Confessions of a Virgin Sex Columnist (Confessions #1)

Confessions of a Virgin Sex Columnist – Kay Marie – Confessions #1 – 222 sider

Virkelig sjov bog, på trods af fejl og mangler.
Det startede med, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle læse. Jeg gik på Goodreads og tjekkede mine ebøger ud, og valgte en, jeg synes havde et spændende cover. Efter at have læst synopsen, valgte jeg at prøve den. Det var derfor ret tilfældigt, da jeg valgte at læse denne bog. Ikke desto mindre var det et godt valg.

Der var ellers masser af problemer med bogen, en masse kedelige klicheer og holdninger, jeg slet ikke er enig i. Nogle gange har man bare brug for at slå hjernen fra og være ligeglad. Sådan havde jeg det med denne bog. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide den, på trods af alle dens åbenlyse fejl og mangler.

Skylar og Bridgets venskab var rigtig spændende at følge, og det var som at følge to rigtige veninder. Det var meget troværdigt. Det var bestemt med til at gøre oplevelsen med denne bog rigtig god. Så er der Bridgets bror, Oliver, som Skylar selvfølgelig er mere end lun på. Det er ikke svært at gætte, hvordan dét ender…

Noget af det, jeg til gengæld var træt af, var den konstante hinten til noget, som var sket for fire år siden. Da det endelig, efter 70% (tror jeg) blev afsløret, var det virkelig noget, der skuffede mig. Jeg håbede, det var meget større og mere alvorligt.

Skylars arbejde og hverdag var rigtig sjovt at følge, også selvom det nok ikke var særlig realistisk, at voksne mennesker opfører sig sådan.
I øvrigt, er det ikke temmelig meget et superheltenavn, Skylar Quinn? Eller er det måske bare mig?

En sjov bog, som gav mig følelsen af at se en romantisk komedie som The Devil Wears Prada. Det var lige præcis sådan, det føltes at læse denne bog.
Bogen er kategoriseret som new adult, men selvom Skylar er 22, så er det mere som at læse en YA bog.

Uanset dens mangler, så var jeg hooked, og jeg har også bog to liggende klar.

My name is Skylar Quinn. I just moved to New York with my best friend Bridget, and I have a confession. Well, more than one. Okay, quite a few really. Fine, here goes!

Confession #1: I’m a sex columnist. Hold on, that’s not really the confession. You see, I’m sort of a virgin…sex columnist.
Confession #2: I’m kind of in love with Bridget’s older brother, Oliver. No, I was. No, I am. Wait, was? Am? Crap.
Confession #3: I’ve been avoiding Oliver for four years. Or I was until today, because he just moved in. Yes, you read that correctly. He’s my new roommate. So that night we’ve both been pretending never happened, well, we might not be able to keep it a secret any longer.

And trust me, this is only the beginning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *