Vent på mig (Wait for You #1)

Vent på mig – Jennifer L. Armentrout – Wait for You #1 – 458 sider

Anmeldereksemplar fra Lovebooks.

Slow burn romance der giver dig sommerfugle i maven
Hold nu op, hvor var det bare en fantastisk bog, denne her. En rigtig fin kærlighedshistorie, hvor jeg bare sad og smilede hele vejen igennem. Altså, virkelig smilede. Jeg blev helt varm om hjertet. Jeg følte mig så godt tilpas og kunne slet ikke holde op med bare at læse. Det er virkelig længe siden, jeg sidst har været så opslugt af en bog. Jeg læste den på lige omkring 24 timer. Det var fantastisk!

Jeg elskede Avery. Jeg følte mig som Avery. Lige fra første side, hvor hun fortælller, hvor meget hun hader at komme for sent, connectede jeg med hende. Jeg har det på præcis samme måde. Jeg kommer ikke for sent; jeg enten kommer til tiden, eller kommer slet ikke. Det er sjældent, jeg klikker med hovedpersonen så hurtigt, og det har helt sikkert betydet noget for, hvor meget jeg endte med at elske den her bog.

Så er der hendes modstykke, Cameron. Cam. Sikke en tålmodighed den mand har. Han ville være lige sådan en, jeg også ville falde for. Han er sød, sjov, tålmodig og mest af alt er han forstående. Han er ikke bange for at blive dømt, men lur mig om ikke noget af hans attitude i virkeligheden skal dække over hans usikkerhed. Sådan tænkte jeg i hvert fald, især da jeg fandt ud af, hvad han gemte på af hemmeligheder.

Hvis jeg skal komme med et kritikpunkt, så må det være, at jeg synes Avery bliver lige lovlig hurtigt tiltrukket af Cam, og at det bliver ved. Hun er til gengæld alt for længe om selv at se det, og det er ellers ret tydeligt. Det gjorde dog bare det hele endnu mere sødt, så i virkeligheden er det jo slet ikke en ordentlig kritik at komme med ;)

Det var virkelig en slow burn romance, den her. Siderne sitrede virkelig. Deres forhold var beskrevet så fint og ægte, at jeg ikke kan andet end at beundre Jennifer L. Armentrout. Hun har virkelig skrevet en fin bog her. Tempoet er virkelig fint, også selvom jeg blev lidt småfrustreret indimellem, over hvor lang tid det tog dem at komme ud af starthullerne ;) Jeg måtte hele tiden lige læse lidt mere, for nu måtte der da sker noget. På den måde var bogen her en pageturner på samme måde som en thriller kan være det.

Jeg kan kun anbefale den her bog. Den er virkelig, virkelig god. Grunden til, at den ikke scorer fem stjerner er, at den ikke formåede at overraske mig eller byde på noget nyt indenfor genren. Havde den gjort det, så havde den uden tvivl scoret topkarakter. Det er en virkelig, virkelig fin bog, som vil sidde i mig længe. Læs den, læs den!

19-årige Avery flytter fra Texas til West Virginia for at begynde på college, tusindvis af kilometer hjemmefra og langt væk fra en fortid fuld af smertefulde minder. Det eneste, hun ønsker, er at starte på en frisk, passe sine studier, få et par gode venner og ellers undgå alt for meget opmærksomhed. Dette er den eneste måde, hun kan flygte fra det, der skete til Halloween-festen fem år tidligere. En begivenhed, der ændrede hendes liv for altid.

Første dag på college støder Avery ind i den charmerende Cameron. Han er høj og flot, og han passer på ingen måde ind i Averys planer om at leve et stille og roligt studieliv. Avery afviser ham gang på gang, men Cameron giver ikke så let op…

Grænsebørn

Grænsebørn – Bent Haller – 58 sider

En helt særlig perle af en børnebog
Grænsebørn er en rigtig dansklærerbog. Sådan en af dem, der virkelig kan tolkes på, og som man nemt kan forestille sig dansklærere i alle folkeskoler hive op fra tasken. Det kan måske skræmme nogen, men tænk lige over det en ekstra gang, inden du beslutter dig for at springe denne perle over.

Bogen er bygget op af 41 historier, der alle fylder lige under en side. Det betyder, at der ikke er meget plads til hverken forhistorie eller fremtid. Der er kun nuet. Hvad der er sket før vi kommer ind i historien, eller hvad der sker når vi forlader den, det kan vi kun gisne om. Alle historierne er på sin vis dystre og sørgmodige, det er i hvert fald min tolkning af dem.

Det er meget tydeligt, at Bent Haller kan noget helt særligt med sproget. På ganske få linjer formår han at fortælle så utrolig meget. Forsiden er måske ikke en, man lige falder for, men illustrationerne indeni er utrolig fine. De er lavet af Lars Vegas Nielsen, og passer helt perfekt ind i den setting og stemning, der er i bogen. De giver historierne et ekstra lag, og samtidig kan de måske hjælpe en lidt på vej, hvis der er en af historierne, man har lidt svært ved at tolke på. Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvad disse små historier handler om, det er helt op til den enkelte at tolke på, men det er en del af oplevelsen – i hvert fald for mig.

Det er en helt forskellig bog, alt efter hvem, der læser den. Som jeg sagde, så er det for mig en dyster bog, men for andre er den nok mindre mørk. Uanset, så synes jeg i hvert fald, det er en helt unik bog. Jeg har aldrig læst noget lignende, og jeg vil på det kraftigste opfordre alle til at give bogen et forsøg. Den er i en klasse for sig.

Bent Haller har gennem tiden skrevet adskillige børne- og ungdomsbøger, der er elsket af både børn og voksne landet over. “Grænsebørn” er en bog for de ældre børn. Den er skrevet i kortprosagenren og indeholder 41 små historier, der kun fylder én side hver især. Hver historie handler om et barn, der har begået en grænseoverskridende handling. Læseren kastes ind i hver historie, og børnene lærer derfor at tolke på, hvad der er sket forinden.

Ellens ark

Ellens ark – Rebecca Bach-Lauritsen – 64 sider

Smuk læseoplevelse, der behandler sorg med en enorm respekt
Da jeg hørte om denne bog, vidste jeg bare, at jeg var nødt til at læse den. Der var ikke langt fra tanke til handling, og allerede et par dage efter lå den hjemme på sofabordet. Det var så smuk en læseoplevelse, at jeg ikke kan andet end at rose den til skyerne.

Først er der opsætningen. Det er en historie, der er fortalt i små, korte bidder, som man let kan overskue. Det gør, at man hurtigt er igennem bogen, i hvert fald målt på den reelle læsetid. Den tid, man ellers bruger på at sidde og fundere og tænke over de små bidder, er langt større. Det er en bog, der ikke forlader en lige med det samme, og jeg brugte i hvert fald lang tid på at sidde og tænke over det, jeg lige havde læst.

Det er tydeligt, at Rebecca har sproget i sin hule hånd. Hun er en dygtig fortæller, og man kan nemt se billederne for sig af, hvordan David falder ned ad trappen, hvordan Ellen håndterer det osv. Det er ret utroligt, synes jeg, hvordan hun kan beskrive det så “levende,” uden at det bliver uhyggeligt eller hjemsøgende på nogen måde.

Selvom det er en rigtig fin bog, så tænker jeg også, at børn skal have en vis alder, før man læser dem højt for dem (eller evt. læser den selv). Det er nogle tunge emner, der kommer op i bogen, og den fine, men dog specielle, måde, det bliver håndteret på tror jeg først, man vil sætte pris på, når man har nået de 9-10 år.

Ellen har mistet sin lillebror. Han faldt ned ad trappen. Man kan dø på langt vildere måder. Men man kan altså også dø helt hverdagsagtigt. Man dør lige meget af den grund. Ellen kom hjem fra skole og så David ligge i entréen. Hovedet var drejet mærkeligt, og der flød blod ud af øret. Det er første gang, Ellen skal forholde sig til noget så voldsomt. Davids blod flød i lige linjer mellem fliserne, men sorgen flyder ikke i lige linjer for Ellen. Sorgprocessen er hverken lineær eller logisk. I en række korte kapitler undersøger Rebecca Bach-Lauritsen sorgens særprægede logik. Hvert kapitel står ensomt, isoleret, som en spejling af Ellens tilstand. Som små doser, en lille bid af gangen – for kun sådan kan man spise en så stor størrelse, som sorg er.

Zentangle – Vilde dyr + mini

Zentangle (Mini) – Vilde dyr – Dina Vanessa Liamson

Anmeldereksemplarer fra DreamLitt.

Som jeg har fortalt om før, så elsker jeg at være kreativ. Det kommer til udtryk på mange måder; hækling, strik, klippe-klistre og farvelægning. Senest har jeg afprøvet de to nye zentangle malebøger fra DreamLitt. De er kommet i to udgaver, en der er mere simpel end den anden. Det er en idé, jeg er ret stor fan af. Så kan man selv sidde og farvelægge i den ene, og lade et barn tegne i den anden. Virkelig fin idé.
Jeg har fulgt Dina på Facebook længe, så motiverne var ikke helt ukendte for mig. Jeg elsker hendes stil. Desværre må jeg efter at have tilbragt noget tid med bøgerne konstatere, at de egner sig bedre til at hænge op på væggen end til at farvelægge. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg brød mig ikke om dem. Jo, i sort/hvid. Jeg synes bare ikke, der er nok rum at farvelægge i dem. Der er alt for mange sorte streger, til at jeg for alvor morer mig. Og det er ens for begge bøger. Det ærgrer mig virkelig, for jeg havde glædet mig længe til at få dem i hænderne.
Jeg er super taknemmelig over at have fået lov at prøve dem, og selve kvaliteten af bøgerne fejler da heller ikke noget, den er rigtig fin. Papiret er tykt, og bagsiden af tegningerne er blank, så man kan tage dem ud og hænge op, og man får heller ikke ødelagt motiver, fordi en tusch bløder igennem.
Alt i alt nogle rigtig fine bøger, som bare ikke levede op til det behov jeg personligt har, når jeg sidder og maler.

Pigen på tårehavet

Pigen på tårehavet – Pernille Brun Andersen – 48 sider

Anmeldereksemplar fra Forlaget Eksistensen.

Rørende fortælling fortalt i billeder
Jeg har en ting for smukke billedbøger i øjeblikket. Især når de har noget på hjerte. Og det synes jeg bestemt, denne her har. Den er illustreret med de fineste billeder. De er meget mørke, men det ér sorg jo, så det giver fin mening. Fortælling skal ses, ikke høres. Tekst er der ikke meget af, og det er bare så fint. For når det kommer til sorg, så er det meget svært at beskrive. Ord er bare ikke fyldestgørende.

Jeg fik faktisk ret meget ud af bogen som voksen. Jeg synes, den rammer sorgen virkelig godt. Fra den irriterende mor, der bare gerne vil have man spiser noget og til forvirringen over, hvor far dog er henne. Også accepten har den med, og den er også rigtig fin.

Kender man et barn, der har oplevet sorg, er det en oplagt bog. Der er masser, man kan tale sammen om. Det er en bog, man skal være sammen om. Er man det, så er man næsten sikret en god oplevelse. Det eneste, jeg savnede, var en lidt længere slutning. Den blev lidt for brat, men for målgruppen tror jeg, det fungerer fint, og den er da også oplagt at tale om.

Alt i alt synes jeg, det er en rigtig god bog, som får min varmeste anbefaling med på vejen.

En lille pige er sur på hele verden. Hendes mor snakker og snakker og spørger om mange ting: Vil du med til stranden? Vil du have flere ærter? Er du ok? Men pigen vil ikke til stranden, hun vil ikke have flere ærter, og hun er ikke ok. Hun vil bare have sin far tilbage! 
Pigen på tårehavet er en smukt illustreret, næsten ordløs fortælling, om en piges kamp mod sorgen efter hendes fars død. Pigen lærer igennem fantasien at leve sammen med sin sorg i stedet for at undgå den.

Halfdans ABC

Halfdans ABC – Halfdan Rasmussen – 60 sider

Anmeldereksemplar fra Carlsen.

50 års fødselaren i nye fine klæder
Den gamle klassiker fra 1967 er udkommet i nye klæder. Forsiden er stadig den samme klassiske med Ib Spang Olsens illustrationer, og det samme er indholdet. Teksten er også den samme. Det, der imidlertid er anderledes, er siderne. De er nemlig af pap denne gang.

Jeg er vild med, at man har valgt at udgive denne klassiker med papsider, i stedet for de klassiske af papir. Det gør bogen mere holdbar til leg og udfoldelse, og gør den også meget egnet for små barnehænder, der lettere vil kunne bladre i den med de tykke sider.

Jeg synes, det siger meget, at man vælger at udgive bogen igen i 2017. Hvem husker ikke selv bogen fra sin egen barndom? Nu får fremtidige generationer også mulighed for at vokse op med de fine bogstavrim. Der var nogle af rimene, jeg ikke huskede så godt, og som jeg efter at have genlæst dem ikke er sikker på, om alle børn vil forstå. Der er trods alt sket meget med sproget de sidste 50 år, siden 1967. Til gengæld er jeg helt overbevist om, at alle børn vil finde det morsomt, hvordan Halfdan leger med sproget og opfinder nogle rim, man ville have svært ved at finde i dag.

Bogen får en meget varm anbefaling med på vejen herfra, og jeg er sikker på, den vil bestå som dåbsgavehit mange år frem i tiden.

Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens alfabetklassiker, der siden 1970erne har lært danske børn, hvor sjovt det er at lege med sproget.

Den dejlige juletid

Den dejlige juletid – Johanna Basford

Anmeldereksemplar fra Politiken.

Jeg elsker at male. Både med tusch og farveblyant. Det er så fin en måde at slappe af på og gå i zen eller flow. Desværre er det ikke altid, jeg får taget mig så god tid til det. Når jeg gør, plejer det at foregå med en lydbog i ørerne og tiden flyver bare afsted.

Jeg var rigtig glad for Johanna Basfords The Secret Garden og senere også Det dybe ocean. Derfor var jeg også meget spændt på at prøve hendes julemalebog, Den dejlige juletid. Desværre levede den slet ikke op til mine forventninger. Der er nogle af billederne, der er rigtig flotte, men de fleste af dem falder ikke i min smag. Det er helt sikkert noget, der vil variere fra person til person, så derfor kan jeg også kun opfordre til, at man lige bladrer i bogen, inden man køber den.

Bagsiden af hver tegning er næsten tom, kun dekorerert med små fine streger, og siderne er også perforerede, så de er nemme at hive ud og ramme ind, hvis man har lyst til det. Det betyder, at der er markant færre billeder i bogen, men til gengæld er de lettere at “bruge til noget.” Siderne kan sagtens holde til tusch, uden at det går igennem, og papirkvaliteten er helt i top, hvis man spørger mig.

Det er hyggeligt at have noget julet at farvelægge her i december, men hver gang jeg åbner bogen, bliver jeg lidt skuffet, fordi der bare ikke rigtig er så meget, der tiltaler mig i den. Jeg håber og tror, at andre har meget mere glæde af bogen, end jeg selv har. Der er i hvert fald til mange timers underholdning.

Hunden Ib – Rimeligt gode historier

Hunden Ib – Rimeligt gode historier – Peter Nordahl & Rasmus Bregnhøi – 112 sider

Anmeldereksemplar fra Gyldendal.

God højtlæsningsbog for de mindste
Hunden Ib er de små børns gode ven. Og det forstår man godt, når man har læst de fire historier i denne bog. Der er masser af farverige illustrationer og historierne er små og korte, så alle kan være med. De er fyldt med humor og egner sig rigtig godt til at blive læst højt.

De fire historier minder meget om hinanden i deres opbygning, tempo og skrivestil. Der er ikke mange ord på hver side, så der kræves ikke den store tålmodighed hos de, der lytter med. Samtidig er det heller ikke nødvendigt at være en øvet oplæser. Sproget flyder rigtig godt, der er ingen grimme overraskelser, eller ord og sætninger, der er svære at sige. På den måde er det altså en samling historier, der er til at kaste sig over.

Jeg er sikker på, at det vil være et hit blandt de små, at historierne minder så meget om hinanden. Ib er en opfindsom hund, med en stemme som børnene helt sikkert vil lytte efter. Samtidig er han sjov og kærlig, og han taler på intet tidspunkt ned til dem. Det er en bog, hvis formål er at underholde, og det formår den til fulde at gøre.

Jeg kan godt lide ideen om, at man nu har samlet nogle flere historier om Ib i én bog, så det får format af at være en vaskeægte højtlæsningsbog. Siderne er kraftige, men jeg kunne godt have tænkt mig, at de var lige det tykkere, så de holdt lidt længere. Med det sagt, så er det en rigtig fin bog, som vil pryde enhver bogreol på et børneværelse. Både hos pigerne og drengene.

Ib er de mindste børns heltemodige hundeven, som oplever lidt af hvert, der også vil få de voksne til at klukke. Der findes faktisk ikke det problem, Ib ikke kan finde en løsning på, og det ender altid med nogle rimeligt gode historier. Læs med i denne bog, og du vil se, at selv en lille hund kan tænke sig rigtig godt om og finde på mange finurligheder… I bogen er der også en Hunden Ib godnatsang.

Alt for tæt på (Rosemary Beach #2)

Alt for tæt på – Abbi Glines – Rosemary Beach #2 – 248 sider

Solid toer, der går skridtet videre
Bog to i Rosemary Beach serien var lige så god og hurtigt læst som den første var, men jeg kunne alligevel lidt bedre lide den. Det handlede om det med, at jeg nu kendte til personerne, at jeg følte mig hjemme blandt dem og godt kunne lide dem. Jeg føler mig i godt selskab med Blaire og Rush, også når bølgerne går højt – og det gør de tit mellem de to. Derfor kan man da heller ikke komme udenom, at det er en fordel at kunne lide en lille smule drama, hvis man vil læse den her serie. Det er der nemlig masser af. Måske også en tand for meget.

Bogens titel synes jeg er ret passende. Alting kommer pludselig meget tæt på. Virkeligheden kommer rullende. Forelskelsen bliver til noget mere hverdagsagtigt. Det kan man også godt mærke i selve historien. Rush og Blaire virker som et forholdsvis etableret par, der støder på de udfordringer, der hører med kærligheden. Det drama jeg nævnte tidligere, er desværre lidt for overflødigt. Det bliver aldrig rigtig helt dybt og kommer ind og påvirker en, der hvor det gør ondt. I stedet skader de bare hinanden igen og igen. Det er en skam, for der er egentlig potentiale til meget mere end det.

Jeg var rigtig glad for at læse bog et og to lige efter hinanden. Det gav et helt andet flow i historien, og bekræftede mig egentlig i, at det er noget, jeg bør gøre mere i. Det bliver nemlig en helt anden oplevelse, man får. Man skal ikke bruge krudt på at komme i tanke om, hvem det nu lige er, der er hvem, men kan læne sig tilbage og bare nyde historien med det samme.

Det, der ikke helt fungerede for mig i den her bog var, at den bare var “endnu en i rækken.” Den var super hyggelig og fin, men det er ikke en bog, der vil sætte så store præg i mit læseliv, at jeg vil kunne skelne den fra alle de andre bøger om et års tid. For at blive det, så skal der noget mere indlevelse og følelse ind i den.

Bogen får mine anbefalinger med på vejen alligevel, da jeg meget gerne vil læse videre i serien, fordi det bare er så hyggeligt. Jeg tror, at hvis man er en sucker for kærlighed og romantik, så vil man finde sig selv godt underholdt af denne fine lille bog om ung kærlighed.

Blaire og Rushs forhold stopper brat, da hun finder ud af, at han har holdt noget skjult for hende. Da sandheden kommer frem, vender det op og ned på alt i Blaires verden, og hun flygter fra Rosemary Beach og hjem til Alabama og ekskæresten Cain og det trygge liv, hun havde der, før hendes mor døde. Her gør Blaire alt for at finde sig selv igen og lære at leve uden Rush, der endegyldigt har bevist, at hun ikke kan regne med ham og hans loyalitet og kærlighed til hende.

Snart finder Blaire dog ud af, at hun er gravid med Rushs barn, og derfor tvinges hun til at se sin fortid med Rush i øjnene og tage stilling til, om hun vil lukke ham tilbage i sit liv. Samtidig forsøger Rush desperat at vinde Blaire tilbage, men Blaire er mere fanget end nogen sinde før mellem den lidenskabelig og berusende kærlighed til Rush og fornuften, der siger hende, at hun skal holde sig fra ham for at passe på sig selv – og deres kommende barn. For hvor mange chancer skal Rush egentlig have, og hvordan ved Blaire, om der er andet, han holder skjult for hende…

Dagbog til min hjerne

Dagbog til min hjerne – Laura Eidnes Bregnhøi – 228 sider

En humoristisk roman, der desværre ikke levede op til forventningerne
Nogle gange læser man en bog, der går tæt på, og så gør det ondt. Andre gange bliver man vred. I dette tilfælde blev jeg frustreret.

Bogen er fortalt igennem Rakels breve til sin hjerne og formatet er ret godt fundet på. Det er både sjovt og underholdende, og det gør det let at se den udvikling, der sker med hendes helbred. Brevene er både fyldt med afmagt og vrede, men også humor. Jeg tror, jeg ville kunne lide Rakel, hvis jeg mødte hende i virkeligheden.

Desværre stopper det også her. Der er blevet slået større brød op, end der kan bages. Det falder til jorden for mig, fordi der er så mange ting, jeg ikke synes passer. Det praktiske f.eks. Mødet med lægerne, omtalen af den psykiatriske skadestue, Rakels egen sygeplejerske. Det spillede på klicheerne, og det ærgrede mig. Her var der en oplagt mulighed for at sætte dele af (velfærds)samfundet under lup, og så fejler det.
Den del, der handler om Rakels følelser og tanker er meget svær at kommentere på, for det kan sagtens være sådan, det føles for nogen.

Der er ikke så mange personer, der har en fremtrædende rolle i bogen, men et par stykker er der da. Rakels mor og hendes håndtering af det hele er ok, men ikke mere end det. Hun kunne i min optik godt have været mere synlig. Hvor meget hun har været til stede udenfor det, Rakel skriver om, er jo svært helt at vide, men jeg fik ikke indtryk af, at det var meget mere end det, vi hører om.
Vennerne og Rakels kæreste kunne virkelig også godt have taget sig mere sammen, men igen er det jo fortalt gennem Rakels briller, og det kan sagtens være, de var en større støtte, end hun følte det.

Generelt blev jeg bare rigtig skuffet. Jeg havde smuglæst lidt i bogen inden jeg lånte den på biblioteket, og faldt for humoren. Desværre var det en af de få ting, der virkelig fangede mig, og jeg ser tilbage på bogen med mere eller mindre skuffelse.

Rakel på 22 år har slået hovedet. Hun skal ligge i sengen i en uges tid, så går det over igen. Det siger lægen. Men pludselig har hjernen fået sit eget liv, ugen er blevet til flere måneder, og Rakel får en depression. Hun er desperat efter at få sin gamle hjerne tilbage. Ikke kun, fordi hun ikke er typen, der bliver psykisk syg, men også fordi hun har en uafsluttet sag, der skal ordnes, når hun bliver rask. HVIS hun bliver rask … Hun skal bevise over for sig selv, at hun er værd at redde.