Bogforum 2017 – bøgerne

Indlægget indeholder reklame, disse er markerede.

Sidste indlæg om Bogforum i denne omgang. Nu skal det handle om, hvad jeg slæbte med hjem. Jeg havde egentlig ikke rigtig regnet med at købe så meget i år, for jeg syntes ikke tilbuddene var så gode sidste år. Om de var bedre i år eller jeg bare var heldig, det er der ingen, der ved. I hvert fald kom jeg hjem med en god stak.

Der var en rigtig fin goodiebag fra Arnold Busck i år, hvor jeg både fik Min notesbog og nogle stickers, en Bezzerwizzer brick, bogmærker, blyanter, et magasin, samt to bøger: Tilbage til Black Rabbit Hall og På Bornholm må man græde overalt. Jeg har ikke hørt om den første bog, men den anden har jeg hørt en del om. Det er virkelig nogle lækre ting, som jeg er rigtig glad for :) Tak!

Jeg var også forbi LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) og snakke med Peter Solberg Dirksen. Af ham fik jeg en rigtig fin slikautomat med specialdesignede M&Ms i, en badge, undervisningsmateriale til hans bog Cutter, samt et eksemplar af bogen, som jeg glæder mig meget til at læse. Tak Peter :)

Plusbog delte også goodiebags ud, og foruden rigtig lækre net (som jeg glemte på billedet), var der en ordentlig håndfuld bogmærker. Jeg er vild med dem, de holder nemlig rigtig længe. Der var også en bog i, nemlig Vagten af Peter Terrin. Jeg har aldrig hørt om den, men den ser da fin og farverig ud. HarperCollins Nordic delte et eksemplar af Mog – den glemsomme kat ud, da jeg stod i signeringskø. Tak for de fine ting.

Selv købte jeg fire bøger af Harlan Coben. Jeg har hørt rigtig meget godt om ham, men ved aldrig helt, hvor jeg skal starte henne af, så jeg købte fire af hans ældre bøger ved Gad. Hvis jeg så ikke bryder mig om dem når jeg kommer dertil, så er der jo til lidt gaver til folk og fæ ;)

Faktisk var den første bog jeg købte Jeg er jo så enormt easy going. Den lød ret fin og sjov, og jeg vendte tilbage til den flere gange, før jeg købte den. Og det er jeg egentlig ret glad for, at jeg gjorde. Jeg kunne heller ikke stå for Fortid er alt jeg har, og da særligt ikke når jeg nu havde muligheden for at få den signeret af Silvera himself.

De sidste bøger jeg fik købt, var I stedet for dig af Sofie Sarenbrandt, En mand der hedder Ove af Frederik Backman og Bedemandens datter af Sara Blædel. Min reol rummer i forvejen en af Sofie Sarenbrandts bøger, og jeg har også været glad for Sara Blædels krimiserie om Louise Rick. Ove-bogen har jeg været igang med at læse sammen med S i længere tid, og nu ejer vi simpelthen også et fysisk eksemplar, det er jo meget rart.

Foruden det, jeg har vist her, så røg der også nogle julegaver i kurven, så jeg endte med at være godt forslæbt, da jeg først kom hjem.

Fik I købt nogle gode bøger med hjem?

Bogforum 2017 – søndag

Søndag havde jeg kun en halv dag på Bogforum. Med fem timers kørsel hjem, ville jeg gerne afsted lidt tidligere, når jeg nu skulle op og foregive at være frisk om mandagen.

Jeg startede ud med at høre Hanne Dam fortælle om bogen Giv kvinderne fødslen tilbage og det står for mig som et rigtig stærkt oplæg, fyldt med empowerment. Og samtidig gør det mig vred. Tid er virkelig penge. Det handlede nemlig om, at mange af de indgreb der foretages ifm. fødsler kunne være undgået, men fordi sundhedsvæsenet er presset, så er de nødt til at udføre indgreb, så man hurtigere kan komme gennem systemet, så de næste kan komme til. Det er da så forkert!

Bagefter styrtende jeg hen til Carlsen, for at finde Ditte Wiese, og det lykkes da også. Det var så dejligt at hilse på hende igen, selvom det blev kort. Jeg havde lidt “fri” bagefter, så jeg gik bare lidt rundt på må og få indtil jeg gik op og satte mig for at høre Adam Silvera (igen). Denne gang til et noget længere interview, heldigvis. Han kom vidt omkring de tre bøger, han har skrevet, han fik flashet tatoveringer og jamen i det hele taget var han bare åh så sød!

Jeg endte med at gå hen og købe Fortid er alt jeg har så han også kunne signere den, og hvor er jeg glad for, jeg gjorde det. Jeg var så træt af mig selv, at jeg intet fik sagt om lørdagen, men det blev der heldigvis lavet om på søndag. Det var virkelig, virkelig en fornøjelse at snakke med ham, og det står stadig som mit højdepunkt på Bogforum.

Alting har en ende, desværre også Bogforum. Jeg fik sagt farvel til et par stykker, desværre ikke alle, og åh hvor jeg håber, vi snart ses igen.

Tak for et fantastisk Bogforum!

Bogforum 2017 – lørdag

Lørdag morgen drog jeg ud mod Bogforum så det passede med at jeg var der nogenlunde kl. 10. Meget af formiddagen gik med at gå rundt og kigge lidt (og shoppe) og snakke med alle blogger kollegerne, som jeg jo desværre ikke ser så tit. Jeg var forbi og høre Siri Pettersen, og hvor var hun bare rar. Efter hendes oplæg fulgte jeg rækken af mennesker for at finde hen til der, hvor hun skulle signere. Hun var rigtig sød, og da jeg viste hende mit visitkort genkendte hun mig!!! *Stolt og lidt flov* Jeg bad om en oversættelse af hendes bøger for længe siden, og som tak sendte hun mig den første bog fra Norge, sammen med lidt andet merchandise. Det var ret cool, at hun kunne huske det :D

Bagefter var jeg henne ved LMS for at hilse på Peter Solberg Dirksen, som jeg kender fra de sociale medier. Han er forfatter til bogen Cutter. Han var rigtig flink og delte også ud af nogle godter, som jeg nok skal vise senere. Vi tog en selfie, fik en snak og et kram. Senere da jeg kom hjem, lå der endda en besked til mig, som var relevant ift. det, vi havde talt om. Det var simpelthen så pænt af ham.

Jeg ville gerne nå både at få signeret mine bøger af Paula Hawkins, samt høre Adam Silvera. Paula signerer blot ti minutter før Adam gik på scenen, så jeg havde ikke meget tid. Heldigvis kom jeg til at stå ret langt oppe i Paula-køen og nåede både at få signeret Kvinden i toget og Det dybe vand. Der var ikke meget snak, hun skrev bare navn i bogen ud fra den post-office, man havde fået og skrevet det på. Det betød jo så til gengæld, at jeg nåede hen til Adam uden problemer.

Det var virkelig et godt oplæg, han var simpelthen så charmerende og sjov. Desværre varede seancen kun et kvarter(!!). Bagefter var der signering på standen, og hold da op en kø. Jeg skulle både nå en reception ved Turbine og en ved Alvilda, men sådan gik det så ikke helt. Heldigvis var Gyldendal så søde, at de delte lidt slik ud i køen :)
Jeg fik slet ikke sagt noget af alt det til ham, som jeg egentlig gerne havde villet. Jeg fik dog signeret de tre bøger, jeg havde taget med :)

Efter den oplevelse fløj jeg hen til Alvilda, hvor jeg lige nåede at nuppe et glas vin og snakke lidt med Nanna Foss og et par andre bloggere. Der var reception for Nicole Boyle Rødtnes, som blev fejret pga. sin udgivelse nr. 50. Det var ved at være slut, så jeg fik desværre ikke så meget ud af det, som jeg gerne havde villet.

Jeg var ved at være træt og der var stadig en time inden jeg skulle med de andre bloggere ud at spise på Dalle Valle, så jeg endte med at sætte mig i lyttesalonen og høre nogle digte, det var nu også meget hyggeligt.

Som altid når vi er samlet, så var det også en rigtig hyggelig bloggermiddag, hvor vi fik vendt stort og småt og bare hygget os rigtig meget. Det er så hyggelig en tradition, som jeg håber består mange år endnu. Tak til Sofie, som står for det :)

Bogforum 2017 – fredag

Indlægget indeholder reklame; Jeg har modtaget en goodiebag fra Arnold Busck.

Så blev Bogforum skudt i gang i går. EN-DE-LIG! Jeg havde lokket S med, og det var bare så hyggeligt.

Efter at have fået lidt mad, startede vi ud med at høre en faglig debat omkring kulturpolitik. De to kandidater, som var fra hhv. Alternativet og DF, var ret enige, så der var ikke så meget drama ;)

Efter det gik vi lidt rundt og kiggede på de forskellige stande, jeg fik hilst på en masse mennesker og vi orienterede os lidt ekstra i programmet. Vi har nede og høre oplæg med Thomas Korsgaard, som har skrevet “Hvis der skulle komme et menneske forbi.” Det var et rigtig fint oplæg og jeg vil gerne læse bogen på et tidspunkt.

Jeg var også forbi Arnold Busck og hente den fineste goodieback!

Sammen hørte vi også Lea Korsgaard fortælle om fake news, hun er en rigtig god formidler. Bagefter skulle jeg have hørt Frederik Backman, men det var desværre aflyst :/ I stedet gik vi rundt og shoppede lidt ved standene og jeg kan allerede nu afsløre, at det er blevet til væsentligt mere end sidste år ;) Jeg skal nok vise tingene frem i næste uge, når jeg er kommet helt hjem og har fået set lidt mere på dem.

I dag glæder jeg mig mest til at skulle høre Paula Hawkins og Adam Silvera. Hvad ser I mest frem til i dag?

Dagbog til min hjerne

Dagbog til min hjerne – Laura Eidnes Bregnhøi – 228 sider

En humoristisk roman, der desværre ikke levede op til forventningerne
Nogle gange læser man en bog, der går tæt på, og så gør det ondt. Andre gange bliver man vred. I dette tilfælde blev jeg frustreret.

Bogen er fortalt igennem Rakels breve til sin hjerne og formatet er ret godt fundet på. Det er både sjovt og underholdende, og det gør det let at se den udvikling, der sker med hendes helbred. Brevene er både fyldt med afmagt og vrede, men også humor. Jeg tror, jeg ville kunne lide Rakel, hvis jeg mødte hende i virkeligheden.

Desværre stopper det også her. Der er blevet slået større brød op, end der kan bages. Det falder til jorden for mig, fordi der er så mange ting, jeg ikke synes passer. Det praktiske f.eks. Mødet med lægerne, omtalen af den psykiatriske skadestue, Rakels egen sygeplejerske. Det spillede på klicheerne, og det ærgrede mig. Her var der en oplagt mulighed for at sætte dele af (velfærds)samfundet under lup, og så fejler det.
Den del, der handler om Rakels følelser og tanker er meget svær at kommentere på, for det kan sagtens være sådan, det føles for nogen.

Der er ikke så mange personer, der har en fremtrædende rolle i bogen, men et par stykker er der da. Rakels mor og hendes håndtering af det hele er ok, men ikke mere end det. Hun kunne i min optik godt have været mere synlig. Hvor meget hun har været til stede udenfor det, Rakel skriver om, er jo svært helt at vide, men jeg fik ikke indtryk af, at det var meget mere end det, vi hører om.
Vennerne og Rakels kæreste kunne virkelig også godt have taget sig mere sammen, men igen er det jo fortalt gennem Rakels briller, og det kan sagtens være, de var en større støtte, end hun følte det.

Generelt blev jeg bare rigtig skuffet. Jeg havde smuglæst lidt i bogen inden jeg lånte den på biblioteket, og faldt for humoren. Desværre var det en af de få ting, der virkelig fangede mig, og jeg ser tilbage på bogen med mere eller mindre skuffelse.

Rakel på 22 år har slået hovedet. Hun skal ligge i sengen i en uges tid, så går det over igen. Det siger lægen. Men pludselig har hjernen fået sit eget liv, ugen er blevet til flere måneder, og Rakel får en depression. Hun er desperat efter at få sin gamle hjerne tilbage. Ikke kun, fordi hun ikke er typen, der bliver psykisk syg, men også fordi hun har en uafsluttet sag, der skal ordnes, når hun bliver rask. HVIS hun bliver rask … Hun skal bevise over for sig selv, at hun er værd at redde.

Readathon med Plusbog

I morgen afholder Plusbog readathon fra kl. 12 til kl. 16. Fire timer. Knap så intenst som 24 timer, men så er det lettere at holde koncentrationen. Selv regner jeg med at deltage alle fire timer. Jeg har ikke rigtig så mange snacks parat, men en kande te påtænker jeg dog at få mig. Det gør jeg jo snart sagt hver dag :) Bogen er også parat, jeg skal nemlig læse videre i Som pesten af Hanne-Vibeke Holst, som er noget af en moppedreng. Den er rigtig god og spændende, så jeg håber at nå et godt stykke videre i den.
Jeg regner med at lave et lille opsummeringsindlæg i morgen, bare for lige at fortælle om, hvordan det gik.

Skal I være med, og hvad skal I læse?

Godnathistorier for rebelske piger – 100 fortællinger om exceptionelle kvinder

Godnathistorier for rebelske piger – 100 fortællinger om exceptionelle kvinder – Elena Favilli og Francesca Cavallo – 230 sider

Anmeldereksemplar fra People’s Press.

En fantastisk bog om alle de fantastiske kvinder
Jeg er så lykkelig over at have læst den her bog. Alt ved den er bare fantastisk. Lige fra det tykke omslag til illustrationerne og de mange fine historier.

Bogen indeholder, som titlen også fortæller, 100 forskellige fortællinger. Og de er virkelig fantastiske. Der er en utrolig stor diversitet i de kvinder, der bliver fortalt om. Det er lige fra Kleopatra til Yusra Mardini. Der er kvinder fra enhver tid og kultur. Der var virkelig tænkt over, at der var repræsenteret lidt af hvert, og det varmede virkelig mig hjerte.

Det er klart, at med 100 forskellige fortællinger, så kan de ikke alle være lige interessante, men det er nok mest af alt et interessespørgsmål. Jeg oplevede i hvert fald, at jeg pludselig var dybt imponeret over både arkæologer og astronauter. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg begyndte på bogen.
Hver fortælling fylder en lille side og på modstående side er der en tilhørende illustration. De gør noget rigtig godt for bogen, og er både fyldt med farve og mod. Der er 60 forskellige kunstnere, der har illustreret de 100 kvinder, og de har virkelig gjort det godt. Jeg er sikker på, at de nok skal fange ethvert barn.

Jeg synes, det er så fin og fantastisk en bog, at alle fortjener at få den læst højt, eller læse den selv. Ikke kun piger, men i lige så høj grad drenge. Vi taler så meget om store personligheder, om folk der ændrede verden i større eller mindre grad, og her har vi en bog, der kun fokuserer på kvinderne. Det er fantastisk. Hvordan forfatterne har båret sig ad med at udvælge de 100 kvinder, det har jeg virkelig ingen anelse om.

En absolut exceptionel bog, om exceptionelle kvinder, som du bare ikke må gå glip af!

100 fortællinger om 100 exceptionelle kvinder fra hele verden, der har drømt stort og har bidraget til at gøre verden til et bedre sted.  
Godnathistorier for rebelske piger genopfinder eventyret og inspirerer piger overalt til at gå efter deres drømme. 
Mød Kleopatra, Astrid Lindgren, Coco Chanel, Aung San Suu Kyi, Michelle Obama, Malala, Marie Curie og mange flere enestående kvinder med exceptionelle liv.

Husk Secret Santa

Et lille reminder-indlæg om, at der stadig er åbent for tilmeldinger til dette års Secret Santa. Tilmeldingen er åben indtil d. 15. november, og du kan læse mere om, hvordan du tilmelder dig her. Så hvis du også har lyst til at modtage en hyggelig og julet bogpakke i løbet af december, så synes jeg da bare, du skal skynde dig ind og være med :)

Den dag jeg glemmer

Den dag jeg glemmer – Adam Silvera – 319 sider

Gave fra Gyldendal.

En fin og let bog om et af livets store spørgsmål: Hvem er jeg?
Det er svært ikke at dømme en bog på dens cover. Man kan jo bare ikke lade være, vel? Det er også grunden til, at jeg ikke har læst Silveras bog før nu. Jeg bryder mig virkelig ikke om coveret. Overhovedet. Nu er jeg bare glad for, at jeg ignorede det og alligevel læste den.

Den første halvdel af bogen er lige langsom nok for min smag. Der var en masse om Aaron og hans venner, men hvor det skulle føre hen, anede jeg ikke. Jeg kedede mig ikke, men jeg manglede lidt mere handling. Heldigvis blev der gjort op med det fra omkring halvvejs i bogen, hvor der virkelig begyndte at ske en masse. Der kom en masse små twists, som skruede tempoet i vejret. Jeg gættede de fleste af dem et par sider før de skete, men ikke mere end at det gjorde noget.

Persongalleriet er veludviklet og der er masser af forskellige mennesker repræsenteret, men uden at det på noget tidspunkt kommer til at virke kunstigt. Jeg kunne særligt godt lide Thomas, som også fylder en del i bogen. Til gengæld fik jeg ikke helt nok at vide om Genevieve til at danne mig en holdning. Hun kunne godt have fyldt mere i bogen, synes jeg.

Skrivestilen var lidt speciel, synes jeg. Der var gjort meget ud af at fortælle virkeligheden, som Aaron så den, og det virkede faktisk. Man så det hele gennem hans briller, og jeg synes bestemt man kunne mærke, at det ikke var et helt objektivt billede, man fik. Det er der sikkert mange meninger om, men personligt kunne jeg godt lide det.

Alt i alt var det en roman, som formåede at underholde og glæde mig, men det var også en fortælling om afmagt, identitet og skam. Jeg kan anbefale bogen, og jeg har selv høje forventninger til resten af Silveras historier.

Lider du af uønskede minder? Ring til Leteo Instituttet og hør mere om vores banebrydende erindringsbefriende indgreb!

Det er svært for den 16-årige Aaron at finde glæden ved livet efter farens selvmord. Med støtte fra sin mor og sin kæreste Genevieve er han dog langsomt ved at komme ovenpå igen.
Men da Genevieve rejser væk i et par uger, møder Aaron tilflytteren Thomas. Thomas gør ham glad, og efterhånden går det op for Aaron, at han er mere end bare en ven. Problemet er, at det blandt Aarons gamle venner slet ikke er i orden at have følelser for en anden fyr. I et desperat forsøg på at lukke ned for farens selvmord, vennernes svigt og sine egne følelser for Thomas, overvejer Aaron at lade sig indlægge på Leteo Instituttet. Også selvom det vil betyde, at han helt må glemme, hvem han i virkeligheden er.

Alt for mange hemmeligheder (Rosemary Beach #1)

Alt for mange hemmeligheder – Abbi Glines – Rosemary Beach #1 – 233 sider

En hyggelig sommer romance, der dog ikke er så original igen
Jeg har haft de første par bøger i den her serie liggende på Kirsten Kindle i uendelige tider. Vel nok siden jeg fik den. Det var blevet til en af de bøger, man havde sat sig for at læse, men nok aldrig fik gjort. Indtil nu!

Bogen mindede mig ret meget om Papirprinsessen, og det betød desværre, at jeg ikke kunne nyde den fuldt ud. Det er i virkeligheden slet ikke fair, for den her kom jo først ud på det amerikanske marked. Hvor Rush er opvokset med masser af penge, er Blaire vokset op under mindre velhavende kår. De omgås begge hinanden dagligt og “bor” sammen. De er forbundet igennem deres far/stedfar. De tre ting lænede sig så meget op af Papirprinsessen, at jeg havde svært ved at abstrahere fra det.

Når det så er sagt, så var det en hyggelig bog, som underholdt mig fra ende til anden. Serien hedder Rosemary Beach, så jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere strand, men det kommer sikkert senere hen i serien. Skildringen af det miljø, Blaire er tvunget til at flytte hen til, er der i hvert fald intet i vejen med.

Jeg blev hurtigt knyttet til personerne i bogen, og da bogen var slut, ville jeg gerne have mere med det samme. Jeg ville vide, hvordan det gik med Blaire og Rush (også selvom jeg faktisk allerede kendte til plottet i bog to). Jeg ville vide, hvordan det gik med alle bipersonerne.

Selvom handlingen ikke fangede mig helt vildt, var jeg alligevel glad for bogen. Den er hurtigt læst og har en rigtig fin charme, og derfor vil jeg også anbefale den. Særligt, hvis man ikke allerede har læst Papirprinsessen.

Hun er 19 år, hans stedfars datter og både uskyldig og naiv efter at have brugt det meste af sin ungdom på at passe sin syge mor. Og så er Blaire det eneste, der nogensinde har været forbudt område for 24-årige Rush. Han er charmerende, kan bruge frit af sin fars millioner og har en mor, der desperat higer efter hans kærlighed og aldrig sætter grænser, Tre grunde til, at Rush får alt, han peger på.

Da Blaires mor dør, må Blaire flytte fra et lille hus på landet og hjem til sin far og hans nye kone i et enormt hus i et rigmandskvarter. Kun for at finde ud af, at hendes far slet ikke er der, men er på kærlighedsferie i Paris. Tilbage i huset er Blaires stedbror Rush, søn af en rockstjerne, kynisk, nedladende, forkælet og så sindssygt lækker, at Blaire både irriteres og drages af ham.

Som sommeren går, ser Blaire til sin store overraskelse en helt anden side af Rush, og den gnistrende kemi mellem dem bliver sværere og sværere at ignorere. Rush bærer imidlertid på en mørk hemmelighed, der potentielt kan smadre alt, hvad Blaire nogensinde har troet på. Men kan hun nå at finde ud af, hvad han skjuler for hende, før forelskelse og begær opsluger hende, og der ikke er nogen vej tilbage?