Anmeldelse: Rachels ferie

 
 
Titel: Rachels ferie
Serie: Walsh family #2
Forfatter: Marian Keyes
Sider: 480
 
Fra bagsiden:
“… Kun Keyes ville kunne skrive denne beretning med så megen varme, indsigt, humor og ironi – og derfor er Rachels Ferie på én gang hjerteknugende og befriende morsom”, skrev Alt for Damerne.
“Holder man af et godt kvindegrin og et dybfølt portræt af en søgende og småforvirret medsøster, kan Rachels ferie ikke anbefales nok af denne anmelder, som nød hver side af bogen”, Skrev Holbæk Amts Venstreblad.
Rachel Walsh er midt i tyverne. Hun bor i New York og er vild med Luke Costello, også selv om han går klædt som en skuespiller i en gammel westernfilm. Og så er hun ret glad for euforiserende stoffer. Hendes familie og den veninde, hun deler lejlighed med, mener, at Rachels stofmisbrug er kommet fuldstændig ud af kontrol. Så de overtaler hende til at tage med hjem til Irland og tvangsindlægger hende på en afvænningsklinik langt ude på landet. Rachel er ude af sig selv af raseri over denne utidige indblanding: Hvad bilder de sig ind!? Kan hun måske ikke selv styre sit liv?? På den anden side, tænker hun, er afvænningsklinikker jo berømte for deres celebre ´gæster´; rockstjerner, skuespillere og andet godtfolk, der også har sniffet en bane kokain for meget. Og det ville måske gøre godt med en lille luksusferie…Rachel bliver støt og roligt ført fra stofmisbrugets tåger og ind i voksenlivet, via en kærlighedshistorie eller to, og opholdet bliver ikke helt så glamourøst, som Rachel havde forestillet sig det.
 
 
Min mening:
Det er nok et år siden jeg købte den her bog på tilbud i Bilka. Jeg har læst Vandmelon af hende, så jeg var ikke i tvivl om, at hendes skrivestil er lige mig. Som udestående er det let at gennemskue Rachel, men alligevel får man fortalt gentagne gange, hvordan det er at være Rachel. Man begynder efterhånden at forstå hendes følelser, som tingene udvikler sig. Fortællingen følger det klassiske chicklit plot, men den er fortalt med så fantastisk en varme, at den går lidt dybere ind under huden end de fleste andre. Og jeg er enig med Alt For Damernes anmelder i, at kun Keyes kan skrive sådan en varm fortælling.
Jeg har et par punkter, jeg ikke er helt tilfreds med. Dels var bogstaverne lige en tand for små, men det er jo ikke forfatterens fejl ;) Der er også et par steder i bogen, hvor jeg tog mig selv i at tænke “ja, kom nu videre” og slutningen synes jeg var lidt for kort.

Karakter: 4/5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *