at underholde og glæde mig, men det var også en fortælling om afmagt, identitet og skam. Jeg kan anbefale bogen, og jeg har selv høje forventninger til resten af Silveras historier.

Lider du af uønskede minder? Ring til Leteo Instituttet og hør mere om vores banebrydende erindringsbefriende indgreb!

Det er svært for den 16-årige Aaron at finde glæden ved livet efter farens selvmord. Med støtte fra sin mor og sin kæreste Genevieve er han dog langsomt ved at komme ovenpå igen.
Men da Genevieve rejser væk i et par uger, møder Aaron tilflytteren Thomas. Thomas gør ham glad, og efterhånden går det op for Aaron, at han er mere end bare en ven. Problemet er, at det blandt Aarons gamle venner slet ikke er i orden at have følelser for en anden fyr. I et desperat forsøg på at lukke ned for farens selvmord, vennernes svigt og sine egne følelser for Thomas, overvejer Aaron at lade sig indlægge på Leteo Instituttet. Også selvom det vil betyde, at han helt må glemme, hvem han i virkeligheden er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *