Contemporaryathon

I denne uge er der contemporaryathon, som er et readathon der løber over syv dage, hvor målet er at læse bøger i genren contemporary. Det er tre kvinder på Youtube, der står bag.

Der er syv challenges, som man kan vælge at holde sig indenfor, men det er ikke et krav. De syv challenges er følgende:
1) Den nyeste bog man har anskaffet sig
2) En bog med pink på coveret
3) En hypet bog
4) En “diverse” bog
5) En bog med et mørkt eller tabubelagt emne
6) En graphic novel
7) En bog man har fået anbefalet
Alle bøgerne skal selvfølgelig holde sig indenfor genren.

Min læsestak ser sådan her ud:

Vent på mig (anmeldereksemplar fra Lovebooks) er min nyeste bog, så den bruger jeg til challenge et. Bossman er jeg allerede igang med, og den tæller for en hypet bog. Fortid er alt jeg har bruger jeg som en “diverse” bog, da den følger to homoseksuelle (tror jeg?). Til en bog med et tabubelagt emne har jeg valgt Too Late af Colleen Hoover, som jeg tror handler om kærestevold, men jeg er faktisk ikke sikker? Den sidste bog jeg har valgt, er Uden forbehold af S.J. Hooks, som tæller for en bog med pink på coveret. Hele bagsiden er pink.

Tilbage er der to challenges; Graphic novel og anbefaling. Graphic novels læser jeg næsten ikke, fordi jeg åbenbart har en meget snæver smag i tegnestilene. Og jeg kan ikke umiddelbart finde noget på hylderne, som jeg har lyst til at læse, som jeg har fået anbefalet og ikke falder ind under fantasy o.l. Men jeg har vist også rigeligt i den her stak, og ellers tager jeg den derfra. Jeg tror ikke, jeg når det hele, men nu ser vi.

 

Skal du være med i contemporaryathon? Hvad skal du ellers læse den her uge?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge