En uskyldig løgn

En uskyldig løgn – Sabine Durrant – 344 sider

Anmeldereksemplar fra Gads forlag.

En anderledes fortælling, der holder spændingen til det sidste
Paul var en…interessant person at følge. Han var godt nok noget af en pigeglad fyr. Det var helt så det blev uudholdeligt at læse om der i begyndelsen. Heldigvis blev det bedre, som handlingen skred frem. Ikke mindst fordi, han kom i et forhold.

De fleste af personerne var faktisk temmelig irriterende og ikke helt til at holde ud. Det var tydeligt, at det også var meningen, men det blev lige skarpt nok sat op, synes jeg. Tina kunne jeg godt lide, men ellers var jeg faktisk bare træt af de andre. Det kan være ret forskellige, om det er til at holde ud eller ej, og her var det ikke en fordel.

Jeg skulle langt ind i bogen, før jeg faktisk fandt ud af, hvad bogen egentlig handlede om. Faktisk skulle vi helt op over de 70%. Det er jo selvfølgelig ikke sådan, at jeg ikke vidste, hvad der var sket på siderne før da, jeg var bare ikke sikker på, hvad omdrejningspunktet var. Og det synes jeg, var en ret sjov detalje. Jeg sad helt sikkert og var spændt, og forventede også et ret stort plottwist af en eller anden art.
Desværre viste det sig, at det ikke var så uhyggeligt igen, men twistet var egentlig udemærket.

Der var nogle ting, jeg grne ville have haft yderligere forklaret, men i det store hele kunne jeg godt lide bogen. Det var en fortælling med nogle helt andre virkemidler, end jeg lige var vant til, og jeg var fascineret af, at man kan få en historie til at hænge sammen på den måde.

Jeg vil anbefale den til andre, der har en interesse i domestic noir genren, som jeg synes den passer ok ind i.

Paul Morris er i fyrrerne, single og ser godt ud, men både udseendet og karrieren har efterhånden set bedre dage. En dag løber han tilsyneladende tilfældigt ind i en gammel bekendt, og inden længe har trangen til at imponere den nu succesfulde advokat og familiefar overmandet ham. Før Paul ser sig om, har han både løjet og sikret sig en middagsinvitation i vennens smukke hjem i London, og da han bliver inviteret med familien og deres venner på ferie i Grækenland, får han pludselig del i den komfortable tilværelse, han altid har drømt om … 

Men er det kun Paul, der lyver…? Kommer vennernes invitation fra hjertet, eller ligger der noget bag – noget, som Paul troede var glemt for længst…? Snart er Paul fanget i et spind af løgne – både sine egne og vennernes, og det, der begyndte som en uskyldig løgn, har sat en fatal lavine i gang.

 

Michael og bogstavbjerget

Michael og Bogstavbjerget – Jesper Sehested – 143 sider

Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Interessant bud på redskab til ordblinde
Da jeg først blev kontaktet omkring denne bog, var jeg ikke længe om at sige ja. Det er jo ikke så længe siden, at vi var et par bloggere, der gik sammen om et tema henvendt til unge med læseproblemer. Denne bog følger fint trop i den sammenhæng, synes jeg.

Selve historien var fin, men jeg blev lidt forvirret i starten over, at der var to sideløbende fortællinger. De skiftede løbende, men var hver især så tilpas lange, at jeg lidt glemte, at det var to historier i en. Det ærgrede mig lidt, dog mest i starten.

Til gengæld så håndterer bogen ordblindhed rigtig fint, og jeg blev helt glad, da den gjorde det cool og ikke til noget skamfuldt. Der var nogle fine detaljer i den retning, som jeg er sikker på giver grobund for gode samtaler, hvis man læser denne sammen med en, der har lidt svært ved det med bogstaver.

Der er løbende spørgsmål til teksten, og selvom ideen er god, så var det meget varierende, om det fungerede. Og layoutmæssigt er jeg nødt til at sige, at der mangler noget. De burde have været mindre, skrevet i kursiv eller på anden måde skilt sig lidt ud fra selve hovedteksten.

Nu vi er ved layout, så kunne jeg også godt have brugt en sidste runde med den røde kuglepen. Jeg synes, det bliver endnu mere vigtigt, når det er i en bog med en målgruppe som denne, og det er da også derfor, jeg lagde så meget mærke til det. Det var ikke noget, der betød så meget for min oplevelse af bogen, men jeg synes, det er værd at nævne.

Tilbage til historien, så var der en masse symbolik, som egentlig fungerede fint, men det blev lidt for meget. Der indgår nogle sten, og den symbolik gik altså henover hovedet på mig, må jeg indrømme. Det blev for meget af det gode. Og så er der også nogle småfejl, som f.eks. personen Irene, som lige pludselig indgår i historien, og først bagefter bliver introduceret. Om det var med vilje ved jeg ikke, men jeg sad i hvert fald og var lidt forvirret over, hvem hun var, da jeg stødte på hende første gang.

Der er tegninger i bogen, som det er meningen, man selv kan farvelægge, og den idé kan jeg faktisk rigtig godt lide. Det er nogle fine illustrationer, og jeg tror, der er til flere timers underholdning.

Bogen anbefales fra 6 år og opefter. Hvis du kender en, der er ordblind, så giv bogen her et forsøg.

Ordblindebogen er for dig og dit barn med læse- og stavevanskeligheder. Bogen hjælper dig med at snakke med dit barn om de følelser og udfordringer, det står med. Samtidig er det en historie der viser, at bogstaverne ikke skal stoppe dit barn, i at drømme om fremtiden, lige meget hvad!

Ordblindebogen er skrevet for at sætte fokus på mennesket bag ordblindhed. Kan du huske din folkeskole tid, alle de indtryk og følelser du oplevet i hverdag? Prøv at tænk på alle de ekstra følelser der kommer væltende når ord og bogstaver driller, og de er alle steder.

De følelser påvirker ikke kun dit barn i skolen, men også på legepladsen, der hjemme og når de er alene. Følelserne og tankerne om at være dum og doven, “Der må være noget galt med dig“, “Hvorfor kan jeg ikke gøre lige som de andre?” og “Det hele kan også være ligemeget, jeg bliver ikke bedre!” skal ændres for at nå bogstavbjergets top.

Det dybe vand

Det dybe vand – Paula Hawkins – 440 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Spændende og nyskabende, men meget forvirrende thriller
Jeg har det ikke så godt med flere synsvinkler. Jeg bliver for “knyttet” til dem, så jeg bliver træt af det, hver gang den skifter. Nå ja, og så kan det også være svært at huske dem fra hinanden. Derfor kom det også som noget af en overraskelse, at der var hele 11 synsvinkler i den her bog. 11. Elleve. Let that sink in…

Okay, så de 11 synsvinkler betød, at jeg langt hen af vejen var dybt forvirret. Og helt ærligt, det tror jeg altså langt de fleste er i denne her bog. Det er ikke udelukkende negativt, for selvom det var svært at følge med, så var der altså også noget specielt over, at man fulgte så mange forskellige mennesker og deres oplevelse af, hvad det var, der var sket.

Plotmæssigt så var jeg virkelig spændt, men omkring halvvejs havde jeg regnet den ud, og det er lidt en skam. Heldigvis begyndte personerne på dette tidspunkt at give mere mening, og jeg kunne skelne dem fra hinanden, så jeg var optaget af at finde ud af, hvordan de tænke og agerede.

Bogens sidste del var lidt overflødig, jeg syntes ikke den bidrog med ret meget, og den kunne i min optik godt have været undværet. Så kunne man have indsat den ene lille detalje i del tre, og så var det det. Heldigvis var det ikke så lang en del, så det drejer sig ikke om meget mere end 30 siders penge, og det er jo ikke meget at snakke om.

Var den så lige så god som Kvinden i toget? Ja, jeg synes faktisk, den var bedre. Jeg er dog helt med på, at den nok vil dele vandene. Enten er man til alle de fortællerstemmer, eller også er man ikke.

I de sidste dage før sin død, ringede Nel Abbott konstant til sin søster. Men Jules tog ikke telefonen. Hun ignorerede sin storesøsters råb om hjælp.
Nu er Nel død. De siger, at hun sprang i vandet. Og Jules er blevet hevet tilbage til den lille flække, Beckford, hvor hun havde svoret aldrig at sætte sine ben igen. Men der er ingen andre til at tage sig af Nels efterladte teenagedatter.
Jules er bange. For sine egne minder, for huset, hvor hun og Nel voksede op, og for alle ansigterne fra fortiden, som hun møder i byen. Men mest af alt er hun bange for vandet og for det sted, de kalder Druknedybet. Tidligere på sommeren døde en skolepige samme sted. Og Jules ved, at Nel aldrig ville være sprunget selv.

Brændt (Elements #2)

Brændt – Brittainy C. Cherry – Elements #2 – 294 sider

Anmeldereksemplar fra Flamingo.

En melodramatisk selvstændig toer
Øv, hvor er det bare super ærgerligt! Jeg havde glædet mig til den her bog, men jeg endte faktisk med at synes, at det blev lidt for kunstigt. Det var som om, der stødte en masse udfordringer til, som man sagtens kunne gætte sig til. Vi taler misbrug, kræft, forældre komplekser og usunde forhold. Det blev bare alt, alt for meget.

Det startede ellers så godt ud, jeg kunne godt lide både Louie og Alyssa, og jeg nød at få historien fra begge synspunkter. Bogen springer ikke kun i synsvinkler, men også i tid, så man få virkelig følelsen af, at man får hele historien med. Alligevel savnede jeg lidt mere opsummering af de gaps, der var.

Det var let nok at skelne mellem de to fortællerstemmer, og sproget var skrevet let og flydende. Jeg fandt det bare svært helt at engagere mig, når der var så mange ting i historien. Det føltes faktisk melodramatisk, og som om, at forfatteren lige skulle nå med på et par bølger. Det er virkelig en skam, for man kunne have gjort så meget mere med den her historie, hvis man bare havde holdt sig til lidt færre elementer (pun intended).

Jeg må til gengæld rose bogen for alle de gange, den nævner mad. Simon vs. the Homosapien Agenda er ikke den eneste bog, der giver mig lyst til Oreos længere, næ, nu gør denne bog også. Der bliver nemlig spist rigelige mængder af Oreos med hindbær imellem. Det lyder da dejligt, gør det ikke?

Jeg vil gerne læse mere af forfatteren, fordi jeg tror på, der er meget mere at hente hos hende. Jeg er slet ikke blevet afskrækket. Jeg blev bare lidt skuffet over denne her historie.

Louie og Alyssa er hinandens bedste venner. Men hvor Louie er definitionen på en bad boy, er Alyssa vokset op i en velhavende familie i den anden ende af byen. Det eneste, de to har til fælles, er deres komplicerede forhold til deres forældre og en ubestridelig gensidig tiltrækning.
Deres stærke venskab udvikler sig snart til hovedkulds forelskelse, men hvor Louie er overbevist om, at han er umulig at elske, er Alyssa stålsat på at modbevise ham. Men Louie er bange for at trække Alyssa med ned i sit mørke og stikker af og efterlader hende alene med et knust hjerte.
Fem år efter er Louie tilbage. Men tør Alyssa sætte alt ind på kærligheden og tro på, at det vil blive anderledes denne gang? Eller risikerer hun at miste ham for altid?

Confessions of a Virgin Sex Columnist (Confessions #1)

Confessions of a Virgin Sex Columnist – Kay Marie – Confessions #1 – 222 sider

Virkelig sjov bog, på trods af fejl og mangler.
Det startede med, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle læse. Jeg gik på Goodreads og tjekkede mine ebøger ud, og valgte en, jeg synes havde et spændende cover. Efter at have læst synopsen, valgte jeg at prøve den. Det var derfor ret tilfældigt, da jeg valgte at læse denne bog. Ikke desto mindre var det et godt valg.

Der var ellers masser af problemer med bogen, en masse kedelige klicheer og holdninger, jeg slet ikke er enig i. Nogle gange har man bare brug for at slå hjernen fra og være ligeglad. Sådan havde jeg det med denne bog. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide den, på trods af alle dens åbenlyse fejl og mangler.

Skylar og Bridgets venskab var rigtig spændende at følge, og det var som at følge to rigtige veninder. Det var meget troværdigt. Det var bestemt med til at gøre oplevelsen med denne bog rigtig god. Så er der Bridgets bror, Oliver, som Skylar selvfølgelig er mere end lun på. Det er ikke svært at gætte, hvordan dét ender…

Noget af det, jeg til gengæld var træt af, var den konstante hinten til noget, som var sket for fire år siden. Da det endelig, efter 70% (tror jeg) blev afsløret, var det virkelig noget, der skuffede mig. Jeg håbede, det var meget større og mere alvorligt.

Skylars arbejde og hverdag var rigtig sjovt at følge, også selvom det nok ikke var særlig realistisk, at voksne mennesker opfører sig sådan.
I øvrigt, er det ikke temmelig meget et superheltenavn, Skylar Quinn? Eller er det måske bare mig?

En sjov bog, som gav mig følelsen af at se en romantisk komedie som The Devil Wears Prada. Det var lige præcis sådan, det føltes at læse denne bog.
Bogen er kategoriseret som new adult, men selvom Skylar er 22, så er det mere som at læse en YA bog.

Uanset dens mangler, så var jeg hooked, og jeg har også bog to liggende klar.

My name is Skylar Quinn. I just moved to New York with my best friend Bridget, and I have a confession. Well, more than one. Okay, quite a few really. Fine, here goes!

Confession #1: I’m a sex columnist. Hold on, that’s not really the confession. You see, I’m sort of a virgin…sex columnist.
Confession #2: I’m kind of in love with Bridget’s older brother, Oliver. No, I was. No, I am. Wait, was? Am? Crap.
Confession #3: I’ve been avoiding Oliver for four years. Or I was until today, because he just moved in. Yes, you read that correctly. He’s my new roommate. So that night we’ve both been pretending never happened, well, we might not be able to keep it a secret any longer.

And trust me, this is only the beginning.

The Opportunist (Love Me With Lies #1)

The Opportunist – Tarryn Fisher – Love Me With Lies #1 – 278 sider

En vild start på en new adult romance serie.
Min første Tarryn Fisher bog! Jeg har længe gerne villet læse noget af hende, og endelig havde jeg tid til bare at vælge lige dén bog, jeg følte for at læse lige nu. Det endte med at blive hendes debut bog – og hvilken en!

Olivia var en interessant hovedperson, hun var meget sympatisk og til at holde af, i hvert fald i starten. Det samme var Caleb. Efterhånden ændredes mit billede dog på personerne i den her bog, ikke bare Olivia og Caleb, men dem alle. Det var dejligt, at de ikke bare var så sort/hvid, men var fyldt med forskellige nuancer og personlighedstræk, det gjorde dem langt mere realistiske.

Handlingen var rigtig spændende, synes jeg. Jeg læste og læste og læste. Faktisk tog bogen mig kun to dage at læse. Før i tiden var det ikke noget særligt, men det er det blevet. Jeg læser langt mindre nu, end jeg har gjort de sidste fire-fem år. Så to dage, det er bestemt en kompliment. Ikke bare var den skrevet spændende, men den var også virkelig skæg:

“What is it with this guy?” she says, ignoring me. “Is he well endowed? I can never understand why pretty girls like you go chasing after men. You should get a vibrator. You’ll never go back. Here, let me write down the name of a good one for you,”
Kindle udgave, 21%

Vi møder også en anden person i bogen, som fylder en del, nemlig Leah. Meget kan man sige om hende, men jeg tør ikke rigtig udtale mig for meget, for jeg har en idé om, at hun også har sine grunde. Bog to i serien, Dirty Red, er Leahs bog, og jeg tror, det er et af de tilfælde, hvor der er “to sider af en sag.” Jeg glæder mig til at læse den, men der skal alligevel gå lidt tid, for jeg er ikke helt klar til at blive kastet hovedkuls ud i hendes forskruede verden…

I stopped to check his face, which was as unreadable as War and Peace”
Kindle udgave, 29%

Olivia Kaspen has just discovered that her ex-boyfriend, Caleb Drake, has lost his memory. With an already lousy reputation for taking advantage of situations, Olivia must decide how far she is willing to go to get Caleb back. Wrestling to keep her true identity and their sordid past under wraps, Olivia’s greatest obstacle is Caleb’s wicked, new girlfriend; Leah Smith. It is a race to the finish as these two vipers engage in a vicious tug of war to possess a man who no longer remembers them. But, soon enough Olivia must face the consequences of her lies, and in the process discover that sometimes love falls short of redemption.

Papirprinsessen (The Royals #1)

Papirprinsessen – Erin Watt – The Royals #1 – 325 sider

Anmeldereksemplar fra Flamingo.

En rodet start, men serien har potentiale
Elle Kennedy og Jen Frederick har slået pjalterne sammen og skrevet en serie sammen; The Royals. Jeg er endnu ikke helt overbevist, her efter at have læst første bind.

Noget af det første, der slog mig, var ligheden med Askepot. Det her er jo nærmest en genfortælling af dét eventyr. Hovedpersonen Ella, bog to kommer på dansk til at hedde Askeprinsen, en forældreløs pige med grove stedsøskende… Altså er det kun mig, der har været så langsom? Er det noget, alle bare ved? For mig kom det som en sjov og velkommen overraskelse.

Desværre havde den ikke helt så meget magi over sig, denne fortælling. Ella flytter ind med Callums familie, som foruden ham selv også består af hans kæreste, Brooke, og hans fem(!!) sønner. Jeg havde altså lidt svært ved at holde styr på dem alle sammen. Reed og Gideon vidste jeg hvem var, og Easton fik jeg også på plads ret hurtigt. De to øvrige flød desværre sammen for mig, og det blev ikke engang bedre hen mod slutningen.
Gideon kunne jeg rigtig godt lide, og han var min yndlings af de fem i starten. Det ændrede sig dog efterhånden, som handlingen skred frem. Gideon var stadig rar, men statuetten som yndling, måtte han altså overgive til Easton. Jeg tror, vi er mange, der har et blødt punkt for ham, am I right? :D

Callum fungerede rigtig godt for mig, omend jeg ikke brød mig så meget om hans metoder i starten. Måden, han overtalte Ella på, det kunne godt have være gjort bedre og med mere omtanke, hvis man spørger mig. Og så var der Brooke. Øhm, what? Var den storyline overhovedet nødvendig? Jeg fandt den irriterende og ret overflødig.

Derudover havde jeg et problem med Ella. Jeg er klar over, hun har haft en ikke så normal opvækst, men det virkede lidt underligt på mig, at hun var så længe over at indse sine følelser for Reed. Det virkede ikke særlig troværdigt. Det var som katten om den varme grød.

Når alt det så er sagt, så kunne jeg alligevel godt lide bogen. Den fik mig til at smile og le, og jeg kunne godt lide at bruge tid på at læse den. Jeg så frem til at læse mere om familien. Ellas forhold til veninderne og de bekendte var rigtig fint beskrevet, og hendes skepsis gik lige i hjertet på mig. Jeg mener, hvem ville ikke være skeptisk, når man har set og gjort ting som hun?

Slutningen på bogen er af mange blevet beskrevet som en stor cliffhanger, men jeg er ikke enig. Jeg tror sagtens, jeg kan regne ud, hvad og hvorfor. Jeg håber, jeg tager fejl, selvom der selvfølgelig også er en vis tilfredsstillelse i at få ret. Det vil bare gøre det mere fucked up.

Om jeg vil læse videre? Jo, det vil jeg egentlig gerne, for jeg tror, der gemmer sig mange små og sjove historier i det her univers.

Mød 17-årige Ella Harper, high school-studerende om dagen, stripper om natten.Ella er en overlever. Hendes mor er død, og hun har aldrig mødt sin far. En dag dukker den stenrige Callum Royal op og præsenterer sig som hendes afdøde fars bedste ven. Han tilbyder hende et hjem, penge og muligheden for at tage en uddannelse på en prestigefyldt skole. Det er ikke et svært valg. Så selvfølgelig lader hun sig ikke stoppe af, at Callums fem teenagesønner nægter at acceptere hende som en del af familien og gør deres bedste for at gøre livet surt for hende.
Ella må lære at navigere i en guldindfattet verden af magtspil, sex og hævn, hvor grænser er til for at overskrides, og prestige og penge er alt. Men Reed Royal kryber langsomt ind under huden på hende. Enhver kan se, at han har hemmeligheder, der ikke tåler dagens lys. Og at det er en dårlig ide at få følelser for en Royal, ved Ella godt. Selvfølgelig ved hun det…

Kommentar til Bearlock Bjørn og Julemandens hemmelighed

Bearlock Bjørn og Julemandens hemmelighed – Thomas Bekker – 59 sider

Anmeldereksemplar fra forfatteren.

Åh. En af den slags bøger, jeg har brugt lang tid på at tænke over, hvordan jeg skal fortælle om. Sandheden er, at jeg ikke kunne lide den. Og mere end det.
Nogle gange sker det, at man læser en bog og man bare bliver så utrolig irriteret. Det kan være over mange ting eller en lille ting, der bare betyder meget for ens oplevelse. I det her tilfælde skyldes det mest, at jeg blev så irriteret over skrivemåden. Den passede mig slet ikke. Der var gentagende kommafejl, der var forstyrrende for læseoplevelsen. Der var sproglige gentagelser, som sænkede tempoet. Tilsammen betyder det bare, at jeg fik en dårlig oplevelse.

Jeg ved godt, at det her er en børnebog, og at børn er rivravruskende ligeglade med kommaer. Problemet opstår i højtlæsningen. Når de voksne har svært ved, hvor der skal være pauser i sætningerne, så kan det blive en kludret affære. Og så synes jeg egentlig også, at børn har fortjent nogenlunde fejlfri bøger.

Jeg vil rigtig gerne vise, hvad det er jeg mener med gentagelser:

Mit problem er følgende: “(…) og tog derfor straks ud i lufthavnen. Da de kom ud i lufthavnen (…)”
Behøver der stå “ud i lufthavnen” to gange lige efter hinanden? Kunne man ikke have formuleret sig anderledes? Det synes jeg godt man kunne. For mig kommer det til at minde lidt om måden, man fortæller historier på, hvis man bliver bedt om lige at fortælle en og bare snakker derudaf.

Et andet eksempel er dette. “(…) hvor landet sluttede i en spids mellem to have. “Dernede slutter Danmark i en spids mellem to have.” Igen er problemet det samme. På mig kommer det bare til at virke klodset.

Jeg synes ikke, der er grund til at gå mere i dybden med den her bog. Nogle ville garanteret slet ikke bemærke de ting, jeg har peget på her, og så er det sikkert en god bog. Jeg kunne bare ikke se gennem fingre med det, desværre.

Hvis der er noget, jeg håber forfatteren tager med sig til sin næste bog, så er det, at korrektur virkelig betaler sig. Det er tydeligt, at der ikke har været en decideret korrekturlæser inde over – og hvis der har, så synes jeg faktisk det er rigtig synd, for så har forfatteren ikke fået produkt, han burde. Og det er ærgerligt.

——————————————————————–

“Bearlock Bjørn og Julemandens hemmelighed” er en sjov historie om detektiven Bearlock Bjørn og hans assistent Doktor Vaskebjørn.
I denne historie skal de sammen finde ud af, hvordan Julemanden kan have så mange gaver i sin sæk. De begiver sig derfor ud på en lang rejse til Grønland for at finde Julemanden.
Historien indeholder mange sjove tegninger, og er undeholdende for både børn og voksneunderskrift

Destination Chile (The Lonely Hearts Travel Club #3)

Destination Chile – Katy Colins – The Lonely Hearts Travel Club #3 – 320 sider

Anmeldereksemplar fra HarperCollinsNordic.

Bog tre holder niveauet. Solid og morsom underholdning.
Bog tre i denne serie holder absolut det flotte niveau i serien. Selvom den er anderledes end de to foregående bøger (Georgia rejser ikke længere alene), så er den skrevet i helt samme sjove og lette ånd, og det er let at genkende det hele.

Skal jeg være helt ærlig, så blev jeg i første omgang lidt skuffet, da jeg fandt ud af, at Georgia ikke længere rejste alene. Det kunne jeg selvfølgelig have læst mig til på forhånd, men skidt. Det tog mig ikke mange sider, at vænne mig til det, og snart virkede det da også naturligt. Det bidrog på en positiv måde til handlingen, og gjorde, at man ikke sad fast i samme spor. Det var faktisk helt rart at se historien udvikle sig.

Der var gensyn med velkendte personer, lige så vel som vi også mødte en håndfuld nye. Alle fungerede de fint, selvom jeg nok må indrømme, at jeg synes det var lige karikeret nok i nogle af situationerne ude på rejsen. Omvendt var det noget af det, der bidrog til bogens lethed. Det, der trækker lidt ned i min bedømmelse af bogen, er måden hvorpå twistene bliver udført; Det var ikke den store overraskelse, og ret meget det, jeg også havde regnet med.

Humoren er helt på plads i bogen, selvom jeg nu godt kunne have tænkt mig, at der var lidt mere af den. Det er nok et tilfælde af grådighed, vil jeg tro. Når noget er godt, vil man jo bare gerne have mere. Heldigvis ser det ud til, at Katy Colins snart er på vej med noget mere, og dét glæder jeg mig til!

Efter at Georgia Greens kæreste skred lige før brylluppet, har hun gjort alt for at finde tilbage til sig selv – gjort alt for at blive lykkelig. Punkt for punkt har hun arbejdet sig igennem listen over ting, hun har ønsket sig at gøre, men som hun har ofret for den tvivlsomme tosomhed. Hun har rejst alene til Thailand og Indien, og startet sit eget firma. Næste destination bliver Chile. Men denne gang rejser hun ikke alene.

Jeg lader dig gå

Jeg lader dig gå – Clare Mackintosh – 425 sider

Super fedt koncept, som led lidt under anden del. Rigtig spændende thriller.
På krimimessen oplevede jeg Clare fortælle om sin nyeste bog, Jeg ser dig, og den lød bare rigtig spændende. Begge er bøger, jeg var nysgerrige på forinden, men det var efter at have hørt hende fortælle om den anden bog, at jeg bestemte mig for, at kaste mig over dem.

Selve starten var faktisk ret langsom, men jeg kunne rigtig godt lide den. Personerne blev nænsomt bygget op, det samme gjorde stemningen. Sproget gjorde, at det føltes utrolig intenst, og jeg var hele tiden nysgerrig efter, hvorfor Jenna reagerede som hun gjorde.
En af overraskelserne ved bogen, var kriminalkommisær Ray. Først blev jeg lidt forbavset, for jeg troede ikke, det var en “kriminalroman” på dén måde, men det blev det heller ikke. Vi fulgte i stedet to sider af sagen, og det var særdeles vellykket. Jeg kunne godt lide Rays person, og jeg er lidt effen ved tanken om hendes næste bog, for jeg har ingen idé om, hvorvidt han er med eller ej. Det er jo ikke en serie. Jeg kunne bare så godt lide ham, at jeg virkelig gerne vil have, at han er med i Jeg ser dig også. Han var anderledes fra de fordrukne og knotne betjente, man ellers ofte læser om ;)

Bogen er opdelt i to, og jeg elskede virkelig første del, den var så velgennemført. Del to havde jeg det desværre noget mere stramt med. Det fyldte lidt for meget og gled over i nogle af de typiske “krimi klicheer.” Det var virkelig ærgerligt, for der kunne være sket så mange andre spændende ting, man kunne have fokuseret på nogle af de følelser eller noget af det rod, hele sagen førte med sig. Del to føltes mest som en krimi, hvor del et var en rigtig spændende thriller.

Jeg har alligevel valgt, at bogen skulle have fire stjerner, fordi det var et rigtig godt koncept, som også fik mig til at gå tilbage i bogen og læse nogle af kapitlerne igen. Og så ved man bare, at det er en god bog. Jeg var på et tidspunkt lidt på sporet, men alligevel så langt fra. Jeg brugte minutter på at stirre ud i luften og prøve at forstå, hvordan det kunne hænge sammen, men en egentlig løsning kom jeg aldrig rigtig frem til. Bogen fik mig til at tænke i alle mulige logiske forklaringer, og det var et kærkomment friskt pust i dagligdagen.

En tragisk ulykke. Det hele skete så hurtigt. Hun kunne ikke have forhindret det. Kunne hun? På et sekund er Jenna Grays verden blevet til et mareridt. Hendes eneste håb for at komme videre er at efterlade alt hun kender, og starte på en frisk. Desperat efter at flygte flytter Jenna til en isoleret hytte på den walisiske kyst, men hun hjemsøges af frygt, sorg og minder om en forfærdelig aften i november, som ændrede hendes liv for evigt. Langsomt begynder Jenna at skimte muligheden for lykke i fremtiden. Men hendes fortid er ved at indhente hende, og konsekvenserne vil være ødelæggende…