Dagbog til min hjerne

Dagbog til min hjerne – Laura Eidnes Bregnhøi – 228 sider

En humoristisk roman, der desværre ikke levede op til forventningerne
Nogle gange læser man en bog, der går tæt på, og så gør det ondt. Andre gange bliver man vred. I dette tilfælde blev jeg frustreret.

Bogen er fortalt igennem Rakels breve til sin hjerne og formatet er ret godt fundet på. Det er både sjovt og underholdende, og det gør det let at se den udvikling, der sker med hendes helbred. Brevene er både fyldt med afmagt og vrede, men også humor. Jeg tror, jeg ville kunne lide Rakel, hvis jeg mødte hende i virkeligheden.

Desværre stopper det også her. Der er blevet slået større brød op, end der kan bages. Det falder til jorden for mig, fordi der er så mange ting, jeg ikke synes passer. Det praktiske f.eks. Mødet med lægerne, omtalen af den psykiatriske skadestue, Rakels egen sygeplejerske. Det spillede på klicheerne, og det ærgrede mig. Her var der en oplagt mulighed for at sætte dele af (velfærds)samfundet under lup, og så fejler det.
Den del, der handler om Rakels følelser og tanker er meget svær at kommentere på, for det kan sagtens være sådan, det føles for nogen.

Der er ikke så mange personer, der har en fremtrædende rolle i bogen, men et par stykker er der da. Rakels mor og hendes håndtering af det hele er ok, men ikke mere end det. Hun kunne i min optik godt have været mere synlig. Hvor meget hun har været til stede udenfor det, Rakel skriver om, er jo svært helt at vide, men jeg fik ikke indtryk af, at det var meget mere end det, vi hører om.
Vennerne og Rakels kæreste kunne virkelig også godt have taget sig mere sammen, men igen er det jo fortalt gennem Rakels briller, og det kan sagtens være, de var en større støtte, end hun følte det.

Generelt blev jeg bare rigtig skuffet. Jeg havde smuglæst lidt i bogen inden jeg lånte den på biblioteket, og faldt for humoren. Desværre var det en af de få ting, der virkelig fangede mig, og jeg ser tilbage på bogen med mere eller mindre skuffelse.

Rakel på 22 år har slået hovedet. Hun skal ligge i sengen i en uges tid, så går det over igen. Det siger lægen. Men pludselig har hjernen fået sit eget liv, ugen er blevet til flere måneder, og Rakel får en depression. Hun er desperat efter at få sin gamle hjerne tilbage. Ikke kun, fordi hun ikke er typen, der bliver psykisk syg, men også fordi hun har en uafsluttet sag, der skal ordnes, når hun bliver rask. HVIS hun bliver rask … Hun skal bevise over for sig selv, at hun er værd at redde.

Godnathistorier for rebelske piger – 100 fortællinger om exceptionelle kvinder

Godnathistorier for rebelske piger – 100 fortællinger om exceptionelle kvinder – Elena Favilli og Francesca Cavallo – 230 sider

Anmeldereksemplar fra People’s Press.

En fantastisk bog om alle de fantastiske kvinder
Jeg er så lykkelig over at have læst den her bog. Alt ved den er bare fantastisk. Lige fra det tykke omslag til illustrationerne og de mange fine historier.

Bogen indeholder, som titlen også fortæller, 100 forskellige fortællinger. Og de er virkelig fantastiske. Der er en utrolig stor diversitet i de kvinder, der bliver fortalt om. Det er lige fra Kleopatra til Yusra Mardini. Der er kvinder fra enhver tid og kultur. Der var virkelig tænkt over, at der var repræsenteret lidt af hvert, og det varmede virkelig mig hjerte.

Det er klart, at med 100 forskellige fortællinger, så kan de ikke alle være lige interessante, men det er nok mest af alt et interessespørgsmål. Jeg oplevede i hvert fald, at jeg pludselig var dybt imponeret over både arkæologer og astronauter. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg begyndte på bogen.
Hver fortælling fylder en lille side og på modstående side er der en tilhørende illustration. De gør noget rigtig godt for bogen, og er både fyldt med farve og mod. Der er 60 forskellige kunstnere, der har illustreret de 100 kvinder, og de har virkelig gjort det godt. Jeg er sikker på, at de nok skal fange ethvert barn.

Jeg synes, det er så fin og fantastisk en bog, at alle fortjener at få den læst højt, eller læse den selv. Ikke kun piger, men i lige så høj grad drenge. Vi taler så meget om store personligheder, om folk der ændrede verden i større eller mindre grad, og her har vi en bog, der kun fokuserer på kvinderne. Det er fantastisk. Hvordan forfatterne har båret sig ad med at udvælge de 100 kvinder, det har jeg virkelig ingen anelse om.

En absolut exceptionel bog, om exceptionelle kvinder, som du bare ikke må gå glip af!

100 fortællinger om 100 exceptionelle kvinder fra hele verden, der har drømt stort og har bidraget til at gøre verden til et bedre sted.  
Godnathistorier for rebelske piger genopfinder eventyret og inspirerer piger overalt til at gå efter deres drømme. 
Mød Kleopatra, Astrid Lindgren, Coco Chanel, Aung San Suu Kyi, Michelle Obama, Malala, Marie Curie og mange flere enestående kvinder med exceptionelle liv.

Den dag jeg glemmer

Den dag jeg glemmer – Adam Silvera – 319 sider

Gave fra Gyldendal.

En fin og let bog om et af livets store spørgsmål: Hvem er jeg?
Det er svært ikke at dømme en bog på dens cover. Man kan jo bare ikke lade være, vel? Det er også grunden til, at jeg ikke har læst Silveras bog før nu. Jeg bryder mig virkelig ikke om coveret. Overhovedet. Nu er jeg bare glad for, at jeg ignorede det og alligevel læste den.

Den første halvdel af bogen er lige langsom nok for min smag. Der var en masse om Aaron og hans venner, men hvor det skulle føre hen, anede jeg ikke. Jeg kedede mig ikke, men jeg manglede lidt mere handling. Heldigvis blev der gjort op med det fra omkring halvvejs i bogen, hvor der virkelig begyndte at ske en masse. Der kom en masse små twists, som skruede tempoet i vejret. Jeg gættede de fleste af dem et par sider før de skete, men ikke mere end at det gjorde noget.

Persongalleriet er veludviklet og der er masser af forskellige mennesker repræsenteret, men uden at det på noget tidspunkt kommer til at virke kunstigt. Jeg kunne særligt godt lide Thomas, som også fylder en del i bogen. Til gengæld fik jeg ikke helt nok at vide om Genevieve til at danne mig en holdning. Hun kunne godt have fyldt mere i bogen, synes jeg.

Skrivestilen var lidt speciel, synes jeg. Der var gjort meget ud af at fortælle virkeligheden, som Aaron så den, og det virkede faktisk. Man så det hele gennem hans briller, og jeg synes bestemt man kunne mærke, at det ikke var et helt objektivt billede, man fik. Det er der sikkert mange meninger om, men personligt kunne jeg godt lide det.

Alt i alt var det en roman, som formåede at underholde og glæde mig, men det var også en fortælling om afmagt, identitet og skam. Jeg kan anbefale bogen, og jeg har selv høje forventninger til resten af Silveras historier.

Lider du af uønskede minder? Ring til Leteo Instituttet og hør mere om vores banebrydende erindringsbefriende indgreb!

Det er svært for den 16-årige Aaron at finde glæden ved livet efter farens selvmord. Med støtte fra sin mor og sin kæreste Genevieve er han dog langsomt ved at komme ovenpå igen.
Men da Genevieve rejser væk i et par uger, møder Aaron tilflytteren Thomas. Thomas gør ham glad, og efterhånden går det op for Aaron, at han er mere end bare en ven. Problemet er, at det blandt Aarons gamle venner slet ikke er i orden at have følelser for en anden fyr. I et desperat forsøg på at lukke ned for farens selvmord, vennernes svigt og sine egne følelser for Thomas, overvejer Aaron at lade sig indlægge på Leteo Instituttet. Også selvom det vil betyde, at han helt må glemme, hvem han i virkeligheden er.

Alt for mange hemmeligheder (Rosemary Beach #1)

Alt for mange hemmeligheder – Abbi Glines – Rosemary Beach #1 – 233 sider

En hyggelig sommer romance, der dog ikke er så original igen
Jeg har haft de første par bøger i den her serie liggende på Kirsten Kindle i uendelige tider. Vel nok siden jeg fik den. Det var blevet til en af de bøger, man havde sat sig for at læse, men nok aldrig fik gjort. Indtil nu!

Bogen mindede mig ret meget om Papirprinsessen, og det betød desværre, at jeg ikke kunne nyde den fuldt ud. Det er i virkeligheden slet ikke fair, for den her kom jo først ud på det amerikanske marked. Hvor Rush er opvokset med masser af penge, er Blaire vokset op under mindre velhavende kår. De omgås begge hinanden dagligt og “bor” sammen. De er forbundet igennem deres far/stedfar. De tre ting lænede sig så meget op af Papirprinsessen, at jeg havde svært ved at abstrahere fra det.

Når det så er sagt, så var det en hyggelig bog, som underholdt mig fra ende til anden. Serien hedder Rosemary Beach, så jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere strand, men det kommer sikkert senere hen i serien. Skildringen af det miljø, Blaire er tvunget til at flytte hen til, er der i hvert fald intet i vejen med.

Jeg blev hurtigt knyttet til personerne i bogen, og da bogen var slut, ville jeg gerne have mere med det samme. Jeg ville vide, hvordan det gik med Blaire og Rush (også selvom jeg faktisk allerede kendte til plottet i bog to). Jeg ville vide, hvordan det gik med alle bipersonerne.

Selvom handlingen ikke fangede mig helt vildt, var jeg alligevel glad for bogen. Den er hurtigt læst og har en rigtig fin charme, og derfor vil jeg også anbefale den. Særligt, hvis man ikke allerede har læst Papirprinsessen.

Hun er 19 år, hans stedfars datter og både uskyldig og naiv efter at have brugt det meste af sin ungdom på at passe sin syge mor. Og så er Blaire det eneste, der nogensinde har været forbudt område for 24-årige Rush. Han er charmerende, kan bruge frit af sin fars millioner og har en mor, der desperat higer efter hans kærlighed og aldrig sætter grænser, Tre grunde til, at Rush får alt, han peger på.

Da Blaires mor dør, må Blaire flytte fra et lille hus på landet og hjem til sin far og hans nye kone i et enormt hus i et rigmandskvarter. Kun for at finde ud af, at hendes far slet ikke er der, men er på kærlighedsferie i Paris. Tilbage i huset er Blaires stedbror Rush, søn af en rockstjerne, kynisk, nedladende, forkælet og så sindssygt lækker, at Blaire både irriteres og drages af ham.

Som sommeren går, ser Blaire til sin store overraskelse en helt anden side af Rush, og den gnistrende kemi mellem dem bliver sværere og sværere at ignorere. Rush bærer imidlertid på en mørk hemmelighed, der potentielt kan smadre alt, hvad Blaire nogensinde har troet på. Men kan hun nå at finde ud af, hvad han skjuler for hende, før forelskelse og begær opsluger hende, og der ikke er nogen vej tilbage?

Will Grayson, will grayson

Will Grayson, will grayson – John Green og David Levithan – 391 sider

Anmeldereksemplar fra Politikens forlag.

Et fantastisk samarbejde, der har resulteret i en virkelig godt skrevet roman 
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har et lidt blandet forhold til John Green. Som de fleste andre, så elskede jeg En flænge i himlen, mens hans andre bøger har givet mig en lidt lunken fornemmelse. Derfor forventede jeg mig da heller ikke det helt store, selvom der her var tale om en bog, skrevet sammen med David Levithan.

Det kunne jeg ellers roligt have gjort, for historien her viste sig faktisk at falde rigtig godt i min smag. Skrivestilen fangede mig allerede i starten, og jeg kunne godt lide både den ene og den anden Will Grayson. Måden, der blev skelnet mellem de to på, passede mig også rigtig godt. Der gik faktisk lidt tid, før jeg overhovedet opdagede, at der i den enes kapitler ikke var nogen store bogstaver overhovedet. Det var en ret fin detalje. Derudover fungerede chatsproget også virkelig godt. Det er ellers ikke altid, det glider så nemt, som det gjorde her.

Personerne i bogen var også fabelagtige. Her tænker jeg selvfølgelig især på Tiny Cooper, som overhovedet ikke var, som jeg havde regnet med. Hverken det ene eller det andet passede på mit billede af ham. Alligevel kunne jeg ikke lade være at holde så usigeligt meget af ham. Han var virkelig sjov at følge. Han var som en stor krammebamse…
Jeg holdt også meget af begge de to Will Grayson’er og jeg følte faktisk, jeg kunne lære noget af særligt en af dem. Hvad mere kan man bede om?

Det, der skuffede mig, var begyndelsen af bogen. Selvom karaktererne fangede mig, så var der ikke helt handling nok, til at jeg blev blæst bagover. Og det er lidt en skam, for resten af bogens handling og tempo fejlede ikke noget, tværtimod. Jeg ville bare gerne have haft lidt mere action i starten. Jeg ved godt, det var for at vi lærte personerne at kende, men jeg synes, der gik lidt for lang tid, før de to Graysoner mødtes.

Jeg kan absolut anbefale bogen, også hvis du er lidt i tvivl om, hvad du skal synes om ham der John Green. Resultatet af samarbejdet med David Levithan er i hvert fald rigtig godt.

På en råkold aften i et aldeles usandsynligt hjørne af Chicago krydses to teenagedrenges veje. De hedder begge Will Grayson. Deres verdner brager ind i hinanden og sammenflettes, og pludselig er intet længere som før.

Samtidig opsætter Tiny Cooper, den enorme, enormt homoseksuelle high school quarterback en helt igennem fabelagtig musical, som kommer til at sende de to Will Grayson’er ind i nye forståelser af kærligheden, teenageårene, hinanden og sig selv.

Klonerne (Sagaen om Talon #4)

Klonerne – Julie Kagawa – Sagaen om Talon #4 – 384 sider

Anmeldereksemplar fra HarperCollins.

 

En skøn og værdig firer
Yes! Jeg er med på vognen igen. Efter at have læst de første tre bøger med nedadgående succes, så var jeg spændt på, om jeg igen ville kunne være med på Talon-vognen. Og det kunne jeg.

Bog fire i serien lever fuldt op til potentialet. Den var hverken for lang eller for kort. Dog sluttede den en anelse træls, synes jeg. Så kære Julie, skriv lige lidt hurtigere, så vi snart kan få afslutningen.

Der gik ikke ret mange sider, før handlingen fra de forrige bøger kom til mig. Det var som at åbne en ny dør og opdage nye spændende ting. Der kommer et par andre karakterer med i bogen her, og det var rigtig fint at se, at der stadig er plads til udvikling og nye bekendtskaber, nu hvor vi jo ellers nærmer os afslutningen.

Jeg var ret vild med spændingerne mellem Talon, Sankt Georg ordenen og “de frie.” Det var sjovt at se, hvordan det fungerede, nu hvor det var lidt mere kompliceret end som så. Jeg kunne også rigtig godt lide, at Jade stadig var med i historien, men der var et par løse ender, som jeg håber og tror, kommer til at få en betydning i sidste bind.
Der er også skruet ned for trekantsdramaet i denne bog, og det klæder den. Ember voksede i hvert fald på mig på den front. Og ligeledes gjorde de to hankønsvæsner.

Sprogligt blev jeg lidt træt af, at de samme bandeord gik igen og igen. Der var et par stykker, man ikke hører ret tit, så jeg forstår godt, at de blev gentaget, fordi de var udtryk for en personlighed, men det blev bare lige gentagende nok. Her havde lidt variation været rigtig dejligt. Ellers er der ikke meget at sige om den del af bogen.

Jeg er i hvert fald glad for, at jeg besluttede mig for at læse videre i serien, på trods af, at jeg ikke var så vild med tredje bind. Nu glæder jeg mig virkelig bare til femte og sidste del i Sagaen om Talon.

Når klonerne slippes løs, kan hverken mennesker eller drager stoppe dem.
Dragen Ember Hill troede aldrig at hun skulle blive forelsket – allermindst i et menneske og tidligere dragedræber. Da den hun har allermest kær dør, er det et tab af dimensioner. Med hans død afsløres et omfattende forræderi; intet hun vidste om drageorganisationen Talon, har været sandt. Det være sig om menneskene, oprørerne, og om sig selv – og hvad hun er i stand til at gøre og føle. Midt i den dybeste sorg, sværger Ember, at hun vil kæmpe med oprørerne og dragedræberne i Sankt George- ordenen – og mod sin egen tvillingebror Dante, Talons nye leder, som vil slippe den største trussel, som drageverdenen endnu har set, løs.

Feberfrihed

Feberfrihed – Sophia Handler – 94 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

 

Knasende sprøde tekster, der dog er lidt for intellektuelle
Lad os snakke lidt om digtsamlingen Feberfrihed. Jeg er efterhånden gået hen og blevet glad ved digte. Jeg har egentlig altid sat pris på dem, men det er først her de seneste år, at jeg sådan rigtigt er begyndt at nyde og forstå dem.

Samlingen her var som sådan rigtig fin, og der var mange flotte og skæve observationer. På den anden side sidder jeg og føler mig lidt smådum. Jeg følte, at mange af teksterne gik hen over hovedet på mig. Jeg fik ikke fat i meningen med dem. Hvis der da var en.

Sprogligt er hun rigtig skarp, der er brugt et virkelig varieret ordforråd og det er nogle fantastiske sætninger, hun får konstrueret. Min anke er ved det handlingsmæssige. Nu behøver et godt digt jo slet ikke handle om noget, i hvert fald ikke noget specifikt, men her fik jeg nu følelsen af, at der flere steder stak noget under – noget, jeg desværre ikke helt fik fat i.

Jeg nød dog stadig flere af teksterne, og jeg tror, at det er en af den slags samlinger, man bliver mere og mere glad for, for hver gang, man læser den. Jeg forestiller mig i hvert fald, at det er en bog jeg vil åbne flere gange i fremtiden.

Feber er et tegn på sygdom. Feberfrihed er den flimrende, hudløse tilstand efter sygdommen, hvor feberen sidder tilbage i kroppen som et spor af desorientering og svimmelhed, men også som en følelse af overvindelse og katarsis. Der er intet bedre ord end “Feberfrihed” til at karakterisere Sophia Handlers debut.

“Feberfrihed” er en samling af livlige, rastløse og fortættede prosadigte, der kredser om angst som et vilkår og om en omklamrende tilstand.

Mig og Glistrup

Mig og Glistrup – Søren Nordstrand, illustrationer af Allan Christian Hansen – 32 sider

Anmeldereksemplar fra Forlaget Arabesk.

Den mest fantastiske og rørende børnebog
Jeg har aldrig læst en børnebog som denne. Hold da op. Den fik mig jo næsten til at græde. Når en billedbog på bare 32 sider formår det, så fortjener den altså topkarakter.

Jeg læste den tre gange i løbet af de første par dage. Første gang læste jeg teksten, og de to øvrige gange “læste” jeg billederne.

Harmonien mellem teksten og billederne er rigtig god, de er som modsætninger af hinanden, og det er en sjov idé. Det er jo oplagt at snakke om! Jeg kan ikke mindes, at have læst eller set noget lignende før.

På trods af de få sider, så har bogen (og Alberte) bare så meget på hjerte, at det næsten gør helt ondt indeni. Som Albertes liv er lige nu er det ikke noget at råbe hurra for. Bogen er, desværre, utrolig aktuel, og bør inddrages i ethvert barns liv, men der bør være en voksen til stede.

Jeg er stor fan af, at man er ærlig over for børn og lærer dem, at ikke alle er lige priviligerede. Jeg tror på, at en bog som denne, kan være med til at forebygge mobning og bryde tabuer.

En helt eminent børnebogom livet når det gør ondt – set fra børnehøjde.

I MIG OG GLISTRUP fortæller Alberte om en helt normal barndom med mor, far og hunden Glistrup. Albertes forældre er, som forældre er flest. De smører madpakker, henter fra
institution og læser godnathistorie: “Når jeg skal sove, skiftes mine forældre til at putte mig. Det er det bedste, jeg ved. Jeg skal først børste tænder og tisse. Så får jeg læst to-tre bøger. For det meste bliver de liggende, til jeg er faldet i søvn”

Men kan vi stole på Albertes beretning? Både børn og voksne fanger hurtigt, at illustrationerne og teksten fortæller to forskellige historier. Hvor Albertes historie er ren idyl, viser illustrationerne en virkelighed, hvor der bestemt ikke er mad i køleskabet, og hvor aftenerne tilbringes alene – eller med far på bodega.

MIG OG GLISTRUP er (også) en børnebog om at bo med alkoholiske forældre, men alligevel være så loyal, at man lyver over for sine omgivelser (og sig selv). Det er en
historie, der inviterer til en samtale mellem børn og voksne om mindre ressourcestærke familier, men også om at lyve. Det, at pynte på sandheden og fortælle noget, som ikke helt
passer, er noget de fleste af os kan relatere til.

Wish You Were Here

Wish You Were Here – Renée Carlino – 320 sider

Hvis du elsker instalove, så er dette bogen for dig
Jeg brød mig ikke om den her bog. Der var så meget instalove, at det var til at blive helt dårlig over. Det var alt, alt for meget. I starten gør bogen meget ud af at fortælle, hvor “standoffish” Charlotte er, men så snart hendes øjne falder på Adam, så er hun så forelsket, at hun kunne flyve! Og det er ikke alt; der er nemlig også en snert af noget trekantsdrama, hvor hun er sammen med en anden fyr, som hun også er lidt lun på. Ja undskyld, men så er man altså ikke “standoffish,” som bogen ellers antyder.

Udover, at det var urealistisk så forelsket hun blev så hurtigt, så irriterede det mig også, at der skulle en anden fyr ind over. Og faktisk optog han langt over halvdelen af bogen. Han var rigtig sød, så det irriterede mig ud over alle grænser, at Charlotte behandlede ham sådan.

Så var der også de små fejl i bogen. Eller, jeg antager, at det var fejl. Charlotte og hendes veninde Helen, som også fylder en del i bogen, går i byen kl. 22. 23.30 er Helen så fuld, at hun knap kan stå på sine ben. Jeg er med på, at de drikker en del, men det tager altså lidt tid at blive så fuld. En lille detalje, som egentlig ikke generede mig, men for mig siger den en del om den her bog.

Jeg havde hørt, at dette ville være en bog, hvor man ville græde mange tårer. Jeg fik ikke engang våde øjne. Jeg var ret ligeglad med, hvordan den sluttede, for jeg kunne slet ikke finde den der connection med personerne, udover lige “reservefyren.” Det var virkelig en skam.

Det, der til gengæld trak bogen op for mig, var alle de fine beskrivelser af Adams kunstneriske værker. Jeg kunne virkelig se dem for mig. Og så var der også flere sjove linjer i bogen. Renée Carlino er ikke en dårlig forfatter. Det var bare denne historie, der slet ikke fungerede for mig.

Hvis man kan lide en bog, der er skrevet godt og ikke hader instalove lige så meget som jeg, så er det her helt sikkert en bog, man vil elske. De to stjerner får den for hhv. sproget og humoren.

Charlotte has spent her twenties adrift, floating from interest to interest, job to job, and guy to guy, searching for a spark but never quite finding it. All she knows is that she won’t discover it working as a waitress at a pies-and-fries joint in Los Angeles or living with her fun but aimless best friend in a tiny apartment in the Arts District.
Then Charlotte collides with Adam, a gorgeous and soulful painter who seems just as lost as she feels. Their instant connection turns into a midnight drink… and a whirlwind night of champagne, Chinese food, and the kind of conversation that only happens in romantic comedies. But the next morning, Adam gives Charlotte the cold shoulder, leaving her confused and hurt—and wondering if the few odd moments between them the night before were red flags in disguise.
Months later, Charlotte hasn’t been able to shake Adam, so she decides to find out what happened the morning after their magical night together. This fateful decision rewrites their wild love story, but what Charlotte doesn’t know yet is that the ending has already been written.

Os to, Oskar…for evigt

Os to, Oskar…for evigt – Bjarne Reuter – 104 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

Interessant bud på redskab til ordblinde
Denne bog er en genudgivelse af en børneklassiker, men ikke en, jeg tidligere har stiftet bekendtskab med. Jeg var spændt på, hvad Bjarne Reuter kunne levere i denne lille fortælling, og det var ikke småting.

Jeg var fuldstændig vild med Max’ ven Benny. Han går hen i historien som en af de sjoveste personligheder i dansk børnelitteratur. Ja, i hvert fald hvis man spørger mig. Den måde han og Max supplerede hinanden på var fuldstændig formidabel. Også Max’ forhold til løven Oskar er beskrevet på en rigtig fin og pædagogisk måde. Forholdet til forældrene spillede også en rolle, og var ligeledes godt formuleret.

Der var nogle ting, der fik mig til at trække på smilebåndet, bl.a. hvordan Max uden problemer kunne skjule en løve i sengen, garderobeskabet eller en barnevogn. Hvordan det kan lade sig gøre, ja det aner jeg ikke. Børn er jo fantasifulde, så mon ikke, han bare har fundet en spidsfindig måde at få det hele til at gå op på…

Der var mange fine øjeblikke i den her bog, og illustrationerne var med til at støtte op om den fine historie. Jeg var særligt vild med scenen med stjernerne og stjerneskuddene, det var noget så poetisk.

Jeg kan på det allerhøjeste anbefale bogen, til såvel børn som voksne.

Max går i 1. klasse og har en god fantasi. En dag finder han en løve i sin seng. Venskabet mellem Max og løven Oskar vokser trods problemerne, som Oskars tilstedeværelse skaber.