Boghunden har fødselsdag

I dag for syv år siden satte jeg mig ned og skrev mit første indlæg på bloggen. Dengang lå den på Bloggers server, og siden da er eget domæne kommet til. Jeg havde blogget on and off nogle år før det, men det var den dag i 2010, jeg bestemte mig for at blogge mere specifikt om bøger. Jeg har i den tid anmeldt 378 bøger, hvilket svarer til 54 om året, eller lidt mere end en bog om ugen. I perioder har jeg anmeldt meget, i andre har jeg ikke anmeldt noget. Det er temmelig underligt at tænke på, at jeg har været igang så længe. Dengang var der ikke særlig mange bogbloggere, og i dag vrimler de jo frem. Jeg var med til nogle af de allerførste bogbloggertræf ved Katja – det var dengang, vi kunne sidde inde i hendes stue, når næsten alle var inviteret med (I kan læse mit indlæg om det første træf, jeg var med til her). Den første bog, jeg kan huske selv at have bedt om, var Odins labyrint af Mads Peder Nordbo, og jeg var helt oppe at køre over, at så stort et forlag som Lindhardt & Ringhof ville sende mig bogen.

Det er virkelig underligt at have været med så længe og stadig være relativt aktiv. Jeg har fået det ret afslappet med bloggen, og jeg anmelder ikke længere alt, jeg læser. Det er ikke altid, jeg har så meget at sige om bøgerne, og så lader jeg bare være. Jeg har mødt rigtig mange herigennem, og jeg har også været med til rigtig mange sjove arrangementer. Tak til alle jer, der har været behjælpelige, har kommet med gode råd og tips, til alle forlagene og til alle jer, der har smidt en kommentar i ny og næ.

For at fejre dagen, så har jeg selvfølgelig også valgt at holde en konkurrence. Den er sponsoreret af mig selv, og vinderen kan få lov at vælge én blandt de otte bøger, jeg har udvalgt – en fra hvert år, jeg har blogget. De otter bøger er følgende:

Eat, Pray, Love læste jeg i 2010 (filmen er anmeldt her).
One Moment, One Morning
læste jeg i 2011.
To Kill A Mockingbird læste jeg i 2012.
Extremely Loud & Incredibly Close læste jeg i 2013.
The Color Purple læste jeg i 2014.
The Martian læste jeg i 2015.
Faldet læste jeg i 2016.
Americanah læste jeg i 2017 (ikke anmeldt).

Jeg har valgt bøgerne ud fra, at jeg har været vild med dem alle (2010 havde jeg kun to at vælge mellem, da jeg endnu ikke brugte Goodreads, så den er lidt anderledes), og at der er lidt i forskellige genrer. Vinderen vil modtage en valgfri bog ud af de otte, og den vil blive bestilt fra Wordery eller The Book Depository, så den vil være på engelsk.

For at deltage i konkurrencen, skal du blot skrive en kommentar og fortælle mig, hvilken af de otte bøger du gerne vil vinde og hvorfor. Husk at skrive din email, så jeg kan komme i kontakt med dig, hvis du vinder. Konkurrencen er åben for deltagere bosat i Danmark, og løber til d. 7/10 kl. 12. Vinderen har 48 timer til at svare, eller trækkes der en ny.

Held og lykke!

13 thoughts on “Boghunden har fødselsdag

  1. Karina Reply

    Stort tillykke med bloggens fødselsdag :-) Det er helt vildt, hvor tiden går og hvor stort bogbloggerland er blevet siden.
    Jeg kunne vildt godt tænke mig, at vinde “The Color Purple”, da det er en bog, som jeg var meget fanget af, da jeg læste romanen, men som jeg ikke selv har fået købt hjem endnu.
    Min mail er crossingjourneys@hotmail.com
    Ønsker dig en skøn weekend 😘😊

  2. Susanne Bank Jensen Reply

    Stort tillykke med de 7 år som officiel bogblogger :-)

    The Color Purple har altid stået mit hjerte nært,men må indrømme at pt husker jeg filmen bedre end bogen,da jeg ikke har læst den siden engang i slut 80érne,og der er jo sikkert gået en masse nuancer tabt fra bogen som jeg bare ikke husker,kunne være så fantastisk at genlæse den på original sproget <3
    Fingers crossed (y)
    Hilsen Susanne

  3. Eva Lucia Reply

    Tillykke med de mange år som bogblogger! Det er så sejt :-)
    Jeg vil meget gerne vinde Americanah, fordi jeg er meget nysgerrig for at være høre, hvad du synes om den :)
    Knus herfra!

  4. Emma Olsen Reply

    Stort HURRA og TILLYKKE med de 7 år! 🎉🎉🎉
    Jeg har længe gerne ville læse The Martian, så det er helt klart den bog jeg helst vil vinde!
    (Jeg er netop ved at læse To Kill A Mockingbirs og elsker den indtil videre!)
    Håber du de næste 7 år (og fremover) bliver super fantastiske og fuld af fantastiske bøger!
    💕📚💕

    (Emma, emmamso@yahoo.dk)

  5. Jenny Nielsen Reply

    Kæmpe tillykke med blog-fødselsdagen 😃🎂🇩🇰 Jeg vil gerne vinde “Faldet” for den lyder så god og lidt uhygge her i efteråret ville være skønt.

    Jennylilywhite@gmail.com

  6. Malene R Reply

    Tillykke :) Jeg vil gerne vinde Americanah, da jeg synes den lyder spændende :)

  7. Signe Fahl Reply

    Uh, jeg kan da lige nå at være med! Tillykke med fødselsdagen. Jeg kan ikke huske, hvor længe jeg har læst din blog, men nogle år løber det vel op på efterhånden. Jeg kunne godt tænke mig at læse The Martian, så den skal det være, hvis jeg vinder.

  8. Camila Reply

    Søde dig
    Tillykke med bloggens fødselsdag. Ja tiden går så stærkt. Jeg glæder mig til at se dig om ikke så længe på Bogforum :-)
    Knuuuuuuuuuuuuuuuus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *