Så er der frokost!

I dag ser frokosten lidt anderledes ud. Plejer enten at spise rugbrød eller ingenting. I dag står den så på ciabattabolle med kalkunbrystpølse (tror jeg nok), agurk, tomat, grøn peber fra mormors have og mayonaise.

Posten har været forbi igen. Denne gang med en thriller fra Susanne Staun. Det er Gyldendal der har været så rare at sende mig dette eksemplar til anmeldelse. Jeg har så “desværre” opdaget, at bogen er nr. 2 i en serie. Første bog hedder Døderummet og jeg har selvfølgelig reserveret den på biblioteket og står som nr. 1, så jeg har efterhånden lidt travlt. Mangler 280 sider i den bog jeg er igang med (One moment, one morning), så er Nelson Mandelas selvbiografi kommet hjem på biblioteket også, jeg skal have læst Døderummet og endelig have anmeldt denne. Puha, får da helt stress ;)
Hvis andre synes den her bog, Hilsen fra Rexville, ser spændende ud, så er den i butikkerne fra d. 27. september :)

Nyt på bogreolen #6

index
Klub død (True Blood #3) af Charlaine Harris
ffsl
Troldbunden (Sagaen om isfolket #1) af Margit Sandemo
 
Wij
Ragnhilds saga af Lone Mikkelsen
Er SUPER MEGA HELT VILDT MEGET LYKKELIG over at finde Klub Død til kun en 50’er! Jeg vil helst have en serie i samme “slags”. Dvs. nu har jeg etteren og toeren på dansk i hardback, så vil jeg også helst have resten sådan. De er bare så dyre! Så blev helt varm indeni! Godt nok er coveret ikke perfekt, men til den pris kan jeg altså godt selv lige give det en klud.
Troldbunden fik jeg til 40 kr., mens jeg kun måtte af med en rund tier for Ragnhilds saga! :) Elsker bare Føtex’ bogudsalg! :)

Anmeldelse: 3096 dage

 

Titel: 3096 dage
Forfatter: Natascha Kampusch
Sider: 274
 
Fra bagsiden: Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, havde netop skændtes med sin mor og var gået uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, så hun sit snit til at stikke af. Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende læsning. Men det er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig “ulækre” eller hadske, men til gengæld præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på – og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op. Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenåbnende læsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et “offer” – hun har hele tiden forsøgt på at være herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har været kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren på, at sandheden aldrig er sort og hvid. At læse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestående personlig historie, men den er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den måle sig med de største.
Min mening: Vi kender vel mere eller mindre allesammen til Nataschas historie. Her redegør hun for det meste af sine 8½ år i fangenskab. Det var et bekendtskab med både angst og smerte. Man kan undres over, hvordan hun overlevede det og så stadig var i stand til i det hele taget at skrive en bog. Man skulle jo tro, hun var helt psykisk kørt ned. Det er en fortælling om overlevelsesinstinkt ligeså vel som viljestyrke. Jeg fik tanken flere gange, at sidder man og sukker lidt over livet, så tænk på Natascha. For hende var de to minutters frisk luft guld værd. Noget vi andre bare tager for givet.
Sproget i bogen er ikke det bedste, men det fungerer og det er historien der er det vigtigste lige her. Samtidig springer den dog noget frem og tilbage i tid og kan til tider virke forvirrende. Jeg tog flere gange mig selv i at være i tvivl om, hvor vi lige var henne af tidsmæssigt. Det er synd, men overskygges for mig af handlingen.
De sidste par ord vil jeg dedikere til afslutningen. Det er meget rørende og et symbol på, at man i mange tilfælde kan, hvad man vil. Ud af det 8½ år lange fængsel er kommet en selvstændig ung kvinde. Kan ikke lade være at tænke lidt på Den grimme ælling, selvom det her selvfølgelig er langt sørgeligere!
Karakter: 4/5

Venter på… #1

Denne bog er lige hjemkommet på biblioteket til mig, regner med at hente den på fredag.

Titel: 3096 dage
Forfatter: Natascha Kampusch
Om bogen: “Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, havde netop skændtes med sin mor og var gået uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, så hun sit snit til at stikke af. Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende læsning. Men det er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig “ulækre” eller hadske, men til gengæld præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på – og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op. Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenåbnende læsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et “offer” – hun har hele tiden forsøgt på at være herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har været kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren på, at sandheden aldrig er sort og hvid. At læse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestående personlig historie, men den er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den måle sig med de største.”

Anmeldelse: Kun hvis du har lyst




Titel: Kun hvis du har lyst
Forfatter: Margaux Fragoso
Sider: 320

Fra bagsiden:
Hun er syv. Han er 51. Han charmerer hendes mor og fylder et forsømt barn med opmærksomhed og en følelse af at være Alice i Eventyrland. Men han nøjes ikke med at være hendes uskyldige legekammerat, han bliver med tiden både hendes reservefar og hendes elsker. Med udsøgt og forfinet manipulation ændrer han hendes liv, indtil hun er på kanten af selvmord. Det bliver dog ham, der ender med at slå sig selv ihjel. På det tidspunkt har deres forhold varet i 15 år.
Kun hvis du har lyst er en rørende, nødvendig og uafrystelig selvbiografi om et ubærligt emne. Det er en bog for alle – med eller uden børn – fordi den uden omsvøb dokumenterer, hvordan en pædofil kan tryllebinde et barn, og hvordan en pige kan ende i frit fald. Bogens forfatter og hovedperson, Margaux Fragoso, demonstrerer med sit retrospektive klarsyn, sin rystende ærlighed og sit store sproglige overskud, at det er muligt at komme videre. Selv for et barn, der er blevet gjort fortræd i det meste af sin barndom.
Kun hvis du har lyst blev fuldt fortjent solgt til udgivelse i flere end 20 lande allerede inden udgivelsen i USA.

Min mening:
Jeg forventede noget helt andet af den her bog. Jeg gik ind til den med en forventning om ulækre fortællinger og billeder, men det var der faktisk ikke så meget af. I stedet begyndte jeg at forstå Margoux, hvorfor hun gjorde og valgte, som hun gjorde. Jeg begyndte sågar at tænke, at havde det været mit liv der havde været sådan, så havde jeg fundet mig i lige så meget som hende. Det sørgelige i den her fortælling er ikke hendes forhold til den pædofile. Det er hendes far. Dét er det værste i den her bog. Jeg savner dog at få at vide, hvordan det gik hende umiddelbart efter. Hvad med hendes far, har hun noget med ham at gøre i dag? Jeg sidder tilbage med en masse store spørgsmål, men uanset hvor mange efterfølgere der ville komme til bogen her, så vil jeg nok altid føle der mangler noget.
Som “The Globe and Mail” skriver: “Marguax Fragoso minder os om, at pædofile ikke er en særlig kategori af mennesker. De køber cornflakes, lufter hund og ordner have”. Det er lige netop sådan det er! Den her bog kan noget. Det er et must at læse den her bog, hvis man spørger mig. Det er en rigtig smuk historie, som samtidig bare er så utrolig sørgelig. Læs den!

Karakter: 4/5

Jeg læser #1

Titel: Kun hvis du har lyst
Forfatter: Margaux Fragoso
Sider: 320


På bagsiden:

Hun er syv. Han er 51. Han charmerer hendes mor og fylder et forsømt barn med opmærksomhed og en følelse af at være Alice i Eventyrland. Men han nøjes ikke med at være hendes uskyldige legekammerat, han bliver med tiden både hendes reservefar og hendes elsker. Med udsøgt og forfinet manipulation ændrer han hendes liv, indtil hun er på kanten af selvmord. Det bliver dog ham, der ender med at slå sig selv ihjel. På det tidspunkt har deres forhold varet i 15 år.
Kun hvis du har lyst er en rørende, nødvendig og uafrystelig selvbiografi om et ubærligt emne. Det er en bog for alle – med eller uden børn – fordi den uden omsvøb dokumenterer, hvordan en pædofil kan tryllebinde et barn, og hvordan en pige kan ende i frit fald. Bogens forfatter og hovedperson, Margaux Fragoso, demonstrerer med sit retrospektive klarsyn, sin rystende ærlighed og sit store sproglige overskud, at det er muligt at komme videre. Selv for et barn, der er blevet gjort fortræd i det meste af sin barndom.
Kun hvis du har lyst blev fuldt fortjent solgt til udgivelse i flere end 20 lande allerede inden udgivelsen i USA.

Jeg har “vundet” denne bog hos Saxos facebookside og skal så anmelde den. Jeg er ikke så langt endnu, men er nød til at sige til alle: Hvis i ikke vil læse den, fordi emnet er klamt, så gør det alligevel. Margaux skriver simpelthen så flot, det har endnu ikke været sådan rigtig ulækkert. Eller jo, men hun beskriver det på sådan en måde, at det ikke føles så ulækkert som det ellers havde gjort. So far er det en af de bøger der er smukke og samtidig så frygtelig sørgelige! Når jeg har anmeldt den for saxo, vil jeg selvfølgelig også anmelde den her på bloggen :)

Anmeldelse: Rachels ferie

 
 
Titel: Rachels ferie
Serie: Walsh family #2
Forfatter: Marian Keyes
Sider: 480
 
Fra bagsiden:
“… Kun Keyes ville kunne skrive denne beretning med så megen varme, indsigt, humor og ironi – og derfor er Rachels Ferie på én gang hjerteknugende og befriende morsom”, skrev Alt for Damerne.
“Holder man af et godt kvindegrin og et dybfølt portræt af en søgende og småforvirret medsøster, kan Rachels ferie ikke anbefales nok af denne anmelder, som nød hver side af bogen”, Skrev Holbæk Amts Venstreblad.
Rachel Walsh er midt i tyverne. Hun bor i New York og er vild med Luke Costello, også selv om han går klædt som en skuespiller i en gammel westernfilm. Og så er hun ret glad for euforiserende stoffer. Hendes familie og den veninde, hun deler lejlighed med, mener, at Rachels stofmisbrug er kommet fuldstændig ud af kontrol. Så de overtaler hende til at tage med hjem til Irland og tvangsindlægger hende på en afvænningsklinik langt ude på landet. Rachel er ude af sig selv af raseri over denne utidige indblanding: Hvad bilder de sig ind!? Kan hun måske ikke selv styre sit liv?? På den anden side, tænker hun, er afvænningsklinikker jo berømte for deres celebre ´gæster´; rockstjerner, skuespillere og andet godtfolk, der også har sniffet en bane kokain for meget. Og det ville måske gøre godt med en lille luksusferie…Rachel bliver støt og roligt ført fra stofmisbrugets tåger og ind i voksenlivet, via en kærlighedshistorie eller to, og opholdet bliver ikke helt så glamourøst, som Rachel havde forestillet sig det.
 
 
Min mening:
Det er nok et år siden jeg købte den her bog på tilbud i Bilka. Jeg har læst Vandmelon af hende, så jeg var ikke i tvivl om, at hendes skrivestil er lige mig. Som udestående er det let at gennemskue Rachel, men alligevel får man fortalt gentagne gange, hvordan det er at være Rachel. Man begynder efterhånden at forstå hendes følelser, som tingene udvikler sig. Fortællingen følger det klassiske chicklit plot, men den er fortalt med så fantastisk en varme, at den går lidt dybere ind under huden end de fleste andre. Og jeg er enig med Alt For Damernes anmelder i, at kun Keyes kan skrive sådan en varm fortælling.
Jeg har et par punkter, jeg ikke er helt tilfreds med. Dels var bogstaverne lige en tand for små, men det er jo ikke forfatterens fejl ;) Der er også et par steder i bogen, hvor jeg tog mig selv i at tænke “ja, kom nu videre” og slutningen synes jeg var lidt for kort.

Karakter: 4/5