Er YA en genre?

“Hvad læser du?” spørger min far.
“En ungdomsbog,” svarer jeg.

Således forløber en samtale ofte. Folk spørger, hvad jeg læser. Jeg svarer, at jeg læser en ungdomsbog. I virkeligheden er det jo hamrende upræcist. Er det en gyser, historisk fiktion, realisme eller måske science fiction? YA er ikke en genre, men en beskrivelse af en målgruppe. På en måde føler jeg faktisk nogle gange, at jeg (ubevidst) skal forsvare, at jeg læser en ungdomsbog. Jeg føler ikke, at det er “rigtig litteratur” i andres øjne, og derfor er det heller ikke “godt nok.” Det at svare, at jeg læser ungdomsbøger, det er gået hen og blevet en form for forsvarsmekanisme, kan man vel godt sige. Og derfor svarer jeg, som jeg gør. Det er jo i grunden dumt, for ungdomsbøger kan være præcis lige så gode og vigtige, som alle mulige andre bøger.

Hvorfor det er sådan, det ved jeg faktisk ikke rigtig. Måske bunder det i virkeligheden i usikkerhed – hvad nu, hvis andre ser ned på mig, fordi jeg læser noget letfordøjeligt litteratur? Men det er da bare så ligegyldigt. Jeg skal blive bedre til at ranke ryggen og sige, at jeg læser en dystopisk ungdomsroman. Så må folk tænke, hvad de vil. Jeg ville jo nok også sælge bogen lidt bedre, hvis jeg fortalte lidt om den, i stedet for at tale den ned og bare sige “det er en ungdomsbog.” Det er der ikke mange, der bliver specielt nysgerrige af.

Det jeg egentlig ville med det her indlæg, var bare at sige, at YA jo sådan set slet ikke er en genre. Der er mange, der bruger betegnelsen på den måde, mig selv inklusiv, men i virkeligheden dækker det jo mere over en målgruppe. YA ~ Young Adult/ung voksen. Der er jo både fantasy, kærlighed, sci-fi og thrillers.

PS. Indlægget herover har faktisk ligget skjult i kladdeform i over to år. Siden april 2015. Meget har naturligvis ændret sig siden da, men jeg synes alligevel, det fortjener at blive udgivet.

Dewey’s Readathon #8 – Efterår 2017

Indlægget opdateres løbende og indeholder sponsorerede bøger, disse er markerede.

Så er det den tid på året igen. Det er readathon weekend, så om små to timer går Dewey’s readathon igang. Hvis du ikke ved, hvad det er for noget, så kan du læse mere her. Kort sagt sidder der læsere over hele verden, og læser i 24 timer. Marathonlæsning er det nye sort ;) Det er tiende år i år, men for mit vedkommende er det ottende gang. Jeg har ikke været med hver gang de sidste otte gange, der har været lidt pauser undervejs.

De sidste to år har jeg ikke opdateret bloggen undervejs, men det vil jeg gerne vende tilbage til denne gang. Det er ikke sikkert, det bliver så meget, men bare lige et hej undervejs. Hvis du har lyst til at besøge mine tidligere readathon indlæg, så scroll ned i bunden af indlægget her, så er der en lille oversigt.

I går aftes fik jeg fundet bøger frem, som jeg tror, jeg vil læse. Jeg har det sidste stykke tid bestilt en masse hjem fra biblioteket, så det håber jeg at få læst en god del af. Og bliv nu ikke skræmt over min stak… Jeg kan slet, slet ikke nå at læse det hele! Det er bare mine valgmuligheder :)

Oppefra og ned er bøgerne Tempus Fugit af Kenneth Bøgh Andersen, som jeg scorede til en god pris for nogle år siden hos Sanne Bogorm. Det er den eneste korte bog, jeg har lagt i stakken, og egentlig mest fordi, jeg tror det er en godt og småuhyggelig bog, og det er jeg lige i humør til.
Næste bog er Førstelivet af Gena Showalter, som er et anmeldereksemplar fra HarperCollins. Den er mest med for at skabe variation.
Så har jeg Too Late af Colleen Hoover med i stakken, fordi jeg trænger til noget af hende, og det er den bog, jeg har mest lyst til at læse lige nu.
My True Love Gave to Me er min julebog, men jeg tror egentlig ikke, jeg får læst i den, måske udover en enkelt eller to noveller over morgenmaden i morgen tidlig, som står på hjemmebagte æbleskiver. Så hører det sig ligesom til ;)
H.P. Lovecraft bogen er med og ser stor og tung ud, men jeg vil egentlig bare gerne have læst Cthulhu historien i den. Jeg ved egentlig ikke engang, om den er særlig lang?
Dagbog til min hjerne faldt jeg over på Brønderslev bibliotek (hvor jeg forresten er i virksomhedspraktik lige nu!) og så kom jeg til at stå og læse lidt i den, så den er røget med hjem. Den virker ret sjov og så har den en rigtig frisk lyserød forside ;)
The Collected Stories af Amy Hempel så jeg anbefalet til fans af Gray’s Anatomy, så den var jeg nødt til at låne, selvom jeg ikke kender noget til forfatteren.
The Upside of Unrequited er Becky Albertallis nye bog, hende der også skrev Simon Vs. the Homo Sapiens Agenda.
Så er vi nået til Kronen, femte og sidste del i The Selection serien. Jeg tror umiddelbart, at det bliver første bog, jeg kaster mig over.
Til sidst er der de to første bøger i Abbi Glines’ serie om Rosemary Beach; Alt for mange hemmeligheder og Alt for tæt på. Dem vil jeg rigtig gerne også nå, fordi jeg står skrevet op til bog nr. tre, og så tænker jeg, det er meget smart lige at have læst de første to inden den kommer ;)

15.17: Hold da op som tiden flyver. Jeg har læst i 1t5m21s og nået de første otte kapitler – svarende til 100 sider – af Kronen, bind fem i The Selection serien. Jeg har også nået at drikke en hel liter te af den gode fra Perch’s (grøn te med ingefær og citron). Ja, så har jeg snacket i lidt tørrede figner. Mums! Jeg har også tændt stearinlys og jeg lytter lige nu til Harry Potter soundtracket. Tidligere hørte jeg noget Chopin i øvrigt. Hvordan går det hos jer andre, har I fået læst noget?

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: Kronen – The Selection #5
Sider læst: 100
Tid læst: 1t5m21s
Snacks: En liter te og nogle tørrede figner
Sider i alt: 100

18.50: Jeg har læst yderligere 1t30m17s og har i den tid læst 148 sider. Jeg har også lavet mere te, denne gang Hvid tempel te, også fra Perch’s. Jeg har snacket i lidt flere figner, en håndfuld saltstænger og så har jeg også spist aftensmad. Det blev til en af de der færdige bakker, der bare skal i ovnen; kylling, kartofler og porrer. Jeg har også lige været på rundtur blandt et par blogs, så nu er jeg ved at være klar til at læse igen. Der er hældt lidt hvidvin op, og jeg skal have færdiglæst min bog.

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: Kronen – The Selection #5
Sider læst: 148
Tid læst: 1t5m17s
Snacks: Lidt te, et glas hindbær/ingefærsaft blandet i danskvand, figner, saltstænger, aftensmad
Sider i alt: 248

20.20: Jeg har fået læst min første bog færdig og sidder og tænker lidt over, hvad jeg nu skal gå igang med. Jeg har lyst til at læse Colleen Hoovers bog, men jeg tror ikke, det er en særlig god idé. Den vil garanteret smadre mig fuldstændig. I stedet har jeg fundet to andre fra stakken frem:

Jeg hælder nok mest til Dagbog til min hjerne, fordi den dels er kortest og fordi den nok er lidt mere forskellig fra min første bog, end Abbi Glines bogen vil være.
Jeg har også (endelig!) fået fundet slikskålen frem…

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: —
Sider læst: 112
Tid læst: 56m5s
Snacks: Lidt hvidvin
Sider i alt/tid i alt: 360 s./ 3t 31 m 43 s.

21.15: Øv, Dagbog til min hjerne er ikke særlig god. Den er sjov nok, men hold nu op, hvor spiller den bare på helt vildt mange klicheer. Jeg kan næsten ikke holde det ud. Jeg tror dog, jeg læser lidt videre i den alligevel.

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: Dagbog til min hjerne
Sider læst: 59
Tid læst: 26m43s
Snacks: Slik, hvidvin
Sider i alt/tid i alt: 419 s./ 3t 59 m 26 s.

22.55: Endelig blev jeg færdig med Dagbog til min hjerne. Selvom den har taget mig under to timer i alt, så har den føltes meget længere end det. Den havde bare ikke styr på fakta, følte jeg, og alt blev gjort til en kliché. Det irriterede mig grænseløst. Desværre, for den var faktisk godt skrevet og også ret sjov.
Jeg sidder på sofaen og putter i nattøj og med dyne, og inden jeg går i seng, tror jeg, at jeg vil begynde på Alt for mange hemmeligheder.

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: —
Sider læst: 144
Tid læst: 1t10m39s
Snacks: Te
Sider i alt/tid i alt: 563 s./ 5t 10m 5s.

06.10: Godmorgen! Så er jeg oppe igen. Vi bor overfor et værtshus, og i nat var en af de trælse, med fællessang fra halv to til tre, hvis ikke mere. Øv, det var irriterende! Nå, men jeg fik læst lidt inden jeg lagde mig til at sove i aftes, og nu er jeg i fuld gang med pandekagerne :D Der står også en kande te og trækker, denne gang er det mint/karamel fra Fru Rønne.

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: Alt for mange hemmeligheder
Sider læst: 30
Tid læst: 21m20s
Snacks: —
Sider i alt/tid i alt: 593 s./ 5t 31m 25s.

07.22: Så er jeg færdig i køkkenet og sidder og nyder min morgenmad, som jo selvfølgelig er æbleskiverne. Jeg er virkelig klar til at læse nu :D

10.51: Sidste side i Alt for mange hemmeligheder er vendt, og nu vil jeg gå igang med bog to i serien, Alt for tæt på. Jeg var ikke voldsomt imponeret over første bog, den mindede mig lidt for meget om Papirprinsessen, men jeg er for træt til at tænke over, hvad jeg ellers skal læse, så jeg fortsætter bare med næste bog… Jeg håber virkelig, virkelig, virkelig at få læst 205 sider, så jeg lige rammer de 1000, men jeg er ved at være godt træt, så nu må vi se. :) Jeg skal vist også snart have tanket snackdepoterne lidt op igen…

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: —
Sider læst: 202
Tid læst: 2t8m3s
Snacks: En liter te, rugbrød, æbleskiver, et par stykker slik
Sider i alt/tid i alt: 795 s./ 7t 39m 28s.

14.01: Jeg stoppede med at læse for få minutter siden og jeg nåede mit mål. Yay! Men det holdt godt nok hårdt. Det afspejler sig også i mit læsetempo, at jeg har været noget mere træt nu her hen imod slutningen af eventet. Overordnet er jeg dog alligevel temmelig godt tilfreds med min egen indsats. Jeg har i hvert fald læst ret stærkt, hvis jeg skal sige det selv.
Denne gang har jeg også fokuseret meget mindre på challenges, faktisk har jeg kun deltaget i en enkelt. Jeg havde bare lyst til at læse denne gang :)
Nu tror jeg, at jeg lige vil få læst bogen helt færdig og så tage mig en kort lur.

Siden sidst:
Lige nu læser jeg: Alt for tæt på
Sider læst: 217
Tid læst: 2t27m10s
Snacks: Hvidvin (vildt smart med alkoholfri vin; Ingen tømmermænd og ingen rynkede bryn når man drikker det lidt tidligt på dagen :P ), slik, franske kartofler og agurk med dip. Og et glas hindbær/ingefærsaft med danskvand.
Sider i alt/tid i alt: 1012 s./ 10t 6m 38.

READATHON OVERSIGT
2017
 Forår + opsummering
2016 – Efterår
            Forår
2015 Forår
2014Efterår
            Forår
            Dansk readathon startpost + opdatering + slutindlæg + do’s and dont’s
2013
– Efterår + tbr

Will Grayson, will grayson

Will Grayson, will grayson – John Green og David Levithan – 391 sider

Anmeldereksemplar fra Politikens forlag.

Et fantastisk samarbejde, der har resulteret i en virkelig godt skrevet roman 
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har et lidt blandet forhold til John Green. Som de fleste andre, så elskede jeg En flænge i himlen, mens hans andre bøger har givet mig en lidt lunken fornemmelse. Derfor forventede jeg mig da heller ikke det helt store, selvom der her var tale om en bog, skrevet sammen med David Levithan.

Det kunne jeg ellers roligt have gjort, for historien her viste sig faktisk at falde rigtig godt i min smag. Skrivestilen fangede mig allerede i starten, og jeg kunne godt lide både den ene og den anden Will Grayson. Måden, der blev skelnet mellem de to på, passede mig også rigtig godt. Der gik faktisk lidt tid, før jeg overhovedet opdagede, at der i den enes kapitler ikke var nogen store bogstaver overhovedet. Det var en ret fin detalje. Derudover fungerede chatsproget også virkelig godt. Det er ellers ikke altid, det glider så nemt, som det gjorde her.

Personerne i bogen var også fabelagtige. Her tænker jeg selvfølgelig især på Tiny Cooper, som overhovedet ikke var, som jeg havde regnet med. Hverken det ene eller det andet passede på mit billede af ham. Alligevel kunne jeg ikke lade være at holde så usigeligt meget af ham. Han var virkelig sjov at følge. Han var som en stor krammebamse…
Jeg holdt også meget af begge de to Will Grayson’er og jeg følte faktisk, jeg kunne lære noget af særligt en af dem. Hvad mere kan man bede om?

Det, der skuffede mig, var begyndelsen af bogen. Selvom karaktererne fangede mig, så var der ikke helt handling nok, til at jeg blev blæst bagover. Og det er lidt en skam, for resten af bogens handling og tempo fejlede ikke noget, tværtimod. Jeg ville bare gerne have haft lidt mere action i starten. Jeg ved godt, det var for at vi lærte personerne at kende, men jeg synes, der gik lidt for lang tid, før de to Graysoner mødtes.

Jeg kan absolut anbefale bogen, også hvis du er lidt i tvivl om, hvad du skal synes om ham der John Green. Resultatet af samarbejdet med David Levithan er i hvert fald rigtig godt.

På en råkold aften i et aldeles usandsynligt hjørne af Chicago krydses to teenagedrenges veje. De hedder begge Will Grayson. Deres verdner brager ind i hinanden og sammenflettes, og pludselig er intet længere som før.

Samtidig opsætter Tiny Cooper, den enorme, enormt homoseksuelle high school quarterback en helt igennem fabelagtig musical, som kommer til at sende de to Will Grayson’er ind i nye forståelser af kærligheden, teenageårene, hinanden og sig selv.

Projekt Clear Your Bookshelf – oktober 2017

Selvom der er gået over halvdelen af måneden, så har jeg altså ikke droppet det her skøre projekt endnu. Det er bare, ahem, lettere forsinket på bloggen. Jeg må erfare, at det, der er et vildt hyggeligt lys herhjemme, bare ikke fungerer på billeder :P Det vidste jeg jo egentlig godt, men sådan er der så meget.

Nå, bøgerne fra sidste omgang var jo Egernfolket, The Thief of Time og Se på mig. Hvordan er det så gået, spørger I?

Det kommer an på øjnene, der ser! For jeg synes det er gået glimrende… I den forstand at jeg er blevet skarpere på, hvad jeg gider og ikke gider læse. Og desværre for bøgerne her, så gad jeg slet ikke læse dem :/ For første gang tror jeg dog, at jeg snyder lidt og beholder The Thief of Time på reolen og kasserer de andre. Jeg kan simpelthen ikke nænne at skille mig af med den endnu.

Og så til de nye bøger:

Will Grayson, will grayson har jeg allerede læst og elsket (yay!), Den grønne mil er jeg igang med at høre som lydbog og så er der en stor og tung bog, der indeholder nogle af H.P. Lovecrafts historier. Her er planen, at jeg skal læse de fire af dem, og det er jo ret perfekt her op til Halloween.

Alt i alt føler jeg mig meget mere ovenpå denne måned – eller det, der er tilbage af den ;)

Boghunden har fødselsdag

I dag for syv år siden satte jeg mig ned og skrev mit første indlæg på bloggen. Dengang lå den på Bloggers server, og siden da er eget domæne kommet til. Jeg havde blogget on and off nogle år før det, men det var den dag i 2010, jeg bestemte mig for at blogge mere specifikt om bøger. Jeg har i den tid anmeldt 378 bøger, hvilket svarer til 54 om året, eller lidt mere end en bog om ugen. I perioder har jeg anmeldt meget, i andre har jeg ikke anmeldt noget. Det er temmelig underligt at tænke på, at jeg har været igang så længe. Dengang var der ikke særlig mange bogbloggere, og i dag vrimler de jo frem. Jeg var med til nogle af de allerførste bogbloggertræf ved Katja – det var dengang, vi kunne sidde inde i hendes stue, når næsten alle var inviteret med (I kan læse mit indlæg om det første træf, jeg var med til her). Den første bog, jeg kan huske selv at have bedt om, var Odins labyrint af Mads Peder Nordbo, og jeg var helt oppe at køre over, at så stort et forlag som Lindhardt & Ringhof ville sende mig bogen.

Det er virkelig underligt at have været med så længe og stadig være relativt aktiv. Jeg har fået det ret afslappet med bloggen, og jeg anmelder ikke længere alt, jeg læser. Det er ikke altid, jeg har så meget at sige om bøgerne, og så lader jeg bare være. Jeg har mødt rigtig mange herigennem, og jeg har også været med til rigtig mange sjove arrangementer. Tak til alle jer, der har været behjælpelige, har kommet med gode råd og tips, til alle forlagene og til alle jer, der har smidt en kommentar i ny og næ.

For at fejre dagen, så har jeg selvfølgelig også valgt at holde en konkurrence. Den er sponsoreret af mig selv, og vinderen kan få lov at vælge én blandt de otte bøger, jeg har udvalgt – en fra hvert år, jeg har blogget. De otter bøger er følgende:

Eat, Pray, Love læste jeg i 2010 (filmen er anmeldt her).
One Moment, One Morning
læste jeg i 2011.
To Kill A Mockingbird læste jeg i 2012.
Extremely Loud & Incredibly Close læste jeg i 2013.
The Color Purple læste jeg i 2014.
The Martian læste jeg i 2015.
Faldet læste jeg i 2016.
Americanah læste jeg i 2017 (ikke anmeldt).

Jeg har valgt bøgerne ud fra, at jeg har været vild med dem alle (2010 havde jeg kun to at vælge mellem, da jeg endnu ikke brugte Goodreads, så den er lidt anderledes), og at der er lidt i forskellige genrer. Vinderen vil modtage en valgfri bog ud af de otte, og den vil blive bestilt fra Wordery eller The Book Depository, så den vil være på engelsk.

For at deltage i konkurrencen, skal du blot skrive en kommentar og fortælle mig, hvilken af de otte bøger du gerne vil vinde og hvorfor. Husk at skrive din email, så jeg kan komme i kontakt med dig, hvis du vinder. Konkurrencen er åben for deltagere bosat i Danmark, og løber til d. 7/10 kl. 12. Vinderen har 48 timer til at svare, eller trækkes der en ny.

Held og lykke!

Klonerne (Sagaen om Talon #4)

Klonerne – Julie Kagawa – Sagaen om Talon #4 – 384 sider

Anmeldereksemplar fra HarperCollins.

 

En skøn og værdig firer
Yes! Jeg er med på vognen igen. Efter at have læst de første tre bøger med nedadgående succes, så var jeg spændt på, om jeg igen ville kunne være med på Talon-vognen. Og det kunne jeg.

Bog fire i serien lever fuldt op til potentialet. Den var hverken for lang eller for kort. Dog sluttede den en anelse træls, synes jeg. Så kære Julie, skriv lige lidt hurtigere, så vi snart kan få afslutningen.

Der gik ikke ret mange sider, før handlingen fra de forrige bøger kom til mig. Det var som at åbne en ny dør og opdage nye spændende ting. Der kommer et par andre karakterer med i bogen her, og det var rigtig fint at se, at der stadig er plads til udvikling og nye bekendtskaber, nu hvor vi jo ellers nærmer os afslutningen.

Jeg var ret vild med spændingerne mellem Talon, Sankt Georg ordenen og “de frie.” Det var sjovt at se, hvordan det fungerede, nu hvor det var lidt mere kompliceret end som så. Jeg kunne også rigtig godt lide, at Jade stadig var med i historien, men der var et par løse ender, som jeg håber og tror, kommer til at få en betydning i sidste bind.
Der er også skruet ned for trekantsdramaet i denne bog, og det klæder den. Ember voksede i hvert fald på mig på den front. Og ligeledes gjorde de to hankønsvæsner.

Sprogligt blev jeg lidt træt af, at de samme bandeord gik igen og igen. Der var et par stykker, man ikke hører ret tit, så jeg forstår godt, at de blev gentaget, fordi de var udtryk for en personlighed, men det blev bare lige gentagende nok. Her havde lidt variation været rigtig dejligt. Ellers er der ikke meget at sige om den del af bogen.

Jeg er i hvert fald glad for, at jeg besluttede mig for at læse videre i serien, på trods af, at jeg ikke var så vild med tredje bind. Nu glæder jeg mig virkelig bare til femte og sidste del i Sagaen om Talon.

Når klonerne slippes løs, kan hverken mennesker eller drager stoppe dem.
Dragen Ember Hill troede aldrig at hun skulle blive forelsket – allermindst i et menneske og tidligere dragedræber. Da den hun har allermest kær dør, er det et tab af dimensioner. Med hans død afsløres et omfattende forræderi; intet hun vidste om drageorganisationen Talon, har været sandt. Det være sig om menneskene, oprørerne, og om sig selv – og hvad hun er i stand til at gøre og føle. Midt i den dybeste sorg, sværger Ember, at hun vil kæmpe med oprørerne og dragedræberne i Sankt George- ordenen – og mod sin egen tvillingebror Dante, Talons nye leder, som vil slippe den største trussel, som drageverdenen endnu har set, løs.

Feberfrihed

Feberfrihed – Sophia Handler – 94 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

 

Knasende sprøde tekster, der dog er lidt for intellektuelle
Lad os snakke lidt om digtsamlingen Feberfrihed. Jeg er efterhånden gået hen og blevet glad ved digte. Jeg har egentlig altid sat pris på dem, men det er først her de seneste år, at jeg sådan rigtigt er begyndt at nyde og forstå dem.

Samlingen her var som sådan rigtig fin, og der var mange flotte og skæve observationer. På den anden side sidder jeg og føler mig lidt smådum. Jeg følte, at mange af teksterne gik hen over hovedet på mig. Jeg fik ikke fat i meningen med dem. Hvis der da var en.

Sprogligt er hun rigtig skarp, der er brugt et virkelig varieret ordforråd og det er nogle fantastiske sætninger, hun får konstrueret. Min anke er ved det handlingsmæssige. Nu behøver et godt digt jo slet ikke handle om noget, i hvert fald ikke noget specifikt, men her fik jeg nu følelsen af, at der flere steder stak noget under – noget, jeg desværre ikke helt fik fat i.

Jeg nød dog stadig flere af teksterne, og jeg tror, at det er en af den slags samlinger, man bliver mere og mere glad for, for hver gang, man læser den. Jeg forestiller mig i hvert fald, at det er en bog jeg vil åbne flere gange i fremtiden.

Feber er et tegn på sygdom. Feberfrihed er den flimrende, hudløse tilstand efter sygdommen, hvor feberen sidder tilbage i kroppen som et spor af desorientering og svimmelhed, men også som en følelse af overvindelse og katarsis. Der er intet bedre ord end “Feberfrihed” til at karakterisere Sophia Handlers debut.

“Feberfrihed” er en samling af livlige, rastløse og fortættede prosadigte, der kredser om angst som et vilkår og om en omklamrende tilstand.

Mig og Glistrup

Mig og Glistrup – Søren Nordstrand, illustrationer af Allan Christian Hansen – 32 sider

Anmeldereksemplar fra Forlaget Arabesk.

Den mest fantastiske og rørende børnebog
Jeg har aldrig læst en børnebog som denne. Hold da op. Den fik mig jo næsten til at græde. Når en billedbog på bare 32 sider formår det, så fortjener den altså topkarakter.

Jeg læste den tre gange i løbet af de første par dage. Første gang læste jeg teksten, og de to øvrige gange “læste” jeg billederne.

Harmonien mellem teksten og billederne er rigtig god, de er som modsætninger af hinanden, og det er en sjov idé. Det er jo oplagt at snakke om! Jeg kan ikke mindes, at have læst eller set noget lignende før.

På trods af de få sider, så har bogen (og Alberte) bare så meget på hjerte, at det næsten gør helt ondt indeni. Som Albertes liv er lige nu er det ikke noget at råbe hurra for. Bogen er, desværre, utrolig aktuel, og bør inddrages i ethvert barns liv, men der bør være en voksen til stede.

Jeg er stor fan af, at man er ærlig over for børn og lærer dem, at ikke alle er lige priviligerede. Jeg tror på, at en bog som denne, kan være med til at forebygge mobning og bryde tabuer.

En helt eminent børnebogom livet når det gør ondt – set fra børnehøjde.

I MIG OG GLISTRUP fortæller Alberte om en helt normal barndom med mor, far og hunden Glistrup. Albertes forældre er, som forældre er flest. De smører madpakker, henter fra
institution og læser godnathistorie: “Når jeg skal sove, skiftes mine forældre til at putte mig. Det er det bedste, jeg ved. Jeg skal først børste tænder og tisse. Så får jeg læst to-tre bøger. For det meste bliver de liggende, til jeg er faldet i søvn”

Men kan vi stole på Albertes beretning? Både børn og voksne fanger hurtigt, at illustrationerne og teksten fortæller to forskellige historier. Hvor Albertes historie er ren idyl, viser illustrationerne en virkelighed, hvor der bestemt ikke er mad i køleskabet, og hvor aftenerne tilbringes alene – eller med far på bodega.

MIG OG GLISTRUP er (også) en børnebog om at bo med alkoholiske forældre, men alligevel være så loyal, at man lyver over for sine omgivelser (og sig selv). Det er en
historie, der inviterer til en samtale mellem børn og voksne om mindre ressourcestærke familier, men også om at lyve. Det, at pynte på sandheden og fortælle noget, som ikke helt
passer, er noget de fleste af os kan relatere til.

Wish You Were Here

Wish You Were Here – Renée Carlino – 320 sider

Hvis du elsker instalove, så er dette bogen for dig
Jeg brød mig ikke om den her bog. Der var så meget instalove, at det var til at blive helt dårlig over. Det var alt, alt for meget. I starten gør bogen meget ud af at fortælle, hvor “standoffish” Charlotte er, men så snart hendes øjne falder på Adam, så er hun så forelsket, at hun kunne flyve! Og det er ikke alt; der er nemlig også en snert af noget trekantsdrama, hvor hun er sammen med en anden fyr, som hun også er lidt lun på. Ja undskyld, men så er man altså ikke “standoffish,” som bogen ellers antyder.

Udover, at det var urealistisk så forelsket hun blev så hurtigt, så irriterede det mig også, at der skulle en anden fyr ind over. Og faktisk optog han langt over halvdelen af bogen. Han var rigtig sød, så det irriterede mig ud over alle grænser, at Charlotte behandlede ham sådan.

Så var der også de små fejl i bogen. Eller, jeg antager, at det var fejl. Charlotte og hendes veninde Helen, som også fylder en del i bogen, går i byen kl. 22. 23.30 er Helen så fuld, at hun knap kan stå på sine ben. Jeg er med på, at de drikker en del, men det tager altså lidt tid at blive så fuld. En lille detalje, som egentlig ikke generede mig, men for mig siger den en del om den her bog.

Jeg havde hørt, at dette ville være en bog, hvor man ville græde mange tårer. Jeg fik ikke engang våde øjne. Jeg var ret ligeglad med, hvordan den sluttede, for jeg kunne slet ikke finde den der connection med personerne, udover lige “reservefyren.” Det var virkelig en skam.

Det, der til gengæld trak bogen op for mig, var alle de fine beskrivelser af Adams kunstneriske værker. Jeg kunne virkelig se dem for mig. Og så var der også flere sjove linjer i bogen. Renée Carlino er ikke en dårlig forfatter. Det var bare denne historie, der slet ikke fungerede for mig.

Hvis man kan lide en bog, der er skrevet godt og ikke hader instalove lige så meget som jeg, så er det her helt sikkert en bog, man vil elske. De to stjerner får den for hhv. sproget og humoren.

Charlotte has spent her twenties adrift, floating from interest to interest, job to job, and guy to guy, searching for a spark but never quite finding it. All she knows is that she won’t discover it working as a waitress at a pies-and-fries joint in Los Angeles or living with her fun but aimless best friend in a tiny apartment in the Arts District.
Then Charlotte collides with Adam, a gorgeous and soulful painter who seems just as lost as she feels. Their instant connection turns into a midnight drink… and a whirlwind night of champagne, Chinese food, and the kind of conversation that only happens in romantic comedies. But the next morning, Adam gives Charlotte the cold shoulder, leaving her confused and hurt—and wondering if the few odd moments between them the night before were red flags in disguise.
Months later, Charlotte hasn’t been able to shake Adam, so she decides to find out what happened the morning after their magical night together. This fateful decision rewrites their wild love story, but what Charlotte doesn’t know yet is that the ending has already been written.

Os to, Oskar…for evigt

Os to, Oskar…for evigt – Bjarne Reuter – 104 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Interessant bud på redskab til ordblinde
Denne bog er en genudgivelse af en børneklassiker, men ikke en, jeg tidligere har stiftet bekendtskab med. Jeg var spændt på, hvad Bjarne Reuter kunne levere i denne lille fortælling, og det var ikke småting.

Jeg var fuldstændig vild med Max’ ven Benny. Han går hen i historien som en af de sjoveste personligheder i dansk børnelitteratur. Ja, i hvert fald hvis man spørger mig. Den måde han og Max supplerede hinanden på var fuldstændig formidabel. Også Max’ forhold til løven Oskar er beskrevet på en rigtig fin og pædagogisk måde. Forholdet til forældrene spillede også en rolle, og var ligeledes godt formuleret.

Der var nogle ting, der fik mig til at trække på smilebåndet, bl.a. hvordan Max uden problemer kunne skjule en løve i sengen, garderobeskabet eller en barnevogn. Hvordan det kan lade sig gøre, ja det aner jeg ikke. Børn er jo fantasifulde, så mon ikke, han bare har fundet en spidsfindig måde at få det hele til at gå op på…

Der var mange fine øjeblikke i den her bog, og illustrationerne var med til at støtte op om den fine historie. Jeg var særligt vild med scenen med stjernerne og stjerneskuddene, det var noget så poetisk.

Jeg kan på det allerhøjeste anbefale bogen, til såvel børn som voksne.

Max går i 1. klasse og har en god fantasi. En dag finder han en løve i sin seng. Venskabet mellem Max og løven Oskar vokser trods problemerne, som Oskars tilstedeværelse skaber.