Bookhaul

Er der noget jeg er god til, så er det at lade være med at vise, når jeg har fået nye bøger. Jeg elsker ellers at se andres nye fund, men mine egne bliver åbenbart ikke delt. Nu fik jeg imidlertid lyst til at vise, hvad jeg har fået hjem den seneste tid.

Som bekendt var jeg jo på krimimesse i sidste weekend – tak til arrangørerne for billetter! :)

books

Med med hjem havde jeg Mørke steder og Skarpe genstande af Gillian Flynn. De var til salg fra Jentas stand til 25 kr. pr. stk., det kunne jeg altså ikke stå for.
DreamLitts stand fik jeg et eksemplar af Den som ingen kender, som er en krimi, der handler om en blogger. Passende, ikke? :)
Genstart og Genspejl fik jeg af forfatteren, som jeg også fik en lille spændende snak med. Elsebeth Egholms bog Kød og blod fik alle ved indgangen.

bøgerMed undtagelse af Gone, så er den her enorme bunke bøger allesammen nogen, jeg har fået tilsendt over den seneste tid. Gone var en slags impulskøb. Jeg loggede ind på Amazon, og så, at den havde ligget i min kurv i et par måneder, så jeg klikkede den hjem.
Fjer og flammer og Unremembered #3 er fra Alvilda, og jeg glæder mig især til afslutningen på Unremembered trilogien. De er så gode, actionpacked og hurtige, de bøger – på trods af størrelsen.
Den her sommer er en grafisk fortælling som Rosinante har sendt mig. Jeg venter på den helt rigtige forårsdag, hvor jeg kan sidde ude med en kop kaffe og et tæppe over mig og nyde den. Det tror jeg nemlig vil være rigtig hyggeligt.
Af Gyldendal har jeg fået Berørte Katrine, Død man stå, Det du ikke ved, Den her bog elsker dig, Girl Online (#2) på turné og Rød dronning. Jeg glæder mig især til Det du ikke ved, som er en novellesamling, men Girl Online #2 er jeg også ret spændt på. Jeg har allerede læst Den her bog elsker dig, og den var fin nok at sidde og bladre i, men jeg forstår ikke helt, hvorfor man skulle købe en bog fuld af memes – hvorfor ikke bare kigge 9gag igennem f.eks.? Nå ja, sådan er der jo så meget… :) Nogle af siderne var sjove nok, og jeg har faktisk tænkt lidt over om man skulle sprætte bogen op og så bruge et par af siderne til udsmykning.

Har du læst nogle af de her bøger?

3 thoughts on “Bookhaul

  1. Den lille Bogblog Reply

    Drabeligt billede! :D
    Jeg er vild med Gone-serien. Første bog er nogenlunde – resten af serien var meget medrivende.

    Jeg elsker i øvrigt titlen ‘Den her bog elsker dig’ :-)

  2. Malene H Reply

    Jeg købte også ‘Mørke steder’ og ‘Skarpe genstande’ på bogforum – jeg er desværre ikke nået til dem endnu, men de lyder interessante!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge